outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Nyhedsbrev

Log på / af

Outdoor forum

Flere emner »

Vindsæk til vandreturen

Dette er et stykke udstyr der er meget populært i Storbritanien, derfor også mest lavet af engelske friluftsproducenter til brug i andet end sneforhold. Skandinaviske producenter laver nogen til decideret vinterbrug. Derover kaldet en Bothy Bag, efter navnet på de små ulåste skurer og læhytter i de øde egene af Storbritanien, et såkaldt Bothy. På dansk kaldet en vindsæk, hvilket mere lyder som konen/kæresten i blæsevejr ;) Men hvorfor har mange af os ikke dette stykke herlige, forholdsvis billigt og egentlig ikke særlig tunge stykke grej. Hvorfor ikke have det med sammen med dit gode letvægtstelt på sommerfjeldturen. På en vintertur er det obligatorisk med en vindsæk i mange pakkelister, dog lavet til at ski kan bruges til afstivning, mange kajaksider har dem også i deres shops, vel specielt fordi kajak folk kæmper med afkøling i pauser, jeg er dog ikke kajak bruger selv.

Producentens billede af Terra Nova Bothy 2

Sikkerhedsudstyr er mange gange oversete stykke udstyr, for vi regner jo aldrig med at bruge dem og ser dem som nyttesløse gram i rygsækken. Eksempelvis skrev Milho tidligere en artikel om alu tæppet. Dog har jeg ikke rigtig set om andre end Milho eller jeg, som har det med på tur, selvom det forhåbentligt bare er skjult i manges rygsæk eller førstehjælpskit.

Erfaring kommer af at have oplevet forhold, hvor man kunne have ønsket sig, man havde noget der kunne have afhjulpet noget, eller man havde lært at forebygge eller undgå.

På en tur i fjeldet og andre steder med bjerge og dale, kan vejret kan ændre sig hurtigt. Med erfaring og kendskab til skytyper kan man læse vejret, men alligevel vil vejret overraske selv de mest erfarne i fjeldet. Fjeldet, bjerge og åbne terræner er et herligt sted at være, men også et sted hvor der ikke er mange muligheder for læ. I steder såsom Skotland, New Zealand og fjeldet i Nordsverige, har jeg set vejret ændre sig på få minutter. Jeg har oplevet at ligge en nat i en decideret storm på fjeldet, hvor det kun var mit valg af en meget beskyttet teltplads og bygning af en læ mur i sten den halve nat, som reddede mit telt og mine to unger fra en ubehagelig nat. Havde jeg været i et område uden de muligheder, havde situationen kunnet være en del værre.

Det svære ved denne storm var at vinden vendte sig 360 grader i løbet af natten, så kun halvdelen af tiden stod mit telt rigtigt i forhold til vinden. Den pågældende nat mistede et dansk par jeg snakkede med dagen efter, begge telt stænger i deres nyindkøbte Helsport og jeg så et Hilleberg kuppeltelt blæst i stykker, som dog var sat et ret udsat sted på en mindre høj. Selv kvalitetstelte har sine begrænsninger, specielt de nye lette telte, og en ødelagt ferie kan vi alle risikerer, men værre ville det være at komme i en decideret nødsituation, uden telt i vejr, hvor man ikke kan komme frem til en hytte eller læhytte på fjeldet.

Endelig så er der de heldags regnvejrsdage, måske endda dem hvor vinden gør regnen eller slud, bliver nærmest horisontalt. De dage hvor ens frokost bliver til suppe, lige meget om det startede som knækbrød eller kartoffelmos. Måske springer man frokost over fordi det regner for meget. Så er der de pauser, hvor man må gå hurtigt videre, fordi man er for fugtig og kold til at sidde stille, men samtidig havde man egentlig brug for en god pause med lidt chokolade, fordi man var ved at være lav i energi niveau. Disse dage kan være en snigende fare af hypotermi, hvor folk grundet regnvejr drikker for lidt og ikke spiser noget særligt, men bare vandre derudaf. Pludselig er energi lagrene helt tomme, og man begynder at ryste af kulde.

Så er der os der går topture, hvor man gerne vil gå op på en top og jeg selv elsker disse ture op i højderne. Jeg er aldrig blevet overrasket af meget dårligt vejr på mine topture, men kender flere som er blevet overrasket af møgvejr på en top, eller på vej op eller ned. På en toptur kan man jo slet ikke sætte et telt op (man har typisk også minimal oppakning), og man er typisk ret udsat og har svært ved at finde læ på de fleste bjergsider.

