outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Min første Fjeldtur

Det er 10 år siden, min første fjeldtur, og det skal da fejres. Det er sjovt at gå tilbage til nybegynderens sind og tænke på vandring og vandreudstyr. Med de øjne man havde dengang og de tanker man gjorde sig for at få den perfekte første fjeldtur.

begynder fjeldtur

Planlægningen af første fjeldtur

Whisky skal der til. Daniel og jeg havde en våd aften med Kim Larsen, Bo Kaspars Orkester (som måske trickede det) og alle de andre gode musiknumre på anlæget (jep - det gode gamle stationære anlæg med CD'er). Daniel var vidst nok under uddannelse som kok og jeg var vidst nok lige blevet færdig med HF.

“Lad os tage på fiske- og vandretur i Sverige!”. En af os fik den geniale idé, jeg kan ikke huske hvem. Det blev besluttet og så gik planlægningen derfra. Daniel kunne måske låne et iglo telt fra en og jeg kunne sikkert låne lidt udstyr fra min far. Vi kunne også låne af en kammerat der havde en masse militærudstyr og det var sikkert helt fint.

Jeg havde en gammel sovepose og rygsæk, som min mor engang havde købt i Kvickly, dengang jeg gik til spejder. Jeg kan huske at det kostede 50 kr. pr. stk. og det var meget billigt - selv dengang. Nu kunne det så tages frem igen og komme med på endnu et eventyr.

pakkeliste til begynder fjeldtur

De rutinerede øjne vil måske se at nogle ting på billeder kunne spares væk i gram.

Men vi måtte dog til SU pungen (der jo altid er tom). Man kan jo huske butikker som Spejder Sport og Friluftsland og der var da sikkert ikke andre? Et par besøg i grej-himmel-gaden i København og vi havde næsten alt. Jeg fandt dog tilfældigvis en ny butik på det der internet. Butikken hed SpejderGEAR… Sjov butik med en masse spændende grej og en venlig ekspedient, der, uden man spurgte om det, slog rabat ind.

Mine tanker om grejet demgang var nu slet ikke så tosset som man kunne frygte. Vi havde ekstra varmt tøj med, som kunne suplerer soveposen, hvis det blev for koldt. Vi havde solidt regntøj med til vind og vand. Vi havde rigeligt mad med, på trods af at vi ville fiske og supplerer med fisk (hvis vi ikke fangene noget, ville vi skulle leve af ris eller pasta, men det dør man heller ikke af).

Min baggrund som spejder hjalp selvfølgelig meget, men jeg blev som spejder ikke oplært i vandring som sådan. Vi sov da i naturen, men vi blev for det meste kørt eller havde en cykeltrailer med eller grejet var blevet kørt i forvejen. Mit forhold til at slæbe ting på ryggen, var derfor ringe.

Hvor skal vi tage hen og hvad koster det?

Whisky skal der til. En ny våd aften hos Daniel og vi skulle nu beslutte hvor vi skulle hen. Daniel havde hørt at der var godt fiskeri i Kiruna, så vi kunne jo tage dertil. Det er jo Sverige, så hvor langt væk kan det lige være?

Vi fandt hurtigt nogle fornuftige flybilletter, der dog gjorde at vi skulle overnatte i Arlanda, men pyt - vi have masser af tid. Retur bestilte vi ikke, for vi havde ikke besluttet hvornår vi gad at tage hjem igen. Vi bookede også vandrehjem i to dage, så vi kunne se på et kort, når vi kom derop. Så kunne vi sikkert planlægge noget.

Afsted på første fjeldtur

Kastrup Lufthavn eftermiddag. Tjek-ind, paskontrol og en lille en til ganen. Find gate, ud i flyet og af sted. SAS-flyveren SK-et-eller-andet til Stockholm Arlander og vi skulle da lige have en bid brød. Jeg kan huske at jeg fik laks, der var så sejt, at jeg næsten ikke kunne bide stykket over. Jeg kan også huske at stewardessen blev skide sur, da jeg bad om noget nyt. Det undrede vi os over - det var jo klamt?

kig ud af vinduet paa fly

Arlander og her oplevede jeg for første gang, hvor dårlige svenskere er til skiltning, systemer og orden. De har på en eller anden måde rusiske tømmermænd og det hele går lidt langsomt. Det samme gælder deres hjemmesider.

