outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Nyhedsbrev

Outdoor forum

Flere emner »

Hvem er online

Vi har 240 gæster og 4 medlemmer online

Log på / af

Tips til Jetboil MiniMo samt test af hanging kit

Jeg er egentlig begyndt forholdsvis sent med Jetboil systemet, ved at jeg fik et Jetboil Zip sæt på et rigtig godt tilbud, den var jo god til små solo ture. Senere købte jeg en Sumo Companion Cup (herefter kaldt Sumo gryden) og det tilhørende plastic kop sæt til Sumoen Jeg vil nemlig gerne på fjeldture og vinterture, kunne koge min 1l vand til eksempelvis min Nalgene flaske, så man har lidt fodvarme efter en kold og våd dag. Fordelen med Zip er at man også fik den ekstra "Pot Support" med, så man kan bruge almindelige gryder på sin Jetboil brænder. Den koster alligevel løst omkring 1/4 af hvad jeg fik hele min Zip for. Zip og andre 0.8 Jetboil gryder passer også ned i Sumo gryden.

jb 3

Sumo koppen i MiniMo

Zippens største problem er dog en dårlig brænder, som viser sig på kølge vinterture under frysepunktet, selv med 4 sæsoners gas fra Primus. På et besøg for nylig hos Milho, hvor jeg så og prøvede Jetboil MiniMo, blev jeg meget begejstret for grydestørrelse og især for brænderen, Jeg mistænkte allerede der at den måtte have samme diameter som Sumo koppen (de genbruger vel også i Jetboil). På vores Outsite træf, greb jeg chancen for at få en god pris på MiniMo'en, for så fik jeg en grydestørrelse jeg ikke havde og en ny brænder, der virker langt bedre.

 

Hjemkommet med MiniMo'en, fandt jeg ud af min mistanke var rigtig. Sumo og MiniMo har samme diameter, så plastic kop sættet til Sumo med 3 kopper, kan delvist bruges i MiniMo. Jeg synes nemlig at stofposen til brænderen i MiniMo er lidt en "nødløsning", når nu resten er så gennemført. Sumo plastic kop sættet har tre kopper med låg og lidt isolering (vendbart i hver sin farve), hvor 2 er lige store og den sidste er en smule mindre, så den passer som en russisk dukke, i en af de større 2 kopper. Man kan bruge en stor og en lidt mindre kop i sin MiniMo og pakke brænder og trefod ned i den lille kop, som det kan ses på de næste fem billeder. Det er et par cm luft i toppen, men her kan man jo eksemplevis have lidt kaffe, tebreve osv. i en pose.

Trefod og brænder i den lille kop:

Låget på den lille kop:

Den lille kop i den større kop:

De to kopper med låg på den store nede i MiniMo (den blå gryde):

Sumo gryden kan som sagt også indeholde en Zip gryde. Siden man kan få "stempelkande" kittet fra Jetboil til Zip, har jeg mulighed for at kunne lave rigtig kaffe og ikke frysetørret kaffe på en tur. Der dog kommet en "Grande" stempelkande kit til Sumo og MiniMo her i 2015, jeg synes bare at kaffekander tit får kaffe bismag til gryden og jeg vil gerne kunne lave kaffe og mad nogenlunde samtidig. Nok lidt forvænt fra de tunge gamle dage med Trangia sæt med to gryder og en tekande ;) Men det kan sagtens være jeg ender med et Grande Kaffestempel kit, jeg er nemlig ikke vild med pulverkaffe.

Sumo gryden kan dog også indeholde de to kopper jeg satte sammen i MiniMo'en, plus den tredje store kop og en 230 gram gasdåse, hvilket nok bliver det valg jeg laver på en 2 personer fjeldtur. Det krævet lige lidt snilde, men kan lade sig gøre, selvom Jetboil siger noget andet.

