outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Nyhedsbrev

Outdoor forum

Flere emner »

Hvem er online

Vi har 296 gæster og 4 medlemmer online

Log på / af

Vandretur i det sydlige Padjelanta del 4 af 4

En 2-ugers solo vandring i den sydlige del af Padjelanta, omkring Sulitelma massivet, og retur til civilisationen over det gamle gruveområde på Silbbatjåhkkå og ’Prästvägen’ i sidste halvdel af August 2013.
Denne artikel er den 4. og sidste i quadrologien og dækker turen fra det gamle gruveområde på Silbbatjåhkkå, over Tarraluoppal og via den gamle ’Prästvägen’ forbi Buojdes og Vallevagge til Kvikkjokk.

Fik du ikke læst 1. del, så er den her: Vandretur i Padjelanta del 1
Fik du ikke læst 2. del, så er den her: Vandretur i Padjelanta del 2 
Fik du ikke læst 3. del, så er den her: Vandretur i Padjelanta del 3

IMG 6709Cover

 

Søndag 25/8 2013: Vågnede ved 8-tiden, solen skinnede og varmede teltet dejligt. Jeg åbnede soveposen og lå og nød varmen ½ times tid, det tegnede til at blive endnu en dag med flot vejr. Jeg tog det stille og roligt og var først afsted ved 11-tiden.

IMG 6475
Terrænet mod Festajavrre – her ved øst enden af Sivvatjåhkkå

Jeg sørgede for fra starten at holde mig på venstre side (nordøst siden) af jokken fra den lille glecher. Terrænet var meget bart og rustikt, men ikke specielt svært at gå i, da stenene var flade skiferblokke. Det hjalp uden tvivl også at det gik svagt nedad stort set hele tiden. Det var et meget specielt landskab, som sagt meget bart og rustikt, men med flere små grønne delta landskaber.

IMG 6471
En hel blomstereng af Polaruld midt i det ellers golde landskab

Jeg gik nordøst op mod Festajavrre og derfra følge den gamle sti til Tarraluoppal. I gamle dage skulle man fra Tarraluoppal have taget en mere direkte vej ved at følge Riggoajvvejågåsj og gå syd om Riggoajvve. Det skulle være muligt at vade Riggoajvvejågåsj et eller andet sted syd for Guovdbåråsvarre. Men vadet var beskrevet som forholdsvis dybt, og jeg gik hellere nogle km ekstra end risikere et kompliceret vad.

IMG 6486
Festajavrre set fra østsiden af Jungatjåhkkå

IMG 6489

Vejen videre mod Tarraluoppal set fra mit frokoststed på østsiden af Jungatjåhkkå

Jeg spiste frokost, nudler med Knorrr-koppen broccoli/blomkål, ved 14-tiden på sydsiden af Jungatjåhkkå med flot udsigt over Festajavrre og Riggoajvveluoppal. Udsigten og vejret var flot, så jeg var først videre ved 15-tiden.

IMG 6491
Der var oven i købet indlagt vand flere steder i klipperne – fornemmere bliver det vist ikke

Jeg fandt uden det store besvær en vej ned og stødte til den gamle, delvist tilgroede sti mellem Tarraluoppal og Staloluokta. Den var nu ikke svært at følge, da der var rigeligt med varder og markeringer. Væsentlig flere og bedre end på min første del af turen.
IMG 6497
Den gamle vej til mellem Tarraluoppal og gruverne gik syd om Riggoajvve og Riggoajvvejågåsj blev krydset her. Den er et par km kortere og knap så stejl som den vej jeg gik nord om Riggoajvve for at slippe for vadet.

Derudover så var det stort set blot at følge landskabet og Riggoajvvejågåsj. Det stoppede dog ved nedstigningen til Tarraluoppal. Efter det meget flotte vandfald hvor Riggoajvvejågåsj styrter mange meter ned i en canyon, var der hverken sti eller markeringer. Det var lidt udfordrende at finde en god vej ned gennem videsnår og krat, men det lykkedes at komme ned til broen hvor jeg var ved 19-tiden.

IMG 6507
Riggoajvvejågåsj er opgraderet til Riggoajvvejåhkå ved Tarraluoppal og styrter mange meter ned i et stort vandfald

Jeg er åbenbart ikke så god til stier. Det havde gået hurtigere frem til stien og langsommere efter jeg gik på stien :-) Jeg havde på afstand set liv ved hytterne oppe fra skråningen, men da jeg passerede hytterne var der ingen.

IMG 6514
Tarraluoppal set fra vestsiden mod syd

Jeg fulgte Padjelantaledet en km frem til Garranisjågåsj, som kunne passeres med støvlerne på. Derefter drejede jeg af mod øst op ad skråningen og fulgte Garranisjågåsj opad på sydsiden. Det var lidt besværligt de første 100-150 højdemeter pga buske, men efter 850-900 moh var bevoksningen ikke mere end ankelhøj og ikke noget problem.

IMG 6525
Tarraluoppal set bagud på vej op mod Nuortap Garranistjåhkkå – hytterne anes lidt over midten til venstre i billedet

Temperaturen havde været helt oppe på 18 grader midt på eftermiddagen, hvilket var rekorden indtil nu på min tur. Der havde været en ganske lille smule myg nede ved Tarraluoppal, dem havde jeg ellers ikke set siden Mavas. Lidt længere oppe stort set lige nord for Nuortap Garranistjåhkkå lå der en gruppe på 3 telte. Det var et tysk blandet selskab både alders- og køns-mæssigt. De kom fra Kvikkjokk og var på vej til Ritsem via Staloluokta.