Vi fandt et godt sted at slå os ned. Nu skulle vi bare vente til imorgen tidligt. Vi skulle sove på en bænk - det går nok? Det gjorde det ikke. Vi havde lagt os lige ved ankomsten. Alle fly fra 3-verdens lande skulle åbenbart ankomme med en times mellemrum og for fanden da hvor de fremmede larmede ved gensynet med deres familie fra fjerne lande. Lilililili råbte kvinderne. Mhugaba Ngala råbte mændende (det lød sådan i fordrukken søvne).

Kvæstet slæbte vi os op til en eller anden alt for dyr morgencafé og fik noget mad. Så skulle vi igennem tjek-ind og paskontrol igen. Hold op en lækker svensk kvinde der stod der i indenrigs og skulle lave “full body” undersøgelse. Daniel fik fornøjelsen af hende - jeg fik manden med ølmaven - Do’h.

Da der ikke var rygerkupeer i indenrigs, måtte vi ud for at ryge igen. Det var jo ærgerligt, for så måtte vi forbi hende den lækre igen. Denne gang fik jeg den kærlige behandling af smukheden i uniformen.

Flyveren SK-et-eller-andet lettede og vi var nu på vej. De penge det kostede ekstra for ikke at overnatte på en bænk og blive vækket hele natten, var slet ikke det værd… Dem brugte vi alligevel ekstra på whisky og mad.

Første blik på Kiruna

Vingen slap de sidste par skyer og Lapland åbnede sig. “Hold da kæft her er smukt!”. Hver gang vi så en älv eller sø fra koøjet, lod vi som om vi kastede spinneren ud og hev ind (selvfølgelig med bid). Vi kunne ikke vente til at komme af og ud i naturen. Nu havde vi siden 13 års aldren koncentreret os om patter og sprut. Nu skulle vi endelig ud at opleve noget nyt.

indflyvning til kiruna lufthavn

Indflyvningen til Kiruna lufthavn. De røde bygninger er hangare. I baggrunden ses minebjerget til venstre samt Kiruna By.

Alle indtryk er nye. Den lille lufthavn, skiltet med hundeslæde-parkeringen, den gamle bus til Kiruna og den grimme mineby heroppe mod nord.

bus i kiruna lufthavn

Den sjove bus. Køre den der endnu? 

Bussen var på en eller anden måde "skræmmende". De ekstra lygter og den udseende virker på en eller anden måde som et varel på noget ukendt og nyt. Om ikke andet på et andet klima, som man ikke er vandt til hjemme fra.

hundeslaede parkering kiruna

Har du hundeslæde med, er der også sørget for parkering til den i Kiruna lufthavn.

Hvor skal vi hen du?

Af en eller anden grund var vandrehjemmet 3-dobbelt pris af hvad vi havde aftalt ved bookningen, så vi besluttede at vi kun tog en overnatning her. Det var værten meget sur over.
Vi skynte os ned og købte det første BD-kort jeg havde i hænderne - Fjällkartan BD6.
Vi skulle også lige forbi friluftsbutikken der lå i kælderen af Intersport (mener jeg?). Hernede gjorde vi stygt grin med en bøllehat med indbygget myggenet - to åndsvage ting blandet sammen. Hvor dumme var de svenskere lige?

Jeg fandt først et område ude ved Kebnekaise, Vistas (vi anede ikke hvad det var). Der var en flot älv og nogle søer, som man sikkert kunne fange fede fjeldørreder i. Daniel slog det ned. Der var for langt at vandre, med vores 35 kg. oppakning.

Så fandt jeg Rensjön. Mod øst var der 4 søer vi kunne campere lige i midten af. Hver morgen kunne vi så vælge hvilken en vi ville prøve i dag. Den var daniel med på, så nu skulle vi bare finde ud af hvordan man kom dertil.

den gamle kiruna station

Den gamle Kiruna C. Stationsbygning. 