Hypotermi rammer os alle, når vi er kolde, fugtige (af regn eller sved), mangler energi (trætte) og blæser det gør det det hele værre, jo mere det blæser. De første tegn er man ryster af kulde og det har vi vel alle prøvet?

https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/akutte-sygdomme/sygdomme/varme-kulde-skader/nedkoeling-hypotermi/

Her er det at vindsækken, som både kan være en lille luksus og en livsredder. På engelsk kaldes den som sagt en Bothy Bag, Bothy Shelter, Guide Tent, Storm Shelter, Survival Bag osv.

https://en.wikipedia.org/wiki/Bothy_bag

http://bsar.org/bothyshelters

Den er et suverænt stykke grej, på såvel dagsture eller flerdagesture, især også de ture man ikke har telt med (hytte til hytte eller shelter ture), men også på ture i åbent terræn eller bjerge med telt, der er jo vindstyrker dit telt ikke kan klare, medmindre du har et kraftigt 4 sæsoners telt der vejer over 3-4 kilo. Det er jo stadig lettere at have et letvægtstelt på 1-2 kilos til 2 personer og en 3-400 gram vindsæk, end det er at have dobbelt vægt med 4-5 kilo 4 sæsoners kraftigt telt med, som bare bliver for varmt og tungt på en sommertur. Vindsækken lkan også bruges i mange situationer, hvor et telt ikke kan bruges.

Producentens billede af Vango Storm Shelter 200

Det er typisk en stor sæk der kan fås til 1, 2, 4, 8, 12 og 20 personer. Jeg har set tre fabrikanter, men der er flere. Terra Nova med deres Bothy Bag 2 og 4 osv (til 2 eller 4 personer). Vango med deres Storm Shelter 200, 400 osv (til 2 og 4personer). Lifesystems som er dem der laver førstehjælpskit bla. laver også en Bothy Bag kaldet survival shelter. En Terra Nova Bothy Bag 2 til 2 personer vejer 370 gram, så som et nødkit, som også giver lidt behagelighed på turen, synes jeg det er et stykke fremragende udstyr, som jeg vil anbefale. En vindsæk sørger ligesom et telt at bruge noget af vores udåndingsvarme, til at varme det ”mikroklima” op der er indenfor og holde os tørre og varme. Her er lidt links til fabrikanternes hjemmesider med deres 2 personers vindsække, der kan på disse hjemmesider også findes større udgaver:

http://www.terra-nova.co.uk/tarps-bivis-bothies/all-bothies-bothy-bags/bothy-2/

http://www.vango.co.uk/gb/duke-of-edinburgh-recommended/263-storm-shelter-200.html?search_query=storm&results=53

http://www.lifesystems.eu/product/outdoor-survival/survival-shelter-2

Lifesystems har også lavet en lille youtybe video:

Pak vindsækken let tilgængeligt i din rygsæk og brug den til mere end nødssituationer. Brug den til pauser og kortlæsning på vindfyldte og/eller regnfyldte dage. Det vil løfte humøret og du behøver ikke at tage dit regntøj af. Man får hurtigt varmen når man sidder 2 eller flere i sådan en vindsæk. Får du varmen, tørrer du også dine inderste lag hurtigere. Vindsækkene har typisk lidt udluftning, så det fugtige luft kan forlade vindsækken.

Brug den i nødsituationer, hvis en er kommet til skade og ikke kan gå videre, måske skal der hentes hjælp. I de situationer, kan du ikke regne med du bare kan slå et telt op, for det kan jo være på en skråning eller midt i en blokmark. Vindsækkene er lavet i kraftige signalfarver, så redningsfolk kan finde dem i landskabet. Folk der kommet til skade er også meget udsatte for hypotermi grundet chok og andre fysiologiske faktorer (eksempelvis blødninger), en vindsæk vil afhjælpe dette varmetab.

Brug den hvis vinden er så kraftig at dit telt ville blæse i stykker (kend dit telts begrænsninger) og find i stedet et godt sted at sidde sammen inde i vindsækken bag en stor sten eller lignende og lad stormen/orkanen blæse ud, imens du kan sidde inde. Vender vinden kan I også hurtigt flytte jer i en vindsæk, imens et telt er en større opgave at flytte rundt i en storm. I bjergterræn kan sådanne forhold komme hurtigt, vende retning osv., grundet den måde vind opfører sig, når den går igennem dalene.

