outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Kvinde - stå op og tis i naturen

Der har været meget debat om kvinders "upraktiske tissefunktion" og der er forsøgt løsninger. Urine paper er en af dem, og de forsøger at gøre det let at tisse i naturen, men der er selvølgelig også mange andre fordele. Urine paper er lavet af nedbrydelige materialer og fås i en masse forskellige farver, så du kan spice dit tisseliv lidt op.

kvinde tis i naturen out

Sæt dig ned - slå brættet op

I anledningen af kvindernes kampdag i denne uge, vil Outsite gerne hjælpe i kampen om ligestilling. Vi ved godt at det ikke hjælper på vigtige emner som ligeløn o.l., men de små detaljer tæller da også?

Jo, men det er ikke altid at toiletterne er lige lækre. Kvinder er kendt for at have de klammeste af slagsen (offentlige) og i u-lande kan det være direkte sundhedsskadeligt at forsøge sig på bakteriebomben kaldet et brædt.

Derfor er det jo ikke helt dumt, at have Urine paper med i kufferten når rejsen går sydpå. De er diskrete, fylder ikke meget og vejer ikke meget. Eneste minus er nu at du ikke har et argument for at slå brættet ned mere.

Festivalgæster kan også bruge dem, da toiletterne her heller ikke er noget at råbe hurra for. I køen til toiletterne stå du altid bagved stive McNasty med det fedtede hår og når han endelig åbner GoDik-døren, falder han ud med bukserne nede om knæene og efterlader sig et overskidt toilet. Venter du en time mere i en ny kø eller må du af med vandet, der efterhånden er nået helt op i øjnene?

urine paper

Tis i naturen

Og så er der jo det der med naturen. Det er bøvlet at finde et sted hvor mændene ikke kan se dig og du skal gå langt. Når du endelig har fundet et nogenlunde spot, så er der altid en myretue eller flåt-fest. Når du så får trukket bukserne ned, så kommer alle de frygtindgydende tanker om hvor galt det kan gå, når nu din fod glider i den mudrede skovbund...

Igen kommer Urine paper til undsætning og du kan stolt vandre op til det samme træ som mændene og pisse dit territorie af! Du kan sågar opleve hvordan det er at fællestisse stående, med din måbende vandremakker ved siden af.

urine paper kvinde staa op og tis

Man kan også tænke på situationen hvor du er inviteret på romantisk date i robåden. I stedet for at bøvle numsen ud over rælingen, så kan du bare stille dig med ryggen til din date og lade vandet. Så har I da noget nyt at tale om.

Så er der vinter og kulde hvor man virkelig skal have mange lag af, for at kunne sætte sig ned.

Urine paper

Firmaet var en drøm og vi kan jo lige så godt skrive, at projektet ikke blev til noget. Den 12 februar stoppede indsamlingen på Kickstarter og det opnåede ikke nok backers. Er det fordi der er muligheder nok på markedet eller er problemet med den "upraktiske tissefunktion" ikke stort nok? Var der ikke nok opmærksomhed på produktet eller kostede de for meget?

MEN, i Outsites kvindeforum har der allerede været forslag oppe. Se denne tråd hvor en anden løsning kunne være noget for dig. Har du andre feminine udfordringer, så er der helt sikkert hjælp at hente i Kvindehjørnet.

Brugervurdering: 4 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne inaktiv
 

Hængekøjekursus

  hængekøjekursus

Hængekøjekursus

- Lån gratis køjer at sove i
- Suspensions (opsætningssystemer)
- Under quilts
- Tarps
- Gennemgang af 20 forskellige køjer
- 2 instruktører

Klik her og læs meget mere...

Vandretur på Island

  Kursus i vandring

Vandretur på Island med guide

Island og Laugavegur er en oplevelse du ikke vil gå glip af.
Vi vandrer fra Skogár hvor vi skal se et fantastisk vandfald
(og 10 mere efterfølgende), for derefter at ende mellem 
eyjafjallajökull og Katla vulkanerne, hvor vi overnatter.

Klik her og læs meget mere...

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk bornholmtour logo friliv.dk rabat spejdergear banner
outdoor45 rabat  slagelse camping og outdoorcenter rabat i bushcraftbutikken leave no trace proud partner 2020

Samarbejdspartnere

msr logo teva logo lille Jetboil logo sea to summit logo lille
montane logo Tentipi ExpedAnnonce AclimaAnnonce
Yeti Nordisk fjallraven logo 283px Primus
Hilleberg the tent maker osprey rygsaek Trangia mountain equiptment
summit to eat logo ab camping og outdoor udstr STMNy odex
immeln kanotcenter logo lille robens GrowersCup logo waternlife logo

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2019 - Betingelser - Kontakt os - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.