Ned på stationen og ganske rigtigt om ikke toget standsede der. Jamen, så lad os købe billetter.
Det er lettere sagt end gjort. Igen - svenskerne er ikke geniale til skiltning og andet. Vi blev så sure at vi bare hoppede på toget og så måtte vi jo købe billet der (hvis man altså kunne).

Vi kørte i lang tid… Der kom ingen kontrollør… De mange stationer der skulle være imellem Kiruna og Rensjön, lå da godt nok langt fra hinanden?

toget til abisko

Endelig kom han og han så noget underlig ud i hovedet, da vi spurgte om to billetter til Rensjön. “Jamen, der stopper vi slet ikke i sommersæsonen”. “Øhm… Hvor stopper I så?” “I Abisko”. Puuuuha, det var langt væk fra Kiruna? Ville det blive mange penge for billetterne? Næ, 130 kr. mener jeg det blev. Det var helt okay. Det der med skilte og information skal svenskerne lærer!

smuk togtur fra kiruna til abisko

Læg mærke til skiltet med et varsel om en stigning på 10 promille. Det vidner og nogle ret tunge vogne på slæb efter malmtogene.

Abisko

Hold da op en togtur. Vi stod med snuden mod ruden og nød hvert et fjeld, fos og sø. Vi lærte senere at det var den samme sø hele vejen; Torneträsk (Sveriges 3 største sø).

abisko oversigt

Vi stod af toget, men det så ud som om alle vandrene blev der? Fattede de ikke noget? Her var jo gude smukt (De skulle selvfølgelig nogle 100 meter videre til Abisko Östra og Abisko Fjeldstation).

abisko station

Abisko. Sikke et navn og sikke et område. Vi var virkelig ustyrlige og vi skulle bare ned til Torneträsk at fiske. Torneträsk. Sikke et navn og sikke en sø.

Vi fik hurtigt banket lejren og og Daniel løb ned til søbreden og gjorde det første kast. Han har et eller andet med det første kast og først-fanget fisk. Jeg forstår det ikke helt, men jeg plejer også at tage den første alligevel.

Over Vadvettjåkka rullede skyerne faretruende ned af fjeldsidderne. Det så mytisk ud, men vi kunne godt gætte det ikke var solskin der kom vores vej. En time senere tog vejret fat og vind og regn kastede os ind til vores første overligger dag. Skidt. Vi havde jo spillekort og hygge.

fantastisk vejr

"Tåge-lavine" nærmer sig Torneträsk.

Min første overliggerdag i fjeldet blev derfor en positiv oplevelse og det har det faktisk været siden. Hvad dårligt er der ved fuldstændig afslapning uden mulighed for arbejde og stress? Bare kigge ind i teltdugen og den person du måske deler telt med? Spille lige kort, spise lidt mad, sludre lidt, sove lidt.

overliggerdag i telt

Camp Torneträsk

Næste dag var vejret fint igen. Vi tog forsigtigt næsen ud af teltet. Zuuuuuum stik. Første myg havde jordet sit spyd i næsen på mig og et helved brød løs. “Hvad fanden. De kunne sgu da godt informere om så mange myg!”. Bøllehatten med myggenettet og svenskerne synes ikke så dumme alligevel. Nøj hvor kunne vi godt have brugt den nu.

Myg forsvinder som bekendt med røg og bål, så vi fyrede et kæmpe stort bål af. Så stort at de kunne se det i Abisko. Det hørte vi om senere samme dag, da vi gik til byen for at købe myggenet og lidt mere proviant. Der gjorde de lokale os også opmærksom på at bål var forbudt i nationalparken - do’h.

teltplads og lejr i abisko

Lejren ved Abisko er rigtig god. Noget krat giver læ mod vinden til teltet og en stor sten giver læ til bålet. Selvom vi er tæt på byen, skal man gå lidt væk fra lejren før man kan se Abisko. Vi føler derfor at vi virkelig er i vildmarken. Alene med naturen - rigtig overlevelse.

teltplads tornetraesk

Maden er noget vi har tænkt længe over. Vi var før afgang i Føtex og her havde de masser af mad på pap. Vores morgenmad bestod bl.a. af bønner på pap med dåsemajs. Frokosten af minut-nudler eller rugbrød med tun på pap og spegepølse. Aftensmaden af Knorr's færdigretter, men vi var så selvsikre på fisk hjemmefra at vi mest havde pasta og ris med.

