outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Nyhedsbrev

Log på / af

Outdoor forum

Flere emner »

Sarek 11-dages tur 2014 (5. - 16. August) Del 2 a 3

En 11-dages solovandring i den centrale del af Sarek omkring Pårte massivet, med en afstikker over Luohttolahko og Jiegnavagge, med start og slut i Kvikkjokk i første halvdel af August 2014.

Denne artikel er nummer 2. af ialt 3 artikler og dækker vandreturen fra Luohttolahko gennem Jiegnavagge, Sarvesvagge og Gaskasvagge.

Fik du ikke læst 1. del, så er den her.

 

Søndag 10/8 2014: Det havde blæst en del om natten og teltdugen blafret, så søvnen afbrudt en del gange. Vågnede ved 8-tiden, det var gråt med lave skyer hele vejen rundt, så jeg gassede mig en halv time inden jeg gik i gang med morgenmad og pakning. Det var en 10 grader og temperaturen kom ikke over de 12 grader på noget tidspunkt i løbet af dagen, så det var med andre ord helt normalt fjeldvejr.

Ravinen i Luohttojavvre

Nordvest-siden af ravinen som strækker sig i sydvestlig retning fra Luohttojavrre til Njoatsosvagge

Jeg var først afsted ved 10:30-tiden. Ingen toppe var synlige, og jeg frydede mig over mit held med vejret i går og topturen på Nåite. Jeg gik imod Jiegnavagge og holdt mig på nordvest-siden af ravinen som strækker sig i sydvestlig retning fra Luohttojavrre til Njoatsosvagge – ravinen hedder Luohttovagge/”Luottovagge”, men navnet findes ikke på fjeldkortet. Det var stenet og fugtigt, men ikke meget besværligt at gå. Jeg havde ikke helt kunne tyde Grundstens beskrivelse, som var den modsatte retning. Han beskriver at man skal krydse ravinen og stige op på sydøst siden. Det er også den korteste vej hvis man fra Jiegnavagge skal direkte videre til Nåite eller Balgatjavrasj. Men jeg kom fra Louhttojavrre, så jeg holdt mig højt oppe ovenfor selve ravinen på nordvest-siden, hvor jeg synes det var lettest at gå.

Mod Njoatsosvagge

Kanten hvor Luohttovagge møder Jiegnavagge – billede taget mod syd mod Njoatsosvagge

Jeg var fremme ved kanten hvor Luohttovagge møder Jiegnavagge efter lidt over en time ved 11:30-tiden og 3 km, det siger lidt om at terrænet er letvandret.

Jiegnavagge
Jiegnavagge sydøstlige del – billede taget mod nordvest

Jeg fortsatte ind i Jiegnavagge, og mødte snart jokken fra Svenonius Glacier østlige udløber. Den kunne tages over en snebro som lå lidt opstrøms,og derefter var det videre opad lidt oppe over bunden af ravinen på forholdsvis fladt, men stenet terræn, man skulle være opmærksom hvor man satte fødderne.

Senbro og snefeldt

Et snefelt i den sydøstlige del af Jiegnavagge med en fin lille hule – der er tidligere på året løbet en lille bæk som har undermineret snefeltet

Snebro i Jiegnavagge

En større delvist sammenstyrtet snebro på tværs af Jiegnavagge

Der blev mere goldt jo længere inde og højere oppe i ravinen man kom. Jeg var fremme ved den lille kam som løber nordsyd på nordsiden af Jiegnavagge ravinen et par km efter Luohttovagge ved 13-tiden. Der bliver jokken meget smal og løber i en dyb canyon med både små vandfald og tydelige jættegryder.

Canyon i Jiegnavagge

Canyon i Jiegnavagge set fra sydøst (GPS N67 13.410 E17 23.650)

Denne fascinerende canyon var en stor overraskelse, jeg havde ikke set den omtalt i nogen bøger eller turbeskrivelser. Den er kun en meter bred på det smalleste sted, men 6-8 meter dyb (GPS N67 13.410 E17 23.650).

Elv og canyon

Canyon i Jiegnavagge, mindre end 1 meter på det smalleste sted, men 6-8 meter dyb – billede taget mod sydøst

Rundt om kammen og oppe på toppen af den lille canyon ser man isfaldet på Svenonius Glacier.