Endelig er en vindsæk et billigt stykke grej, især i forhold til hvilke nødsituationer den kan afhjælpe. En vindsæk koster fra ca. 300 - 400 kr og opefter. Hav en vindsæk til det antal personer I er i gruppen, eller hav flere af de mindre. Brug ikke en for stor vindsæk, da fordelen ved at holde den lille, jo er at "mikroklimaet" inden i, kan varmes hurtigere op. Fordelen med en 2 personers vindsæk, er den stadi er brugbar, men dog mindre varm med en person.

Jeg købte selv via mit Outsite+ medlemskab en Terra Nova Bothy 2 hos Fjeld og Fritid i Frederiksborgade/København til 320 kr. Den var på tilbud, men fik yderligere 29 kr rabat med mit medlemskab:http://www.fjeldogfritid.dk/tn-bothy-bag-2_1.aspx

Den er ikke meget større end en 1l drikkeflaske, vejer under 400 gr, men kan både bringe dig hygge i dårligt vejr med din vandremakker(inde) og gøre en nødsituation en del bedre. Jeg valgte den fordi den var lidt lettere end Lifesystems og Vango. Den har en lille toplomme, beregnet til at sætte vandrestave i, så loftet holdes oppe af dette. Pakposen er integreret i vindsækken og fungerer samtidig som ventilationshul.

Selvfølgelig kan en vandtæt bivi bag, eller et kraftig 4 sæsoners telt, være en lige så god sikkerhed, hvis man vandre i områder hvor man kan bruge dette. Men personligt synes jeg at vindsækken, har nogle muligheder, udover hvad disse kan tilbyde.

Edit:

Efter publiceringen af denne artikel har jeg fået følgende billeder af Carsten Milbo, fra et kajak kurus, hvor de øver sig i at varme en person op. Specielt for kajak og kano folk er det vigtigt at kunne varme folk, men en vandrer kan også blive gennemvåd, eksempelvis et vad der er gået galt.

Billede af en 8-12 personers vindsæk udefra...Foto: Carsten Milbo

Billede af en 8-12 personers vindsæk indefra, med opvarmning af en person...Foto: Carsten Milbo

Brugervurdering: 4 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne inaktiv
 
Log-på for at kommentere


Søgaard's profilbillede
Søgaard svaret på emne: #2 4 år 1 måned siden
Tak for artiklen. Jeg har læst den med interesse, fordi jeg har de seneste dage set dem hænge i flere outdoorbutikker her i London til aldeles fornuftige penge. Skal - skal ikke.... Kender de fleste ikke det?

Jeg holder mig tilbage, fordi jeg ved, at Fjällräven sender en 1 persons vindsæk på markedet inden længe. Det fortalte Johan Skullman, da han under dette års (2015) Fjällräven Classic viste os deltagere, hvordan han pakker sin ryksæk. Jeg har endnu ikke her i London set 1 personers sække, skal jeg sige.

PS. Jeg synes egentlig, at I skal fjerne den nedladende sætning om vindsække. Det hører ikke hjemme på denne seriøse side
Kenn's profilbillede
Kenn svaret på emne: #3 4 år 1 måned siden
En 1 personer vindsæk ødelægger jo bare formålet lidt, medmindre man er alene på tur. For en del af fordelen er at flere personer, kan dele varmen i den.

Man kan også sparer 1-200 gram på en 2 personers, ved at vælge letvægtsudgaver i silnylon, men de har så typisk ikke nogen vinduer, hvilket jeg synes er en god detalje. Men kunne dog godt have tænkt mig at vinduer ikke er i midten, men ud for hovedet i hver side.
Kenn's profilbillede
Kenn svaret på emne: #4 4 år 1 måned siden
Ariklen blev opdateret med nogle gode billeder fra en kajak workshop, så kan man se billeder indefra sådan en 8 personers vindsæk :)
Kenn's profilbillede
Kenn svaret på emne: #5 4 år 2 uger siden
Jeg havde en 2 personers med på sommerens fjeldtur og kan bekræfte den var god at have med, både til pauser eller en tordenbyge. Dog synes jeg Terra Novas 2 personer, er hobitter, så jeg vil købe en 4 personers til næste år, mine ben kunne kun lige være indenfor, hvis jeg sad helt alene.