mad over baal

Torneträsk er ikke særlig dyb ved breden. Man kunne se fiskene følge efter spinneren hele vejen ind, men på de sidste 3-4 meter, opgav de på grund af for lavt vand at jage på. Vi fangede ikke en skid. Vi måtte tilbage til Rensjön, men hvordan?

tornetraesk

Tilbage i Abisko by, fortalte den lokale at der gik en bus, så den måtte vi prøve. Tilbage og pakke lejren sammen og så op at vente på stationen hvor bussen jo ville køre.

Der var ingen busstoppested. Hvordan fanden skulle vi så vide hvor vi skulle stå? Og havde den lokale ret i afgangstiden? De kunne godt lærer noget om skiltning og info de svenskere…

Tja. Vi gik ud 20 minutter før og bussen kom da også. Faktisk kørte den ind på perronen og stoppede. Vi fortalte buschaufføren at vi skulle til Rensjön og han så lidt bekymret ud. “Hvad fanden skal I der? Der er jo ingenting” spurgte han. “Vi skal fiske” svarede vi. Han vidste ikke om der var nogle fisk, for der var jo ingen mennesker.

Hvad vidste han om det? Der lå jo mange huse (kunne man se på kortet). Den smukke bustur retur mod Kiruna og Rensjön var ligeså fantastisk som togturen og vi nød hvert et sekund. “Rensjön” kaldte chaufføren. HBussen stoppede og vi gik ud. Han åbnede bagagelugen og vi tog vores rygsække. “God tur” sagde chaufføren, stadig bekymret.

Rensjön

Bussen forsvandt og stilheden lagde sig. Der var ikke en lyd. Husene så på os med deres tomme rudder. Der var da ikke et øje i denne “by”?

rensjoen by

Nå, der skulle gå en sti ud fra vejen, så vi gik langs vejen for at finde en sti østpå. Der var da ikke en skid! De kunne virkelig godt lærer noget om kort de svenskere. Vi måtte jo bare til det så. Ud i terrænnet off-road. Vi gik til vi ramte en lille sø, men det var ikke her vi skulle være. “Okay. Hvis vi går nordpå må vi jo for fanden da støde ind i stien” foreslog jeg. Det gjorde vi så. Ved en lille å, da alt så mest håbløst ud, fandt vi en faldefærdig lille bro over og vupti - der var stien sgu.

Vi fulgte den men flere steder forsvandt den, fordi en lokal havde pløjet hele lortet op med sin ATV.

“PAUSE” råbte jeg. Vi havde nok gået 500 meter, men det føltes som 100 km. Rygsækken var pakket med alt for meget vægt og vi havde slet ikke erfaring med rygsæk. Daniel brokkede sig lidt. Hans fødder blev for varme i mili-støvlerne når vi stod stille, så vi måtte videre hurtigt. 100 meter efter falder Daniel om. Ikke noget alvorligt altså, han er bare trær igen (det var jeg nu også).

paa vej til de 4 soer

Nogle hvepse flyver rundt om Daniel. De virker ikke agressive, men bare lidt undrende over hvad vi var for nogle. Der kommer nok ikke mange mennesker på disse kanter, så måske det bare var det?
Til sidst er der alt for mange hvepse, så vi må videre. Det viser sig at Daniel har sat sig på jordhvepsenes indgang, så de ville bare have ham væk, så de kunne komme videre i dagens program. Utroligt at de var så “venlige”???

Endelig. De 4 søer er i sigte og vi finder et perfekt spot ved norenden af den første sø.

De 4 søer

Vi får ret hurtigt banket en flot lejr op. De blæser helt utroligt koldt fra nord, så vi hærger (jeps, det gjorde vi desværre) området og bygger et læ mod vinden. Vi får startet et bål og så falder aftenen på. Ja, det vil sige, det er jo ikke noget vi opdager, for solen er oppe hele tiden heroppe.

shelter bygget af traer og tarp

Det vrimler med myg. Vi går i krig mod dem og dræber alt der bevæger sig. Bålet hjælper til og efter 3-4 timers kamp, kan vi endelig bruge vores ly. Det virker som om de sidste overlevende myg slutter fred med os og hviler sig i lyet mod vinden - uden at stikke.

