Outsite vandretur outdoor friluftsliv jul                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Nyhedsbrev

Outdoor forum

Flere emner »

Hvem er online

Vi har 241 gæster og 6 medlemmer online

Log på / af

Der findes mange forskellige kompasser derude, og det kan være svært at vælge, når man står foran 10 forskellige. Prisen vil måske spille ind, men der er funktioner i kompasset, som vi skal bruge, når vi vandrer. Her ser vi på, hvad forskellen er på de forskellige kompasser.

kompas

Hvad er forskellen på kompasfunktionerne?

Lad os tage en gennemgang af forskellige kompasser og deres forskellige funktioner og priser.

Tabel 1

Kompas Silva Metro Silva Field Silva Ranger S Silva Expedition S
Kompashus drejeligt - Ja Ja Ja
Nordpil Ja Ja Ja Ja
Grader - Ja Ja Ja
Lineal - Ja Ja Ja
Afstand 1:25000 - Ja Ja Ja
Afstand 1:50000 - Ja Ja Ja
Afstandssnor - - Ja Ja
Spejl - - Ja Ja
Forstørrelsesglas - - - Ja
Deklination - - - Ja

 

silva metro kompas

 

Silva Metro kompas

Ovenstående billede er af Silva Metro kompas. Det er fuldstændig simpelt. Fast kompashus og en nordpil. Metro er nok mit mest benyttede kompas, da jeg bruger det til at orientere retning. Når jeg er guide på ture eller f.eks. Outsites kort- og kompaskursus, bruger jeg det hele tiden for at se, om jeg eller deltagerne er på rette kurs. På private ture, hvor der er gået udforskning i den, bruger jeg det også til at vise min retning.

luftbobler i kompas

Kompasset kan heller ikke meget mere end det, men på grund af den lille størrelse og vægt samt holdbarhed og karabin hænger kompasset i remmene på min rygsæk, og jeg kan hurtigt få en retning. Så behøver jeg ikke fiske mit store kompas frem fra lommen. Du kan dog også bruge Metro til at nordvende et kort, men her er større kompasser at foretrække.

Skulle du være nysgerrig på kompasset, kan du f.eks. købe det her: https://www.eventyrsport.dk/metro-kompas-0721701167.html?&s=18502 Silva Metro koster 149 kr. (134 kr. for Outsite+ medlemmer).

Jeg vil anbefale den turkise version, da bogstaverne er lidt svære (men dog til) at se på det sorte.

 

silva field kompas

 

Silva Field

Der sker hurtig noget. Silva Field Har flere funktioner, som vi kan bruge ved orientering og vandring i naturen (og byen, bevares). Det drejelige kompashus kan, sammen med kort, hjælpelinjer og nordpilen, orientere kortet mod nord. Kortet SKAL være nordvendt, hvis du vil finde en kompaskurs osv., så det er vigtigt at vide, hvordan man gør det. Se sammenligningen af kompasserne og deres funktioner i tabel 1. 

Silva Field er det "mindste" kompas, som jeg vil anbefale at have med på vandretur. Det skyldes størrelsen og vægten samt at der er grader, drejeligt kompashus, så du kan tage en kompasretning osv. Afstandene i 1:25000 og 1:50000 er nærmest ubrugelige. 

Har du intet kompas, eller skal du i gang med kort og kompaslære, er det et rigtig godt begynderkompas, som du så sandelig også kan benytte, når du bliver øvet og ekspert. Køb det evt. her: https://spejdergear.dk/shop/silva-field-kompas-477p.html Silva Field koster 199 kr., men er i skrivende stund i august 2018 nedsat til 179 kr.

silva ranger s kompas

 

Silva Ranger og Ranger S

 "Skal der være spejl på et kompas?". Spørgsmålet er det ofteste stillede i forhold til køb af kompas. Svaret er: "Spejlet er der, så du kan se, hvis skyld det er, at du er faret vild". Spejlet har selvfølgelig en funktion, og det er pejling. Du kan dog også pejle med kompas uden spejl, men det er lidt mere sikkert/nøjagtigt med et spejl. Du kan selvfølgelig også bruge det som almindeligt spejl og se, hvordan morgenhåret har det på 10. dag i fjeldet eller kigge efter flåt på ubehagelige steder, hvor du som regel ikke kan se hen. En mere seriøs anvendelse er sikkerhed. Du kan signalere via solen til helikopter eller andre mennesker. Kan du morse, er dette også muligt med et spejlkompas. Silva Ranger er uden spejl, Silva Ranger S er med spejl (S står for spejl - nemt!).