Det er ikke altid godt at være høj ;)
Kenn's profilbillede
Kenn svaret på emne: #6 3 år 8 måneder siden
Vil lige bringe denne op igen...efter min mening stadig et overset stykke sikkerhedsudstyr :)
Kenn's profilbillede
Kenn svaret på emne: #7 3 år 8 måneder siden
Til at starte med kan man se denne video, gerne den hele hvor der også snakkes om alutæppe, men 7:20 inde i videoen gennemgår han vindsæk, som på engelsk kaldes en bothy bag:

Kenn's profilbillede
Kenn svaret på emne: #8 3 år 8 måneder siden
Ja...jeg bliver ved ;)

Her er en god video fra Fjällräven om deres vindsæk og gode råd om den :)

Den ser faktisk interessant ud :)

Terje's profilbillede
Terje svaret på emne: #9 3 år 8 måneder siden

Ljunggren skrev: :) Kenn, du er den eneste jeg nogen sinde har kendt eller mødt på fjeldet der har haft vindsæk med på sommerture, men jeg kender nogle der bruger deres telt i midagspausen.


Tænker det samme. Har slået telt op enkelte gange i middagspausen, en gang bare oversejlet, og så spillede vi 500 i regnvejr ml. Vakkatovaara mod Sälka(?).
Kenn's profilbillede
Kenn svaret på emne: #10 3 år 8 måneder siden
Det er vel derfor det er overset ;) Men bare fordi noget er overset, er det jo ikke ensbetydende med, det ikke er en god ide.

Det er jo et stykke udstyr der er langt mere brugt på de britiske øer, men er ved at udbredes, netop fordi det er en pisse god ide.

Helt indlysende er det en rigtig god ide i specielt de følgende situationer:

- Folk der tager på topture, for man kan blive overrasket af vejr skifte eller vrikke om på foden/slå sig og folk slæber sjældent hele oppakningen med op. Man kan heller ikke slå et telt op på de fleste bjergsider
- Folk der er på hyttetur og dermed ikke har et telt med

Men som alt sikkerhedsudstyr, så er der ingen der typisk tænker over det, før de står i en situation, hvor det er for sent.

En vindsæk vejer ikke meget i forhold til den sikkerhed den kan give (3-400 gr). Specielt nu hvor vi alle får mere og mere UL udstyr, som har sine begrænsninger i stærk vind over 25 m/s.
Kenn's profilbillede
Kenn svaret på emne: #11 3 år 8 måneder siden
Drop nu det med teltet, er du på en toptur har folk jo aldrig et telt med. Forhold dig til hvad jeg skriver, i stedet for at gentage det samme ;) Hele artiklen og de linkede videoer, handler også om at vindsækken både er et stykke luksus til pauserne og sikkerhed i en række situationer, så der er jo netop ingen der har advokeret for du skal have en vindsæk og have den i bunden af rygsækken.

Jeg mener klart at en vindsæk, netop er en forberedelse for eksempelvis en toptur. Den kan heller ikke nytte noget du afviser en vindsæk, alene på en bagklogsagtig argumentation om folk skal forberede sig. Vindsækken er netop et værktøj, som er lavet for at sikre folk et shelter der kan klare alt og bruges overalt. Det kan et telt ikke, et telt har en række begrænsninger, som du slet ikke tager stilling til.

Kommer folk til skade, så er det først der sker at de skal sidde stille (standse ulykken). På en toptur har folk sjældent nok tøj med til at være varme nok, når de sidder stille i længere tid. Her kan vindsækken redde den person der skal sidde stille, imens kammeraten henter hjælp. For som vi begge ved, er der ingen mobilforbindelse i det meste af fjeldet. Selv med en SPOT eller andet, så er der lang ventetid. Så hjælper det ikke man står på siden af et bjerg med 25-30 graders hældning og overvejer hvor teltet skal stå ;)

Det er jo tit når folk er på deres små dags/topture ude i landskabet på en fjeldtur, at problemerne opstår. Der er jo ikke nogen der farer vild på Kungsleden, men en lille aftentur oppe på et bjerg eller noget, kun med en lille oppakning eller en vandflaske. Det er her problemerne opstår.

Det er de dage hvor folk går 15-20 km i regnvejr for at nå frem til en hytte, at de springer over frokosten og pludselig indser de får hypotermi af bare at gå og gå, uden at fylde energi på kroppen.

