outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Outdoor forum

Flere emner »

Hvem er online

Vi har 838 gæster og 4 medlemmer online

Brugervurdering: 3 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Fjeldvandring, og 2 mindre letvandrede dale i svensk Lapland

Når man tager på fjeldvandring er det oftest for at se fjeld, have flotte udsigter men ikke for at vandre i skov og krat, men sådan er det ikke alle steder!

Ljunggren fjeld 1 out

Nu er det nok ikke ukendt for mange at mit foretrukne fjeldvandreområde er de svenske fjeldområder mellem Ábesko og Kebnekaise, og mange trækker nok på smilebåndet af den gamle fjældræv 'der aldrig kom videre'!

Det er på en måde også berettiget selvom jeg naturligvis gennem mit lange liv med fjeldvandring har været mange andre steder både i Norge, Grønland og Sverige. Der er bare det, at allerede efter min første fjeldtur i 1969 hvor jeg vandrede Kungsledens nordligste strækning faktisk forelskede mig i det fascinerende område. Det er egentlig underligt for mange fjeldområder ligner faktisk både den natur og geologien man møder her. Jotunheimen i Norge er for eksempel et af de områder.

Ljunggren Outsite Text 1a

 

 

 

 

 

 

 

Jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg vender tilbage til netop det område. Måske var det førstehåndsindtrykket af naturen, eller måske den stemning jeg var i da jeg alene for første gang vandrede i fjeldet, eller genkendelsens glæde. Jeg ved det ikke, men jeg vender stadig tilbage her mere end 40 år efter jeg drog ud.

Nu er det ikke sådan at jeg vandrer de samme veje i området på alle ture. Så glad er jeg dog ikke for bestemte ruter. Jeg forsøger altid at kombinere ruterne til noget nyt. At komme fra forskellige sider, vandre på vandløbets modsatte bred end hvad der er gængs og så videre.

Fjeldkortet viser gængse ruter gennem fjeldområdet. Nogle af ruterne er gammelkendte og stammer helt tilbage fra de første orange malingspletter der markerede 'hovedfærdselsåren' ned gennem området. Kungslede som denne rute hedder begyndte man at etablere så langt tilbage i tiden som i 1889 hvor man markerede den første strækning af den rute, man dengang planlagde til at gå fra Ábesko i nord og til Kvikkjokk i syd.

I vore dage er Kungsleden forlænget med mange hundrede kilometer og strækker sig helt ned til Hemavan, og udgør en strækning på 450 kilometer markeret vandrerute.

 Ljunggren Outsite Text 2

 

 

 

 

 

 

 

Jeg har vandret mange gange alene i området. Det bliver aldrig kedeligt og efterhånden har jeg været de samme steder flere gange og på alle årstider. Jeg kender dalene så godt så jeg kan vandre de fjeste steder helt uden kort og kompas, men blot på hukommelsen, på den måde ser jeg fjeldet fra nye vinkler, og får nye oplevelser.

Det første der slår én er vejrets omskiftelighed. Vejret i fjeldet kan ændre sig radikalt fra time til time og nogle gange oplever man at vandre i en dal i sol, og når man kommer ud for enden ser man at det regner i nabodalen. En udmærket oplevelse der dog opleves anderledes når det modsatte er tilfældet.

Ljunggren Outsite fjeld 2

Men tiden, når man har vandret i mange år i et område så skal man finde på noget nyt. Det skulle jeg også.

Jeg vandrer mest i området mellem Ábesko i nord og Vakkotavare i syd, Årosjåkk i øst og Narvik i vest og i det område er tilgangsvejene begrænsede. Det er ikke fra alle vinkler man kan komme ind i fjeldet så meget ender med at blive det samme.

Men noget nyt skal man jo finde på og så viser det sig ind imellem at det man har valgt, og som så tilforladeligt ud hjemme på kortet, ikke helt er så let endda.

Ljunggren Outsite Text 3

 

 

 

 

 

 


Jeg har mange gange lagt ud fra Ábesko. Ábesko er let og ubesværet at komme til. Man kører hele vejen derop med toget og kan være klar til vandringen allerede når man stiger ud.