Svenonius glaicier

Svenonius Glacier set på afstand – der er ca 1 km

Jeg spiste frokost, nudler med en Knorr Koppen Minestrone og tog en kop kaffe inden jeg gik op for at studere isfaldet nærmere. Jeg havde gået med T-shirt og skjorte, knappet og med nedrullede ærmer, så havde det været lige tilpas når man bevægede sig, men nu var det nødvendigt med Termoball jakken.
Når man kigger på ældre billeder er det tydeligt at istungen med isfaldet er blevet meget mindre over de senere årtier.

Gletcherudvikling i 100 år, tsahkkok, Svenonius glacier
Isfaldets enorme udstrækning for over 100 år siden – her set fra Tsahkkok. Billede taget af Axel Hamberg omkring år 1900

Gletcherudvikling i 100 år, isfaldet, Svenonius glacier
Isfaldet set fra sydøst for 20 år siden – billede taget af Glen Ljungstrand August 1994

Gletcherudvikling i 100 år, Svenonius glacier
Og isfaldet august 2014 – billede taget af mig. Tågen skjuler toppen bagved. Men bemærk hvor meget der er forsvundet i højre side, og sammenlign udstrækningen af det lyse klippeparti i venstre side.
Hele isfronten er ca 500 meter bred og den fremskudte istunge (isfaldet) er ca 130 meter . . . fortsætter udviklingen vil hele istungen være forsvundet om ganske få årtier.

Svenonius gletcheren tæt på

Samme billede som ovenstående, blot lidt tættere på

Det ser ud som at isfaldet er tæt på, men man skal omkring en kilometer over en labyrint af stenede morænevolde med løse sten, og stige over 100 højdemeter før man er tæt på isfaldet. Det var jeg lidt før kl 15, jeg turde ikke gå helt frem til iskanten, da der kan falde store tonstunge isblokke ned. Det gjorde der nu ikke, men perspektivet med isfaldet i forgrunden og Pårte-massivet i baggrunden kræver at man sætter livet på spil, eller også var istungen længere fremme, da billedet blev taget for 20-30 år siden af Grundsten. Skyerne var stadig lavthængende, så jeg kunne alligevel ikke have taget et sådant billede da man slet ikke kunne se Pårte-massivet, men jeg tog mange andre billeder.

Landskapet i Jiegnavagge

Landskabet i Jiegnavagge nedenfor isfaldet på Svenonius Glacier – istungen er udenfor billedet til højre og Jiegnavagge fortsættelse mod passet og Sarvesvagge i midten af billedet som er taget mod nordvest

Små vandfald ned ad Svenonius
Fortsættelsen af ovenstående billede mod højre med Svenonius Glacier og alle de små vandfald nedenfor

Udsigten fra gletcheren
Udsigten fra Svenonius Glacier i Jiegnavagge mod sydøst – hvor jeg kom fra. Man kan se helt til Vallevare, som er allerbagerst i disen

Isfald
Isfaldet på Svenonius Glacier

Istårne på gletcher
Istårnene i nærbillede

Lars Hedegaard

En ”selfie” taget med selvudløser – der er ca 100 meter til istungen

Det er et meget fascinerende sted med en helt egen atmosfære. Jeg brugte en halv time oppe ved isfaldet før jeg ved 15:30-tiden vendte tilbage til rygsækken, som stod ved den lille canyon. Jeg var lykkelig, hovedmålet med turen var opfyldt – at se isfaldet ved Svenonius Glacier. Men der var stadig en god bid vej endnu, og jeg fortsatte op mod paspunktet.

Pårte massivet

Skyerne ville ikke slippe grebet om Pårte-massivet

Nordøst mod gletcheren
Et tilbageblik på isfaldet – billedet taget mod nordøst

Gletcherport
Bemærk den begyndende gletcherport

Panorama af Svenonius gletcheren

Panorama mod sydøst – Svenonius Glacier til venstre og Pårte-massivet gemt i skyer til højre

Det var besværligt og stenet, og tilmed så begyndte det at fugte lidt. Jeg var på paspunktet som ligger på ca 1322 moh lidt efter kl 17.

IMG 8037

Det meget stenede paspunkt i Jiegnavagge

Bulkas og Tsahkkok var stadig indhyldet i skyer, så enhver tanke om en toptur der var udelukket. Den hængende sidedal mellem Jiegnavagge og Njoatsosvagge lå også i tæt dis, og da nedstigningen mod Njoatsosvagge er neget stejl der, så besluttede jeg at fortsætte gennem Jiegnavagge og direkte ned til Sarvesvagge. Ideen med at tage sidedalen til Njoatsosvagge var for udsigten skyld, og det var jo formålsløst når det hele var i skyer og tåge.