Planlægger man efter best eller worst case, for som du selv har sagt, så kan man også have snevejr om sommeren på fjeldet? Se på en række videoer af telte der testes i en vindtunnel og det er klart, at de ikke holder til alt.
Kenn's profilbillede
Kenn svaret på emne: #12 3 år 8 måneder siden
Som med alt sikkerhedsudstyr og udstyr generelt, så bestemmer folk jo selv, hvad de vil have med. Der står ikke nogen når du står af bussen eller toget på vej på fjeldet, og checker om du har det med der holder dig sikker :P

Nu er det ikke mig der har fået den "geniale ide", det er et stykke udstyr der er meget udbredt på de britiske øer og blandt kajakfolk.

www.mountainsafety.co.uk/Kit-Storm-Shelters.aspx

Jeg synes egentlig det er sjovt at citere følgende fra artiklen:

"When I first saw one of these being used on the hill, I laughed. I laughed at how silly it looked flapping around in the wind and how out of place it seemed on the top of Great Gable one Remembrance Sunday. Sometime later I acquired a free storm shelter and carried it for quite a few mountain adventures before using it.

On a very wet day whilst walking around the Angletarn Pikes area of the Lakes, I’d started to become hungry, but the last thing I wanted to do was stop and get even wetter. Then I remembered that I had the storm shelter with me, so though I should give it a go. The day wasn’t too windy, but I found a more sheltered spot, got out my 99p sitmat, positioned it on a small low rock, then opened out the shelter and got into it. Immediate relief from the driving rain, and after a few minutes it became warm enough to take off my jacket. I couldn't quite lie down in there, but it was very relaxing and allowed me lean back and take on some calories, before heading off for the rest of the walk. From that moment onwards I was a storm shelter convert and never go walking without one."

Men hvor en del sikkerhedsudstyr, som eksempelvis et alutæppe eller førstehjælpskittet, ikke kan bruges dagligt på tur. Så kan vindsækken også bruges på dage med meget regn og blæst, til at få lidt læ og tørvejr til pauserne.

Jeg prøvede det selv i sommers. Det var rart at have det med til de regnfulde og blæsende dage. Så kan folk have alt det sjov og konservatisme de ønsker...jeg synes det er et fedt og overset stykke udstyr, der både giver lidt komfort og endda kan bruges i en nødsituation.
Kenn's profilbillede
Kenn svaret på emne: #13 3 år 8 måneder siden
På de 8 års 1-2 årlige fjeldture jeg har været på har jeg oplevet mange ting, hvor jeg synes at en vindsæk er en god løsning. Det kan være ting som komfort på en regnvejrsdag, en pause på en bjergside eller et pas med god vind osv.

Folk der kommer til skade, er ikke kun folk der er dumme eller ikke har forberedt sig. Nu har jeg aldrig haft nogle problemer på mine ture, men muligheden for at forstuve eller brække noget er der da i samme eller højere grad som den er der til hverdag. Der er jo stadig sort uheld.

Endelig er der højere sandsynlighed for skader, når folk kommer til at "male sig op i hjørner", grundet vejret og andre ting. Eksempelvis kan nævnes følgende, jeg har hørt fra andre eller selv oplevet:

- Ikke læse sit papirkort, fordi det regner og/eller blæser og dermed fare vild
- Gå "sukkerkold" fordi man springer måltider over i dårligt vejr og bare har travlt med at komme frem (har jeg selv gjort)
- Skynde sig over pas og igennem blokmark i dårligt vejr

Som sagt er der masser af steder på fjeldet, specielt på de mindre brugte stier i fjeldet, hvor man ikke kan sætte telt op. Det er også typisk de steder hvor chancen for en skade er højere. Eksempelvis er de nævnte blokmark og pas.

At jeg aldrig vil gå igennem et større stykke blokmark på en regnvejrsdag er forberedelse, men samtidig har jeg set vejret kan ændre sig hurtigt, så chancen er der også for at starte en halv dags vandring igennem en dal med blokmark i godt vejr, også stå midt i blokmarken og enten skal blive ved med at gå med større chancer for skader, eller sætte sig ned og se om vejret ikke bliver bedre.

Sandsynligheden for at folk sætter sig ned og afventer en bedring i vejret, er efter min mening højere, hvis de ved de kan sætte sig sammen i en vindsæk og hygge sig lidt, i stedet for at skulle tage regntøjet af og iklæde sig isolerende lag og tage regntøjet på igen.

Så selvom jeg har gået de lidt mere "ekstreme steder" i fjeldet, så tager jeg stadig en sikker og forberedt tilgang. Men for mig er en del af dette at kigge på om der er ting eller udstyr der kan hjælpe mig, til en mere sikker tur. Vandrestavene har jeg eksempelvis brugt i fjeldet fra dag 1, selvom visse folk synes de er sjove og pensionistagtige. Men de har reddet mig fra mange potentielle fald og skader, så jeg tager gerne en joke eller to.