Traditionelt starter man så ned ad Kungsleden gennem Ábesko nationalpark. Det er en flot og letvandret tur der passer fint til første dags vandring efter mange timer i toget, og man er ude i fjeldet med det samme.

Men, den rute bliver noget kendt efterhånden som årene går og man, eller jeg, kan ikke helt fortsætte med at se det nye i den rute og naturen omkring den. Det eneste nye er at den virker mere og mere slidt for hvert år. Nåh ja og så er det altid spændende at se hvor meget elven Ábeskoeatnu har gnavet af brinkerne ved lejrpladsen 6 kilometer syd for Ábesko. Her ved pladsen, som er det eneste sted man må telte i parken ud over ved Ábeskojávri-hytterne, æder elven godt og grundigt hvert år. Ved høj vandstand i elven kan området ligefrem være oversvømmet.

Pladsen ligger hvor Nissonjohka løber ud i Ábeskoeatnu og området er såmænd flot nok selvom det er slidt og der kan være en del myg.

Ljunggren Outsite fjeld 3

Nissonjohka kan man følge op. Helt op til vandskellet hvor der ligger en renvokterhytte kan man komme, og derfra kan man komme ned i dalen Bessesvággi. Bessesvággi er den dal man også kommer til når man vandrer gennem Lapporten.

Ljunggren Outsite Text 4

 

 

 

 

 

 

Nissonvággi skulle da prøves. Den så let ud på kortet - det var den ikke!

Vi lagde ud fra Ábesko Östra en dejlig sommerdag i juli. Solen skinnede fra en næsten blå himmel da vi vandrede ud mod Lapporten. Lapporten skulle vi ikke igennem. I stedet ville vi vandre ad stien mod porten og så dreje af ved offerstedet Báddosdievvá, og derfra søge ad en anden sti over imod kløften i Nissonvággi.

Det gik fint, stien er letvandret og da vi nåede Nissonjohka og drejede fra mod syd slap vi alle dagstursvandrerne der gik ned imod Ábisko nationalpark ad sporet langs vandløbet.

Ljunggren Outsite fjeld 4

Det startede faktisk helt fint. Vi anede ikke uråd. Det var let at vandre på kanten af den dybe kløft Nissonjohka løber i. Hist og her var der spredt pilekrat men ikke noget der generede.

Dalen er ret flot og vi havde tænkt os en let vandring op til vandskellet og renvokterhytten, og måske telte der hvis det var muligt.

Ljunggren Outsite fjeld 5Nissonjohka løber, hernede hvor vi startede, dybt nedskuret i en kløft. Stejle sider forhindrer at man kan komme ned til vandet. På kortet viser signaturerne at der er pilekrat over en strækning, men det er der så mange steder uden at problemet er så stort og i starten gik det jo fint, og fremover så det ikke så slemt ud på afstand.

Det gjorde det længere fremme og inden vi havde set os om, det kunne vi næsten ikke mere, så var vi fanget i en fælde af pilekrat hvis rødder og grene ikke kun tårnede sig op over os, men også spændte ben og hang fast i rygsækkenes mange remme, slaskede imod vore ansigter og var helt umuligt.

Vi kunne ikke se hvor vi var og altså heller ikke se om det ville lysne forude eller om det ville være lettere at søge højere op på fjeldsiden. Det var heldigvis tørt, men man bruger uforholdsmæssigt megen energi på at møve sig igennem, og de relative få kilometre vi havde tænkt at første dags vandring skulle være på blev pludselig mere en kamp mod pilen end egentlig let vandring.

Ljunggren Outsite Text 5

 

 

 

 

 

 

 

Vi møvede og masede os frem gennem krattet helt uden at kunne se hvor vi var eller hvor langt vi kom frem selvom vi nok havde en fornemmelse af, at vi ikke kom nogle vegne.

De få kilometre der var gennem krattet frem til renvokterhytten burde ikke have taget mere end højst en time. Der er kun lidt over 2 kilometer i fugleflugt, men krattet som vi krydsede rundt i tog på kræfterne og tiden, så strækningen tog nok et par timer eller mere, og da vi endelig stod ved hytten var vi trætte og forrevne, havde blade ned ad ryggen og kviste i støvlerne.