IMG 6537
På vej op langs Garranisjågåsj – tyskernes telte ses blot som en mørk prik i det fjerne

De ville besøge Silbbatjåhkkå i morgen og spurgte interesseret, da jeg fortalte at jeg kom lige derfra. Jeg kunne fortælle at de skulle starte tidligt, jeg havde startet kl 11, og nu var kl 20 – og de skulle jo gå opad, hvor jeg havde gået nedad – højdeforskellen er omkring 600 meter fra Tarraluoppal. De havde lige lavet the, og fik jeg fik en kop også, mens jeg fortalte og viste min rute på kortet, De havde rigtige porcelænskrus – fordi the skal drikkes af rigtige krus, sagde de :-) Det var de første ’rigtige’ vandrere med telt osv som jeg havde mødt på min tur. Ja, undskyld – det er ikke ’forkert’ at vandre fra hytte til hytte – misforstå mig ret :-) Det var vældig hyggeligt og de var meget snakkesalige, men klokken var ved at være mange og jeg ville gerne lidt videre op til det flade stykke øst for Nuortap Garranistjåhkkå, så jeg kunne starte dagen i morgen med at lede efter ’Prestemansstenen’. Jeg fortsatte opad og fik taget de sidste 100 højdemeter.

IMG 6541
Aftenudsigten mod nordvest fra teltpladsen øst for Nuortap Garranistjåhkkå

Jeg var ved de små søer (findes ikke på fjeldkortet) øst for Nuortap Garranistjåhkkå en halv time senere og fik sat teltet. Spiste Pasta Bolognaise ved 22-tiden og hyggede mig med kaffe en en lille Gl. Dansk intil jeg gik i posen ved midnatstid. Det havde været endnu en skøn dag på fjeldet, jeg havde taget mig god tid og nydt det. Det var 10 grader til aften og stille, så det blev ikke så kold en nat som de foregående, til gengæld så frygtede jeg lidt et omslag i vejret, sidst det havde været lunt om natten efter nogle kolde nætter havde vejret forværredes meget. Min første 220g gasdåse løb tør her til aften. Jeg regnede ud at at jeg havde kogt ca 42 kander vand på Jetboil a 0.5 – 0.6 liter, altså ialt omking 21 liter vand, heraf en del i det fri (ikke læ) og nudlerne havde kogt 3-4 minutter. Det giver omkring de 10 gram gas pr liter vand – vildt imponerende. Jeg har altid tidligere haft Trangia, og den er noget mere forslugen mht. gas. En Jetboil duer ikke til madlavning, der er Trangia’en stadig nr. 1, men til ren vandkogning, ingen over og ingen ved siden af Jetboil.

IMG 6545Route 20130825-1

 

IMG 6545Route 20130825-2
Silbbatjåhkkå - Nuortap Garranistjåhkkå
Dagens etape: 18 km (300 højdemeter)
Total: 168.0 km (4050 højdemeter)
Lejr 11: N67 10.454 E17 10.091


Mandag 26/8 2013: Mine bange anelser angående omslag i vejret viste sig at holde stik, det begyndte at regne kort efter midnat, og vinden tog gradvist også til. Vågnede ved 8-tiden og det var generelt trist efterårsvejr, gråt, regn og blæst. Jeg havde ifølge kortet ikke sålang en etape i dag, så jeg tog det stille og roligt og håbede på forbedring i vejret op ad formiddagen, jeg spiste morgenmad og drak kaffe, det blev til mere end et par kopper, før regnen stoppede kortvaringt ved 11-tiden, men nok til at jeg kunne få teltet ned nogenlunde tørt. Det begyndte at småregne igen, så jeg var afsted med alt udtyr på, fleecetrøje og regntøj.

IMG 6547
’Prestemansstenen’ (Härrakallo) set fra nord

Jeg gik stille og roligt og kigge efter ’Prestemansstenen’ (Härrakallo) som iflg. Claes Grundsten skulle være et stort og tydeligt flytteblok på heden øst for Nuortap Garranistjåhkkå, hvor kirkefolket (præsten og hans følge fra Kvikkjokk) brugte at holde hvil når de gik til den årlige gudstjeneste i Alkavare Kapel. Alkavare Kapel har intet med gruven ved Alkavare at gøre i øvrigt, mange tror at kapellet blev opført ifm. gruvedriften, men kapellet er opført lang tid efter at gruvedriften var indstillet. Det er opført 1788 og der var årligt gudstjeneste frem til omkring år 1860. Derefter stod det forladt og forfaldt i 100 år, indtil 1961 hvor det fik nyt tag og indvies igen, og den årlige gudstjeneste genoptages, dog med den variant at præsten ankommer i helikopter :-) Dog er der en vis løs forbindelse til gruvedriften, idet man siden starten på gruvedriften holdt gudstjeneste på Alkavare, men under åben himmel. Disse gudstjenester fortsatte efter gruvedriften ophørte, og først langt senere i år 1788 forbarmede man sig og bevilgede penge til opførelse af et kapel, så gudstjenesterne ikke længere behøvede foregå under åben himmel. Tilbage til ’Prestemansstenen’, ingen ved længere med sikkerhed hvad der er ’Prestemansstenen’ eller hvor den præcist ligger, jo, nogen gør sikkert, men det er ikke dokumenteret nogen steder, der findes ingen kendte billeder af stenen eller koordinater på den.

