outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Outdoor forum

Flere emner »

Hvem er online

Vi har 346 gæster og ingen medlemmer online

Log ind

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 

De Små Dimser - MSR Alpine Deluxe Kitchen Set

Vi er vilde med de små dimser på vandreture. De kan være geniale at have med og hjælpe meget mere end de koster og fylder. MSR Alpine Deluxe Kitchen Set indeholder en masse små dimser, der sammen og hver for sig, kan gøre din tur meget sjovere.

msr alpine deluxe kitchen set 

Alpine Deluxe Kitchen Set

Jeg skulle bruge et nyt skærebræt, kniv og opvaskebørste. Jeg skulle også bruge nogle tuber til soya, olie osv. Da jeg stod i outdoor butikkens "Dimse afdeling" faldt mit syn dog på Alpine Deluxe Kitchen Set. Et køkkensæt der indeholder ovenstående og meget mere. Prisen var ok, så derfor røg det med i kurven.

MSR er et seriøst mærke der har mange dimser. Deres udvalg af pløkker, barduner, gryder, køkkengrej osv. osv. er meget stort og inspirerende.

Denne artikel er ment som inspiration til dig, der savner lidt praktisk i rygsækken.

Den engang så populære Alpine Dish Brush/Scraper

På Outsite i 0'erne hørte jeg meget om MSRs Dish Brush/Scraper. Stort set alle roste den for vægt, fylde og effektivitet. Der skulle dog gå 10 år før jeg selv fik en. Spoiler alert: Den er stadig fed.

Den fylder 8,1 x 6,9 x 1,3 cm. og vejer 22 gram. På den sparsomme plads og vægt er der blevet plads til:

- Håndtag på midten
- Skraber i forskellige størrelser og vinkler
- Opvaskebørste

msr alpine dish brush scraper

Nogle af jer langtidsbrugere kan sikkert finde på mere at bruge den til? Skraberen er fed at have. Gryder og madkasse/tallerkner har forskellige vinkler og kanter så med dene kan du komme helt ned og skrabe resterne ud. Det er ikke let at vaske op på tur, med mindre du gør det med det samme og i varmt vand og sæbe. Hvis det er koldere i veret er olie og fedt dog allerede størknet og så kan det være bøvlet at få det sidste rent. Dish Brush/Scraper er i øvrigt skånsomt mod nonstick og kan købes seperat for 39,- (Outsite+ pris ca. 32,-).

PackTowl Dish Towel

Du har måske allerede et PackTowl som håndklæde. Det er de her tynde håndklæder der føles "støvet" men har en fantastisk sugeevne og tørrer enormt hurtigt. PackTowl Dish Towel er en mindre udgave som viskestykke og fungere upåklageligt. Du kan samtidig bruge det som vaskeklud, givet at du eller din opvask ikke er alt for beskidt til at blande sammen... 

Skal du bruge et viskestykke eller vaskeklud med god sugeevne og god vægt og fylde, så kig efter PackTowl. Deres Nano udgave koster f.eks. 79,- (Outsite+ pris ca. 64,-).

Alpine Deluxe Cutting Board

Så forlader vi den kedelige opvask og hopper nederst i madlavningen. Alpine Deluxe Cutting Board er et let skærebrædt, der kan foldes så det fylder mindre i rygsækken. Skærebrædtet vejer 177 gram og fylder 18,8 x 13,2 x 0,3 cm. og er meget stabilt trods delingen på midten. Jeg var lidt nervøs for om brædtet ville gå i to dele efter noget tid, men det holde stadig fint.

Skal du tilberede mad i naturen, så er en skærebrædt et must. Der er ikke noget værre end hvis man skal fedte rundt uden og forsøge at holde køg og grøntsager fri for snavs og jord. Det er klart de 177 gram værd at spare besværet. Cutting Board kan også købes seperat for 59,- (+ pris ca. 47,-).

