outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Nyhedsbrev

Outdoor forum

Flere emner »

Hvem er online

Vi har 305 gæster og 5 medlemmer online

Log på / af

Guide til brændere del 2 - Spritbrændere og sprittabletter

Spritbrænderen er nok den mest brugte af alle brændere. Den er let at anvende og antænde men den kan sode og svine. Sprittabletter er endnu lettere at bruge og brænderne findes helt ned til 3 gram. Der er fordele og ulemper ved sprit og sprittabletter men vi har samlet en stor oversigt over hvilke du kan vælge.

spritbraender og sprittabletbraender hvilken skal jeg vaelge

Læs guide til brændere del 1 - Wood stove og Bushbox og andet kogegrej til brænde

Læs Guide til brændere del 3 - Multifuel og andre benzinbrændere

Sidste årtusindes mode eller nye muligheder?

Man ser ikke ret mange hive en multifuel- eller spritbrænder op ad rygsækken mere. Spritbrænderen er nok den mest brugte af de to og det er der gode grunde til, men mere om dette senere. Der er dog ingen tvivl om at de i øjeblikket ikke er særlig populære, hvis man sammenligner med gasbrænderne.

Er det kun det ældre publikum der holder fast i spritbrænderne og de misledte der tropper op med multifuel? Er sprittabletter for langsomt?

Spritbrænderen

Vi starter med spritbrænderen der har fordele og ulemper, men sprit er din stabile og meget pålidelige brænder på alle slags ture.
Herunder er en lille video med tips og tricks til spritbrænderen:

Hæld spritten i brænderen, tænd en tændstik og vupti, så er der gang i spritbrænderen. Spritten stopper ikke før der ikke er mere tilbage, så nu kan man bare sidde og nyde udsigten til kaffevandet koger. Kan det være lettere?

Fordele ved sprit 

- Letvægt
- Simpel at bruge
- Pålidelige (kan ikke gå i stykker)
- Ingen vedligeholdelse
- Larmer slet ikke
- Lugter ikke
- Let anskaffelse i alle butikker
- Let opbevaring

Spritbrændere er meget lette i forholdtil andre brændere. Spritten kan du opbevare i en plastikflaske og det er forholdsvis let at udregne forbrug. Samtidig er det også meget let at se hvor meget sprit der er tilbage i flasken (sammenlignet med gas). De er simple at bruge og meget pålidelige, da de nærmest ikke kan gå i stykker (ingen bevægelige dele, slanger o.s.v) og ikke kræver vedligeholdelse.

Sprit sælges på hele kloden og det er derfor intet problem at finde brændstof til din spritbrænder. 

Ulemper ved sprit

- Dårlig brændværdi
- Langsomme
- Påvirket af kulde
- Sod

Brændværdien på sprit er næsten halv i forhold til gas. Det vil sige at du skal slæbe dobbelt så meget sprit med på tur og det tager længere tid at koge vand. Har man ikke travlt med morgenkaffen så er dette intet problem. Sprit påvirkes af kulde, men man kan forvarme spritten og få den til at virke alligevel - det tager så endnu længere tid at koge noget vand.

Sprit soder meget, så udstyret bliver sort og smitter af på andet udstyr hvis du ikke pakker det godt ind. Der er dog gode råd at hente i forhold til sod, bl.a. at tørre gryden af i græs/blade efter brug. Der er også et råd med 5% vand i spritten eller købe T-röd i Sverige der skulle sode mindre.

Forskellige spritbrændere

Spritbrænder Mini Trangia Trangia Triangle Trangia
25-4 HA
Pathfinder spritkomfur BobCat mini System Vargo Triad
Antal personer 1-2 - 2-3 - 1 -
Vægt 330 gram 120 g. + 110 g. 1090 gram 230 g. 162 g. 28 g.
Mål 15x6,5 cm. 12,3x8,5 cm. Ø22 cm. 5x7,6 cm. Ø15,2 cm. 8,6x2,7 cm.
Watt 1000 1000 1000 ? ? ?
Tilbehør Gryde 0,8L,
pande,
greb, læskærm
Læskærm, metalring

