outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Nyhedsbrev

Outdoor forum

Flere emner »

Lov om knive og blankvåben m.v.

Der er hele tiden en masse debat om hav man må og ikke må.
Ikke mindst hvilke knive man må være i besiddelse af har været til megen debat og lovgivning i de senere år, men her er den nyeste lov på området.

Knivloven out

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1. Knive og blankvåben m.v. må ikke bæres eller besiddes på offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lign., medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse eller til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål.

§ 2. Det kræver tilladelse fra politiet at erhverve, besidde, bære eller anvende

1) skarpe eller spidse våben, hvis klinge overstiger 12 cm,

2) knive med tværstillet greb beregnet til stød,

3) springknive og springstiletter,

4) faldknive og faldstiletter,

5) foldeknive med todelt skæfte, hvis klinge kan foldes ud ved brug af én hånd (butterflyknive),

6) knive, der er konstrueret til at hænge om hals eller skulder, og som fra denne placering kan trækkes ved brug af én hånd,

7) kastestjerner, kasteknive, kasteøkser og lign. og

8) kårdestokke og andre blankvåben, der fremtræder som en anden genstand.

Stk. 2. Dolke og knive, hvis klinge overstiger 12 cm, kan uanset stk. 1, nr. 1, anvendes i erhverv, til husholdningsbrug eller til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller til et andet lignende anerkendelsesværdigt formål, hvis de er udformet hertil. De nævnte dolke og knive kan erhverves, besiddes og bæres til den nævnte brug.

Stk. 3. De våben m.v., der er nævnt i stk. 1, må kun overdrages til andre eller overlades til andre, hvis erhververen eller modtageren foreviser fornøden tilladelse fra politiet. Dolke og knive, hvis klinge overstiger 12 cm, kan uanset stk. 1, nr. 1, overdrages eller overlades til andre, hvis det må antages, at erhververen eller modtageren kun vil anvende dem til brug i erhverv, til husholdningsbrug eller ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller til et andet lignende anerkendelsesværdigt formål.

Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om forbud mod bl.a. ved overdragelse at erhverve, besidde, bære eller anvende, at overdrage eller at overlade andre besiddelsen af andre skarpe eller spidse våben, som ikke kan antages at have noget anerkendelsesværdigt formål.

Stk. 5. Justitsministeren fastsætter regler om opbevaring og transport m.v. af knive og blankvåben m.v. omfattet af denne bestemmelse eller af bestemmelser, der er udfærdiget i medfør heraf.

Stk. 6. Justitsministeren fastsætter regler om antalsmæssig begrænsning på tilladelser til knive og blankvåben omfattet af denne bestemmelse eller af bestemmelser, der er udfærdiget i medfør heraf.

§ 3. Justitsministeren fastsætter regler om erhvervsmæssig handel med knive og blankvåben m.v. omfattet af denne lov, herunder regler om godkendelse af erhvervsdrivende og deres ansatte og om annoncering med salg af knive og blankvåben m.v.

§ 4. Justitsministeren fastsætter regler om indførsel og udførsel af knive og blankvåben m.v. omfattet af denne lov.

§ 5. Tilladelser efter denne lov eller efter bestemmelser, der er udfærdiget i medfør heraf, kan til enhver tid tilbagekaldes.

Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om, at ansøgninger, som efter denne lov eller bestemmelser udfærdiget i medfør heraf indgives til politiet, skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som politiet anviser (digital selvbetjening).

Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om form og indhold af tilladelser, som udstedes efter denne lov eller bestemmelser udfærdiget i medfør heraf.

§ 6. §§ 1 og 2 gælder ikke for militære myndigheder, politiet, civile statsmyndigheder og hoffet.

§ 7. Med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år straffes den, der overtræder §§ 1 eller 2.

Stk. 2. Ved fastsættelse af straffen for overtrædelse af § 1 skal det særlig anses for skærpende, at gerningspersonen flere gange tidligere er straffet for overtrædelse af § 1. Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor overtrædelsen af § 1 begås under skærpende omstændigheder af en person, der tidligere er idømt fængselsstraf for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 eller 2, eller §§ 123, 216, 237, 244-246, 266 eller 288.

Stk. 3. I regler, der udfærdiges efter loven, kan der fastsættes straf af bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 8. Loven træder i kraft den 1. juli 2016.

§ 9. I lov om våben og eksplosivstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22. oktober 2012, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 733 af 25. juni 2014 og senest ved lov nr. 736 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

2. § 4, stk. 2, nr. 1 og 2, der bliver stk. 1, nr. 1 og 2, ophæves.

Nr. 3-6 bliver herefter nr. 1-4.

3. I § 4 a indsættes efter »våben, som«: »efter denne lov«.

4. I § 4 b, stk. 1, ændres »§ 4, stk. 2,« til: »§ 4«.

5. I § 5, stk. 4, ændres »§ 4, stk. 2, nr. 3« til: »§ 4, nr. 1«.

6. I § 6, stk. 1, nr. 1, ændres »af enhver art« til: »omfattet af denne lov«.

7. § 6, stk. 8, ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 8.

8. I § 6, stk. 9, der bliver stk. 8, indsættes efter »enhver art«: »omfattet af denne lov«.

9. § 6 b, stk. 1, nr. 7, ophæves.

Nr. 8-11 bliver herefter nr. 7-10.

10. § 10, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 27. april 2016

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Søren Pind

 
 
 
Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Log-på for at kommentere

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk bjergkaeden rabat friliv.dk rabat spejdergear banner
outdoor45 rabat      

Samarbejdspartnere

msr logo teva logo lille Jetboil logo sea to summit logo lille
montane logo Tentipi ExpedAnnonce AclimaAnnonce
Yeti Nordisk fjallraven logo 283px Primus
Hilleberg the tent maker osprey rygsaek Trangia mountain equiptment
summit to eat logo ab camping og outdoor udstr STMNy odex
immeln kanotcenter logo lille robens GrowersCup logo waternlife logo

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2019 - Betingelser - Kontakt os - Foreningen Outsite - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.