IMG 6550
’Prestemansstenen’ (Härrakallo) set fra syd – mine vandrestave sat som reference for størrelsen

Hans Fowelin og jeg har over vinteren og foråret snakket om dette, og Hans Fowelin arbejder på en artikel om den gamle ’Prästvägen’, og hvor den præcist har gået, baseret på hans egne litteraturstudier, feltstudier og det gamle Generalstabskort, hvor ’ Prästvägen’ er indtegnet og ’Prestemansstenen’ markeret. Dem der ikke ved hvem Hans Fowelin er, så har han over 40 års erfaring med fjeldvandring, og har udover talrige indlæg og artikler på det svenske forum www.utsidan.se under navnet fowwe, også skrevet den nyeste bog om Sarek ”Vandringsturer i Sarek”, 2010. Han havde bedt mig om et billede og koordinater på stenen hvis jeg fandt den, da jeg jo ville komme på de kanter. Jeg fandt en egnet kandidat efter knap en km, og jeg tog billeder og markerede positionen (GPS N67 10.309 E17 10.495 ). Jeg fandt endnu en efter yderligere et par km, men selvom den sidste var mest tydelig set på afstand fra syd, så synes jeg den var for langt mod syd og for højt på skrænten af Låptåtjåhkkå til at passe og derudover så var der ikke noget vand i nærheden, det var der derimod ved den første. Efterfølgende har kortstudier af Generalstabskortet bekræftet at den første ligger præcist hvor kortet angiver.

 

Senere indsat links til Hans Fowelin artikler på Utsidan:

Präststigen i Kvikkjokksfjällen

Sökandet efter Prestemansstenen

 

IMG 6561
Bajep Buojdes set fra nord

Jeg gik op op på skrå ad til ca 1100 moh og holdt den højde. Det giver en fin udsigt dels over Bajep Buojdes og dels over området nedenfor skrænten, som jeg afsøgte efter mulige kandidater til ’Prestemansstenen’. Jeg spiste frokost nord for Bajep Buojdes ved 14-tiden, pølse og knækbrød, og fik øje på et par vandrere nede ved Bajep Buojdes.

IMG 6565x
To vandrere (Peter og Claus) – på næste billede er den blå firkant forstørret
IMG 6566x
Den blå firkant i fuld zoom og efterfølgende fuld forstørrelse – man set nu tydeligt 2 personer. Dette ’trick’ for at illustrere landskabets dimensioner

De havde god fart på og jeg tabte dem af syne efter et styke tid. Jeg gik lidt ned i højde på vej mod Boujdes og efter et par km fik jeg pludselig øje på et telt 20 meter foran mig. Jeg gik nærmere og lyttede. Hvis de sov ville jeg ikke forstyrre, men jeg hørte stemmer og gav mig til kende med et ’Hej’. Det viste sig at være et par danske vandrere, Peter og Claus, som havde gået Suorva, Piela, Skarja, Alkavagge og næsten ’Prästvägen’ retur til Kvikkjokk. Jeg skriver ’næsten’ fordi de fleste går vest om Vassjajavratja, hvilket er hvad diverse guidebøger beskriver, incl Claes Grundsten, men ’Prästvägen’ gik øst om Vassjajavratja.
IMG 6575
Den lille velformede ryg, som Claes Grundsten kalder bakken til venstre – ’Prästvägen går nede ved ryggen, og ikke så højt oppe på Låptåtjåhkkå vestside som jeg gik

Det var de samme to jeg havde set en times tid tidligere, og de havde også set mig oppe på fjeldsiden, de skulle først hjem lørdag, så de havde god tid og gad ikke mere i dag i det dårlige vejr. Jeg fortsatte nord om Buojdes og ved østenden begyndte der at komme lidt sten i marken.

IMG 6585
Buojdes set fra nord

Det konstante regn var ophørt, men indimellem kom der lidt finregn, nok til at man beholdt alt regntøjet på. også fordi det stadig blæste. Opstigningen til Slihtavagge var ikke slem, man starter umiddelbart efter overgangen af Buojdesjåhkå, som let overgås med støvlerne på ved udløbet fra Buojdes og derfra går man sydøst op mod passet og den lille sø som ligger der.

IMG 6596
Buojdes set fra opstigningen til passet mod Slihtavagge – en stor varde sikre man ikke går forkert her

Der står en kæmpe varde. Den lille sø oppe i passet er en meget speciel oplevelse når man kommer nede fra Buojdes. Jge kom op mod passet langs den lille bæk, der er vist på kortet (men den går helt op til søen, og stopper ikke lige før som vist på kortet). Når man stikker hovedet op over kanten ved passet, så kigger man pludselig op på en sø, hvor bredden ligger lige ud til kanten.

IMG 6603
Bemærk hvor tæt den lille sø her lille på kanten til passet – billedet er taget oppefra og bagud (mod nord)

Det er en meget mærkelig fornemmelse at stikke hovedet op over kanten og så ligger der en sø lige foran en. Den ligger så tæt på kanten at man er helt nervøs for om kanten nu kan holde, og instinktivt skyndte jeg mig op og ud til siden, så jeg ikke ville blive skyllet væk hvis kanten nu ikke kunne holde. Noget pjat selvfølgelig, den har ligget der i hundredevis af år, men følelsen er meget stærk når man står der.
IMG 6608
Slihtavagge

Slihtavagge er meget stenet, men det er muligt at finde en vej, så man undgår det værste. Passet til til Ruonasvagge er også stenet, men langs jokken, som løber der, er det muligt at gå. Jeg havde håbet på at vejret ville give mulighed for en toptur på Ruonas, men det var ikke tilfældet.
IMG 6612
Teltpladsen i Ruonasvagge

Jeg var nede i Ruonasvagge ved 20-tiden og fik med lidt besvær sat teltet i blæsten og sikret med sten. Jeg spiste Chili Con Carne ved 21-tiden, og efter kaffe og en lille Cognac gik jeg i posen ved 23-tiden.