Et hurtigt tip: Kan du huske den gamle SMS tone på mobilen? Bip bip bip, biiiip biiip, bip bip bip? Dette er faktisk morsekoden for SMS: S= . . . (prik, prik, prik) M= - - (streg, streg). SOS er næsten ens! Her skal du bare bruge en streg mere. SOS: S= . . . (prik, prik, prik) O= - - - (streg, streg, streg).

Kompasset er i selvlysende materiale, så du kan orientere dig om natten.

Læg mærke til den geniale snor. Du kan have kompasset om halsen og dermed sikre, at du ikke taber det ud af lommen. Men det geniale er, at der her er afstand i 1:25000 og 1:50000, som du kan bøje, som du vil. Læg snoren (som hurtigt klikkes af kompasset) på kortet langs din rute, og du vil hurtigt kunne se, hvor langt du har til lejret/målet. Det er fuldstændigt genialt og utroligt, at det først er kommet på nu.

Vi du have spejlet og den geniale snor med, så kan du f.eks. købe Silva Ranger S her.https://www.friluftsland.dk/udstyr/kompasser/silva-ranger-s-compass Ranger S koster 399,- (Outsite+ pris: 319,-).

silva expedition s kompas

 

Silva Expedition S

Foruden spejl og den geniale snor får du ydermere forstørrelsesglas med i prisen på Silva Expedition S. Forstørrelsesglasset er godt til brug på kort, hvor en detalje kan være utydelig, eller hvis du skal tælle ækvidistancen (afstand mellem højdekurver). Foruden en ligegyldig lineal med millimeter og inch har Expeditionserien en meget lille, men dog betydelig funktion: Deklination - afvigelse. Kompasset er i selvlysende materiale, så du kan orientere dig om natten.

Deklination

Det er en lille skrue i kompashuset, der gør det muligt at indstille den korekte deklination. Kort beskrevet kan du rette den afvigelse, der lokal er fra den retning, som nordpilen i kompasset peger i forhold til jordens geografiske nordpol. Puh, nu bliver det nørdet hva'?

Fortvivl ej. I Danmark har vi en afvigelse på +4 grader (Bornholm) til +2 grader (Blåvandshuk). Dvs. at du over forholdsvis gode strækninger ikke vil opleve fejl i retning, da vi i gennemsnit har en fejlvisning på +3 grader. Men tager vi til Grønlands hovedstad Nuuk, er der her en fejlvisning på -26 grader, så her går du hurtigere galt i byen (eller i terrænnet). Abisko er +8 grader (til jer, der er til fjeldvandring).

hvordan bruger man et kompas

Der følger også en lavinemåler/højdekurvelæser med. Så kan du udse evt. risiko for laviner ud fra kortets højdekurver eller se, hvor hård din rute er. Det er da også rart at kunne. 

Du har nok gættet, at Expeditionserien er til udvidet/advanceret vandring, så skal du mere end en tur i skoven, kan du f.eks. købe Silva Expedition S her: https://www.fjeldogfritid.dk/silva-expedition-s_1.aspx. Prisen er 779 kr. (623 kr. for Outsite+ medlemmer).

Andre kompasser og sjove fakta

Silva opfandt det væskefyldte kompas, som vi bruger i dag. Opfindelsen skete i 1933, så det er ikke længe siden. Hos Silva kan man købe et kompas, der peger mod Mekka, hvis man skal på pilgrimstur. Silva Ranger kan i øvrigt købes med magnetisk nord, syd eller ækvator, alt efter hvor du skal hen i verden. Expedition kan du bare skrue på... Expedition Global har alle tre magniske poler i en og samme pil (hvordan det kan lade sig gøre, må du ikke spørge om).

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 
Log-på for at kommentere

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk outdoor rodovre 283px friliv.dk rabat spejdergear banner
vandregrej dk outdoor45 rabat bjergkaeden rabat tentsile

Samarbejdspartnere

nalgene logo lille teva logo lille Jetboil logo sea to summit logo lille
montane logo Tentipi ExpedAnnonce AclimaAnnonce
Yeti Nordisk fjallraven logo 283px Primus
Hilleberg the tent maker osprey rygsaek Trangia mountain equiptment
summit to eat logo ab camping og outdoor udstr STMNy odex
immeln kanotcenter logo lille robens GrowersCup logo All Out

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2018 - Betingelser - Kontakt os - Foreningen Outsite - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.