Jeg kan tage Zip brænderen med som reserve, på en tur langt fra hytter, hvor brænderen er ekstra kritisk. Bruger jeg MiniMo låget på Sumo Gryden har jeg også mulighed for en ekstra trefod. Jeg overvejer at bruge mit Sumo låg på MiniMo, for Sumo låget er lidt nemmere at håndtere, da det ikke sidder så stramt som MiniMo låget gør. Siden jeg har trefoden i koppen med brænderen, har jeg jeg jo heller ikke brug for den sidder i låget.

Så afsluttende vil jeg helt klart anbefale Sumo plastic kop sættet, som kan findes til omkring 150 kr (selvom det er lidt dyrt plastic), til såvel ejere af en Sumo gryde eller MiniMo gryde. Det forbedrer MiniMo betydeligt, da man pludselig har to gode kopper med (eller tallerken+kop for en person), i stedet for en nyttesløs stofpose. Men brug muligheden for at have trefoden og brænderen sammen i koppen, da trefoden beskytter brændehovet og piezo tænderen.

Endelig synes jeg egentlig jeg nu har et jetboil Kit med rigtig mange kombinationsmuligheder efter MiniMo er kommet til. Zippen er ikke et fejlkøb, da den kan opbevares i Sumo gryden (det kan Jetboil Sol gryden også). Jeg har en lille billig ekstra brænder fra Zippen (har prøvet en brænder der pludselig strejkede midt på en fjeldtur). Zippen alene bruger jeg dog mest nu til varme drikke på dagsture. MiniMo er min solotur løsning eller minimal 2 personer løsning. Sumo er min solo vintertur eller fjeldtur for to løsning (med eller uden Zippen). Der er rigtig mange kombinationsmuligheder pludselig.

Til sidst et lille trick. De der bund beskyttere er noget fimset plastic, der ikke kan lide vinterkulde. De bliver stærkere og mere holdbare af lidt gaffa tape omkring dem, ligesom en reparation af dem fint kan gøres med gaffa. Som det kan ses er min Sumo bund beskytter allerede repareret med gaffa, og inden jeg tager MiniMo med på tur, gør jeg det samme med den inden mine klodsede kolde fingre klemmer den for meget ;)

Hangkit til Jetboil MiniMo

Det var ved første opsætning noget besværligt rod at få monteret Jetboilen i, men da jeg endelig fik sat den på virker det ret genialt. Jeg testede setuppet flere steder på min tur i naturen.

haengekoeje og hanging kit til jetboil

Men primært for øje, at teste om det var en god løsning ift. hængekøje. Jeg satte en ekstra snor op i min tarp så jeg havde et sted at hænge min Jetboil. Og det virker ret godt, jeg fyldte vand i inden jeg lagde mig til køjs og gled den lidt væk fra køjen, dog så jeg kunne nå den fra køjen i ligge position. Da jeg vågnede morgenen efter trak jeg Jetboilen tættere på, stadig hængende i den dertil indrettede "tørresnor" kogte mig noget vand til morgenkaffen.

Alt ialt et fedt setup!

jetboil hangingkit til minimo

Der er dog et minus, og det er at Piezo knappen er lige under en af pindene, hvilket godt kan gøre den lidt besværligt at tænde. Jeg oplevede også at få stødt på sættet hængende med vand i, hvorefter det væltede og plaskede alt vandet ud. Det er dog mere stabilt jo større gas man sætter på brænderen.

Læs også:

 Test af MiniMo  Jetboil opskrifter  Orifo - mad til turen
 test af jetboil minimo  jetboilopskrifter  orifo mad til vandretur

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 
Log-på for at kommentere

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk outdoor rodovre 283px friliv.dk rabat spejdergear banner
vandregrej dk tentsile    

Samarbejdspartnere

Fjällräven Nordisk nalgene logo lille teva logo lille
Primus Yeti Tentipi Jetboil logo
ExpedAnnonce sea to summit logo lille AclimaAnnonce robens
immeln kanotcenter logo lille odex summit to eat logo ab camping og outdoor udstr
STMNy The Good Karma GrowersCup logo  All Out

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2018 - Betingelser - Kontakt os - Foreningen Outsite - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.