Ljunggren Outsite fjeld 6

Nu sad vi så på hyttens trappe. Hytten var selvfølgelig låst og ikke beregnet til turister selvom turisterne forcerer pilekrat. Flere steder i fjeldet ligger de små renvokterhytter smukt ved vandløb der løber hele året og med god udsigt. Hytterne benyttes af samerne når de rygter deres dyr.

Hytten her ligger højt og med fin udsigt til toppene Ballinčohkka og Nissončorru, og frem for os ser vi ud over og ned i Bessesvággi 200 højdemeter under os.

Vi er fri af krattet og har nu en let vandring foran os indtil vi finder teltpladser, som der selvfølgelig ikke var nogle af oppe ved hytten.

Det havde været lettere at vandre gennem Lapporten men også længere, så lidt havde vi fået ud af anstrengelserne. En af, eller måske den eneste fidus der er, er at man ved denne rute kan slippe helt for vadet over Nissonjohka nede på stien. Den sti der fører gennem Lapporten og ud i Bessesvággi og videre frem mod overgangen imod Mårma.

Vadet kan være temmelig heftigt til tider, men vandrer man gennem Nissonvággi kan man krydse helt tørskoet højere oppe.

Ljunggren Outsite Text 6

 

 

 

 

 

 

 

Netop vadestedet fører os videre til næste uheldige strækning i fjeldet!

Ljunggren Outsite kort2

For mange står Lapporten med sin karrakteristiske profil mod himlen som et forjættet adgangsvej til de indre fjeldområder. Dragende er den allerede når man fra togets vinduer ser den mens man suser mod Ábesko Östra eller Ábesko turiststation.

Begge steder kan bruges som udgangspunkt for en tur gennem porten og videre ind i fjeldet. En masse trampestier og markerede stier fører ud til offerpladsen, Báddosdievvá, der fremstår som en lav men markant høj i det ellers flade landskab. Skiltede ruter er der også gennem skoven og ind imellem er det lidt svært helt at se hvor man skal gå, men følg skiltene til offerpladsen og hold øje med at porten hele tiden ligger i den rigtige retning når du vandrer. Stierne snor sig gennem landskabet der hist og her er vådt med mangelfuld spangning, men man kan fint komme igennem og pludselig står man ved offerstedet.

Ljunggren Outsite Text 7

 

 

 

 

 

 

 

Stien fører stadig ud imod Lapporten men vær opmærksom på at der også drejer en sti fra mod Nissonvággi og den skal du ikke følge.

Området er meget frodigt og blandt tiltagende lavere og mere krogede sort-hvide fjeldbirke hvis lysegrønne løv lyser op især i diset vejr, stå en mængde farvestrålende fjeldvækster. Ikke mindst forskellige gøgeurter kan man observere her. Også fuglelivet er rigt.

Efter offerstedet stiger stien jævnt op mod Lapporten der faktisk ikke hedder Lappporten men Čuonjavággi. Lapporten kaldes den blot og det er et udmærket navn da den jo ligesom er en slags port til det indre fjeldmassiv. Under alle omstændigheder er det en flot silhuet mod himlen når man ser den på afstand.

Efterhånden som stien stiger bliver træer og buske lavere, vokser mere spredt og efterhånden tager den lavere fjeldvegetation med krybende hårdføre fjeldbirke, dværgpil og kvan ved vandløbenes lavninger over og hele fjeldet åbner sig.

Ljunggren Outsite fjeld 7

I indgange til porten følger man søen på dens vestlige bred. Det giver sig selv idet vandløbet der løber ned fra søen ikke sådan lige lader sig forcere. I starten er der tydelige sti men den fortaber sig i et utal af rensdyrveksler gennem dalen, der visse steder godt kan være lidt sumpet.

