outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Nyhedsbrev

Magasinet Outsite

Outdoor forum

Flere emner »

Hvem er online

Vi har 216 gæster og 5 medlemmer online

Log på / af

Køge Ås nytårstur (Tur 103) Kr. Gratis!

Dagstur og 2-dagestur
Sidste dato: 07 januar 2018 12:00

Sted: Køge Ås  |  By: Borup, Denmark

Vandretur på Køge Å-stien

Vandreerfaring (Fra 1 til 5): Stoevle 3 Guidet tur hvor der tages hensyn til deltagerne.
Deltagelse fordrer at du har vandret med rygsæk før. Turen er ikke svær og de 3 støvler indikerer blot det er en let tur, men at det trods alt er i den kolde årstid og at der kan være sne.

Se her hvordan vi graduerer turenes sværhedsgrader!

Køge Å stien er en 22 km lang cykel- og vandrerute, som forbinder Borup og Køge. Ruten går gennem et smukt, sjællandsk kulturlandskab inden den slutter af i de kuperede skove omkring Køge Ås.KøgeAa

Den er let at følge, der er udgivet vandretursfoldere med kort og der er skilte langs med ruten. Se link nederst.

Start og slutpunktet ligger tæt ved offentlig transport, da der går regionaltog til Borup og S-tog til Køge.

Turen er god og varieret og vi passerer skov, enge, marker, moseområder og et, for Sjælland meget kuperet område, på rutens østlige del, ved Skovhus Vænge og Køge Ås. Jeg synes at området er noget af det smukkeste og mest dramatiske skovlandskab vi har omkring København!

Køge Ås, som ifølge vandretursfolderen er en af Danmarks få store åse. Man regner med at tunneldalen og åsene er dannet ved isens afsmeltning efter sidste istid for 15.000 år siden. Smeltevandet gravede store tunneller i og under isen og førte store mængder af sand, grus og ler med sig og som blev aflejret ved isranden, der hvor smeltevandets hastighed aftog. Åsens velsorterede grus er særdeles velegnet til anlægsarbejder og flere søer som man passerer er gamle grusgrave. Der har også været gravet tørv og foretaget vandindvinding. Alle tre dele har ændret landskabet markant.

Stien følger åsen og efter den lille landsby Regnemark, møder man Køge Å som, med nogle få undtagelser, følges frem til Køge. Landskabet er utroligt afvekslende. Oftest går man langs med marker eller engområder.

Midtvejs på Køge Ås stien ligger Spanager børnehjem. Her ligger en naturlejrplads, velafskærmet af træer og helt ned til Køge Å. Her er shelter, bålplads og toilet og en vandhane, som må forventes at være lukket af for vinteren. Jeg sørger for at der er rigeligt vand til os, så vi ikke skal bære for meget.

Om søndagen skal vi gå igennem Skovhus Vænge som er en bøgeskov i et stærkt kuperet terræn. Køge Å slynger sig her og har skåret en 20 meter høj lerskrænt; her er smuk og dramatisk natur. Der er et kortere stykke med asfalt, da vi skal gå under motorvenej.Dog er Køge Å stien mest grusstier eller mindre stier over jord og græs og er generelt fin og charmerende at gå på. 

Afslutningsvis kommer man igen ind på Køge Ås. Den sidste strækning er spændende og kuperet. Det er den strækning som i andre naturfoldere kaldes Køge Ås, selvom hele ruten går langs med en ås.

Generel Info

Jeg sørger for at der er vand og brænde ved shelteret. I shelteret er der plads til ca 4 kan overnatte, men der kan være optaget og måske ikke plads til alle, så medbring telt.
Dagsetaperne er ca 12 km. Ruten er Letgået og vi tager det roligt og tilpasser os til deltagernes erfaring og vi holder pauser efter behov.
Turleder: Brian Pihl Johansen. Læs mere om Brian her!

Turledergebyr: Turen er gratis for Outsite+ medlemmer. Er du ikke det betaler du 200 kr fog bliver samtidig medlem med de fordele det medfører! Se mere om +medlemsskab her!

Min antal deltagere: 2

Max antal deltagere: 8

Start
Vi starter i Borup, hvor vi mødes ved parkeringspladsen ved Borup station d. 06/01-2018 kl 12. Det er gratis at parkere med bilen og uden tidsbegrænsning.
Slut
Ved Køge station. 

Link til kort og information over åsen: http://www.visitkoege.dk/koege/koege-aa-sti

Deltagere

Pihlen, Gurli, Palle, Kirsten, Terje, Nop, Smst, JE, Jones

 

NB! Du skal indbetale turlederbeløbet samme dag som du tilmelder dig turen og du er først tilmeldt når vi har modtaget beløbet!
MobilePay: 30596597, eller til Outsites konto i Arbejdernes Landsbank reg.nr. 5368 kt.nr. 0243033. Husk at anføre det navn du bruger på Outsite samt turens nummer der står i parantes ved turen!
Ved tilmelding accepterer du automatisk Outsites betingelser!

 

Email
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Addresse
Borup St., 4140 Borup, Denmark

 

Kort


 

Alle datoer


  • Fra 06 januar 2018 12:00 til 07 januar 2018 12:00

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk outdoor rodovre 283px friliv.dk rabat spejdergear banner
Vandregrej stor OutdoorProLogo tentsile  

Samarbejdspartnere

Fjällräven Nordisk nalgene logo lille teva logo lille
Primus Yeti Tentipi Jetboil logo
ExpedAnnonce sea to summit logo lille AclimaAnnonce robens
immeln kanotcenter logo lille odex summit to eat logo ab camping og outdoor udstr
STMNy The Good Karma GrowersCup logo  All Out

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2018 - Betingelser - Kontakt os - Foreningen Outsite - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.