Gryde 1,75L, 
1,5L pande,
kedel 0,6L, greb, 
læskærm

Læskærm, spritbeholder  0,6 ml. gryde, beskytter,
læskærm,
simmer-ring
-
Pris 249,- 149,- Ca. 800,- 239,- Ca. 852,- 200,-

Mini Trangia

Et lille, kompakt sæt bestående af en gryde og pande/låg og læskærm. Spritbrænderen kan indeholde sprit til 20 minutter. Det tager ca.10 minutter at koge 0,5 liter vand (alt efter vind og vejr). Da sættet kun vejer 330 gram er det fint som solobrænder, men du kan dog godt koge vand til to (ellers kog to gange, så har i også til kaffe og opvask).

mini trangia sprit braender

Mini Trangia er såre simpel og læskærmen skal nok hjælpe ok mod vinden. Gryden er i aluminium og panden har non-stick. Begge er lette at rengøre.

Læs også: Alt om Trangia...

Trangia Triangle

Vi går lidt ned i vægt og rammer 120 g. for læskærm og med brænder 230 g. Så kan du derfra vælge gryde/pande til dit formål. Ganske smart og simpelt. Der findes dog rigtig mange sæt som dette - også i titanium. 

trangia triangle

Trangia 25-4 UL HA

Der findes 35 modeller af Trangia 25 og 27 serien. Dertil kommer at de fleste modeller både sælges som sprit- og gaskøkken. Forskellen på 25 og 27 er størrelsen hvor 27 er den mindste. Grunden til at Trangia 25-4 UL HA er valgt er simpelthen fordi:

25-4 har gryder, pande og kedel til. Kedlen er effektiv at koge vand i i forhold til gryderne. Det er det store sæt, så du kan lave mad til 1-3 personer. HA betyderat at det er hårdanodiseret aluminium og derfor holder sættet også til mere. Det vejer det samme som 25-4 UL så du vinder altså et robust sæt til samme vægt. Du slipper også for skadelige aluminiumspartikler i din mad, da HA ikke påvirkes af salt og andet syre.
Stegepanden er med non-stick hvilket er meget rart, så bøfferne ikke brænder fast og skaber mere opvask. Panden er ikke i HA, men ønsker du dette er der Trangia 25-7 UL HA. Kedlen kan man ikke få i HA desværre. Pinguin har lavet en kedel i HA, hvor du kan bruge Trangia Pan Stand for at den står stabilt. Vær opmærksom på at du kan pakke Pinguin kedlen ned i Trangiasættet efter brug, men det kræver en Multidisc så du ikke ridser sættet.

Pathfinder spritkomfur

Endnu en meget simpel spritbrænder. Pathfinder spritkomfur indeholder spritbrænder og læskærm samt låg - mere skal der ikke til at lave mad. Pathfinder kan brænde i +20 minutter og kommer med en plastikbeholder til spritten. Materialet er rustfrit stål, så du ødelægger den ikke lige med det samme. Spritbrænderen er lille og kompakt og vejer 230 g. men husk en gryde/kedel (medfølger ikke). Pathfinder er sjov at bruge og minder meget om en bushbox - nu med sprit.

pathfinder sprit komfur

Flat Cat Gear BobCat Cooking System

Imponerende lav vægt og utroligt godt tænkt. Igen en meget simpel spritbrænder, denne gang fra Flat Cat Gear. Skal du ikke bruge mere end en 600 ml. gryde, så vil vi anbefale BobCat Mini System der kun vejer 63 g., dog 162 g. inkl. gryde! Det hele i titanium. Der findes i alt 9 forskellige systemer, men vi har valgt solobrænderen som fokus.

BobCat Mini System er et system med bund/beskytter, spritbrænder, læskærm og gryde. Det hele kan passes i Evernew 0,6 liter gryden og fylder derfor ingenting. Systemet er meget lukket og derfor ikke så påvirkeligt af vind og vejr. Man kan tilkøbe en masse ekstraudstyr, såsom Epicurean EZBake Stove til jer der gerne vil bage på vandreturen.

bobcat cooking system

Vargo Triad

Man kan ikke komme uden om Vargos UL (ja nærmest FL) produkter. Triad er en spritbrænder - the end. Der er intet andet med og det giver dig en masse mugligheder for selv at sammensætte et system, eller simpelthen tage en gryde med og så tage den som vejret tillader og lyet tilbyder.

vargo triad alcohol stove

Spritbrænderne - din sikkerhed

Så når nu du kan købe sprit i hele verden, ikke skal tænke på EN-standarder for gevind, ikke skal tænke over defekt udstyr og alt for meget teknologi, er det så ikke bare en spritbrænder man vælger? 

