outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Outdoor forum

Flere emner »

Hvem er online

Vi har 456 gæster og 7 medlemmer online

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 

Dansk Outdooruddannelse (DOU)

Outsite, der arbejder for at udbrede interesse og kendskab til friluftsliv med vægt på nordisk friluftsliv vægter også uddannelse i friluftsliv.

På disse kurser, der starter med grundlæggende færdigheder i friluftsliv (Basiskursus), og fortsætter i forskellige moduler gør dig rustet til selv at tage på tur sammen med en ven eller familien.

Kursusplanen er under opbygning og der vil løbende komme flere kurser der alle baserer sig på at dygtiggøre dig i friluftslivet.
Alle kurser afsluttes med et kursusbevis

Vandretur 05 15

Det grundlæggende kursus (Basisfriluftsliv)
Kurset er for dig der er ny i friluftslivet og for dig der har dyrket det førhen og gerne vil tage det op igen og have pudset færdighederne af.

Under kurset lærer du at tilrettelægge en tur for dig selv og sammen med andre. Du vil være forberedt på det at vandre med rygsæk, overnatte i shelter, i telt eller i bivuak (Under tarp eller presenning), og du vil kunne planlægge ture af weekendlængde så du kan tage på tur efterfølgende.

Under forløbet prøver du en del af og bliver derfor rustet til selv at tage på tur og frem for alt, undgå de værste fejl og derved få succes med din første tur.

Kurset foregår i Danmark og dels med klasseundervisning og dels under en kortere vandretur med en overnatning hvor det forskellige kan efterprøves.

Næste kursus: https://www.outsite.org/ture-kurser/119-kursus-i-basisfriluftsliv

Kursusindhold

  • Hvad er friluftsliv
  • Turmåder, vandring, skovfriluftsliv, ture i Danmark, ture i Sydsverige
  • Båltyper, lær at tænde det perfekte bål
  • Mad over bål og på forskelligt kogegrej
  • Naturen som spisekammer (Let intro)
  • Kort- og kompaslære - lær at finde vej ad veje, stier og i terrænet
  • Etablering af lejr / overnatningsformer - hold dig varm og tør om natten
  • Beklædning / hold dig varm og tør
  • Valg af udstyr og pakning af rygsæk
  • Regler for færdsel i naturen
  • Grundlæggende udstyr samt pakning af rygsæk / indstilling og korrekt bæring af rygsækken
  • Fjeldvandring (Let intro)

Hængekøjekursus
Overvejer du en hængekøje eller har du købt en og vil gerne lærer mere om det? Dette er hængekøjekurset for dig, der vil se forskellen på køjemodeller, lære hvordan man bedst hænger køjen op, vil lære en masse om tarpopsætning og gerne vil have styr på de forskellige køjeopsætninger og meget meget mere. Foruden dette ser vi også på hvordan man selv laver sin egen hængekøje og så får du din egen Whoopie sling og Tree-hugger med hjem. Du lærer hvordan du laver dem på kurset.

Næste kursus: https://www.outsite.org/ture-kurser/117-haengekojekursus-sjaelland

Kursusindhold

  • Tarpopsætninger - tarptyper
  • Udlevering at køjer (For de der har lejet en)
  • Opsætning af køjen både for de der har lejet og for de der selv medbringer
  • Gennemgang og demo af forskellige køjetyper
  • Woopie slings og treehuggers
  • Tips og tricks til ophæng og andet
  • Ridgeline og hangingkit, snakeskind og andet
  • Isolering og herunder liggeunderlag og Under Quilt
  • DYI køjer og tilbehør (Lav din egen køje)
  • Lav dine egne woopis slings

Friluftsliv og hammock (Hængekøje)
Dette kursus er for dig der har tilegnet dig basisfærdigheder i friluftsliv enten ved at have gennemført Outsites Grundlæggende kursus (Basisfriluftsliv), eller på anden måde.

Under kurset lærer du at tilrettelægge vandreture udenfor etablerede stisystemer eller en kombination.

Forløbet foregår i Sydsverige hvor vi kan bruge Allemennsretten og der lægges vægt på at planlægge ruter på tværs af terrænet.

Dette betyder at du får kundskaber i at orientere dig lidt mere avanceret og vurdere terrænet ud fra kortets signaturer så du sikkert kan tilrettelægge ruter i usporet terræn.

Du lærer også om hængekøjer og deres unikke mulighed for at etablere lejr uanset terrænets beskaffenhed.

Vi gennemgår forskellige suspensions (ophæng), tarp og andet til køjerne og altså generelt at etablere lejr alternative steder i terrænet.

Næste kursus: Endnu ikke planlagt!

Kursusindhold

  • Valg af rute
  • Orientering i terrænet
  • GPS’en og dens anvendelse ved planlægning og i terrænet
  • Orientering i praksis
  • Allemannsretten
  • Hvor må man hænge i Danmark
  • Valg af køjelejrplads
Log-på kommentar

Vi bruger cookies

Jeg forstår.

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 2002-2017 - Betingelser - Kontakt os  - Foreningen Outsite 

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Alle artikler, tests osv. er ikke økonomisk støttet men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.