Passet med let terræn

Noget lettere terræn lige efter (nord for) paspunktet i Jiegnavagge – billede taget mod nord

Op mod passet
Et tilbageblik op mod paspunktet i Jiegnavagge

Man kunne kort efter passet kigge de 400 meter ned i Sarvesvagge, og der så rigtig dejlig lyst, grønt og indbydende ud, en stor kontrast til det sterile og golde miljø højt oppe i passet. Det gik let på det første stykke efter passet ned mod Sarvesvagge selvom det selvfølgelig stadig var stenet, men det var grundfjeld og små sten. Men efter 3-400 meter så blev det noget mere besværligt, store stykker klippe og meget stejlt, der er et 35-40 meter højt drop med en hældning på omkring de 200% (60 grader) man skal nedad.

nord for passet
Det korte stejle stykke nogle få hundrede meter nord for passet i Jiegnavagge

Selv Grundsten, som beskriver ruten den modsatte vej, skriver at der er stejlt det sidste stykke op til passet. Nedstigningen var dog uproblematisk og ufarlig, da der ikke er nogen udsatte steder, men selvfølgelig besværlig og tidskrævende. Der er lidt grønt nedenfor det stejle stykke og jeg kunne se flere teltpladser der – bla var der bygget en fin læmur af sten ved den ene.

Teltplads i Sarek nord for Jiegnavagge

Teltplads med lav læmur nord for passet i Jiegnavagge

Så kommer man fra Sarvesvagge og er brugt efter de 400 højdemeter, så kan man slå lejr lige før passet. Derefter er det forholdsvis letgået, det går behageligt nedad, ca 400 højdemeter og ca 4 km, og der er lange stykker hvor man bare kan gå uden at tæke over hvor man sætter fødderne.

Farlig snebro

En absolut ikke bæredygtig snebro – den ser fin og massiv ud uden sammensynkninger eller brud når man kommer oppefra, men kigger man ind under den, så er det kun en ganske tynd skal.

Sarekvagge mod Sarvestjåhkkå
Forholdsvis letgået i den nordlige den af Jiegnavagge – billede taget mod nord midt i den nordlige del af Jiegnavagge, det er Sarvestjåhkkå (1678 moh) lige fremme

Jeg gik på nordsiden, jokken mellem Jiegnatjåhkkå og Ryggåsbjerget kunne også passeres på en snebro. Det sidste stykke ned i Sarvesvagge er stejl skrågang og man kan finde fragmenter af utydelige trådte spor.

Sarvesvagge
Temmelig stejlt i den nordligste del af Jieganvagge (mellem Sarvesvagge og jokken som løber mellem Jiegnatjåhkkå og Ryggåsbjerget)– billedet taget bagud, mod syd

Alatjåhkkå
Sarvesvagge vestende set fra Jiegnavagge – det er Alatjåhkkå (1572 moh) i baggrunden

Fremme ved Sarvesvagge
Fremme ved Sarvesvagge – Jiegnavagge nordende slutter lidt oppe ad Sarvesvagges sydside, og nedstigningen er lidt stejl, men bestemt overkommelig og udramatisk

Igen var jeg glad for ikke at komme den modsatte vej fra. Kontrasten til Sarvesvagge lyse, grønne frodighed og det golde, stenede miljø i Jiegnavage var enorm, som 2 helt forskellige verdener, dog kun adskilt af få kilometer.

Teltplads i Sarvesvagge

Teltpladsen i Sarvesvagge vestende – billede taget mod vest, det er Tjåggnårisvarasj (1207 moh) i baggrunden over teltet.

Udsigt fra telt
”A room with a view” – billede taget fra teltet mod øst og det er Rijddatjåhkkå (1944 moh) i baggrunden hvor Sarvesvagge svinger mod syd.

Jeg satte teltet kl 20 på den første jævne græsplet jeg fandt en 100 meter fra Sarvesjåhkå.Spiste stenbidergryde ved 21-tiden og fejrede Svenonius Glacier med en lille Cognac til kaffen bagefter. Var først i posen over midnat, havde siddet længe i teltåbningen, nydt aftenen og fordøjet alle dagens indtryk.

