outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Kan det betale sig at købe en lagenpose? Giver det noget eller er det bare rent mersalg for butikken? Hvilken lagenpose skal man vælge hvis man falder for dem og er der den store forskel? 

hvilken lagenpose skal jeg vælge

Lagenposen virker

Du har lige ofret 4000 kr. på soveposen som du har savlet over længe. Nu står den smilende sælger og påstår at du også lige skal ofre 400 kr. mere på en lagenpose? Sælgeren taler om mere varme og noget med at slippe for at vaske soveposen, for det har den ikke godt af. 

4000 kr. og så kan man ikke engang vaske den? Så skal du ofre 10% af prisen på en lagenpose? Arh, hva'? Det lyder vidst som mersalg til de dumme. 

Forkert! Det er dumt ikke at købe en lagenpose. 

Materialer til lagenposen

Silkelagenpose
Silke har en fantastisk evne til at være åndbar og regulere din kropstemperatur. Er det varm udenfor, så køler silke. Er det koldt, så varmer det. Det er derfor genialt at sove i og folk med silkedyner ved det allerede. 

Jeg har besøgt en silkefabrik i Kina, og set hvordan man bearbejder produkterne. Det er et rigtig spændende materiale, der desværre også er ret dyrt. Din dunsovepose fortjener en silkelagenpose, da du her får det perfekte match hvad angår åndbarhed og varmefordeling. Silke vejer ikke meget og kan komprimeres. 

lagenpose

Bomuldslagenpose
Bomuld er ikke så åndbart som silke, og nogle er slet ikke til materialet. En lagenpose i bomuld er billig, og fordelen er at bomuld let går i vaskemaskinen. Bomuld vejer og fylder lidt mere end silke. 

Fleecelagenpose
Fleece er bl.a. lavet af sodavandsflasker. Selvom fleece ikke er en regnjakke, siger det sig selv at plastik ikke er særligt åndbart. Du kan vaske fleece mange gange og det er billigt. Det vejer og fylder dog en krig. 

Bomuld og fleece vil jeg anbefale til fleecesoveposen. 

Hvad kan en lagenpose?

Du får mere varme i soveposen. Det gør du både på temperatur- og chillfaktor. Du kan købe lagenposer i forskellige materialer fra fleece til silke. Du kan købe lagenposer i forskellige tykkelser, fra silketynd til fleecetyk. Der er stor forskel på prisen, men de dyre koster dog "kun" ca. 400 kr. 

Lagenposen kan bruges sammen med en sovepose eller uden. Selvom det er sommer, er lagenposen god at have med, da den tager det værste morgendug og giver følelsen af at have dyne på. På fjeldture fra hytte til hytte eller på Caminoen i de varme måneder, kan du også nøjes med en lagenpose, ...nogen gange. 

Varme
Varmeoptimering af soveposen er nok den største grund til at folk "hopper på" lagenposetricket (hvilket var det rette valg). 
Alt efter hvilken tykkelse du køber, kan en lagenpose give fra ca. 3-15 grader i kombination med en sovepose. Det siger sig selv at mere materiale giver mere varme, men du opnår også et ekstra lag med luft der isolerer. 

Desuden giver Lagenposen læ for kold luft. Ligegyldig hvor stramt du lukker snorresystemet i soveposen, vil der pible lidt kold luft ind, og det giver utrolig god isolering mod dette med en lagenpose. 

sea to summit reactor fleece thermolite liner lagenpose

Om vinteren har jeg det bedst i en lagenpose af fleece. Dette selv i en dunsovepose. Fleecelagenposerne findes i mange forskellige tykkelser, så man kan let og billigt optimere soveposen til at kunne klare mere kulde. 
Man sveder som regel ikke meget om vinteren og derfor gør det ikke så meget at fleece ikke er så åndbart.

Features

En lagenpose er som regel "bare" et stykke stof der er syet sammen. Det er også fint nok, men der findes forskellige lagenposer med features der måske passer dig. På lørdag udkommer artiklen om forskellige lagenposer, der fortæller hvad de kan/ikke kan.