Vi går i seng. Hold op en dårlig nat. Vi ligger skråt, så jeg har foruden en akavet stilling også besøg af Daniel flere gange i løbet af natten. Det er dog ikke noget vi tager os af næste morgen, for det tager jo alt for lang tid at slå teltet ned og op igen et bedre sted…

telt

Nu skal der fiskes! Daniel er først ved “Hjertesøen” (navn ukendt, men det ligner lidt et hjerte ovenfra). Han kaster ud og sørme om ikke han fanger turens første fisk for en gang skyld? En flot porrer (abore, men vi kalder dem porrer).

Daniel fortæller lystigt om fighten mellem ham og fisken. Vandet er så klart at man kan se hele vejen ned til bunden, så han kunne også se det hele - fantastisk!

fiskeri i lapland

Daniel fanger 4 flotte porrer og jeg fanger ikke en skid. Nå, ligemeget, vi får banket et bål op og sætter fiskene på en stang over bålet og ryger dem med mos og nogle blåbærbuske. Daniel er i rigtig godt humør, så han beslutter sig for at vi skal have friskbagt brød til maden. Det skulle han aldrig have gjort, for hold kæft et svineri det er herude i vildmarken. Det man kan gøre (bedrevidende i dag) er at have det i en frysepose. så kan man ælte og alting uden at bliver smurt ind i dej fra top til tå.

bag broed paa vandretur

Da Daniel laver maden, er min tjans opvask og at tage billeder. Det er en meget fin fordeling. Jeg nyder Daniels mad og han nyder mine billeder.

Vi hygger sgu! Det her er livet. Vores whiskyaften var virkelig endt godt ud. Det var ikke bare en henslængt kommentar i fuldetåger, men en seriøs idé og nu sidder vi midt i den. Lejr, kortspil, samtaler om bålet, fiskeri - livet.

fisk over baal

Maden er fantastisk. Man tager en bid af fjeldet, søen og resten af naturen. Det er mega frisk det hele.

Myg, Djungleolie og alenetid

Daniel er skidt-mads. Han kan ikke rigtig forklarer hvad der er i vejen, men han har det underligt. Jeg er lidt bekymret, for vi er jo ude i ingenting og her er langt til næste menneske. Mobil havde vi med, men her er intet signal. Det tager en dagsrejse* ind til Rensjön for at tomle en bil fra E10. Bare det ikke er noget alvorligt.

*Uden rygsæk ville det nok tage en halv til en hel time til vejen - højest.

Han har smurt sig ind i djungleolie. Det klistret stads fyldt med vand fra Tjernobyl og bloddiamanter fra Afrika er ikke til at spøge med. Jeg gætter på at det er det der har lagt ham ned. Ligegyldigt hvad, skal jeg have tiden til at gå uden for teltet. Daniel sover bare…

Jeg sidder lidt ved bålet og nyder stilheden. Der kommer en fugl forbi og nogle myg svæver lidt dovne rundt i vores ly (stadig helt neutrale i vores våbenhvile). Jeg beslutter mig for at gå en lille tur og tage nogle billeder. Jeg er heldig, for lyset er helt fantastisk den dag. Skyggerne leger op ad fjeld- (arr det er måske kun bakker) sidderne og jeg får nogle gode skud med mit Canon 350D. Jeg laver lidt mad til Daniel og sidder så ellers resten af aftenen ved bålet.

lejrliv

Som jeg husker det, havde han en dag mere i teltet, men dagene er nok smeltet sammen. På mine små fototure rundt i området hygger jeg dog og denne tur lærte mig meget om skygger og lys samt hele dokumentationen af fjeldture. Man kan hurtigt dykke ned i dovenskab og glemme at tage billeder (eller ikke gide), men jeg forsøgte hele tiden at oppe mig ved tanken om det billede, der lige ville mangle og ikke kunne tages om.

rensjoen ved kiruna

Nu skal der fiskes

Daniel er frisk som en havørn. Han er vågnet tidligt og vækker mig med kaffe på sengen. Det er ud af fjerene, for nu vil Daniel have hævn for sygedagene. Vi skal ud at fiske.