IMG 6615Route 20130826
Nuortap Garranistjåhkkå - Ruonasvagge
Dagens etape: 16 km (450 højdemeter)
Total: 184.0 km (4500 højdemeter)
Lejr 12: N67 04.568 E17 18.294


Tirsdag 27/8 2013: Det havde blæst mere op i løbet af natten og til morgen begyndte det så også at regne, og udsigten til snarlig opklaring var ikke eksisterende, så teltet blev pakket vådt. Jeg var afsted ved 10-tiden. Ruonasvagge skal krydses på tværs og der er mange små bakker og volde som man skal op og ned af, Jokken i bunden af Ruonasvagge, som også er vist på kortet, kunne ikke stengås eller støvlevades, så jeg måtte i vadeudstyr, helt ukompliceret forøvrigt.
IMG 6626
Regnbue over Habres – det er Ruonas til venstre

Generelt er Ruonasvagge meget stenet og især op mod Vallevagge bliver det nærmest total blokmark. Stenene var våde og glatte, og jeg måtte gå forsigtigt. Vallevagge var først i synsfeltet ved 13:30-tiden, hvor jeg var fremme ved den lille udløber som ligger på 1100 moh niveau over og syd for Habres. Lidt over 3 km havde taget 3 timer, det siger noget om terrænet. Jeg gik ud på spidsen af udløberen, hvor der er et fint overblik over Habres over 100 meter nede og Tjuoldavagge og den sydlige del af Njoatsosvagge – såmeget overblik som det grumsede vejr nu tillod :-)

IMG 6635
Vallaspiken og passet til Vallevagge

Regnen var ikke konstant, men der var hele tiden fugtighed i luften. Jeg holdt frokost ved 14-tiden ved jokken som udspringer nord for Tjilaktjåhkkå (1824 moh) og som løber ned i Tjuoldavagge sydøst om Habres.

IMG 6638
Habres og Tjuoldavagge

IMG 6640
Fuld zoom stik øst over Tjuoldavagge – søen lidt oppe i midten er Tjaktjajaure, 45 km væk

IMG 6650
Habres og Ruonas bagved

Jeg spiste en gang Gulyassuppe, det gjorde godt i det gustne vejr. Jeg var oppe ved passet til Vallevagge nordende ved 16-tiden, de sidste 2 km var gået på en times tid, så selvom det var stenet, så gik det hurtigere nu da jeg blot holdt 1100 moh frem til passet. Der var sat nogle tibetanske bedeflag der a la Nepal.
IMG 6651
Passet til Vallevagge lige fremme

Jeg har hørt rygter om at de stammede fra en lidt mærkværdig prosession sidste år med folk i orange gevanter, trommer osv (der har kørt en diskussion på Utsidan om sådan en opsætning er et kuriøst indslag eller eller en utidig forurening af fjeldet). Mig kan det ikke hidse op, jeg synes det er et kuriøst indslag, og de holder højest 1-2 år endnu, hvad der derimod kan hidse mig gevaldigt op er tomme konservesdåser og toiletpapir som folk ikke gider smide en sten på – men det er en helt anden snak :-)
IMG 6652
Tibetanske bedeflag i passet til Vallevagge

Passet var også stenet, men lidt inde i Vallevagge begyndte der at blive lidt lettere at gå. Jeg begriber stadig ikke hvorfor kirkefolket gik denne ved, det er en noget besværlig vej. Selvom det er nogle km længere, så er vejen gennem Tarradalen noget mere flad og fremkommelig. Kun hvis selve turen til Alkavare har haft karakter af renselsesprocess og bodshandling giver det mening. Forklaringen er nok snarere at det ikke er logisk, udover at ruten var guidet af samer, som åbenbart foretrak denne rute over fjeldet fremfor gennem Tarradalen.

IMG 6654
Den nordlige del af Vallevagge er også ret stenet

Jeg var fremme ved knækket syd for toppen Vallespigen ved 19-tiden, tempoet havde været over de 2 km/h de sidste timer, og nu kunne jeg se enden af Vallevagge og den flade slutning Vallevare længere fremme. Jeg ville være ved de små søer hvor jeg havde planlagt at telte om 1½ times tid, og jeg glædede mig til at råhygge den sidste aften på fjeldet. Det dårlige vejr skulle ikke spolere den sidste aften, jeg ville hygge mig med en gang pandekager til dessert. Efter knækket blev det ret besværligt at gå langs Vallebäcken, og jeg gik lidt op ad skrænten til Vallespiken, hvilket også passede med beskrivelsen af man i den sydøstlige ende bør holde lidt højde/afstand til Vallebäcken hvor terrænet er lettere gået. Men jeg synes ikke det var specielt letgået på skrænten, det var stejlt, det var til dels stenet og til dels bevokset af videsnår or krat. Og både sten og ikke mindst græsset imellem var glat som våd sæbe af regnen,

IMG 6661
Ved ’knækket ’ skal man stige højt op ad Vallespiken

Det gik noget langsommere fremad og efter yderligere et par timer ved 21-tiden var jeg kun kommet 2 km videre. Vallevare lå flad og lokkende omkring en km fremme, og jeg kæmpede mig forsigtigt videre fremad i det nu tiltagende tusmørke. Efter yderligere en time kl 22 måtte jeg give op og erkende mit Waterloo, jeg var kun kommet 500 meter i løbet af den sidste time og foran lå en ikke særlig dyb, men stejl ravine, som det var for mørkt til at jeg kunne se hvordan jeg skulle komme over. Jeg ville ikke tage nogen chancer, jeg var allerede gledet to gange, og der var ikke andet at gøre end mentalt indstille mig på at tilbringe natten i det fri. Ingen hygge i teltet med pandekager :-( Mens jeg stadig var varm, tog jeg min termo/skiundertrøje på og fandt en lille fordybning hvor jeg kunne ligge på tværs, med fødderne pegende ned mod Vallebäcken og stemt mod nogle sten og lidt videsnår, så der ingen fare var for at trille eller glide ned ad skrænten.

