outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Nyhedsbrev

Outdoor forum

Flere emner »

Hvem er online

Vi har 203 gæster og 3 medlemmer online

Log på / af

Vandretur og vildmarkstur på Hallandsleden

I Halland i Sydsverige ligger Hallandsleden. Vi har længe kigget på alternative vandreruter og prøvet os frem på forskellige vandreled i Sverige. Vi har fundet en rigtig flot vandretur på Hallandsleden, der giver mulighed for rundtur, vild natur, fantastiske udsigtspunkter og kuperet terræn.

Kom med på vandretur på Hallandsleden ved Varberg.

vandretur paa hallandsleden

Find en ny vandrerute i Sydsverige

Raslången rundt kender vi efterhånden. Outsite samt andre turudbydere har vandret turen utallige gange, men det gør dog slet ikke turen ringere - Der er jo en grund til at vi kommer igen. Men, man skal jo forny sig og opleve nye ting. Derfor begik Krister og jeg os ud på en udfordring: find en ny vandrerute i Sydsverige.

Det blev til mange timers telefonsamtaler og studeren kort. Det er dog slet ikke dårligt og ganske hyggelige. Til tider ret nørdet.

Krister lagde mest tid i det ved at tage til lokationerne og teste rundture. Jeg have forelsket mig i et område, der på papiret så helt fantastisk ud. Lokationen opfyldte mange krav:

1) 2-4 timer fra Øresundsbroen.
2) En vandrerute gik igennen området.
3) Der var mulighed for en shelterovernatning.
4) På papiret, utroligt gode muligheder for fantastiske udsigtspunkter og lejrpladser.

Som bonus:

5) Kuperet og varieret teræn.
6) En ø i en sø med mulighed for læ fra alle sider, på papiret et perfekt hængekøjespot.

Krister pakkede bilen og tog på pionertur. Det viste sig dog at området var mere befolket end det så ud til "oppe fra". Min ø i søen havde desværre udsigt til gårde og man kunne se lys derfra om aftenen. Man kunne lave en rundtur, men mest på grusveje. Øv!

Der var dog en anden mulighed og den havde Krister talt meget om. Han havde tegnet ruten, været på pionerture og sendt utrolige billeder hjem. Så kom datoen for en privat tur. Jeg røg dog fra i sidste øjeblik. Øv!

rygsaekken til vandretur paa hallandsleden

Vandretur på Hallandsleden

Dag 1

Vandreruten og området viste sig at være helt perfekt. De andre kunne more sig i et halvt år, med at sende billeder og kommentarer på turen. Men da det halve års hån var overstået, stod vi nu alle på en parkeringsplads og var klar til at tage afsted.

På vej i bilen så vi mange andre områder med kendte vandreruter. De lokker meget, man får lyst til at droppe den sidste times kørsel og bare begive sig ud i terænnet. Køreturen bliver endog smukkere jo tættere vi kommer på området. I Varberg drejer vi fra motorvejen og vejene bliver nu mindre. Nu har vi ikke langt til første overnatningplads.

Vi ankommer til parkeringspladsen og går de sidste hundrede meter til shelterpladsen. Den er ledig!

shelter paa hallandsleden

Vi pakker hurtigt ud og går i gang med at lave bål, mad og hyggen breder sig. Den bliver ikke ringere af at jeg har fået fornøjelsen af at teste Stanley Happy Hour System. Det er en cocktainshaker med citruspresser, si og ekstra kopper. Bevares, så bliver man jo nødt til at lave drinks! Resten af aftenen gik med hygge omkring bålet og vandrehistorier.

Dag 2

Jeg vågner som altid til lyden af de andre der er stået op. De er nu altid venlige og har kaffen klar. Det er faktisk lidt pinligt at det sker hver gang, men jeg har foreberedt mig denne gang! Happy Hour sættet indeholder jo som skrevet en citruspresser, så hvorfor ikke serverer friskpresset appelsinjuice i naturen?

stanley happy hour system

Vi er altid liiiidt sløve om at komme i gang med vandringen. Det er der dog enighed om, så vi er vel egentligt til tiden? Vi vandrer ad Hallandsleden, men det er et ganske kort stykke. Så drejer vi fra og går på en lille tange imellem to søer, før vi rammer en lille landsby med en flot kirke. De andre fortæller om forskellen på efterår, uden blade, og nu hvor bladene er sprunget ud. Der er en stort set lodret klippevæg på venstre side, der nu er gemt bag træernes kroner, og jeg havde ikke set den, hvis de andre ikke havde fortalt om den. Det fortæller meget godt hvordan naturen ændrer sig hele tiden, og turen er ikke den samme bare fordi den følger samme rute.

