outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Outdoor forum

Flere emner »

Hvem er online

Vi har 617 gæster og 4 medlemmer online

Log ind

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 

Midtjyske Søhøjland – en vandreguide

Det midtjyske Søhøjland er et slaraffenland af udstrakt natur for den naturglade vandrer. Dette er en af grundene til, at jeg omkring år 2000 valgte at bosætte mig her. Variationen af forskellige naturtyper er også stor!

vandreture ved silkeborg

Vandreture i Silkeborg

Silkeborgegnen er nok især kendt for den lange række af søer mellem Silkeborg og Ry, på hvilke man kan sejle med Hjejlebådene til Himmelbjerget og måske også lidt for de store frodige løvskove omkring søerne. Her ophører kendskabet nok for mange. Jeg vil forsøge at udbedre dette lidt.

Der er flere steder, som vil hævde at have Danmarks største samlede skovareal. Silkeborgskovene er nok i hvert fald i betragtning, mest fordi der er ubrudt skov hele vejen mellem Silkeborg og Ry langs sydsiden af søerne – og også det meste af vejen på nordsiden. Men dertil kommer de fortsatte skovstrækninger efter Ry i sydvestlig retning gennem Ry Sønderskov, Addit, Løndal og Velling Skove samt Snabegård og Store Hjøllund Plantager og til sidst den store Gludsted Plantage (som alene hører til Danmarks største!).

Ud over skovarealerne er der, især omkring Vrads og Sepstrup, nogle ret store åbne hedearealer.

Terrænet spænder geologisk fra nogle Danmarks mest kuperede morænelandskaber og dybe ådale, især mod øst, til mod vest at tone ud i fladere hedesletter. Det tør være overflødigt at nævne, at flere af Danmarks højeste punkter findes i området. Himmelbjerget er mest kendt, men slet ikke den højeste.

kort over vandreture i silkeborg

Vedr.ådale: Foruden Gudenådalen med perlerækken af søer skal nævnes den imponerende Salten Ådal og den næsten lige så imponerende Funder Ådal. Måske skal også lige nævnes Dybdalen, der adskiller Silkeborg Vesterskov fra Rustrup Skov.

Især skovene på strækningen mellem Silkeborg og Ry er præget af stor frodighed og rummer nogle af Danmarks højeste træer, op til over 50 m høje. Dette gælder såvel bøge som de indførte douglasgraner, der stammer fra Nordamerika, men efterhånden har en del udbredelse her.

Der er i de bakkede skovområder en del kildevæld, hvor det fint går an at drikke af vandet. Man skal dog vide, hvor det går an. Ligeledes rummer Søhøjlandet i hvert fald 3, måske 4 af Danmarks reneste søer.

Supplerende:
Dette var starten på indledningen til mine sider om Det midtjyske Søhøjland. Af afmærkede vandreruter i området findes Århus-Silkeborg Vandrerute, Himmelbjergruten og Hærvejen foruden de gamle banestier Horsens-Silkeborg og Funder-Ejstrup Natursti (også kaldet Den skæve Bane). Derudover har jeg selv en del alternative ruteforslag, som kan kombineres på forskellig måde. Ruteforslagene fremgår dels af 4 sider tekst om de forskellige dele af Søhøjlandet, hver med sit tilknyttede fotoalbum og dels af mine Søhøjlandskort 1, 2, 3 og 4, som gerne skulle skabe det større overblik. Her er mine ruteforslag tegnet ind tillige med de etablerede ruter. Zoomer man ind på kortene, er disse gode at studere i planlægningsfasen på PC’en. Kortene er lidt for omfattende til at være printegnede, så her man zoome ind og lave nogle skærmprint i  henhold til instrukser på siden.

(Kortene er uploadet og redigeret i overensstemmelse med Geodatastyrelsens regler).

Læs meget mere om Søhøjlandet her http://jensesvandringer.dk/ture-i-danmark/midtjyske-s-h-jland/index.html. Samlet er dette en omfattende vandreguide til Søhøjlandet.

Log in to comment

Vi bruger cookies

Jeg forstår.

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor pro outdoor rabatkode og outdoor udstyr
OutdoorProLogo OutRoedovre stor friliv.dk rabat tentsile connect
Vandregrej stor FNE Outdoor BannerAlphastore tentsile
Kungsleden Abisko Kebnekaise SingleCover UrbanOutdoor

 Guide til Kebnekaise

outsite medlemskab

Sponsorer

Klatregrej stor Fjeld-og-fritid vandfilter net

 

outsite vandre og friluftsliv

Bliv sponsor på Outsite.org

Samarbejdspartnere

fjaellraeven udstyr Nordisk STMNy ab camping og outdoor udstyr
Primus Yeti Tentipi Lifestraw2
All Out GrowersCup logo

The Good Karma

Calazo
ImmelnPartner AnnonceSuunto Odex WXWileyx 2
  CasioProTrek   ExpedAnnonce   AclimaAnnonce  

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 2002-2017 - Betingelser - Kontakt os  - Foreningen Outsite 

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Alle artikler, tests osv. er ikke økonomisk støttet men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.