Stien som vi har fulgt ud i terrænnet, går lidt videre sydpå. Det ser ud som om der engang har ligget en jagthytte, men nu er der ingenting. Vi går til klo-søen (navn ukendt, men det ligner at der er en klo nederst). Søerne er forbundet af små vandløb kan vi se, så der er gode chancer for flere fisk.

fiskeri kiruna

På vestbreden finder vi nogle gode kastesteder i alt lorte-krattet. Her er voldsomt mange myg. Jeg har aldrig før eller siden oplevet SÅ mange myg. Hvis jeg klaskede på lårene, dræbte jeg 10 på en gang (og det er ikke engang en vandrehistorie). Vi fanger dog ike en skid. Der er alt for lavt inde ved breden, så fiskene giver op 3-4 meter ude. Satans. Vi skulle have haft vaders med.

Slukøret går vi tilbage til Camp Hjerte søen. Her fisker vi lidt og Daniel fanger 4 flotte porreer. Jeg fanger ikke en skid.

Om aftenen spiser vi de røget fisk, hygger ved bålet og slapper af.

Leopard søen

Næste dag skal vi udforske den 3 sø. Det ligner et leopardhoved der kigger mod øst. Her ved breden ligger en meget gammel båd og det vidner om at der er noget at komme efter i søen. Båden er dog rådden og ubrugelig, men vi an sagtens kaste fra breden.

Vi fanger ikke en skid. Der er for lavt ved breden så… ja, du kender resten. Her var der dog ørreder kunne vi se. De gav op så langt inde, så man kunne se de fulgte efter. De bed slet ikke på ude? Desperat kaster Daniel sig ud i søen og stå i vand til lige under boxershortsene. Det er et sjovt syn, men jeg håber da han får bid. Der sker intet og efter få minutter, må han give op. Det er simpelthen for koldt. Vandet er også smeltevand, så det er ikke nået at blive varmet op af solen, der ellers har været gavmild de sidste mange dage.

Det facinerende Lapland

Her er så mange nye indtryk. Midnatssolen og lyst hele døgnet. Man tror nærmest ikke på det før man tager af sted. Det er en sjov oplevelse og solen giver dig så meget energi at han nogle gange glemmer at gå i seng. Så opdager man først sent at kl. ikke er 15, men 03.

drik vandet fra soen

Foruden solen er vandet meget rent og man kan bare stikke snude i og drikke. Det er også en sjov oplevelse første gang man oplever det. 

Naturen opleves meget barsk. Fjeldene synes ubarnhjertelige og man mærker hurtigt hvor lille og ubetydelig man er. Her gik man ellers og troede at man var noget... næ nej. Landskabet vidner om barskt og dramatisk vejr og man kan sagtens fornemme at det er den stærkeste der overlever heroppe. Her er ingen nåde.

kadaver

Game over

Efter nogle dage må vi give op. Der er ikke andet end porrer vi kan fange og det bliver noget trivielt. Den sidste dag bruger vi på at give mig muligheden for at fange bare et og andet. Jeg fanger ikke en skid.

rensjoen

Vi pakker lejren ned og forlader spottet ved hjerte søen. Vi går tilbage til Rensjön, for bussen burde køre kl. 15. Vi er der kl. 14, så der er rigelig tid til at udforske Rensjön.

Stationsbygningen er ret hygglig og ind af vinduet kunne man se en gammel tavle, der nu var fjernstyret fra et kontroltårn ved Kiruna måske. Ved banen lå der meget malm og vi måtte da lige have lidt med hjem som souvenir. Et par malmtog møder hinanden her og det er imponerende kræfter at opleve på nært hold.

rensjoen station

Kl. 15 kommer jeg i tanke om at det er søndag. Mon bussen overhoved kommer i dag? Vi venter og venter. Hvornår giver man op? Skal vi tomle os tilbage til Kiruna? Kl. 15:30 dukker en hvid plet op derude i horisonten. Det er sgu bussen.

bus fra abisko til kiruna

Den same chauffør træder ud og han smiler over hele hovedet. “Nå, fangede I så noget” spørger han. Han virker meget mere rolig nu. “Ikke særligt meget” svare vi slukøret. Stinkende af bål og vildmand, sætter vi os ind og nyder resten af turen ind til Kiruna.