En spritbrænder kan stort set ikke gå i stykker og det største bøvl er nu spritten og sod. Spritten fordi det skal opbevares i en noget sikker beholder, så det ikke løber ud i rygsækken og samtidig skal ned i brænderen og resterne tilbage i beholderen igen. Her kan det svine lidt, men okay - du får rene hænder (husk dog at vaske dem bagefter - det er ikke håndsprit eller det der man drikker). Soden sviner også,så husk at tør udstyret godt af i f.eks. græs eller mos og hav så en pose med som du lægger køkkenet ned i.

Sikkerheden er i top da udstyret stort set ikke kan gå i stykker og det giver en form for ro på turene. Der er heller ikke den store fare for at du futter hele skoven (eller dig selv) af. De største uheld ved spritbrændere er at man spilder eller beholderen går i stykker (ikke sjovt ude i vildmarken). 

Lidt DIY

De fleste spritbrændere kan modificeres eller du kan lave noget fedt DIY (hjemmelavet) udstyr. I princippet kan du tage en coladåse, skære den over og lave lufthuller i siden, så køre det. Der findes utallige videoer hvis du søger på "DIY alcohol burner" og mange af dem er simple at lave, men utroligt flotte og effektive.

Her er f.eks en video med en lille men effektiv brænder - den er dog lidt mere krævende at lave, men meget smart.

Andre gode DIY projekter er f.eks. læskærmen der kan optimeres i vægt. Udfordringen er at finde et materiale der er let, kan bøjes eller foldes og samtidig stå oprejst i vinden. Er det lykkedes for dig at finde en god løsning?

 

Sprittabletbrænder

Når spritten får en solid form, er den lettere at håndtere og transportere. Sprittabletter er derfor, om muligt, endnu lettere at bruge end sprit. Der er ikke det store spild

gram cracker

Fordele ved sprittabletter 

- Letvægt
- Simpel at bruge
- Pålidelige (kan ikke gå i stykker)
- Ingen vedligeholdelse
- Larmer slet ikke
- Let anskaffelse i alle butikker
- Let opbevaring

Om mulgit er sprittabletbrændere endnu lettere end spritbrænderne. Vi har fundet en på 3 gram, men der må være en der er lettere? De er meget simple at bruge og så gør de ikke i stykker. Tabletterne kan stadig købes i de fleste butikker.

Ulemper ved sprit

- Dårlig brændværdi
- Langsomme
- Påvirket af kulde
- Sod
- Lugter

Brændværdien på sprittabletter ligger i teorien ca.250 watt højere end sprit men i praksis er der ikke den store forskel. Det skyldtes nok at sprittabletbrændere ikke har det store fokus på læskærme og derfor tager det ca. 13 måneder at koge 0,5 liter vand. Endnu mere hvis det er kold. Sprittabletter soder desværre og efterlader et brunt lag, der dog kan vaskes af. Tabletterne lugter før og under brug. 

Forskellige sprittabletbrændere

Spritbrænder Gram Cracker The Beer
Can Stove
Esbit Sprit Stove Set Pathfinder
komfur
Esbit
tabletkoger
Esbit
Titanium
Antal personer - 1 2-3 - - -
Vægt 3 g. (Jeps!) 113,4 g. 417 gram 93 g. 90 g. 11,5 g.
Mål - - 14,7x12,8 cm. 9,5x8,3 cm. 9,8x7,7x2,3 cm. 8,4x4,6x2,9 cm.
Watt ca. 1250 ca.1250 ca. 1250 ca. 1250 ca. 1250 ca. 1250
Tilbehør Beskytter,
Læskærm
Læskærm, tabletholder,
Dåseholder

