outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Nyhedsbrev

Outdoor forum

Flere emner »

Hvem er online

Vi har 306 gæster og 4 medlemmer online

Log på / af

Det var mindst 12 år siden jeg sidst var i fjeldet i Jämtland, så det var næsten på tide at vende tilbage. Det er en fordel, at der her er et helt net af ruter, så man nemt kan sammensætte sin egen tur. Jeg skulle have min hund Zia med, så jeg ville helst køre selv. Jämtland er nogenlunde grænsen for hvor langt jeg gider køre alene; men for f…… der var langt hjem!

vandretur i haerjedalen og jaemtland

 

Planen var at ikke have nogen plan. Jeg ville parkere ved Kläppen nord for Ljungdalen i Härjedalen, vandre ud mod Helags og beslutte mig for hvad jeg havde lyst til derfra.

Gensyn med Helags

Jeg parkerede ved Kläppen ved middagstid, betalte for parkering, skiftede tøj og fik smidt rygsæk på både Zia og mig selv.
Det første stykke vej er grusvej, men efter et par kilometer, har man lagt de sidste hytter og frokoststedet Kesubon bag sig og begynder at stige op gennem skoven mod fjeldet. Det er en ret nem tur ud til Helags fjeldstation og Zia fik mig til ubevidst at gå hurtigere end jeg normalt går, så jeg var fremme ved 16-tiden.

hund med paa vandretur

Jeg fandt en teltplads lidt efter fjeldstaionen, hvor jeg kunne ligge uden at skulle have Zia i snor hele tiden.
Vejret havde været noget omskifteligt hele dagen. Jeg startede i solskin, men jo nærmere jeg kom Helags jo mere gråt blev vejret og regnbygerne blev hyppigere og vinden tog til.

Natten bragte ikke bedre vejr; tværtimod tog vinden til og regnen hamrede på teltet.

SÅ træt af Helags!

Det var en lidt kedelig morgen at vågne op til. Det regnede ganske vist ikke mere, men skyerne stod nærmest på jorden, så der var ikke megen sigt. Min ene støvle var i løbet af natten vandret ud på den forkerte side at teltdugen og var nu helt gennemblødt. Jeg havde ikke sovet særlig godt, for mit underlag tabte luft, så jeg måtte puste mere luft i flere gange i løbet at natten.
Jeg gik op på fjeldstationen for at tjekke vejrudsigten. Der blev lovet mere blæst, mere regn og (GYS!) torden.

Det var fjerde gang jeg var ved Helags og alle fire gange har det været regn, blæst og tåge. Lige pludselig havde jeg bare fået nok af det sted, men sigtbarheden og udsigten til tordenvejr (jeg er en pivskid) gjorde at jeg heller ikke havde lyst til at gå videre.

Efter en længere diskussion med mig selv, pakkede jeg sammen og gik tilbage til bilen. Hvis det alligevel skulle være møgvejr, kunne jeg lige så godt bruge dagen på at køre til Vålådalen og starte min vandretur forfra.

Vålådalen til Lunndörrsstugan

Efter en køretur og en overnatning i bilen nåede jeg Vålådalen næste formiddag. Endelig solskin.
Turen til Lunndörrsstugan er letgået, skov næsten hele vejen. Selv om der var mange biler på parkeringspladsen, var der ikke mange mennesker på stien mod Lunndörrsstugen. Det blev en dejlig tur, med sol det meste af dagen. Dagen endte dog med regn og kold blæst, så jeg indlogerede mig i hunderummet. Vi endte med at være fire mennesker og tre hunde i rummet, men det fungerede fint.

Mod Vålåstugorna

Det regnede hele natten, så dagens vandring gik ad den våde sti mod Vålåstugorna. Stien ligger i kanten af Vålådalens Naturreservat på grænsen mellem skov og kallfjeld. Det er en fin tur i smukke omgivelser uden særlige besværligheder. Bortset fra et enkelt vad i starten af turen, er der bro over alle vandløb.

Jeg troede egentlig at Jämtlandsfjeldet var meget besøgt, men heller ikke på denne tur mødte jeg ret mange mennesker. Måske vandrer de fleste i den vestlige del af fjeldet, hvor toppene er højere. Allerede midt på eftermiddagen var jeg fremme og endnu en gang faldt jeg for fristelsen til en tør nat i hytten.

Vad, vad og atter vad!

Denne dag lagde jeg skoven bag mig og vendte næsen mod Gåsenstugorne. Stien følger Härjangsåen, som skal krydses ca midt på turen. Først er der dog et par sideløb, der skal vades, men selv om det havde regnet et par dage, var det ikke noget problem. Det var selve Hârjangsån til gengæld. Halvvejs oppe i dalen ændrer åen sig til en række af søer. I flg. kort og markering krydser
man til sydsiden ved udløbet af den første sø man støder på. Problemet var bare at vadet var bredt og strømmen stærk, så jeg turde faktisk ikke at gøre forsøget. Efter lidt vaden frem og tilbage tog jeg mod til mig og trådte ud i vandet. Næsten med det samme var vandet knæhøjt, og strømmen så stærk at den tog min stakkels hund, der vendte om og svømmede tilbage mod land.

vad paa vandretur

Muligvis kunne jeg have gjort endnu et forsøg, men Zia lignede ikke en der havde lyst til at deltage i forsøget, så vi fortsatte på nordsiden. Heldigvis er det jo sådan, at jo højere man kommer op i dalen, jo mindre vand er der i åen, så det varede ikke så lang tid før jeg fandt et sted hvor strømmen godt nok var stærk og vandet knædybt, men vadet ikke var længere end Zia kunne svømme uden at blive før ret langt med strømmen og ikke længere end jeg kunne overskue at klare.