Vandretur i Sarek fra Louhttojavvre til Sarvesvagge
Luohttojavrre – Sarvesvagge vestende
Dagens etape: 17 km (450 højdemeter)
Total: 75 km (2150 højdemeter)
Lejr 5: N67 16.316 E17 17.768

Mandag 11/8 2014: Det havde regnet om natten, jeg havde hørt trommen på teltet, men her til morgen var det klaret op. Udover regnens trommen, så havde en ren vækket mig et par gange. Jeg havde aftenen før ladet vandet nogle meter fra teltet, selvom jeg godt vidste at det var meget tiltrækkende, eller måske rettere provokerende for rentyrer.

Sarvestjåhkkå

Sarvestjåhkkå (1678 moh) set fra Sarvesvagge vestende

Men der havde ikke været mange rener på turen indtil nu og jeg havde ikke set nogen i går aftes, men de græssede selvfølgelig på græssletterne i Sarvesvagge vestende om morgenen. Rentyren havde prustet og skrabet i jorden, synligt fortørnet over at jeg havde ’afmærket’ dens territorium og opsat på at udslette sporerne.

Ridatjåhkkå
Sarvesvagge set mod øst – det er Ridatjåhkkå (1944 moh) som gemmer sig bag skyen hvor Sarvesvagge ”knækker” mod syd – bemærk den lille høj i forgrunden på den ellers helt flade græsslette

En høj i dalen
Højen set tættere på, der sidder 2 måger på toppen. Jeg har set lignende høje langs Låvdakjåhkåj ved Guohpervagge vestende. Teorien er at de er dannet ved at måger gennem århundrede altid sætter sig på det højeste sted, som så bliver højere og højere.

Jeg var oppe ved 8-tiden, og efter morgenmad og kaffe skulle jeg til at pakkeda der kom en tjekkisk familie forbi, far, mor og tre børn, den yngste en 10-12 år. Det var deres første tur i Sarek og de havde startet i Kvikkjokk og gået gennem Lullihavagge og skulle nu retur via Njoatsosvagge. De havde været oppe ved Abisko og Kebnekaise året før og fået mod på en rigtig vildmarkstur langt fra hytter og civilisation. De synes ikke vadene i Sarvesvagge havde været slemme, så det var jo rart at vide. Det var de første mennesker jeg havde set siden den enlige svenske vandrer ved Ruopsokjåhkå for 3 dage siden.

Panorama af Sarvesvagge
Sarvesvagge set mod øst – det er Ridatjåhkkå (1944 moh) som gemmer sig bag skyen hvor Sarvesvagge ”knækker” mod syd

Jeg var afsted lidt over klokken 10 i strålende solskin og en 16-18 grader. Sarvesvagge vestende er ren ’A walk in the park’ på græs og det var skønt bare at trave afsted uden for hvert skridt beregne hvor man skulle sætte fødderne.

Nysne på Ryggåsberget

Det lignede nysne på nordsiden af Ryggåsberget ned mod Sarvesvagge, og selv i kikkert kunne jeg ikke afgøre det, men da jeg kom tættere på var det tydeligvis blot lysets genskin i den fugtige fjeldside

Rijddatjåhkkå
Rijddatjåhkkå (1944 moh) næstes skyfrit, set fra Sarvesvagge paspunkt
Det var dog lidt sumpet hist og her, så jeg tog gaiters på. Jeg havde tilbagelagt 6 km på lidt over 2 timer og var fremme ved 12:30 tiden hvor Sarvesvagge slår et knæk udfor Niejdariehpvagge. Der holdt jeg en lille pause inden jeg fortsatte.

Panorama billede af Skajdetjåhkkå
Skajdetjåhkkå (1830 moh), Niejdariehppvagge, Niejdariehppe sydøstkam og yderst til højre anes lige Rijddajiegna. Billede taget et par km øst for Sarvesvagge paspunkt.

Ville lige tage de sidste par km frem til jokken fra Nuortap Luohttojiegna, og når den var passeret ville jeg holde frokost, ca halvvejs i dagens planlagte etape frem til Noajdevallda. Jeg var der en lille times tid senere, og de to første sidegrene af jokken kunne støvlevades, men hovedjokken var der tryk på, det var også varmt og solrigt. Jeg skiftede til vadeudstyr, fik øje på to unge vandrere som spiste frokost lidt væk ovre på den anden side. De kom ned til jokken og råbte over til mig og gjorde fagter, men vandet larmede alt for meget til at jeg kunne høre hvad de sagde. Jeg overvejede et øjeblik om de prøvede at advare mig mod vadet, men så slemt så det trods alt heller ikke ud, de prøvede nok bare at vise mig den bedste vej igennem.