IMG 6669
Gennem disen anes dagens mål – den flade slutning Vallevarre (som jeg ikke nåede frem til)

Jeg lagde mit siddeskumunderlag til at ligge på, en vandtæt pose som hovedpude, og rygsækken lagde jeg så den dækkede lidt for vestenvinden. Neoprenhandskerne kom også frem. Jeg havde ikke noget vand, og selvom der kun var 100-150 meter siden den sidste vandkilde, så havde jeg ikke taget mig tid at stoppe for at tage vand, i min iver efter at komme frem, og nu turde jeg ikke prøve at komme tilbage efter vand, selv ikke uden rygsæk og med pandelampe ville jeg vove det i mørket på den stejle skrænt. Det havde ellers gjort godt med en kop kaffe . . . eller lidt aftensmad. Knækbrød og pølse ville jeg ikke spise, da jeg frygtede jeg ville blive tørstig af det, men jeg havde 100g chokolade, hvoraf jeg spiste halvdelen. Derefter lukkede jeg hætten helt om ansigtet så kun øjnene var fri, tog handskerne på og lagde mig på siden med ryggen mod vinden og rygsækken, så jeg ikke havde regnen i ansigtet. Klokken var nu henad 23, og jeg trøstede mig med at nu var der allerede gået en time, så var der kun fem timer tilbage til det begyndte at blive lyst. Ansigtet var vendt mod Vallevare, og i det fjerne langt væk bag Kvikkjokk kunne jeg se et rødt lys blinke i mørket, jeg kunne ikke bestemme mig for om det var opmuntrende at vide der var liv på den anden side, eller det var deprimerende at tænke på. Jeg faldt til sidst i en meget let søvn.

IMG 6669xRoute 20130827
Ruonasvagge - Vallevagge
Dagens etape: 17 km (450 højdemeter)
Total: 201.0 km (4950 højdemeter)
”Lejr 13: N67 00.298 E17 30.658” (kan ikke anbefales :-) )


Onsdag 28/8 2013: Jeg vågnede helt igen ved 1-tiden, det var kulsort. Jeg frøs ikke og lå ikke ligefrem behageligt, men heller ikke direkte ubekvemt – alt i alt ikke værst situationen taget i betragtning, jeg tændte pandelampen og fandt chokoladen, hvor jeg spiste det halve af den sidste halvdel. Det blæste stadig, men regnen var nu kun støvregn. Nu var halvdelen af natten gået og humøret steg en smule. Det ville ikke blive nødvending at pakke teltet ud. Jeg havde besluttet at begyndte jeg for alvor at fryse, så ville jeg krybe i soveposen og pakke teltet omkring mig, men jeg vidste også at teltet var pakket vådt sammen, så soveposen ville også til dels blive våd. Jeg må være faldet i søvn igen, fordi næste gang jeg slog øjnene op synes jeg at kunne ane den modsatte side af Vallevagge. Jeg kigge på klokken og den var 4. Juuuhuuu – det var begyndt at lysne, og om 20 minutter ville det være lyst nok til at jeg kunne fortsætte. Jeg funderede over situationen og var lettet over at jeg tilsyneladende have prioriteret rigtigt:
- Undgå at komme til skade = bliv hvor du er til
- Sørg for at holde dig varm og tør
- Om muligt få noget at spise

Men et eller andet sted må filmen være knækket, fordi det kunne simpelthen ikke passe at dette stykke skulle være så svært. Jeg studerede kortet og checkede min position. Det gik op for mig at selvom jeg var en 40-50 meter over Vallebäcken, så skulle jeg endnu højere op, der ville det være knap så stejlt. Jeg huskede tydeligt at i bogen havde beskrivelsen sagt at i sydøst enden af Vallevagge skulle man ikke gå alt for nær bækken, så var terrænet lettest. Jeg kiggede op ad skrænten og det var en hældning på mellem 45 og 60 grader. Men fortsætte ligeud var umuligt. Uendelig forsigtigt og med siden til så kantan af støvlerne kunne få max greb, arbejdede jeg mig sidelæns skridt for skridt op.
IMG 6670
Oppe i sikkerhed på den noget fladere del, 150 meter over hvor jeg overnattede

IMG 6671
Et kig bagud gennem Vallevagge – jeg overnattede 150 meter nede til venstre, det er så stejlt at man ikke ser Vallebäcken

Efter de første 50 meter synes jeg at kunne ane en runding på skrænten over mig, og efter yderligere 50 meter begyndte det at flade ud og jeg kunne gå normalt, Det havde taget mig 40 minutter at kravle de 100 højdemeter. Den næste km frem til vand blev gået på 20 mintter og kl 6 var jeg helt fremme til starten af Vallevarre. Jeg var selvfølgelig overud glad for at jeg var kommet så langt, nu skulle jeg have noget mad og kaffe. Jeg spiste Lammegryden som jeg skulle have spist i går aftes, og nogen synes måske det lyder klamt at spise Lammegryde kl 6 om morgenen, men det smagte skønt :-) Jeg lavede derefter kaffe. Jeg var afsted igen ved 7-tiden og terrænet på Vallevare er meget letgået. Jeg var ved rengærdet ved 9-tiden, hvor jeg holdt en kaffepause og fik ringet hjem, da der er mobildækning på Vallevarre.
IMG 6678
Udsigten mod nord – der er ikke den store risiko for at fare vild på Vallevarre, men der er store varder hele vejen

De var meget lettede over at høre fra mig igen. Når man på afstand kigger tilbage på Vallevare, kunne man meget tydeligt se at man skal blive helt oppe på det flade stykke frem til knækket, derefter skal man gå på skrå ned til bækken, men fra den anden side har man ikke det overblik.