Vindsækken kan folk også synes er fjollet, men jeg synes den er god til såvel pauser i regnvejr og god vind. som til den dag jeg aldrig håber sker, hvor jeg eller en jeg er på tur med, skal sidde og vente imens de andre henter hjælp.
Terje's profilbillede
Terje svaret på emne: #14 3 år 8 måneder siden
Jeg kan sagtens se, at en vindsæk kan være en god idé. At den kan være komfortabel og hyggelig ved pauser. At den kan betyde en væsentlig sikkerhedsforskel ved passage af blokmark og ved topbestigninger.

Jeg har læst om vindsække brugt om vinteren, og kan også se, at det må være et smart ly på en vindblæst kyst på en kajaktur.

Men i min bestræbelse på at slæbe på mindst muligt, når jeg vandrer gennem livet, stritter det altså imod i mig, at bære sådan én på en sommertur.

Ved rast (almindelig, planlagt) ville jeg slå teltet op, evt. kun oversejlet, hvis det var hurtigere.

Ved en topbestigning har vi haft én sovepose og et underlag med - det var en dag med blå himmel så langt øjet rakte. Tanken var, at en evt. tilskadekommen kunne holdes varm, hvis der skulle ske noget.

Forrige sommer var jeg og en kammerat ved Kvikkjokk, og havde planlagt en "smart" rute ind i Sarek. Men ruten var ikke særlig smart, der var en grund til at den var lidet benyttet, og pludselig befinder vi os på blokmark på en skråning på mindst 45 grader, og har lige haft turens i øvrigt eneste regnbyge. Det er glat, skråt, og mine briller dugger. F*ck.

Hvis nu jeg var snublet, og havde brækket et-eller-andet, ville jeg have foreslået at blive pakket ind i sovepose og telt, mens min makker gik efter hjælp - det havde nok taget 6 - 8 timer inden den kunne være kommet.
Kenn's profilbillede
Kenn svaret på emne: #15 3 år 8 måneder siden
Fornuftige tanker Terje og rart at se andre også lige tænker over sikkerheden på topture :)

Jeg er for vindsækken af den årsag, at jeg ikke vil bruge mit dyre lette telt, på en blokmark og lignende. Jeg er også for doven til at slå telt op i pauser (men ikke for doven til at slæbe 370 gr mere i rygsækken ;) )Jeg synes ikke de 3-500 gram for en vindsæk er det som ødelægger min oppakning.

Men som alt andet udstyr, så kan man opnå noget lignende med en kombination af andet udstyr og det står jo folk frit for.

Men vindsækken koster jo peanuts i forhold til vores telte og andet udstyr. Det er et simpelt stykke udstyr, som ikke kan gå i stykker på samme måde som et telt.

For mig er det simple billige stykke sikkerhed og komfortudstyr, det som bliver brugt.
Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #16 3 år 6 måneder siden
Fortsat fra anden tråd om Jetboil, hvor vi debatterer ly og læ:

Man kan ikke bruge en brænder inde i vindsækken, men ville man kunne sidde i en og koge vand/lave mad udenfor (altså bruge den som læ)?
Sagt på en anden måde, det ser jo ud til at det er et "telt" man tager på, men ville det være for bøvlet og hvor god er den til pauser?
agersted svaret på emne: #17 3 år 6 måneder siden
xx
Kenn's profilbillede
Kenn svaret på emne: #18 3 år 6 måneder siden
Nu er det jo ikke svært at finde læ til en brænder, det er jo bare at finde et par sten. Men det kan jo sagtens være at en større gruppe, ikke kan finde læ til alle, så kan mon jo prioritere naturligt læ til kokkene og deres brændere, imens andre sidder i vindsække.

Selvfølgelig leger men ikke med brændere inde i et lille begrænset læ af kunststof, som let kan brænde :).

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk bjergkaeden rabat friliv.dk rabat spejdergear banner
outdoor45 rabat  slagelse camping og outdoorcenter    

Samarbejdspartnere

msr logo teva logo lille Jetboil logo sea to summit logo lille
montane logo Tentipi ExpedAnnonce AclimaAnnonce
Yeti Nordisk fjallraven logo 283px Primus
Hilleberg the tent maker osprey rygsaek Trangia mountain equiptment
summit to eat logo ab camping og outdoor udstr STMNy odex
immeln kanotcenter logo lille robens GrowersCup logo waternlife logo

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2019 - Betingelser - Kontakt os - Foreningen Outsite - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.