Jokken fra Nuortap

Jokken fra Nuortap Luohttojiegna – turens mest krævende vad

Jeg trådte ud i det grumsede, ugennemsigtige vand og holdt lige øje med om de ville se helt panikslagne ud, men det gjorde de ikke. Bunden var belagt med sten, de ikke meget glatte af gletcherslam, og de lå jævnt og tæt. Men vandtrykket var betragteligt og der måtte lægges kræfter i for at flytte benene. Vel ovre på den anden side, hilste vi på hinanden, og jeg takkede for at de havde været parate til at hjælpe mig, hvis jeg var kommet i problemer. De havde synes at vadet havde været lidt udfordrende. De var kommet fra Niejdariehpvagge.

Nåite og frokost

Frokost i Sarvesvagge med Nåite i baggrunden

Da de hørte om mig tur, ville de vide om jeg synes det var besværet værd at kravle op til Luohttolahko. Det synes bestemt jeg ville anbefale dem, og de skulle også udnytte det gode vejr til at komme på toppen af Nåite, de var unge så det burde de sagtens kunne nå i dag. De takkede og begav sig afsted. Vi havde snakket en del så klokken var blevet over 14, jeg satte mig og lavede frokost, Real Turmat kødsuppe, mens jeg betragtede dem.

 

Landskabets enorme proportioner er altid svært at begribe og illustrere på billeder, men de to unge vandrere på vej ad Luohttotjåhkkå nordside – man kan slet ikke se dem, de er i den røde firkant

Den røde firkant fra forrige billede i fuld zoom og fuld forstørrelse – jeg ramte lidt forbi man ser kun lige ryggen af den ene, men ved man det ikke, så ligner det bare en mørk plet


Her i yderligere forstørrelse kan man godt se det er en person

De tog den direkte vej med skrågang op ad Luohttotjåhkkå nordside, det så lidt drabeligt ud – jeg havde nok gået lidt længere frem og ventet med opstigningen til efter jokken fra Luohttojavrre, men de klarede det og var faktisk ude af syne inden jeg var færdig med kaffen efter frokosten ved 15-tiden.

Renvogterstue
Renvogterstuen i det fjerne midt i billedet

Niejdariehppvagge
Et smukt tilbageblik mod nordvest – midt i billedet Niejdariehppvagge, til venstre Skajdetjåhkkå (1830 moh) og til højre Niejdariehppe sydøstkam

Der gik ikke længe inden renvogterstuen kunne ses i det fjerne. Jeg var der ved 16-tiden, der var ikke nogen hjemme. Der var lidt rodet omkring hytten og en del skrald, jeg håber ikke det er vandrere som tror at man kan læsse sit affald af der.

Renvogterstue i Servesvagge

Renvogterstuen i Sarvesvagge

Affald i fjeldet
Lidt trist at det flød med affald og skrald omkring renvogterstuen

Jeg håber på den anden side heller ikke at det er samerne som smider om sig med affald . . . men dumpe ned fra himlen gør det jo ikke, og der er ikke andre muligheder. En 600 meter efter renvogterstuen, øst for renvogterstuen, kommer Sarvesvagge canyon (GPS N67 15.680 E17 30.690) – den er knap 100 meter og meget speciel.

IMG 8140

Starten på Canyon i Sarvesvagge – billedet taget bagud, opstrøms mod nordvest. Det er Skajdetjåhkkå i midten og toppen 1696m til venstre

Malmstrøm
Frådende malstrøm nede i Canyon – siderne her helt lodrette og glatslebne

Smal malmstrøm
Kun 1.5 – 2.0 meter bred på det smalleste sted

Jættegryder
Mange jættegryder – bemærk stenen som er fanget i gryden og når vandstanden er høj nok, stadig sliber gryden dybere

Abstrakte figure skabt af strøm i vand
Især i den nederste del af canyon var der mange abstrakte figurer

Canyon afslutning
Afslutningen af canyon var en hel kunstudstilling af mærkelige former

Det siges at man kan hoppe over på det smalleste sted, men det synes jeg nu ikke man skal prøve – der er 1.5 – 2.0 meter såvidt jeg kan vurdere. Men der er mange flotte formationer langs canyon, store figurer formet af vandet, der nærmest ligner abstrakte kunstværker. Jeg var fremme ved jokken fra Luohttojavrre ved 17-tiden, og måtte gå en smule opstrøms for at finde godt vadested. Den var ikke så slem, vandet var klart og vandtrykket ikke så kraftigt som jokken fra Nuortap Luohttojiegna.