Vi vandrer på et fladt stykke, men foran os står en væg af skov. Lige så snart man rammer udkanten af skoven, begynder det at gå opad. Vi går nu i et meget kuperet teræn og der er kun et sted der er mere bedre - fjeldet.

Turen tegner allerede godt og efter 1 time, har jeg allerede udnævnt turen til den perfekte træningstur til årets fjeldture. I følge kortet burde det også gå nedad, men naturen kan åbenbart ikke læse kort (sådan føles det i hvert fald). Det er dog slet ikke dårligt. Der er intet som at få rørt lungerne og mærke luften blive skiftet ud helt nede i mellemgulvet, hvor luften normalt ligger stille ved skrivebordet. Det er heller ikke dårligt at smage på den friske luft og lytte til naturen (og den gamle prustende mand, der åbenbart bor inde i mig - shh!).

Væk fra alting - ud i naturen

Vi holder en kort pause ved en lille sø og taler om den videre rute. Vi skal til at forlade alt der hedder veje og begive os ud i naturen. Her forsvinder man let på kortet og det er vigtigt med en kompaskurs og nogle punkter man vil kunne orientere sig efter, efterhånden som man ser dem. I vores tilfælde har vi søen mod vest og vejen mod øst.

pause paa vandretur

Herinde, hvor der normalt ikke kommer mennesker, sker der noget med naturen. Det påvirker en selv, så man træder mere varsomt, men har også en hel anden respekt og oplevelse af naturen. Skoven står urørt og man kan høre dyrene pusle. Her og der kommer der dog spor efter mennesker, men det er tilvoksede stier eller ruiner. Vi skal ramme en gammel vej, der stadig er på kortet, men ikke længere kan bruges af andet end terrængående kørertøjer. Det er sjovt at se hvordan naturen tager over og langsomt sletter sporene efter os mennesker. Det er på en måde dejligt befriende at se.

frokostens udsigt

Vi bevæger os længere vestpå igennem skoven, på veje og i terænet. Det er ved at være frokosttid og vi forsøger at ramme et rigtig godt frokoststed som de andre har fundet. Stedet ligger ret sjovt og der går en lille sti derned. Stien er mange steder forsvundet, men alligevel er det ikke svært at finde. Det sidste stykke er der ca. 2 meter fra en stejl klippe og hen til søen, så man kan ikke gå galt. Vi finder den lille hemmelige oase og pakker køkkengrejet ud.

frokost paa vandretur

Flot udsigt og lumsk teræn

Vi tager os igen god tid, for der er intet vi skal nå, andet end vores lejrplads for natten. Der er dog mange lyse timer, så vi kan vandre hele dagen og aftenen, hvis vi gider. Vi får rygsækkene på og går tilbage mod vejen. Det går opad igen og vejen er mange steder skyllet væk. Vi skal hoppe over 1-2 meters revner og op over eller nedenunder væltede træer. Vejen bliver vist ikke brugt så meget mere. Vi kommer næsten op til enden af vejen, men mod nord går der nu et traktorspor. Det følger vi. Da vi skal undersøge om vi kan finde en mere direkte vej, mod et flot udsigtspunkt. Sidste gang tog det lidt tid at finde, denne gang går det ligeledes. Det er dog flot, ligegyldigt hvad, og så får vi gået igennem en masse off-road terræn, der ikke er til at spøge med. 

Faktisk får vi afprøvet alt vi ved fra fjeldturene, med stejle nedstigninger, med skråninger 30 meter ned på den ene side og mudret grund under fødderne. Samtidig er terænet lumsk her! Lige pludselig står man foran et fald på 20-30 meter og ser det ikke, før man er ved at træde ud over klippen. Vi kommer helt ud til kanten, der går direkte ned til søen. Herfra forsøger vi at komme mere nordpå og det lykkedes også, på trods af at terænet ikke er let vandret. Vi aser og maser os frem igennem skoven langs klipperne. Vi skal stadig tænke os om og her skal man ikke træde forkert, så kan det have konsekvenser.

fantastisk udsigt paa vandretur

Vi finder et flot udkigspunkt, som vi nyder længe. Herfra kan man tydeligt se terrænet rejse sig, som små fjelde i landskabet. Den her rute er slet slet ikke dum!

Skal vi ikke også lige...

Vi kommer tilbage og går ad snørklede grusveje indtil vi kommer ned til en gård. Her rammer vi igen Hallandsleden og kan nu gå ad to veje. En lille hyggelig afstikker eller direkte mod vores lejrplads. Vi vælger afstikkeren der vel forlænger turen 30-45 minutter. Det viser sig at de er ved at omlægge Hallandsleden her, hvilket virker underligt, for den oprindelige rute går langs en lille sø mod vest, og vi er midt inde i skoven. Skovvejen er ikke noget særligt så hvorfor ændre stien fra flot skovvej, til almindelig skovvej? Nå, der er sikkert en grund. Nu kender vi begge veje, så vi kan jo heldigvis vælge den flotteste.