Gryde 985 ml.,
"pande" 470 ml.,
tabletbrænder,
spritbrænder,
læskærm

Læskærm Læskærm
og holder.
I holderen
kan der være
20x4 g. tabletter
-
Pris Ca. 99,- Ca.106,- 500,- 139,- 59,- 105,-

Trail Designs Gram Cracker

Man får mere med end man tror. Gram Cracker er ikke bare en holder og et forsøg på at være let, for vægtens skyld. Der er tænkt over detaljerne på den lille titaniumsdims. Trail Designs har lavet en tabletbrænder der har læskærm, der kan justeres i forhold til hvilken side vinden kommer fra og så er der beskytter med. Alt sammen vejer kun 3 gram - imponerende. Det hele kommer i en genanvendelig plastikpose med zip i toppen. Heri er der plads til brænder, 3 tabletter og lighter. Måske en idé som ekstra brænder eller "sikker" optænding hvis det hele er vådt (skift lighteren ud med vandtætte tændstikker)?  

trail designs sprittabletbraender gram cracker

UltraLight Outfitters The Beer Can Stove

Hvor svært kan det være? Drik din øl, skær toppen af og skul dåsen, kog vand til maden/kaffen på dåsen. Efter maden åbner du en ny øl og efter laver du kaffe på den nye dåse. Når alt kommer til alt har du altså her en utrolig god grund (hvis man skal bruge en) til at drikke øl hele aftenen - man skal jo have en "gryde"! Ja ja, man kan genanvende dåserne, men de er bedre fra nye (eller ikke...).

the beer can stove

Come on, The Beer Can Stove er sgu da fed og godt tænkt! Den har tilmed en fin vægt og så er det et fint, næsten lukket system, der nok er forholdsvis effektivt i forhold til vinden. Os bekendt er der ikke skadelige stoffer i øldåser, men da det er aluminium kan de udskille stoffer, hvis der bliver tilsat f.eks. salt til vandet.

Esbit Sprit Stove Set

Vi tager her forskud på Multi-fuel brænderne, men Esbit Sprit Stove Set kan både køre på sprit og sprittabletter. Der er gryde og pande/gryde/kop med og systemet minder meget om de kendte brændersystemer der er forholdsvis lukket. Sættet er i HA aluminium.
Sprit Stove Set er et kogesystem som du også kan lave lidt mad på.

esbit sprit braender

Pathfinder Komfur

Igen en "multi-fuel brænder" hvor du både kan bruge brænde, sprit og sprittabletter. Det er dog "kun" en skal, så du skal selv have evt. brændere. Det er en god idé at tilkøbe en beskytter. Pathfinder Komfuret er et udemærket og simpelt alternativ.

pathfinder komfur

Esbit Tabletkoger

Du kender den. Du har måske endda en liggende. Det er den kendte men geniale sprittabletbrænder der er holder, beholder, brænder og pot stand i én. Mange bruger den som ekstra brænder eller som hurtig hygge-koger på dagsturen. Den er slet ikke vindstabil, men man kan jo slæbe en læskærm med ud. Det tager en krig at få en regndråbe op at koge, men det er det hele værd.

esbit sprittablet braender

Esbit Titanium

En lille og let dims der kan holde sprittabletten og din gryde. Man skal prøve at holde den lille brænder - den vejer ingenting og er faktisk pænt stor. Den passer perfekt sammen med Esbits titaniumskop og så kommer sættet op på 117 g. og 750 ml - næsten nok til to.

esbit titanium sprittabletbraender 

Esbit - kongen af sprittabletter

Når man siger "sprittablet" tænker man på denne brænder. Esbit er ikke til at komme udenom hvad sprittabletbrændere angår og navnet er så stærkt et brand at man mange gange omtaler alle sprittabletbrændere Esbit. I 1936 opfandt Erich Schumm tabletten som vi mest af alt kender som "grill starteren" i dag. Erich Schumm Brennstoff In Tablettenform (ESBIT) er i dag et familiedravet firma på 3 generation.

Hvad skal man med sprittabletter?

Der er jo opfundet andre alternativer og det er generelt svært at argumentere for den lille men kraftige tablet. Mest af alt fordi det bare tager en krig. Det er hyggeligt med ild, men man skal ikke rigtig lave noget (som med en bushcooker f.eks.) og så lugter det lidt.