Krat i Sarvesvagge

Tæt bevoksning i Sarvesvagge østlige del mellem jokken fra Luohttojavrra og Noajdevallda

Efter jokken fra Luohttojavrra ændrede terrænet karakter fra at være mestendels letgået græs, til at være begroet med en del videsnår, Jeg holdt mig tæt langs Sarvesjåhkå hvor der nogle steder var en slags sti gennem det værste og tætteste krat, og resten måtte man selv pløje sig igennem.

Stier i krat

Der var dog stier sine steder man kunne følge

Det var anstrengende og det går langsomt, men der var også steder hvor man kunne gå på blotlagte sandbanker langs Sarvesjåhkå. Efter yderligere 4 km var jeg fremme ved udkanten af Noajdevallda omkring kl 19, og da jeg fandt en egnet teltplads der, så besluttede jeg at kalde det for en dag.

Teltplads ved Noajdevallda

Fin teltplads ved Noajdevallda i Sarvesvagge – der var dog små 2-300 meter til frisk klart vand.
Billede tager mod vest, i den retning jeg kom fra, Luohttolahko ligger oppe til venstre

Teltet var sat kl 20, lige som det begyndte at småregne, jeg havde heldigvis forinden gået lidt tilbage i budskadset for at hente friskt vand, så jeg kunne krybe i tørvejr uden at være blevet våd, og spiste min aftensmad, Orientalsk Gryde, for lukket teltdør for første gang siden min første overnatning ved Pårek.Jeg studerede kort, mens jeg nød aftenkaffen til lyden af regnen som trommede mod teltdugen.

Udsigt fra teltet mod Lulep Stuollo

”A room with a view” – billede taget fra teltet mod øst og i baggrunden er det Lulep Stuollo med en drivende sky og bagved Lulep Stuollo kan man lige ane den nordligste top 1608m i Bielloriehppe-massivet

Valget i morgen ville stå mellem Gaskasvagge i sin helhed eller en afstikker over passet 1404m til Jiegnavagge, det måtte blive vejret som afgjorde det i morgen. Jeg var igen først i posen omkring midnat.

Rutebeskrivelse sarek

Vandrerute i sarel
Sarvesvagge vestende - Noajdevallda
Dagens etape: 18 km (150 højdemeter)
Total: 93 km (2300 højdemeter)
Lejr 6: N67 15.295 E17 36.956

Tirsdag 12/8 2014: Vågnede ved 7-tiden, regnen havde stoppet i løbet af natten, det var overskyet, men luften dejlig frisk. Jeg åbnede teltet og lå en times tid og nød det, udsigten fra teltet over Sarvesvagge var fantastisk.

Panorama over Noajdevallda
Panoramo over Noajdevallda mod øst – fra højre er det Alep Stuollo, derefter Lulep Stuollo hvor man lige ane den nordligste top 1608m i Bielloriehppe-massivet bagved, og allerbagest til venstre ses Stuor Skoarkki på den anden side af Rapadalen

Jeg fik spist, pakket og var som sædvanlig afsted ved 10-tiden. Det første stykke kunne jeg gå på grusbanker og dermed undgå buskadset, men efter 10 minutter begyndte det at dryppe, og jeg måtte stoppe og trække i regntøjet for første gang på turen.

Vandring i sarak

Vandringen mod Noajdejågåsj kunne for en stor del foregå på blotlagte grusbanker

Var dog glad for at jeg havde kunne pakke teltet tørt. Snart ophørte det flade og letgåede grusstykke og jeg drejede mod syd for dels at finde et vadested over Noajdejågåsj og dels for at komme ovenover al bevoksningen, jeg havde udset mig en rute lidt oppe på Alep Stuollo nordside.

Noajdejågåsj

Noajdejågåsj

Jeg fandt et godt vadested ca 500 meter opstrøms udløbet i Sarvesjåhkå, og jeg kunne se at andre fundet det også, det var markeret med en lille varde. Det var ukompliceret, vandet klart og ikke særligt kraftfuldt. Ovre på den anden (østlige) side var jeg ikke i tvivl om at tage den høje vej ovenover det værste krat og birkeskov måtte være det letteste, fremfor at prøve at pløje sig igennem.