Vi kommer tilbage igen til gården og drejer til venstre op af en lidt større vej. Her skal vi på et tidspunkt dreje fra den store vej og følge Hallandsleden. Ruten tager os ind i et "indianer-landskab", der er canyon agtig og ret sjovt. Her er lidt vådt, for søen der ligger på toppen af bakken, er løbet over sine breder. Og vand har det med at løbe nedad...

Området er derfor præget af mudder og vandhuller. Jeg finder på magisk vis det dybeste hul at stikke min højre plade i. Mine støvler er vandtætte, men når vandet når over hullet til fødderne, så er der ikke så meget at gøre. Jeg udstøder det velkendte "arrrr" og de andre vender sig om. De har allerede et smil på læberne, før deres øjne rammer mit ansigt. De kender godt det "arrrr". Det hører man tit på ture og denne gang var det så min tur. Det gør nu ikke noget, for det er varmt og solen skinner. Den eneste forskel er at min højre fod nu siger "svup, svup, svup". Tak for uldstrømper i øvrigt.

landskapet paa hallandsleden

Vi kommer over en lille forhøjning, og på toppen kan vi nu se den sø som vi skal overnatte ved. Turen går herfra af en meget lille sti, der sniger sig langs søen. Det er en hyggelig afslutning på lørdagens vandring og det sidste stykke går let, selvom stien går op og ned. Man skal kravle og bukke sig, og jeg skal konstant feje spindelvæv væk fra ansigtet. Det er gaven ved at være højere end de andre. Edderkopperne har nemlig menneskets gennemsnitshøjde, og har valgt at spinne over denne. Når hr. tårnhøj så kommer ga-da-gungrende igennem landskabet, bliver de klogere. 

Vi stopper for enden af søen, hvor der er et lille bålsted og en faldefærdig bænk. Jeg hænger min hængekøje op og går og hygger mig med det. Jeg har min Nubé og Pares med. Den har vist sig at være meget alsidig i forhold til vind, vejr og afstande mellem træerne. Det er derfor en perfekt pionerturs-køje, da man ikke skal være nervøs for om man nu kan finde et spot. Går det helt galt, vil man kunne bruge den som bivy (gearkøjen vil nok holde den værste fugt væk). 

Jeg får dog hængt køjen op i røgretningen og det griner de andre meget af. De havde bare glemt at jeg er mere heldig end Fætter Højben, når det gælder røg. Så vinden vender selvfølgelig, så snart vi har fået gang i bålet.

Lejren lørdag

Når man er på tur med mere erfarende personer, er det sjovt at se de kombinationer af outdoor udstyr vi hver især har med. Man kan altid kende nybegynderen på det stilrene grej, hvor alt passer sammen og gerne fra samme producent. Og selvfølgelig! Man lærer jo med tiden, og der er heldigvis ikke noget i vejen med "nybegyndergrej". Der er bare sammensætninger af f.eks. kogegrej, der gør madlavningen mere alsidig eller sørger for at sættet lige passer til den type tur man nu er på. Det er derfor en blanding af mange producenter og underlige dimser, der ryger op af rygsækken. 

En anden ting der virkeligt er sjovt, er at man også kan spørge om alt og så er der liiige en der har det med. Mangler man lige en lille dims, en pløk eller en sovepose, jamen så er der liiiige en af de andre der har ekstra med. Det samme gælder iøvrigt mad og drikke - man går ikke sulten i seng!

lejrplads paa hallandsleden

Pladsen er lidt sparsom og minder mest af alt om et sted, hvor lokale lige kyler en pilsner ned (og efterlader dåsen i bålet). Det er dog et hyggeligt lille spot og vi vil med garanti komme tilbage, så vi kan jo forbedre forholdene med tiden.

Vi får slået lejr og lavet mad. Vi hygger om "Krister-bålet" og natten falder på.

Dag 3.