IMG 6680
Fjeldheden på Vallevarre havde visse steder meget flotte røde pletter af efterårsfarver

Jeg besluttede ikke at ærgre mig mere over min fejl, men i stedet glæde mig over at jeg var sluppet godt fra det, og en erfaring og oplevelse rigere. Jeg var fremme ved Prinskullen 10:30 og der skulle jeg selvfølgelig lige op, om ikke andet så for at kunne sige at jeg havde været der.
IMG 6690
Saggat lige fremme

IMG 6691
Sorte skyer over Sarek mod vest – toppene omkring Njoatsosvagge delvist skjult

Udsigten oppe fra Prinskullen var ikke meget bedre end fra Vallevare i øvrigt, men jeg fik taget lidt billeder. Det dårlige vejr som havde varet til morgenen var på vej til at slå om. Regnen var stoppet og solen kiggede ind i mellem gennem skyerne. Men der var stadig sorte skyer mod vest.

IMG 6698
Prinskullen (Vallenulppe)

IMG 6701-02

Panoramo mod nord fra Prinskullen – det er Sareks toppe i det fjerne – her udtalte Carl von Linne d. 6. juli 1732 de berømte ord ”När jag kom på sidan av det, tycktes jag föras uti en ny värld, och när jag kom uppå det, visste jag ej, om jag var uti Asien eller Afrika, ty både jordmånen, situationen och alla örterna voro mig obekanta. Jag var nu kommen på fjällen” Carl von Linne var botaniker, læge og zoolog og grundlæggeren af det moderne klassificationssystem for dyr og planter, men for fjeldvandrere er han nok mest kendt for hans Laplandsrejse eller ekspedition i sommeren 1732.

Jeg var afsted igen ved 11-tiden, nu uden fleecetrøje og skaltøj – det var en 12-13 grader. Nu begyndte nedstigningen gennem skoven. Stien var til at starte med som den slags stier er, meget slidt og stenet, lidt a la Kungsleden ovenfor Aktse. Men skoven var helt eventyragtig – bregner, gamle træer, klipper osv. Det kunne være rigtig spændende at gå på opdagelse off-trail her engang. Efter de første pr km og 300 højdemeter nedad var der gået over en time, og jeg begyndte at frygte lidt for tiden.
IMG 6713
Fjeldurskoven på Vallevarre østside

Jeg havde mindre end en time til det sidste stykke for båden afgik kl 13. Jeg vil næsten sige at jeg småløb det sidste stykke selvom det nok er en overdrivelse, men jge skridtede virkelig af, og præcist kl 12:54 var jeg ude af skoven og fremme ved bådpladsen, ret forpustet og svedende. Jeg havde mødt flere på vejen op gennem skoven, de skulle alle til Prinskullen. Den første en midaldrende mand med 3-4 kameraer om halsen, derefter en gruppe på 4 kvinder som så ret slidte ud og som opstigningen tydelig tog hårdt på, og til allersidst en tysker som har været tæt på 80 år. Han skulle overnatte et par dage ved Prinskullen og så retur til Kvikkjokk. Bjørn Sarstad kom straks ud da han så mig, og spurgte om jeg ville til Kvikkjokk med det samme eller med over til Padjelantaleden.

IMG 6719
Bjørn Sarstad med båden til Kvikkjokk

Jeg ville gerne med over til Padjelantaleden, så fik jeg en lille ekstra sejltur i Kvikkjokk-deltaet med i købet. Der var ikke nogen ved Padjelantaleden, så vi sejlede tilbage til Kvikkjokk. Jeg checkede ind på fjeldstatonen kl 14 i dejligt solskin og en 17-18 grader. Jeg købte en Cola og en pose chips. Efter at have frådset, tog jeg et dejligt langt bad, og skiftede tøj fra inderst til yderst, bortset fra mine fjeldbukser.
IMG 6720
Gamajåhka fossen ved udløbet – Kvikkjokk Fjeldstation ligger til venstre oppe bag træerne

IMG 6725
Tarrekaise-massivet set fra Tarraätno – den stejle top midt i billedet er Gasskajvo (1322 moh)

Dem havde jeg kun det ene par af, men de var ikke beskidte, da jeg havde brugt gaiters stort set på hele turen. Men det var skønt at få støvlerne af, de havde siddet på fødderne i knap 30 timer. Jeg fik skrevet dagbogsnotater for i går og i dag og gik derefter gik jeg til aftensmad ved 18:30-tiden. Det var en udsøgt 3-retters menu, hvortil jeg også tog drikkevare pakken. Det var en helt ny fornemmelse at sidde ved et bord og ikke spise mad af en pose til lugten af sure sokker :-) Det var 3 år siden jeg sidst havde været på Kvikkjokk Fjeldstation, de forrige 2 år havde jeg sluttet turen på Saltoluokta. Men jeg var meget positivt overrasket. Sidst havde maden da været OK, men ikke noget bemærkelsesværdigt, nærmest sådan gennemsnitlig cafeterie- eller kantine-mad, men i år var det næsten på niveau med Saltoluokta.