MEN! Sprittabletterne forsvinder ved afbrænding og du skal derfor ikke slæbe tomme gasdåser med tilbage og så vejer brænderne ikke meget. I forhold til vægten på en 230 g. gasdåse, kan man immervæk også have mange tabletter med ud (de vejer ca. 4 g. stykket). Du spilder ikke en tablet, for den er jo solid, så du behøver ikke frygte en spritindmurt sovepose om aftenen. Tabletten passer sig selv, mens den langsomt "smelter" væk og bliver omdannet til ild. Du kan derforlave andet eller kigge ind i flammen og tænke over ingenting (stanalder TV'en).

esbit coffee maker

Indrømmet - jeg har ikke stor erfaring med sprittabletter andet end når det kommer til grill-starteren (hvilket som regel ikke går så godt - giv mig træ tak!). Jeg har dog haft Esbits tabletkoger med ud 2-3 gange på fjeldture hvor vi mest satsede på bål (hvilket kan være svært at finde over træ-grænsen og så må man jo ty til andet). Det fylder og vejer ikke så meget at have med som ekstra brænder og så er det som skrevet bare at sætte tændstikken til. Der er intet som en kop varm cup soup i fjeldet, lavet på sprittabletter.
Jeg ville dog gerne teste Esbit Stainless Steel Coffee Maker. Det ligner en brændeovn med en overdimmensioneret kedel ovenpå, men jeg tror der er noget i den, som kunne være genialt.

Kombiner spritbrænderen med sprittabletbrænderen

Mange spritbrændere kan sagtens indeholde sprittabletter og omvendt. Følger der gryder med til dit køkkengrej, så kan de fleste tåle både sprit, gas, bål osv. Det i rustfrit stål kan endda tåle induktion, så den dag de opfinder den bærbare model, der også er effektiv og økonomisk nok, så er du også dækket ind der (skal vi gætte på at Brunton og Primus går sammen om det projekt?).

Har du selv en sprit- eller sprittabletbrænder og vil dele erfaring eller produktet med os andre, så skriv gerne en kommentar.  

Brugervurdering: 3 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Log-på for at kommentere


ErikS's profilbillede
ErikS svaret på emne: #2 2 år 8 måneder siden
En anden god spritbrænder er Evernews titanium brænder (36 g) med crossstand (16 g).

ErikS's profilbillede
ErikS svaret på emne: #3 2 år 8 måneder siden
7,5 cm høj x 11 cm diameter (lukket) / 12 - 20 cm diameter (åben)
Passer bl.a. ned i en Evernew 0,9 l gryde
Jeg bruger den også som vindskærm til min Primus Spider Gas / Multifuel brænder





Four Dogs Bushcooker LT-Mini Desværre på fransk...
ErikS's profilbillede
ErikS svaret på emne: #4 2 år 8 måneder siden
Oui :P
Panie's profilbillede
Panie svaret på emne: #5 2 år 8 måneder siden
Tror det er de samme ? fourdog.com/titanium-wind-screens/
Panie's profilbillede
Panie svaret på emne: #6 2 år 8 måneder siden
Nå, for f.... jeg synes lige prisen var angivet i pund. Sorry, så forkert !
Panie's profilbillede
Panie svaret på emne: #7 2 år 8 måneder siden
Men de må da kunne findes. Jeg leder i aften. Har nemlig primus Spider og min læskærm er noget l... !
kelberg's profilbillede
kelberg svaret på emne: #8 2 år 8 måneder siden
spejdergear.dk/shop/esbit-titanium-braender-4437p.html

Sammen med en 750 ml titanium gryde og hjemme lavet vindskærm simpelt og driftsikker
Panie's profilbillede
Panie svaret på emne: #9 2 år 8 måneder siden
Nå, fandt den samme sted som Erik har købt dog på engelsk så os non-frog-eaters også kan læse hvad man køber. :woohoo:

www.arklight-design.com/PBSCCatalog.asp?BrandID=146495&PBBrandName=FourDog


Men René er den ikke for lav til din brænder ? (mener da du har en topmonteret)
Panie's profilbillede
Panie svaret på emne: #10 2 år 8 måneder siden
Ja men Frankrig er vel stadig med !!! :silly: :silly: :blink:


De har også den lille fede "bacon-kniv" !! www.arklight-design.com/vargo-titanium-wharm-clip-knife-c2x14056633
morten's profilbillede
morten svaret på emne: #11 2 år 8 måneder siden
"Det skyldtes nok at sprittabletbrændere ikke har det store fokus på læskærme og derfor tager det ca. 13 måneder at koge 0,5 liter vand. Endnu mere hvis det er kold."