En af de ting som de andre har pralet mest af, er den udsigt vi skal ud at finde i dag. "Ruten stiger i spænding", har jeg fået prakket på. Så søndag er dagen hvor der virkelig skal nydes vandretur i Halland. Vi kommer (efter vores standard) ret hurtigt på benene og ud på ruten der fortsætter af Hallandsleden.

hallandsleden

Det første lille stykke er rigtig flot. En lille sti der går over nogle vandløb og smyger sig gennem skoven. Dernæst rammer vi "de hvide veje" (grusveje) og følger Hallandsleden nordpå. Grusvejene er nu stadig ganske hyggelige og foråret har for alvor fået fat. Efter kort tid kommer vi igen på små stier og skoven åbner sig og ændrer sig til nåleskov. Lyset bliver specielt, og de få solstråler der bryder igennem trætoppene rammer myretuerne. Her kan man tydeligt se at mos vokser mest mod nord og myretuerne mod syd.

kursus i kort og kompas

Vi kommer til en vej, der ser ud som om den er ved at blive anlagt. Den går ud til ingenting og er en typisk skovarbejder vej. Måske skal de snart til at skove i dette område. Vi skal off-road og ned at finde udsigtspunktet. Vejen går i den rigtige retning, så vi følger den til den ender i en mudret vendeplads. Nogle steder er vejen skyllet væk af regnen, så mon vejen er opgivet igen? (Det viser sig at den er blevet lavet igen til efteråret hvor vi afholdte kort & kompaskursus på samme rute. Red.),

Nu skal vi ud i terrænnet igen. Vi tager en kompaskurs, men ikke direkte med udsigtspunktet. Der er meget stejlt i området, så vi går direkte på en kløft, så vi kan finde en vej ned i den lille dal under. Turen herfra er ganske speciel og flot. Man kan undre sig over at Hallandsleden ikke er ledt denne vej, da her virkeligt er varieret og kuperet terræn. Det er smukt og man har det hele for sig selv.

Vi går nede i dalene der faktisk leder os direkte ned til udsigtspunktet. Jeg stiller rygsækken og går de sidste meter op...

Udsigten

Landskabet åbner sig fuldstændigt og jeg får en ordentlig "natur-lussing". Jeg står på en klippe med 20-30 meters lodret fald ned mod søen under mig. Træder man forkert her, så er det "game over". Det er ikke et sted hvor man går ud til kanten og kigger ned. Man møver sig frem og gør det ene øje så "langt" som muligt, for at se ud over kanten. Det er et helt fantastisk sted Krister har fundet her.

vandretur hallandsleden

Vi finder frokosten frem og nyder udsigten til fulde. Forårssolen varmer os og det kunne ikke være bedre. Vi kan næsten ikke tage os sammen til at vandre videre mod bilerne.

Men det kan jo ikke blive ved med at gå, så vi går tilbage til rygsækkene og skal nu nedad bakke resten af vejen hjem. Vi skal ned og ramme Hallandsleden igen, og følge den til parkeringspladsen. Turen er rigtig flot og går blandet på off-road og gamle tilgroede traktorspor til vi rammer leden, helt nede ved søen.

Leden er flot anlagt og vi kommer forbi en lejrplads, som ikke er markeret nogle steder. Fedt! For så har vi en plan b til hvis shelterpladsen skulle være optaget. Den sidste del af ruten går langs grusvej, indtil vi rammer asfaltvejen og drejer mod øst. En rigtig flot tur er ved vejs ende og før man er i mål, savner man allerede området...

Tusind tak til Miko, Pihlen og Krister for en rigtig god tur. Speciel tak til Krister for det flotte arbejde med at få ruten til at gå op.

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 
Log-på for at kommentere


Georas's profilbillede
Georas svaret på emne: #2 1 år 10 måneder siden
Tak for en dejlig tur beretning! Det virker som et fedt område der skal prøves.
Har I mulighed for at tegne ruten op på et kort og lægge den ud her på sitet?
Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #3 1 år 10 måneder siden
Det var så lidt da.

Skriv til Krister, han har ruten og er "bagmanden" :) Ruten er genialt strikket sammen i et kuperet terræn med masser af muligheder for forlængelse og forkortelse af rute.
MortenA's profilbillede
MortenA svaret på emne: #4 1 år 10 måneder siden
OK artikel - men er der en pointe i at du ikke skrivet ET stednavn udover Varberg - som kun ligger i nærheden af Hallandsledet?
Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #5 1 år 10 måneder siden
Man kan sagtens starte i Varberg. Her starter en af etaperne: www.halland.se/uploads/images/norra1.pdf

Artiklen er ment som 2 ting:
1) Inspiration til Hallandsleden.
2) Inspiration til at lave egne ture.

Artiklen er ikke ment som en turbeskrivelse, som man kan vandre efter.

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk outdoor rodovre 283px friliv.dk rabat spejdergear banner
vandregrej dk OutdoorProLogo tentsile  

Samarbejdspartnere

Fjällräven Nordisk nalgene logo lille teva logo lille
Primus Yeti Tentipi Jetboil logo
ExpedAnnonce sea to summit logo lille AclimaAnnonce robens
immeln kanotcenter logo lille odex summit to eat logo ab camping og outdoor udstr
STMNy The Good Karma GrowersCup logo  All Out

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2018 - Betingelser - Kontakt os - Foreningen Outsite - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.