Kiruna-luksus

Bussen holder lige uden foran Scandic hotellet, så vi går for sjovt ind og høre hvad prisen er. 500 kr. for et værelse med morgenmad. Det er 1/3 af vandrehjemme??? Vi booker et værelse for to dage og nyder den civiliserede verden til fulde.

Vi går ned og får en korv med mos og nyder ellers udsigten.

fast food efter vandretur

Næste dag skal vi lige have de sidste kast. Det sker i Luossajärvi hvor vi må krydse togsporet for at komme derned. Her fanger Daniel sgu en Helt. De er sjældne herhjemme, så det er hele turen værd. Jeg fanger ikke en skid.

helt fisk fanget i kiruna

Vi skal tilbage sydpå. Daniel har et sommerhus i Alvesta og der skal vi fortsætte udelivet med fiskeri og whisky. Vi booker en plads i toget, men slet ikke klog af skae, spare vi nogle få 100 kr. og tager kun en siddeplads i toget. Hold kæft en lorte tur sydover. Det er dog facinerende med nattoget fra Kiruna til Stockholm. Restaurant i et tog! Og så er det virkelig rart endelig at opleve lidt mørke om natten igen.

nattoget kiruna

Alvesta

Jeg savner min kæreste. Diana og jeg er nyforelsket og hun lokker med søde SMS’er. Et par dage senere bliver sommerhuset fyldt af gutterne fra Hvidovre, så jeg øjner chancen for at tage tilbage til Danmark og Diana…

Set i bagklogskabens lys

Diana og jeg er stadig sammen og hun er gravis med vores tredje barn. Det var derfor overhoved ikke spild at afkorte ferien.

Det er utroligt sjovt at skrive om den første tur. Der er så mange “fejl” at lærer af. Vi var f.eks. heldige at vi ikke bevægede os ud i “de rigtige fjelde” for her er der (måske) ikke træer til bålet. Vi havde ikke brændere med. Der skulle vi selvfølgelig have haft. især til morgenkaffen, der tager en krig at lave, når bålet er gået ud.

Vi var også heldige at ende i Abisko og få den oplevelse, men også at have muligheden for at købe myggenet, før vi mødte myggehæren.

I pakkelisten var blandt andet en glasflaske med en halv whisky. Hvaf f#%€”n man så end tænkte på, slæbte man meget ekstra vægt med. Det samme gælder hardcover bogen, 3 ekstra fiskehjul hver, dåsemakrel osv. osv.

Men var det en dårlig tur og var nybegynderfejlene en katastrofe? Var det kilden til angst og koldsved at vi ikke havde planlagt rute og destination? Var det uforsvarligt at tage nord for polarcirklen med lidt erfaring? Var SU pungen med til at begrænse turen?

Svaret til alle spørgsmålene er et rungende: Nej.

abisko by

Turen var rigtig hyggelig og hvad skulle være dårligt? Smukt landskab, fiskeri, hygge, whisky, vandring, mad, fred og ro osv. osv.

Nybegynderfejlene lærer man hurtigt af. Man smider midst 10 kg. i rygsækken til næste tur (måske?) og man lærer udstyret at kende. Man lærer også hvor man kan sætte ind på opgraderinger, næste gang der går SU ind. Vi lærte også nye områder at kende. En del af planlægningen bestod jo netop i at vi ville tage det som det kommer. Når man når den erkendelse, så er det bare at læne sig tilbage og flyde med. Så skal der nok ske en masse sjov. Er man planlæggertypen (jeg er for det meste) er det nok også sundt en gang i mellem at holde “rigtig” fri fra hovedets virvar af planer, rutiner og “styr på det hele”.