13 måneder var da godt nok også et stykke tid :-)

I forbindelse med fremtidig turplanlægning kunne det være rart at vide om man skal forvente 12 måneder og 25 dage eller 13 måneder og 5 dage for at koge 0,5 L vand.
Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #12 2 år 8 måneder siden
Jeg kunne ikke lade værre :woohoo: Læserne har dog ikke humor kan jeg se på antal stjerner...
D31 svaret på emne: #13 2 år 8 måneder siden
Når jeg tænker tilbage på tiden som rekrut (hvor vi anvendte sprittabletbrændere), så er det nu ikke helt ved siden af med det tidsestimat :)
Pihlen's profilbillede
Pihlen svaret på emne: #14 2 år 8 måneder siden

Panie skrev: Men de må da kunne findes. Jeg leder i aften. Har nemlig primus Spider og min læskærm er noget l... !


Palle, du skal da bare have sådan en læskærm som jeg har! ;)

Den er en afkortet udgave af en 25 cm høj læskærm.

H:12 cm, B:48 cm, vægt: 60 gram, pris: 50 kr

kelberg's profilbillede
kelberg svaret på emne: #15 2 år 8 måneder siden
Hmm tror nu nok at mit seneste køkken grej er lidt hurtigere end 13 måneder ;)
Tror næste weekend tur bliver på tablet og bål for hyggens skyld
ErikS's profilbillede
ErikS svaret på emne: #16 2 år 8 måneder siden
Så ringe er de heller ikke...

Det er lykkes mig utallige gange at få varmt vand og et varmt måltid mad på de af forsvaret udleverede rævesakse og sprittabletter. Enkelt gange er det også lykkes mig at brænde maden på... Brændt Gartnergryde er en hæslig smagsoplevelse...

En anden ting de også kunne bruges til var at få tørret vådt tøj og få lidt varme i kroppen, ved at tage sit regnslag på over det våde tøj, lave et lille hul i jorden og lægge en tændt sprittablet ned i og i hugsiddende stilling brede regnslaget ud over (og passe på at der ikke går ild i regnslaget...) og Voila - Feltsauna/Felttørrestue for enkeltmand med en kraftig parfume af sildeolie :-)

/Erik
nils svaret på emne: #17 2 år 7 måneder siden
Hej Christian
Du nævner Esbits Coffee Maker, og at du gerne vil teste den. Jeg har den, men dog kun prøvet den indendøre. Den er nemlig tung (ca 330 g i egen pose) og langsom (+10 min). Den bruger ca. 10 g kaffe (malet som til mokkakande/perkolator). Den brygger ca 2 dl. ganske kraftig typisk "mokka", som kan have en lidt "brændt" eller "støvet" smag.
Den bruger lidt mere end én 4 g tablet til en brygning - indendøre vel at mærke. Den er formentlig temmelig vindfølsom (både flammen og afkøling af stålkanden), men en spritflamme ser jo altid meget vakkelvorn ud. Hvis man tager gode hele bønner og en god lille kværn med (den vejer også...) på længere ture og er tålmodig kan man få god kaffe...
Hvis du ikke har eller får den er du velkommen til at prøve eller låne min, hvis du kan komme til Trekroner eller Kbh.
Vh
Nils
Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #18 2 år 7 måneder siden
Hej Nils,