Efter at have tømt støvlerne og vredet sokkerne fortsatte jeg i gråvejr og småregn til en tiltrængt frokostpause i vindskydet. Jeg tror turen er rigtig flot med søer på rad og række i solskin, men vejret var temmelig råt denne dag.

sne om sommeren i fjeldet

Jeg havde de sidste par dage undret mig over, at jeg blev så træt om eftermiddagen. Det gik pludselig op for mig, at jeg faktisk uden at tænke over det fulgte Zias tempo. Jeg må indse at labradortempo er alt for højt til mig. Det hjalp faktisk at jeg var opmærksom på det resten af turen.

Jeg behøvede ikke meget tid til at vælge mellem telt og hytte. Jeg havde stærkt brug for tørrerum og brændeovn, så endnu en nat blev det hytten der vandt.

Fra Gåsen til Stensdalsstugan

Endelig vågnede jeg op til en solskinsmorgen! Jeg fik hurtigt pakket sammen og satte kursen mod Stensdalsstugan. Det startede som en dejlig tør vandring over fjeldet langs med Gåsen. Turen burde være lige til, men på et tidspunkt kom jeg til at krydse et lille vandløb, jeg ikke skulle have krydset.

Jeg mistede stien, men jeg var overbevist om at jeg gik parallelt med den….., det gjorde jeg bare ikke! Desværre gik der temmelig lang tid før jeg indså det; jeg vidste faktisk ikke rigtigt hvor jeg var. Jeg fandt min telefon frem, for at tjekke mit Calazokort….REMINDER TIL MIG SELV: Husk mens jeg har wifi, at tjekke om mit kort ligger på telefonen eller et sted i skyen. Mit kort lå i skyen!

haerjedalen

Kl var 13 så jeg behøvede ikke at finde kompasset frem for at vende papirkortet rigtigt. Jeg var ret tæt på Tjallingklumpen, så jeg gik mod vandløbet i bunden af Tjallingdalen, for at følge det opstrøms mod vindskydet Stähja, hvor jeg kunne fange stien igen. Desværre blev det lidt svært at skelne mellem hovedløb og sideløb, så jeg gik forkert et par gange, men endelig fik jeg øje på de
røde krydser, der markerer vinterleden og fandt frem til vindskydet.

Min uopmærksomhed kostede mig en omvej på 4-5 km og en våd sok, men solen stod højt på himlen og Zia elsker lange gåture, så humøret var alligevel højt. Efter en frokostpause fortsatte turen over et dejligt fjeldterræn, inden stien førte os ned i fjeldskoven
i Stensdalen. Sidst på eftermiddagen nåede jeg Stensdalsstugan, hvor jeg fandt en dejlig teltplads i en lysning i skoven nær hytten.
Det var sidste overnatning på turen, så der var grund til fejring af turen med chips og øl.

jaemtland fjeldet

Tilbage til Vålådalen

Turen tilbage til Vålådalen gik mest i skov og af og til langs Stensån. Det var en fin og letgået tur i solskinnet. Kort efter middag var jeg tilbage ved bilen, hvor Zia blev glad for at gense sit bur. Mens hun tog en lur i vante omgivelser, fik jeg et tiltrængt bad i idrætshallens omklædningsrum og så skulle jeg bare lige klare en laaang køretur hjem; for første gang denne uge virkede det som verdens dårligste idé at tage afsted alene.

Denne vandretur var min første længere solotur. Jeg var i Grövelsjön i september, men det blev kun til en enkelt overnatning i fjeldet. Det er ikke sidste gang jeg vandrer alene. Det er en tilfredsstillelse at jeg kan klare mig selv, også selv om der skal vades undervejs.

Det er heller ikke sidste gang jeg vandrer i Jämtland. Pga det dårlige vejr i starten af turen, droppede jeg Pyramiderne, Issjödalan, Anaris og Lunndörren, og valgte at gå fra hytte til hytte. Det står stadig højt på ønskelisten, så det kan godt blive målet for en septembertur næste år.

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 
Log-på for at kommentere

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk outdoor rodovre 283px friliv.dk rabat spejdergear banner
vandregrej dk tentsile    

Samarbejdspartnere

Fjällräven Nordisk nalgene logo lille teva logo lille
Primus Yeti Tentipi Jetboil logo
ExpedAnnonce sea to summit logo lille AclimaAnnonce robens
immeln kanotcenter logo lille odex summit to eat logo ab camping og outdoor udstr
STMNy The Good Karma GrowersCup logo  All Out

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2018 - Betingelser - Kontakt os - Foreningen Outsite - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.