Vask lagenposen - ikke soveposen
En anden, og væsenlig, grund til at vælge en lagenpose er, at en lagenpose kan vaskes. Din sovepose har, om det er dun eller fleece, ikke særligt godt af at blive vasket. Ligegyldigt materialet, så er min erfaring at du taber 1-2 grader på komforttemperaturerne hver gang du vasker din sovepose. Det gør du ikke hvis du vasker lagenposen og desuden er den billigere end en sovepose. 

Selvom man siger at silke ikke kan vaskes, så kan silkelagenposerne godt komme i vaskemaskinen. Det skyldes at det er blandingsprodukt. Ren silke skal man aldrig vaske i en maskine, men vaske i hånden, som vasker man sit hår (jep - du kan godt bruge shampoo til silke, der næsten er det samme som hår). 

basic nature lagenpose

Når du sover, afgiver du fugt (sved) og det sætter sig i soveposen og giver lugtgener. Det slipper du for hvis du bruger lagenpose, for den vil tage det meste. 

En lille note: selvom du slipper for at vaske soveposen, skal du stadig hænge den til tørre når du kommer hjem fra tur. Hvis det alligevel er soveposens tur til at komme i vaskemaskinen, så er det ikke jordens undergang. Bare husk at følge instruktionerne fra producenten.

Hvilken lagenpose skal jeg vælge?

Så hvilken lagenpose skal du vælge? Vælg ud fra brug, sæson, materialer og pengepung:

Brug

Hvis du vandrer eller andet der kræver pladsbesparelse eller lavere vægt, så vælg den mindste og letteste. Dette er som regel også den dyreste lagenpose (i silke).
Kører du ud, så kig på bomuld der er billigere og fungerer ganske fint.

Sæson

Om sommeren vil jeg klart anbefale silke, der køler når det er varmt og er meget åndbart. Om vinteren fleece, da du alligevel ikke sveder så meget.

Materialer

Som altid har materialerne også noget at sige. Nogle elsker silke - andre bomuld og fleece. Du ved måske allerede hvad du er mest til, og derfor kan du bedst selv svare på dette spørgsmål.

Pengepung

Kig på bomuld hvis der dufter af SU når du åbner din pung. Bomuld er fint og dette valg ødelægger ikke din oplevelse i naturen. Hvis du vil spare lidt på dine grejkøb, så kan du blive medlem af Outsite+. Her får du rabat i 33 butikker over hele Danmark og støtter samtidig Outsites frivillige forening. Priserne er fra 99,- (SU/andet) om året. Klik her og bliv medlem...

Jeg håber du er blevet klogere på dit valg. Har du selv erfaringer at dele, så gør det gerne i kommentarfeltet herunder (kræver login).

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 

Hængekøjekursus

  hængekøjekursus

Hængekøjekursus

- Lån gratis køjer at sove i
- Suspensions (opsætningssystemer)
- Under quilts
- Tarps
- Gennemgang af 20 forskellige køjer
- 2 instruktører

Klik her og læs meget mere...

Kort & Kompaskursus

  Kursus i vandring

Kort & Kompaskursus

- Intro til kort
- Kortlæring
- Skala, symboler, koordinater
- Målestoksforhold
- Vurder afstand på kort
- Praktiske øvelser
- Vandrehastighed og timing
- Og meget mere...

Klik her og læs meget mere...

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk bornholmtour logo friliv.dk rabat spejdergear banner
outdoor45 rabat  slagelse camping og outdoorcenter    

Samarbejdspartnere

msr logo teva logo lille Jetboil logo sea to summit logo lille
montane logo Tentipi ExpedAnnonce AclimaAnnonce
Yeti Nordisk fjallraven logo 283px Primus
Hilleberg the tent maker osprey rygsaek Trangia mountain equiptment
summit to eat logo ab camping og outdoor udstr STMNy odex
immeln kanotcenter logo lille robens GrowersCup logo waternlife logo

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2019 - Betingelser - Kontakt os - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.