Tak for anmeldelsen, det er fedt at høre om produktet!
Som jeg forstår det, kan man også bruge alm. sprit. Har du forsøgt dig med det?
Jeg kommer tit forbi Trekroner, så det kunne være en mulighed. Vi kunne jo lave en kop kaffe på den og nørdesnakke? Jeg kunne tage nogle Growers Cup med, som du kan bruge som erstatning :D
Kaj's profilbillede
Kaj svaret på emne: #19 1 år 11 måneder siden
Vi mødte et par fra usa, som havde noget der virkede....og, jeg blev straks interesseret.
Det hedder Caldera Cone System

www.traildesigns.com/stoves/caldera-cone-system

En spritbrænder med en vindskærm som går op og støtter gryden. Det gav totalt mening, og, jeg gider ellers ikke spritbrændere, fordi de er for langsomme. . . . meeeen, den her kunne jeg lokkes til at bruge. Der er jo også masser af fordele ved systemet. Ultra let, pålideligt og stabilt. Derudover har jeg en tur i tankerne, hvor man kan finde sprit overalt, men, hvor gas er sværere at finde.

Parret havde trekket sammen de sidste 30 år, og boede selv i nærheden af Mt. Rainier, som de varmt anbefalede til en tur, hvis man skulle komme på de kanter.
D31 svaret på emne: #20 1 år 11 måneder siden

Kaj skrev: Vi mødte et par fra usa, som havde noget der virkede....og, jeg blev straks interesseret.
Det hedder Caldera Cone System

www.traildesigns.com/stoves/caldera-cone-system

En spritbrænder med en vindskærm som går op og støtter gryden. Det gav totalt mening, og, jeg gider ellers ikke spritbrændere, fordi de er for langsomme. . . . meeeen, den her kunne jeg lokkes til at bruge. Der er jo også masser af fordele ved systemet. Ultra let, pålideligt og stabilt. Derudover har jeg en tur i tankerne, hvor man kan finde sprit overalt, men, hvor gas er sværere at finde.

Parret havde trekket sammen de sidste 30 år, og boede selv i nærheden af Mt. Rainier, som de varmt anbefalede til en tur, hvis man skulle komme på de kanter.


Ser faktisk fed og godt gennemtænkt ud :)
Panie's profilbillede
Panie svaret på emne: #21 1 år 11 måneder siden
Er næsten sikker på det er det sæt Terje har. Han kan garanteret fortælle mere om den. :) Fandt lige dette her fra Outsite hvor Terje skriver om den (er det den ? ) www.outsite.org/forum/outdoor-artikler/4529-caldera-f-keg-spritbraender#25203
Kaj's profilbillede
Kaj svaret på emne: #22 1 år 11 måneder siden
...Har lige set den, og, det er også en Caldera, men, alligevel forskellige.
Caldera Cone er med gryde efter eget valg, afhængig om man er en, eller flere personer. Kan se den anden hedder Caldera Keg.
Terje's profilbillede
Terje svaret på emne: #23 1 år 11 måneder siden

Kaj skrev: ...Har lige set den, og, det er også en Caldera, men, alligevel forskellige.
Caldera Cone er med gryde efter eget valg, afhængig om man er en, eller flere personer. Kan se den anden hedder Caldera Keg.


Altså, de er ens ( i udformning og virkemåde).

F-Keg´ens cone (koniske form) passer bare til en Fosters-dåse.

De andre Caldera Cones skal også købes med en radius, der passer til din gryde. Det jeg mener er, at du vælger en model, og kan så kun bruge den grydestørrelse.

Så egentlig er de ens. Så vidt jeg ved.
kelberg's profilbillede
kelberg svaret på emne: #24 1 år 11 måneder siden
De er de Terje
Niels var så venlig at låne mig en til test som passede til 750ml gryde, som fx esbit titanium
Fint produkt m, men i den dyre ende

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk outdoor rodovre 283px friliv.dk rabat spejdergear banner
vandregrej dk tentsile    

Samarbejdspartnere

Fjällräven Nordisk nalgene logo lille teva logo lille
Primus Yeti Tentipi Jetboil logo
ExpedAnnonce sea to summit logo lille AclimaAnnonce robens
immeln kanotcenter logo lille odex summit to eat logo ab camping og outdoor udstr
STMNy The Good Karma GrowersCup logo  All Out

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2018 - Betingelser - Kontakt os - Foreningen Outsite - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.