outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Nyhedsbrev

Log på / af

Outdoor forum

Flere emner »

Vandsøjletryk på telte er en enhed, der kan hjælpe dig med at vælge det rigtige telt. Vandsøjletrykket viser hvor meget vand, et telt kan klare, før det render gennem teltdugen. Er 2000 mm. vandtæt? Hvor mange mm. skal bunden af teltet være? Og hvad med sne? Det er godt at vide, hvad vandsøjletryk er, før du køber et nyt telt.

hvad er vandsoejletryk paa telte

Vandsøjletryk

Vandsøjletryk er ikke det store hokus pokus. Forestil dig en høj kasse, hvor et stykke teltstof er spændt ud. Så hælder man vand på, indtil stoffet giver efter, og vandet render igennem. På siden af kassen er markeret millimeter, og så aflæser man blot tallet.

Men hvad kan man så bruge tallet til?

Vandtæt
Tallet fra vandsøjletrykket kan man bruge som guide for, hvornår teltet er vandtæt. Lavt tal betyder, at teltdugen er mindre eller slet ikke vandtæt. Højt tal betyder, at teltdugem er mere eller meget vandtæt (der er ikke noget der er helt vandtæt, der er brugbart som teltmateriale).

Tabel 1:

 Vandsøjle i millimeter Bar PSI
1000 0,1 1,4
3000 0,3 4,3
5000 0,5 7,1
7000 0,7 10
10000 1 14,2

I tabel 1 kan du få en forståelse af, hvad tallene betyder. Vær opmærksom på, at et lavt tal ikke nødvendigvis betyder, at teltdugen er dårligt/utæt.

vandsoejletryk

Vind
Ligesom vandet kan vinden også trænge ind. Det giver i det fleste tilfælde den fordel, at du kan trække vejret. Blæser det kraftigt på toppen af fjeldet, hvor du har valgt at placere dig i -20 C. frost, kan det være "rart", at teltet er nogenlunde vindtæt. Både for temperaturen indvendigt, men også for sikkerheden i at teltet ikke bliver revet itu.

Åndbart
Jo højere vandsøjletryk, jo mindre åndbart eller? Desværre er det ikke helt sådan. Alt efter hvilke materialerv der benyttes, vil åndbarheden ændre sig, da materialer kan forhindre vand, men samtidig slippe luft igennem1. Og det er jo sådan set rigtig smart.

Hvis du lægger dig på en våd græsplæne en fugtig sommeraften med et telt med 10.000 mm i vandsøjletryk i bunden, så vil du opleve et kondens-helvede. Det kan du dog også med 2000 mm. Vejret kan spille så meget ind, at teltet ikke ånder, hvilket danner kondens inde i teltet. Du kender det fra dage, hvor du kan svede, bare du sidder stille på en stol. Det er altså ikke teltets skyld, men vejret (er det ikke skønt at kunne bebrejde vejret det?).

Følger du teltets instruktioner (det er der mange, der ikke gør), er du faktisk godt på vej. Mange telte kan udluftes rigtig godt, men nogle mistolker og tror, at teltet samt udluftningskanaler skal lukkes - især hvis det er koldt udenfor. Det svarer lidt til at tage en plastikpose over hovedet og tro, at man kan trække vejret.

luft ud i teltet

Kort sagt: luft ud!

Hvordan finder jeg så et telt, der er vandtæt og åndbart? Tjo, du kan stole ret godt på de etablerede mærker. Køber du telte fra Nordisk, MSR, Fjällräven, Hilleberg osv. så er du ret godt stillet.

Læs også: hvilket telt skal jeg vælge?

Sæsoner
Ud fra vandsøjletrykket kan du se, hvor mange sæsoner teltet er lavet til. Jo højere tal, jo flere sæsoner.

Tabel 2:

Vandsøjletryk i millimeter i oversegl Antal sæsoner
1000 og under 1
2000 2
3000 3
4000 4
5000 og over 4-5

Tabel 2 viser, hvilket vandsøjletryk der passer til sæsonen. Tabellen er let, fordi tallene følges ad. 

Tabel 3:

Vandsøjletryk i millimeter i bund Antal sæsoner
1000 og under 1
 3000 2-3
 5000 3-4
 7000 4
 10000 og over 5

Tabel 3 viser vandsøjletryk i bunden af teltet i forhold til sæsoner.

Hvad betyder det så?

Skal du bruge et telt til sommermånederne på vores breddegrader (1 sæson), kan du bruge et telt med vandsøjletryk på ca. 1000-2000 mm. Skal du bruge et telt til vinterbrug, er det godt at komme op på ca. 5000-6000 mm.

Teltets konstruktion har også noget at sige. Tunneltelte og "iglo" telte er meget vindstabile og gode at lufte ud.

kondens i indertelt og sovekabinen

Materialerne og kvalitetskontrollen spiller også ind. Biltema har f.eks tilbagekaldt et telt, der var så tæt, at man kunne dø af iltmangel af at sove i det. Skal du bruge dit telt til noget seriøst, så køb det hos en rigtig forhandler af friluftsgrej og en producent, der er velanset (Nordisk, Fjällräven, MSR, Hilleberg osv.). Så er du sikker på at få rigtig vejledning og derfor en rigtig god og tør tur.

vandsoejletryk paa vintertelt

Forholdsregler
Bomuld har ikke samme vandsøjletryk. Metoden, man måler vandsøjletryk på, virker ikke på bomuld, der er et naturligt materiale. Bomuldstelte er både vandtætte og enormt åndbare. Indeklimaet er perfekt, og det samme er lyset. Bomuld vejer bare en krig, så spiller vægten ind, så er bomuld ikke en mulighed. Er vægten ligegyldig, skal du gøre dig selv en stor tjeneste og vælge bomuld. Som skrevet spiller det også ind, om du lufter rigtigt ud i teltet. Det gør vejret også.

1) Charlotte Fischer, Teknologisk Institut

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 
Log-på for at kommentere

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk bjergkaeden rabat friliv.dk rabat spejdergear banner
outdoor45 rabat  slagelse camping og outdoorcenter    

Samarbejdspartnere

msr logo teva logo lille Jetboil logo sea to summit logo lille
montane logo Tentipi ExpedAnnonce AclimaAnnonce
Yeti Nordisk fjallraven logo 283px Primus
Hilleberg the tent maker osprey rygsaek Trangia mountain equiptment
summit to eat logo ab camping og outdoor udstr STMNy odex
immeln kanotcenter logo lille robens GrowersCup logo waternlife logo

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2019 - Betingelser - Kontakt os - Foreningen Outsite - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.