Alpine Kitchen Knife

Til kødet, grøntsagerne og den irriterende vandre-makker findes Alpine Kitchen Knife. Kniven vejer kun 48 gram og og bladet er 12 cm. langt og er Santoku formet i hærdet rustfrit stål. Der medfølger en hullet plastik kappe til kniven, der sørger for at du undgår rust, hvis kniven er fugtig når den bliver lagt væk. Skaftet er også i plast. Kniven koster 79,- (+Pris ca. 69,-).

Alpine Salt & Pepper Shaker

En dobbelt beholder til salt og pepper (eller hvilke krydderier du nu ønsker), når kødet og grøntsagerne er skåret ud. Fin størrelse og minimal vægt. Alpine Salt & Pepper Shaker koster 39,- (+Pris ca. 32,-).

2 x Squeeze Bottle

Der medfølger to plastik flasker med tud i plast. Her kan du f.eks. opbevare olie og soya. Squeeze Bottle kan ikke købes seperat.

Grydeske, Spatula og ostehøvl

Når alt er forbejdet og er i gryden, er der en grydeske i sættet der også fungere som øse. Spatulaen til bøfferne og den sidste "dims" fungere både som spatula og ostehøvl. Så kan du lige drysse lidt parmasan over den friske pasta. Alle tre kan foldes sammen og de holder fint og er stabile under madlavningen. Grydeskeen og Spatula kan købes seperat, f.eks. hos Friluftsland (se nede i bunden af siden).

Øloplukker og proptrækker

Når al maden er klar, så er det bare at knappe en øl op eller åbne vinen med den medfølgende øloplukker og proptrækker.

Sættet samlet 

Der er tænkt over hele sættes og detaljerne. Det kendetegner sådan set MSR meget godt. Til at holde det hele samlet er en hard case beholder med lynlås. Inde i æsken er der lommer til opbevaring af div. ting.

Alpine Deluxe Kitchen Set vejer 640 gram og på korte ture eller base camps har jeg alt med. På længere vandreture deler jeg sættet op og tager det med jeg skal bruge. Sættet koster 439,- samlet (Outsite+ Pris ca. 360,-).

Log in to comment


Panie's profilbillede
Panie svaret på emne: #2 3 måneder 4 uger siden
Fedt lille sæt, er da kun lidt misundelig. Har selv opvaskebørsten og på godt jysk "den er go". Den kan i øvrigt købes til 29 kr. , og det er udsalgsprisen (altså i Jylland).

?? Kan skærebrættet være i tasken ??
Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #3 3 måneder 4 uger siden
Ja, på billedet er skærebrættet foldet ud, men sammenfoldet kan det sagtens være der.
Fri, Luft og Liv's profilbillede
Fri, Luft og Liv svaret på emne: #4 3 måneder 4 uger siden
Hvordan vasker I egentlig op i naturen? Bruger I koncentreret hånd opvaskemiddel som kan skade naturen og alverdens løftede, jeg skal komme efter dig, pegefingre?
Pihlen's profilbillede
Pihlen svaret på emne: #5 3 måneder 4 uger siden
Man kan købe bionedbrydeligt sæbe og sulfo i friluft og helse butikker mv.

Men det bør stadigvæk ikke bruges direkte i søer og åer.
Fri, Luft og Liv's profilbillede
Fri, Luft og Liv svaret på emne: #6 3 måneder 4 uger siden
Pihlen: Har altid tænkt at det var lidt gøgl.
Pihlen's profilbillede
Pihlen svaret på emne: #7 3 måneder 3 uger siden
Jamen det er det måske også.
For det er stadig lige så skadeligt for vandmiljøet som almindelig sæbe. På kort sigt.
En bionedbrydelig sæbe er også lang tid om at blive nedbrudt i naturen, men her er der tale om naturlige ingredienser som med tiden forsvinder.

Almindelig sæbe forsvinder næsten også med tiden, men her er der stoffer som fx fosfor mv som ikke nedbrydes.

Så når man bruger sæbe skal man bruge det mindst 100 meter fra vandløb og søer. Det skriver de kloge i hvert fald.
Men det er vel bedst slet ikke at bruge det. Som det er med meget andet vi begår os med.