Hår og skind fra rensdyr

En masse hår og skind lå her i krattet

rensdyrgevir i fjeldet
Og 100 meter længere fremme lå hovedet, rygraden og flere spredte ben fra renen

Der var mange teltpladser på begge sider af Noajdejågåsj. Ved den østlige side af Noajdejågåsj lå en stor bunke renhår og nogle ben, men ca 100 meter længere væk fandt jeg hovedet og rygraden. Der er virkelig store rovdyr her ved Noajdevallda og Rovdyrtorget. Det var besværligt og langsommeligt at stige op gennem videsnår langs Noajdejågåsj for at komme op over det, og samtidig passe på ikke at få flået sit regntøj.

Panoramaudsigt over Noajdevallde
Et tilbageblik over Noajdevallde fra nordsiden af Alep Stuollo

Der var ind i mellem sporadiske spor som så opløstes, man skulle passe på ikke at stole for meget på dem for de kunne også føre ind mod Lullihavagge. Det var også langsommeligt at traverse over Alep Stuollo nordside, helt fri for videsnår var det ikke, og jeg passede på at støje mest muligt, så jeg ikke kom til at overraske nogen bamse med tanke på den sønderdelte ren længere nede.

Panorama over Alep Stuollo
På vej over nordsiden af Alep Stuollo – terrænet var ikke helt ukompliceret, det var en del sten og beplantning, dog ingenting sammenlignet med skoven længere nede

Rute over Noajdevallda til Gaskasvagge
Min rute over Noajdevallda og nordsiden af Alep Stuollo og videre gennem Gaskasvagge

Klokken var over 13 før jeg var fremme og havde rundet ryggen og kunne kigge ind i Gaskasvagge, 4 km på 3 timer. Jeg var irriteret over at det havde taget så meget længere tid end forventet, og overvejede om det havde være hurtigere at pløje gennem skoven, men som det så ud heroppefra, så ville det have krævet en stejl opstigning gennem videsnår langs Gaskasjågåsj.

Gaskasvagges nordende

Udsigten over Noajdevallda og Sarvesvagge mod vest oppe fra Alep Stuollo ved Gaskasvagge nordende

Gaskasvagge set mod syd
Gaskasvagge set mod syd – det er Unna Stuollo (1765 moh) lige fremme og bagved til højre Skajdetjåhkkå (1933 moh)

Jeg tog en hurtig frokost, pølse med knækbrød inden jeg fortsatte. Det var skrågang på en meget stejl skråning, hvilket jeg var forberedt på, men både sten og græs var meget glatte af regnen, så det var bogstavelig talt et forsigtigt skridt ad gangen.

Tielma

Gaskasvagge – stejl skrågang er ingen overdrivelse !
Billede taget bagud mod nord, det er Tielma (1642 moh) på den anden side af Sarvesvagge

Lullihavagge skulle være endnu værre og det frarådes direkte at gå gennem Lullihavagge når det er fugtigt. I fugtigt vejr anbefales det at tage Gaskasvagge, men jeg er nu tæt på heller ikke at ville anbefale Gaskasvagge når det er vådt, man skal i hvert fald være indstillet på at gå meget stille og forsigtigt. Jeg var fremme ved Skajdetjåhkkå nordkam ved 15:30-tiden, yderligere 2 km og 2 timer senere.

Flot natur i Sarek

Trods den udfordrende vandring, så var der dog overskud til at nyde scenerierne – her jokken mellem Lulep Stuollo og Unna Stuollo

Jeg havde droppet enhver tanke om at tage det høje 1404m pas til Jiegnavagge. Godtnok var regnen stoppet og beplantningen ophørt her, men stenene var stadig meget glatte. Men i godt vejr så det absolut ud til at være muligt.

Kammen af Skajdetjåhkkå

Skajdetjåhkkå kammen – fin her, men bliver meget stejl længere oppe under toppen. 1404m pasovergangen til venstre og Gaskasvagge videre til højre

Så jeg kæmpede mig forsigtigt videre i Gaskasvagge, som nu blev meget smallere og med store snefelter, som lettede opstigningen lidt, og der er lettest at gå nær jokken. Det fremgår ikke af kortet, men Gaskasvagge zigzag’er i den øvre nordlige del, samtidig med at den bliver smallere, så man tror hele tiden at nu ligger passet lige fremme og lidt oppe, men når man så kommer derop, så fortsætter det bare.