Vi var så tæt på alt og følte os så langt væk. Var noget gået galt, var vi nok højest en time væk fra nærmeste og meget trafikeret vej. Var vejret skiftet til kulde og sne (det er bestemt set før på de egne, selv om sommeren), så havde vi nok haft kolde nætter, men ikke værre end at vi kunne have afbrudt turen. Det gælder i øvrigt nok de fleste med “almindeligt udstyr” til sommeren deroppe (man slæber nok ikke sin -10 C. sovepose med, med mindre andet rygtes). Jeg vil stadig påstå at alle kan vandre Kungsleden uden den store erfaring. Der er hytter for hver dag og der er satellit telefon i nogle af dem.

roeg fra baal

Pengene var ikke store, men de rakte. Jeg tror vi i alt har brugt 8-9000 kr. Det er inkl. transport, mad og hotel samt vandrehjem. Det er dog minus udstyr, men det var ikke meget vi ofrede på det. Vi lånte eller havde det meste i forvejen.

Jeg ved at der er rigtig mange der planlægger sig til døde og aldrig kommer af sted. Er man nervøs for at fryse om natten (det sker stadig for mig! Man kan blive overrasket af vejret trods DMI, YR og SMHI), så kan man jo køre ud til et shelter og tage en overnatning. Hvis man fryser, så kør hjem igen og vent til varmere vejr.
Der er også dem der ofre en rum tid på research af udstyr, ser alle videoer på Outsite TV, bruger bunker af penge “på det rigtige udstyr” men alligevel får en dårlig første tur.

hurra for djungleolie

Det sværeste i denne hobby er at lærer behovet at kende. Hvad skal man i virkeligheden bruge af udstyr og til hvad? Er dunsoveposen til 7000 kr. overkill til en sheltertur hvor man kører ud? Ja! Der findes fine fleeceposer der koster fra 500 kr. og op, hvis du ikke skal slæbe dem på ryggen. Sammen poser er i øvrigt fine til SU’en og ja - de fylder og vejer lidt mere, men det er ikke dem der ødelægger turen. Man kan altid opgradere senere, når pungen er til det dyrere men meget lettere og mindre grej.

Så pointen er: Kom nu af sted i 2017.

Find dit mål med friluftsliv.
Spørg i forummet hvis du er i tvivl om udstyret, ruter, erfaringer osv.
Lån udstyr om muligt.
Tag med Outsite på begyndervandretur - eller de store fjeldture.
Start i det små - eller spring ud i det store.
Skriv det i dagbogen som en del af “Sjov” kategorien, hvis det ikke går som planlagt.
Lad angsten, bekymringerne og “styr på det hele” blive hjemme i virvaret.
Og nyd så naturen. lydene, duftene og andre indtryk.

Jeg skriver på min anden fjeldtur, hvor vi kommer "rigtigt" ud at vandre. Her kommer lidt af de erfaringer vi gjorde os på denne tur til gode. Alligevel er vi stadig ikke blevet mestre, men det regnede vi nu heller ikke med. Man bliver først en ekspert når man har dummet sig...

Vil du læse om en anden tur som Daniel og jeg har haft sammen i Lapland, så læs artiklen og se videoen fra en kanotur på Kalix Älven her...

Herfra: Godt nytår.

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 
Log-på for at kommentere

Vinterkursus

  hængekøjekursus

Vinterkursus

- Optimér dit grej til vinterbrug
- Hold varmen om natten
- Hold varmen om dagen
- Sikkerhed
- Overnatningsformer
- Optimering af sovegrej
- Start et bål om vinteren
- Vintervandring
- Vintercamp
- Vintergrej
- og meget mere...

Klik her og læs meget mere...

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk bjergkaeden rabat friliv.dk rabat spejdergear banner
outdoor45 rabat  slagelse camping og outdoorcenter    

Samarbejdspartnere

msr logo teva logo lille Jetboil logo sea to summit logo lille
montane logo Tentipi ExpedAnnonce AclimaAnnonce
Yeti Nordisk fjallraven logo 283px Primus
Hilleberg the tent maker osprey rygsaek Trangia mountain equiptment
summit to eat logo ab camping og outdoor udstr STMNy odex
immeln kanotcenter logo lille robens GrowersCup logo waternlife logo

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2019 - Betingelser - Kontakt os - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.