Sådan har jeg i hvert fald forstået at det hænger sammen.
Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #8 3 måneder 3 uger siden
Jeg har set et akvarium på 400 L med 4 kamre. I det første var afløbet fra en vaskemaskine med planter. Andet kammer andre planter osv. I det sidste var der fiske der svømmede rundt og hyggede sig.

Vand og planter, sten osv. renser altså, men der er da sikkert miljøer hvor sæbe er mere skadeligt end andre.

Min pointe er at jeg tror at vi skal tænke mere på det store billede end 1 gram sæbe på en tur, der sikkert er skide ligegyldigt. Vi spilder for meget tid med diskussioner om små detaljer, i stedet for at tage den der hvor det gælder: Store udledninger.

Jeg læste f.eks. at der er en by i Rusland med tre fabrikker. Disse forurener lige så meget som hele Moskva... De laver i øvrigt metaller som titanium, som vi bruger på vandreture :)
Men at vi tre, eller alle 32000 læsere der besøger Outsite om mnd. udleder lidt sæbe (der endda er biologisk nedbrydeligt) en gang imellem - who cares. Naturen er sgu da ligeglad og fortsætter.
peterbechlutzka's profilbillede
peterbechlutzka svaret på emne: #9 3 måneder 3 uger siden
Jeg vil godt være "ham den jyske" på trods af fraværet af jyske aner: Kør et smut forbi Ikea og find mange af dimserne til billigere penge. Måske også dårligere kvalitet - aner det ikke? Men jeg er selv særligt glad for dette skærebræt: www.ikea.com/dk/da/catalog/products/30335898/ , som er så ufatteligt let at have med i rygsækken, at man skulle tro det var en røverhistorie. Bruges bedst på hårdt underlag a la et borde- bænksæt ved shelteret / en flad sten eller lignende...
Gurli's profilbillede
Gurli svaret på emne: #10 3 måneder 3 uger siden
Min pointe er at jeg tror at vi skal tænke mere på det store billede end 1 gram sæbe på en tur, der sikkert er skide ligegyldigt. Vi spilder for meget tid med diskussioner om små detaljer, i stedet for at tage den der hvor det gælder: Store udledninger.

Så enig!
Terje's profilbillede
Terje svaret på emne: #11 3 måneder 3 uger siden

Fri, Luft og Liv skrev: Hvordan vasker I egentlig op i naturen? Bruger I koncentreret hånd opvaskemiddel som kan skade naturen og alverdens løftede, jeg skal komme efter dig, pegefingre?


Har ikke opvaskemiddel med på vandreture - for da spiser jeg frysetørret fra posen, og kan godt rense havregryn og lidt sukker af - i koldt vand.

Hælder de få havregryn ud på jorden bag en busk. Vasker op med højre hånds pegefinger. (hvilket gav kolde fingre sidste weekend)

I kajak og kano laver jeg mere "rigtig" mad, og da kan opvaskemiddel være et nødvendigt, fedtopløsende onde en gang imellem.

Hælder spildevandet ud ved træer eller buske - langt fra vandløb, sø eller hav.

Vi bruger cookies

Jeg forstår.

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor pro outdoor rabatkode og outdoor udstyr
OutdoorProLogo OutRoedovre stor friliv.dk rabat tentsile connect
Vandregrej stor FNE Outdoor BannerAlphastore tentsile
Kungsleden Abisko Kebnekaise SingleCover UrbanOutdoor

 Guide til Kebnekaise

outsite medlemskab

Sponsorer

Klatregrej stor Fjeld-og-fritid vandfilter net

 

outsite vandre og friluftsliv

Bliv sponsor på Outsite.org

Samarbejdspartnere

fjaellraeven udstyr Nordisk STMNy ab camping og outdoor udstyr
Primus Yeti Tentipi Lifestraw2
All Out GrowersCup logo

The Good Karma

Calazo
ImmelnPartner AnnonceSuunto Odex WXWileyx 2
  CasioProTrek   ExpedAnnonce   AclimaAnnonce  

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 2002-2017 - Betingelser - Kontakt os  - Foreningen Outsite 

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Alle artikler, tests osv. er ikke økonomisk støttet men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.