outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Nyhedsbrev

Log på / af

Outdoor forum

Flere emner »

Tag ud i vinteren

Vinteren er smuk så hvorfor ikke overnatte derude? Flere og flere tager med på vintervandreture og workshops for at opdage det flotte vinterlandskab og facinerende fænomener. For bare 3 år siden have vi på Outsite 1 vintervandretur, nu er der 6 vandreture, 1 workshop, 1 kursus samt en julefrokost i shelter.

Vinterture og vinter basecamps er for alle og ikke kun "eksperterne".

vintervandring og vinterworkshop

Kom med ud at pis fryse

Vinterbålet sender strålevarme helt ind i shelteren. Vi tager temperaturen øverst i shelteret og her er +25 C. 1 meter herfra måler termometeret -7 C. Det er meget imponerende og kan kun ske, fordi bålstedet er beregnet til vinterture og bålet optimeret til strålevarme. 

Krister er troldmanden, der uden at fyre hele skoven af, har lavet det rigtige bål til sæsonen, temperaturen og lokationen. Det er dog slet ikke først gang det er sket. For blot nogle måneder siden, tog jeg mig selv i at klappe ham på skulderen og sige "Det er første gang jeg ikke har frosset om fødderne på en vintertur". Krister deler heldigvis ud af sin viden om bål, så du kan selv lærer kunsten på Vinterworkshoppen i uge 5.

Simple tricks til at holde varmen

Foruden at købe en masse vintergrej, kan man med simple midler gøre meget for at gå varm i seng - og holde varmen hele natten.

Gå med dig!
Det mest simple trick er at røre sig før man kravler i posen. Det tager meget lang tid at varme en kold sovepose op, hvis man også selv er kold. Tag derfor en hurtig gåtur før du siger godnat.

Spis min gris
Det er også godt at spise lidt før man går i seng. Forbrændingen sætter langsomt temperaturen op i kroppen (så at sige) og dette kan du nyde godt af nogle timer.

Drik dig varm
Det er ikke så godt at drikke kaffe eller the før sengetid. De fleste ved nok at man så ikke kan sove og desuden skal ud midt om natten og tisse. Men heldigvis finder der kakao og det varmer dig uden kolde bivirkninger. 
Husk nu at alkohol ikke varmer - faktisk tvært i mod.

Få gulvvarme i soveposen
Tag din Nalgene flaske og fyld den med kogende vand. Læg den ned i bunden af soveposen og Bingo! Du har nu gulvvarme. Det hjælper, alt efter temperaturer, sovepose og længden af søvn, ca. til næste morgen hvor vandet vil være lunkent.
Nalgene er nævnt fordi denne drikkedunk kan tåle kogende vand. Det er slet ikke alle der kan det.

bergatorpet shelter paa blekingeleden og halen soe

Hvad koster en vintertur?

Du skal nok lidt til lommen, hvis det er første gang du skal være ude i længere tid om vinteren. Uldundertøj anbefales på det kraftigeste at have inderst, da det både varmer, ikke suger fugt og ikke bliver koldt hvis det bliver vådt. Se mere om 3-lags princippet her... der blandt andet omhandler at holde varmen.
Men du behøver måske ikke købe et helt nyt grejskab med vinterherligheder. Du kan sagtens optimere det grej du har i forvejen.

Støvlerne virker
Vandrestøvlerne kan du sagtens bruge, men husk nogle tykke sokker til om aftenen. Husk også at du kan isolerer mod kulde nedefra, ved f.eks. at lægge granris der hvor du står.

De kolde poser
Hvis du har en 3-sæsoners sovepose, så kan du optimere den ved at have en fleecelagenpose. Dette giver op til +10 grader mere på temperaturangivelsen (alt efter hvor tykt stof du bruger. Polarfleece kan anbefales). Du kan jo også beholde uldundertøjet.

Hue are you
Jeps! Din hue skal blive på hele tiden. Også når du sover. Der forsvinder afsindigt meget varme fra kroppen gennem hovedet og så er det dumt at lægge hovedet udenfor posen og lade al varmen sive ud.

Det gazz'
Din gasbrænder vil med al sandsynlighed virker, selv i meget kolde temperaturer. Takket være Primus vintergas, kan du benytte din brænder ned til ca. -22 C.

Du vil dog vinde meget ved at købe en vintersovepose. Foruden vægten og fylde (i forhold til sovepose med fleecelagenpose) er soveposen designet til koldere forhold. Vintersoveposer har "puttekant" der skaber en kuldebro så vinteren ikke pibler ned til dig.
Du behøver ikke farer ud og købe et 4-sæsoners telt, hvis du holder dig til vores breddegrader. Dit 3 sæsoners telt kan klare meget, men hvis der kommer meget sne eller kulde, så skal du overveje et 4-sæsoners telt.

vinervandretur i sydsverige

Glem ikke kulden nedefra når du sover. Liggeunderlaget er meget vigtigt og skal have den rigtige R-Værdi. Vi kan anbefale Therm-a-Rest Xtherm og Xtherm Max samt Exped DownMat 9LW hvis du skal ud at investerer. 

Vi har også testet tre soveposer til vinterbrug og dem finder du her...

Kom med ud i vinteren

I uge 5 oplevede vi hvalsang fra isen ved Raslången. Det var et imponerende fænomen der varede hele natten. Vi har også set nordlys i området. Herovre er der nærmest snegaranti og hvem elsker ikke den knirkende lyd af sne under støvlerne?

Når du tilmelder dig en af turene får du en vinterpakkeliste tilsendt, hvor du kan finde inspiration til hvad du skal have med. Din guide kan også rådgive dig med flere tips og trick til optimering af grej til vinterbrug samt hvordan du holder varmen.

Vil du med ud under kontrolerede forhold, så tag med på vinterworkshoppen. Her får du før afgang tilsendt et kompendie med gode råd og vejledning til hvordan du gratis, billigt eller dyrt kan holde varmen. På workshoppen har vi opvarmede telte, som du kan sove i, hvis dit eget vintersetup ikke holder. Der er desuden sauna hvor du kan få varmen hvis det hele er surt.

Hvis du har lyst til at prøve kræfter med kong vinter, så er du meget velkommen. Du er ikke den eneste der er kommet levende tilbage fra en hyggelig og smuk vintervandretur. Hvis du er typen der pis-fryser, så er du også velkommen - måske er der også råd for det.

vandretur med andre

Kom med os ud!

Tilmeld dig vores ture her...

Husk at du som Outsite+ medlem får rabat på ture, kurser og hvis du køber nyt grej i butikkerne. Se mere her...

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 
Log-på for at kommentere

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk bjergkaeden rabat friliv.dk rabat spejdergear banner
outdoor45 rabat      

Samarbejdspartnere

msr logo teva logo lille Jetboil logo sea to summit logo lille
montane logo Tentipi ExpedAnnonce AclimaAnnonce
Yeti Nordisk fjallraven logo 283px Primus
Hilleberg the tent maker osprey rygsaek Trangia mountain equiptment
summit to eat logo ab camping og outdoor udstr STMNy odex
immeln kanotcenter logo lille robens GrowersCup logo waternlife logo

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2019 - Betingelser - Kontakt os - Foreningen Outsite - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.