Snefelter i Gaskasvagge

Store snefelter i Gaskasvagge øvre del lettere vandringen meget. Billede taget bagud mod Sarvesvagge et par km før passet.

Gaskasvagge mod passet
Gaskasvagge zigzagger meget i de øvre dele, og man tror hele tiden at nu kommer passet, men det gør det ikke. Her er der stadig ca 2 km og 250 højde meter til passet

Ca. 100 meter til passet
Og her er der ca 1 km og 100 højdemeter til passet

Gaskasvagge og Sarvesvagge
I de allerøverste dele af Gaskasvagge er det bare sten – billede taget bagud mod Sarvesvagge

Klokken var 19, da jeg endelig stod på passet og kunne se landskabet åbne sig bredt ud mod syd. De sidste 4 km havde taget 3½ time, så ikke meget over 1 km pr time i dag totalt set, og jeg havde kun holdt korte pauser, ikke den sædvanlige times tid til frokost.

Gaskasvagge passet

Endelig på Gaskasvagge passet – kontrasten meget markant på trods af det gustne vejr. Der er grønt og indbydende umiddelbart syd for passet, hvor der er stenet og goldt på den anden side

Et kvarter senere fandt jeg en lille plet hvor mit telt lige kunne stå, og da jeg i den grad var brugt, det havde været både hårdt og meget koncentreret vandring i dag, så satte jeg teltet, hentede vand og spiste aftensmad, torskegryde, ved 20-tiden. Jeg lavede kaffe, og fejrede pasovergangen med en lille Gl. Dansk.

Udsigt op mod passet

Et kig bagud op mod passet – det ser herfra bredt og U-formet ud, men lige på den anden side af passet bliver det meget smalt og V-formet

Herfra skulle det stort set kun gå nedad bakke, ja, også en smule opad, men ikke noget sammenlignet med hvad jeg taget af højedemeter. Samtidig var jeg faktisk næsten en hel dag foran min tidsplan, da jeg ikke havde holdt nogen hvile- eller vejrfast-dag indtil nu.

IMG Teltplads i Gaskasvagge

Min teltplads lige syd for Gaskasvagge passet, og en lille bæk lige udenfor døren

A room with a view teltudsigt
”A room with a view” – billede taget fra teltet mod sydvest. I baggrunden Lullihatjårro med en lille gletcher på østsiden

Hvad den ekstra dag skulle bruges til måtte vejr og humør afgøre – jeg burde snildt kunne nå til Kvikkjokk på 2 overnatninger herfra, men jeg havde 3 overnatninger tilbage. Det begyndte at regne igen ved 22-tiden, temperaturen havde hele dagen ligget omkring de 10 grader og solen havde jeg ikke set skyggen af, Jeg krøb i posen ved 23-tiden, og nåede ikke engang at nyde lyden af regnens trommen mod teltdugen før jeg sov.

Vandretur i Sarek fra Noajdevallda til Gaskasvagge
Noajdevallda – Gaskasvagge sydende
Dagens etape: 11 km (650 højdemeter)
Total: 104 km (2950 højdemeter)
Lejr 7: N67 12.257 E17 42.344

Læs tredje del af den fantastiske solotur her...

Læs også:

Solovandretur i Sarek   Pakkeliste fra en vandretur i Sarek  Første del af "Vandretur i Sarek"
 solovandretur i sarek  pakkeliste til fjeldtur  vandretur i sarek

Brugervurdering: 4 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne inaktiv
 
Log-på for at kommentere


Georas's profilbillede
Georas svaret på emne: #2 4 år 6 måneder siden
Hej Lars

Tak for endnu en skøn beretning fra dette unikke fjeldområde.
Også spændende med billederne der viser den globale opvarmnings påvirkning af gletscherne.

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk bjergkaeden rabat friliv.dk rabat spejdergear banner
outdoor45 rabat  slagelse camping og outdoorcenter    

Samarbejdspartnere

msr logo teva logo lille Jetboil logo sea to summit logo lille
montane logo Tentipi ExpedAnnonce AclimaAnnonce
Yeti Nordisk fjallraven logo 283px Primus
Hilleberg the tent maker osprey rygsaek Trangia mountain equiptment
summit to eat logo ab camping og outdoor udstr STMNy odex
immeln kanotcenter logo lille robens GrowersCup logo waternlife logo

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2019 - Betingelser - Kontakt os - Foreningen Outsite - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.