outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Raslången (Tur 128) - UDSOLGT

Weekend vandretur
 Udsolgt
 
12
Næste dato: 04 oktober 2019 15:00

Efterårsvandretur ved Raslången (Sydsverige)

 

Vandreerfaring (Fra 1 til 5):  Stoevle 3

Sværhed: 3 støvler med pil op, grundet 20 km dagsetaper.
Turlederne Lars & Ole vil guide dig rundt på ruten, og sørge for god stemning.
Gradueringsprincipper for Outsites ture

Turbeskrivelse
Lars og Ole er nye turledere i foreningen Outsite, men bestemt ikke nye i vandrefaget. Begge har været med på Outsites ture og kurser flere gange, og er engageret i foreningen arbejde. De har derfor et stort ønske om, at dele ud af deres erfaring og glæde ved at vandre i naturen sammen med  ligesindede.

Derfor har du nu igen i år muligheden for, at vandre i det smukke landskab der omgiver Raslången og søerne i området. Valget af destination er derfor ikke helt tilfældig, da Raslången er smuk og alsidig, og samtidig omtalt som Sveriges sydligste vildmark! Området er brugt af Outsite i mange år, så der er nok en del der vil nikke genkendende til de steder der bliver omtalt. Naturen i området er meget anderledes end det vi er vant til i Danmark. Der er klipper, dybe skove, og kun sporadisk beboelse. Samtidig er vandet i søer og vandløb er så rent at man kan drikke det direkte, og vi er således ikke afhængige af, at skulle slæbe en masse vand i rygsækkene.

Oktober måned er en dejlig årstid at være på tur da denne årstid ofte byder på smukke efterårsfarver og behagelige dagtemperaturer med mulighed for, at temperaturen kryber lidt ned om natten. Dette har den fordel at myggene oftest er gået i hi, og bålet bliver ekstra hyggeligt om aftenen.

Der tages hensyn til deltagerne på turen, så alle får en god tur og kommer i mål med et smil. 

Rutebeskrivelse
Fredag d. 4/10
Turen starter fra den kendte P-plads i Bökestad kl. 15. Vi starter med at gå ca 6 km for lige at få lidt varme i kroppen og gang i benene. Vi slår lejr ved shelterpladsen Västerviksbrygga. Dagesns etape er ca. 6 km.

Lørdag d. 5/10 
Lørdag stater vi ud tidligt på formiddagen. Vi skal følge Skåneleden rundt om Filkesjon og Tuesjon, og videre til aftens lejrplads, som er shelterpladsen Havudden. Lejrpladsen har en fantastisk udsigt ud over søen og ligger på en stor halvø hvor der er meget uforstyrret. Dages rute går via skovveje og Skåneleden. Dagens etape er ca. 20 km.

Søndag d. 6/10
Søndag går et par km tilbage i eget spor et par km, for derefter at runde toppen af søen og fortsætte til Blankaviken. Vi fortsætter ned langs de kuperede sider af søen, her passerer vi bl.a. det fine vandløb som forbinder søerne Halen og Raslången. Vi slutter af med at støde til den flotte og kuperede del af Blekingeleden, som vi følger tilbage til bilerne. Dagens etape er ca. 12 km.

General info:
Detaljeret info med rute, vejledning, pakkeliste og turtråd i Forummet sendes på mail ca. 3-4 uger før turen.

Du skal have vandret med rygsæk før og være i rimelig form, samt være i stand til at gå 20 km i relativt kuperet terræn. Udover dette skal du selv have udstyret til, at overnatte i naturen i telt eller lignende. Forvent ikke at der er plads i shelterne
Drikkevand på turen er søvand, som det anbefales at koge eller filtrere. Der er ikke toilet faciliteter undervejs, på nær ved parkeringspladsen samt første lejrplads, hvor der er das.

Hvornår: Fredag d. 4/10-2019 til søndag. d. 6/10-2019
Mødested og -tidspunkt: Fredag kl. 15 ved Bøkestad, Raslången, Sverige.
Turledere:  Lars Krabbe & Ole Pedersen
Hvor langt skal vi vandre: Fredag 6 km. Lørdag 20 km. Søndag 12 km.
Sværhedsgrad: Middel.
Overnatning: Telt, tarp, hængekøje
Min antal deltagere: 6
Max antal deltagere: 12
Pris: Gratis for Outsite+ medlemmer af Foreningen Outsite. Bliv medlem for kun 199,- kr. her...
Dine rejseudgifter: Egne transportudgifter til start- og slutsted - der plejer at blive arrangeret samkørsel!

Husk at læse det med småt her! 

 

Antal pladser
12
Email
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Addresse
Raslången, Sweden

 

Kort


 

Alle datoer


  • Fra 04 oktober 2019 15:00 til 06 oktober 2019 15:00

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk bjergkaeden rabat friliv.dk rabat spejdergear banner
outdoor45 rabat      

Samarbejdspartnere

msr logo teva logo lille Jetboil logo sea to summit logo lille
montane logo Tentipi ExpedAnnonce AclimaAnnonce
Yeti Nordisk fjallraven logo 283px Primus
Hilleberg the tent maker osprey rygsaek Trangia mountain equiptment
summit to eat logo ab camping og outdoor udstr STMNy odex
immeln kanotcenter logo lille robens GrowersCup logo waternlife logo

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2019 - Betingelser - Kontakt os - Foreningen Outsite - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.