IMG 6731-33
Udsøgt mad på Kvikkjokk, og bemærk man får rigeligt med sovs :-)
Forretten var røget laks med urtedressing på ristet brød, hovedretten helstegt renfilet med flødekartofler og rigeligt rødvinsovs og desserten citruspannacotta med marinerede multebær, alt anrettet og serveret efter alle kunstens regler, og 3 forskellige slags drikkevare, en til hver ret. Niveauet på Kvikkjokk har virkelig fået et løft. Ved 19:30-tiden kom pludselig Peter og Claus ind. De havde gået fra deres lejr ved Buojdes til Habres i går og i dag det sidste stykke til Kvikkjokk. Et par ordentlige dagsetapper. De var blevet sejlet over sidst på eftermiddagen og var gået direkte i bad og derefter til aftensmad. Efter kaffen brød jeg op, betalte og bestilte en morgenmads-madpakke. Jeg var så sent afsted på sæsonen af den sædvanlige bus om eftermiddagen kun kørte i weekenden. Til hverdag var der kun skolebussen til Jokkmokk som afgik kl 05:30, så jeg skulle meget tidligt op og med bussen, men på fjeldstationen kunne man bestille en morgenmads-madpakke som man så selv hentede i køleskabet om morgenen og kunne spise på den 2½ time lange bustur. Jeg kunne endda selv vælge hvad jeg ville have på bollerne, og om jeg ville have kaffe eller the. Det er udsøgt service ! Jeg gik tilbage til mit værelse 5 på 1.sal ved 20:30-tiden, og gik i seng umiddelbart efter og faldt omgående i søvn. Jeg var træt og skulle jo også op igen ved 4:30-tiden. Vejret var dejlig mildt, en 15-1 grader og stille. Der var heller ingen myg ved Kvikkjokk.

IMG 6735Route 20130828
Vallevagge - Kvikkjokk
Dagens etape: 13 km (250 højdemeter)
Total: 214.0 km (5200 højdemeter)

 

Torsdag 29/8 2013: Jeg havde sat telefonen til vækning kl 4:30. Det var anden dag i træk jeg var oppe før kl 5. Det bliver ikke en vane, jeg kan godt komme tidligt op hvis jeg skal, men ellers er jeg udpræget B-menneske og hvis jeg er oppe kl 4:30, så er det højst sandsynligt fodi jeg ikke er gået i seng endnu  Efter et hurtigt morgentoilette lavede jeg en kop kaffe og fyldte termokanden med varm vand. Pakkede det sidste og forlod værelset ved 5-tiden. Det var en stille og tør morgen, jeg hentede min morgenmads-madpakke i køleskaber, det var en stor papirpose hvorpå der var skrevet med store bogstaver ’Go’morgen Lars Hedegaard :-) ’ Der var en 6-8 stykker som skulle med bussen, incl Peter og Claus.

IMG 6737
Meget tidlig morgen ved Kvikkjokk – det er Gasskajvo (1322 moh) i Tarrakaise-massivet der kigger op over trætoppene.

Efter afgang gik jeg i krig med morgenmaden, og det var overdådigt. Der var flade brød med ost og skinke, en bolle med ost, et kogt æg, en juice, et bæger youghurt, et æble, et bøtte med skåret frisk frugt og kaffepulver. Jeg spiste det hele bortset fra æblet og bollen med ost. Vi var i Jokkmokk kl 8. Satte mig i venteværelset og snakkede med Peter og Claus. Kl 10 åbnede forretningerne, og jeg gik på jagt efter lidt souveniers, men der var ikke rigtig noget. Jeg måtte nøjes med en tørklædering til Johannes i lavet af rengevir. Jeg spiste resten af min morgenmad og gik ned til fjeld- og same-museet Ajtte.

IMG 6737x
En af mange udstillingslokaler på fjeld- og same-museet Ajtte i Jokmokk

Det var flot og spændende. Der var adskillige udstillinger, og omfattede ikke blot samernes historie, religion, daglige liv osv, men også nybyggere på fjeldet. Men desværre havde jeg ikke såmeget tid før bussen til Murjek afgik 11:10. I Murjek havde vi 4 timer inden toget mod Boden afgik, og vi gik op på den lille hyggelige hembygnadsgård, hvor der serveres frokost. Det var en dejlig oksekødssuppe med hele stykker kød, tilhørende brød og salat, derefter kaffe og småkager. Desværre brød Claus sig ikke om suppe.

IMG 6737y
Hembygnadsgården i Murjek

Vi sad der til ved 14-tiden, hvor vi gik tilbage til stationen og fordrev tiden med lidt læsning indtil toget afgik 16:40 mod Boden, lettere forsinket. Men jeg blev forsikret om at nattoget mod Stockholm ville vente, der var kun 10 minutter til togskiftet i Boden. Jeg tog afsked med Peter og Claus i Boden, og vi udvekslede mail-adresser, Peter og Claus skulle have ombooket deres billetter som først var til på lørdag, de håbede på at de kunne komme med det sene nattog. Jeg delte kupe med en yngre mand og en lidt ældre. Ved 19-tiden gik jeg til restaurantvognen, hvor jeg spiste en gang renskav med mos og tyttebær. Den ældre kupemakker kom og satte sig. Han havde også været på vandretur, en uges tid i Sarek havde gået Pårek og Njoatsosvagge. Han synes vejret havde været overvejende dårligt og temmelig koldt, især om natten havde han frosset selv med skiundertøj, hue og vanter. Vi blev enige om at hans 20 år gamle fibersovepose nok var tjenlig til en udskiftning :-) For at gøre ondt værre havde linelåsene på hans Jack Wolfskin telt løsnet sig selv i blæsten, så han havde måtte op flere gange om natten og stramme dem op. De skulle nok også skiftes til noget som duer, f.eks Hillebergliner og linelåse. Bedst som vi sad og snakkede kom Peter forbi. Det var lykkedes dem at nå at få ombooket til dette tog, og ovenikøbet få en liggeplads. Vi gik tilbage til kupeen ved 21-tiden og slukkede lyset ved 22-tiden, skulle forholdsvis tidligt op igen i morgen, da toget ville ankomme til Stockholm kl 6:30.