Ljunggren Outsite Text 8

 

 

 

 

 

Fra teltpladserne fortsætter man. Nu går det opad indtil man under sig øjner rengærderne, hvorefter det atter går nedad mod Bessesvággi, og faktisk kommer man fra ca. 900 moh. op i 1000 moh. over en ret kort strækning og derefter ned igen. Heroppe er det passende med et hvil mens udsigten ned over dalen og over imod Salggastak og Viddjá nydes.

Området her er et af renernes vigtigste kælvningsområder og store flokke af renkøer (varjar) flokkes her tidligt på sommeren for at kælve. Først senere kommer rentyrene (sarvarna), op i fjeldet fra vintergræsmarkerne i lavlandet.

Nu daler stien og terrænet atter ned imod Nissonjohka og vadestedet. Der er ingen vej udenom man skal i vandet. Normalt går det dog ikke længere op end til knæene, men der kan være tryk på vandet. Over kommer man dog altid.

Forude ser man en mur af træer og et krat af pil og birk tårner sig op ovenfor vadestedet og rammer man ikke helt nøjagtigt den lille smalle sti gennem vildnisset - det gør man sjældent da vadestedet flytter lidt på sig efter forholdene og vandstanden. Når man starter tror man at det er stien, men den fortaber sig. Mange andre er gået forkert og derfor er der noget der ligner en sti. Den slutter bare.

Ljunggren Outsite fjeld 8

Så kunne man gå tilbage. Det gør man bare ikke fordi man er 'så klog' og mener at man sagtens kan finde den, stien altså. Det gør man aldrig så de næste kilometer møver man sig gennem krattet, og forsøger at gå op og især ned for at undgå det værste og mest tætte krat.

Det gør man heller ikke, altså finder stien. Eller de fleste finder den ikke før lige før pladsen med den gamle kåte og så er turen gennem krattet næsten overstået, og pludselig ender skoven og krattet og man står på en åben plads med en gammel faldefærdig kåte, slidte men udmærkede teltpladser og imponerende udsigt.

 

 

Log in to comment


Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #2 10 måneder 3 uger siden
Der burde gå en helikopter fra Nissonvaggejohka til lavvu broen! Ellers skal man jo have buskrydder med :D Jeg var dog forskånet for turen, men for satan - krat er det værste lort.

Rigtig godt skrevet i øvrigt. Man kommer i stemning og mindes egne ture til Abisko og Lapporten!
Ljunggren's profilbillede
Ljunggren svaret på emne: #3 10 måneder 3 uger siden
Det kunne jo også være at man kunne 'opfinde' en anden rute!
Men det kan man nok ikke!
Gurli's profilbillede
Gurli svaret på emne: #4 10 måneder 3 uger siden
Hvad med Ballinvagge? - slipper man så ikke med en kortere tur i krattet?
Ljunggren's profilbillede
Ljunggren svaret på emne: #5 10 måneder 3 uger siden
Jo det gør man både den ene og den anden vej, men lidt krat er der i hele dalen.
JensB's profilbillede
JensB svaret på emne: #6 10 måneder 3 uger siden

Gurli skrev: Hvad med Ballinvagge? - slipper man så ikke med en kortere tur i krattet?


Godt forslag. Det kunne se bedre ud umiddelbart!
Jeg har en gang gået sydfra via Mårma og op til kåten og drejet vestpå derfra i retning mod Kungsleden langs nordsiden af Aliseatnu. Og ja, krat er der, men slet ikke i samme grad som øst for!
Ljunggren's profilbillede
Ljunggren svaret på emne: #7 10 måneder 3 uger siden
Der er så lige det med Bállinvággi at man kan risikere et mindre sjovt vad renvokterstugan, men det er kun sjældne gange hvor der har været megen vand i fjeldet jeg er stødt på det.

Man får så også en stejl nedstigning til Álisvággi, men tager man det stille og roligt så går det også. Der er en sti selvom den ikke er så tydelig.

Det er en fin tur ellers gennem Bállinvággi.

Vi bruger cookies

Jeg forstår.

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 2002-2017 - Betingelser - Kontakt os  - Foreningen Outsite 

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Alle artikler, tests osv. er ikke økonomisk støttet men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.