 

Torsdag 29/8 2013: Op ved 6-tiden og toget var i Stockholm til tiden 6:30. Peter og Claus så jeg ikke mere til, men de må være stået af i Stockholm også. Jeg havde et par timers ventetid til toget til KBH afgik kl 8:21, heldigvis skulle jeg ikke skifte i Lund, hjemrejsen havde været langtrukken nok med mange skift og ventetid i forvejen. Jeg gik op og købte morgenmad, og derefter gik jeg lidt ud. Det store renovationsarbejde var stadig igang siden sidste år (se Sarek solotur 2012 (12. - 20. August) Del 3 a 3 ) og arbejderne havde skiftet de skrigende røde høreværn på statuen af Nils Ericson ud med en ligeså skrigende rød beskyttelseshjelm :-) Det er altså god værkstedshumor. (Nils Ericson var jernbane ingeniør og grundlæggeren af de svenske jernbaner).
IMG 6765
Nils Ericson med beskyttelseshjelm

Toget afgik til tiden, og jeg blundende lidt før og efter rejemaden, som jeg spiste til frokost. Det var trættende pludselig at lave ingenting. Min yngste datter, Lisette, hentede mig på KHB Hovedbanegård kl 13:30, og vi kørte hjem. Der var ingen vandskade i kælderen i år, eller andre skader – kun en græsplæne som var temmelig langhåret :-)

Padjelanta Rute2
Hele ruten - 214.0 km og 5200 højdemeter


Afsluttende bemærkninger: Det er min fornemmelse at omådet havde en slagt storhedstid for årtier tilbage når man læse f.eks. Tore Abrahamsson eller Dag Hammerskjold, men at området siden er gået lidt i glemmebogen og har tabt terræn (ha – ha) i forhold til de nordligere områder. Jeg var meget overrasket over naturen, jeg havde selvfølgelig set billeder fra området inden turen, men at der var så flot, så afvekslende og ikke mindst så øde, det havde jeg ikke forventet. Det er et område som jeg varmt kan anbefale, især hvis man går udenfor stierne, så er det fuldt er på højde med f.eks Sarek mht storslåethed og øde.

Jeg vender helt sikkert tilbage, der er meget jeg gerne vil udforske nærmere, Sulitelma vestside (den norske side), Gajlavagge, Jiegnaffo og området nord for Råvejavrre. Starter nok i Norge næste gang og slutter ved Staloluokta. Derudover så er der en tur rundt om Pieskehaure og en tur fra syd for Mavasjavrre stik øst til Miekak og derfra via Sartavage til Vaimok . . . mulighederne er mange.

 

Kort, litteratur:
Fjeldkort BD9 Padjelanta - Sulitelma
Fjeldkort BD14 Kvikkjokk - Jäkkvik
Claes Grundsten: På Fjälltur – Padjelanta Sulitelma
Tore Abrahamsson: Okände Fjäll
Tore Abrahamsson: Drömmar av silver

 

Lidt om udstyr: Startvægten var omkring 25-26 kg, incl skaltøj, men excl vandrestave og GPS. Enhver tanke om at gå et nummer ned i rygsæk fra min Bergans Trollhettan 95L til f.eks Osprey Exos 58 var fra starten udelukket da alene maden, gas osv til 14 dage vejede omkring de 10 kg, Til min næste tur som sikkert bliver en lidt kortere tur (7-8 dage) til Sarek (området omkring Pårek, Pårte, Luohttolahko, Svenonius Gletcheren og Njoatsosvagge), der vil jeg prøve at komme ned på Osprey Exos niveau. Jeg har i forvejen forholdsvis let grundudstyr, en dunsovepose på 800g, liggeunderlag Thermarest Xlite, vandkoger JetBoil SolTi osv. Det som jeg kan spare i vægt er ca 5 kg mad, gas, osv, ca 3 kg på rygsækken og så tager jeg mit Vaude PowerLizard SUL telt med i stedet for Hilleberg Nallo 2, der sparer jeg ca 1 kg. Alt i alt en besparelse på ca 9 kg.
Så er jeg nede på omkring de 16-17 kg, og jeg kan nok finde yderligere ca 1 kg (en skifte trøje mindre, et par sokker mindre, osv) så jeg ender på omkring 15-16 kg. Osprey Exos anbefaler max 13 kg, men mon ikke det går med et par kg overvægt i starten ? Det skal selvfølgelig testes på efterårets og vinterens småture i de danske og sydsvenske skove. Med 4 liter vand, sav og økse skulle det nok være muligt at komme op på 15-16 kg, ellers er der jo ikke andet at gøre end fylde efter med rødvin og dåseøl :-)

 

TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED

 

Se billederne i større format på galleriet af samme navn.

 

Brugervurdering: 4 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne inaktiv
 
Log-på for at kommentere

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk outdoor rodovre 283px friliv.dk rabat spejdergear banner
vandregrej dk tentsile    

Samarbejdspartnere

Fjällräven Nordisk nalgene logo lille teva logo lille
Primus Yeti Tentipi Jetboil logo
ExpedAnnonce sea to summit logo lille AclimaAnnonce robens
immeln kanotcenter logo lille odex summit to eat logo ab camping og outdoor udstr
STMNy The Good Karma GrowersCup logo  All Out

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2018 - Betingelser - Kontakt os - Foreningen Outsite - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.