outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Endelig et telt fra MSR, hvor inder- og ydertelt slåes op samtidig. Hubba Tour 2 er anderledes tænkt og har blandt andet en stort og rummeligt apsis med indbygget footprint, der overrasker på funktionaliteten.

test af msr hubba tour 2

Se videoen med test af MSR Hubba Tour 2

MSR Hubba Tour 2

MSR Hubba Tour 2 er et atypisk MSR telt på mange punkter. Normalt opsættes indertelt først og dernæst ydertelt. De er rummelige og har siddehøjde i stort set hele teltet, men apsis skal man (hvis man kan) tilkøbe. Hubba Tour serien opsættes med det hele samlet og det er en stor fordel på vores breddegrader. Hvis det regner, kan det være lidt bøvlet at opsætte de andre MSR telte, uden at få det hele vådt.

Hubba Tour har også indbygget apsis og endda footprint. Man kan på den baggrund sige at det er et rigtig godt køb, da du får meget for pengene.

Telt MSR Hubba Tour 2
Vægt 2470 gram
Størrelse 223 x 279 x 96 cm.
Materialer 20 D RipStop Nylon
Vandsøjletryk top 1200 mm.
Vandsøjletryk bund 10000 mm.
Sæsoner 2
Pris 3999,- Outsite+ pris ca. 3199,- 

Desværre vejer Hubba Tour lidt over de "tilladte" 1 kg. pr person. 2,5 kg. er lige i overkanten, men bestemt ikke urealistisk for to personer at slæbe (del pløkker og stænger samt teltdug mellem jer). Man får dog ret meget med i vægten. Hvis du også vælger et meget rummeligt apsis og footprint til dit telt (givet at det ikke er indbygget) så kommer det også op i vægt. Der er også 2 udgange, så begge kan komme ud af teltet uden at træde på nogen.

Kort sagt er Hubba Tour et rigtig godt bud på en telt til 2 sæsoner, med masser af muligheder indbygget.

Testen

Vi har testet teltet siden februar. Hubba Tour er ikke et vintertelt, da inderkabinen er tynd. Det gør det meget koldt i vintersæsonen og umuligt at varme op. Har man ikke en vindafvisende sovepose, så bliver du meget kold, ligegyldigt soveposens angivne temperaturer. Vi har altså testet det, så du ikke behøver (ja, vi frøs, men man må lide for testen). 

msr hubba tour 2

Da Hubba Tour er et 2-sæsoners telt, har vi derfor udsat det for meget mere end det kan klare. For det første for at "stressteste", men (især) for det andet, så ved vi at de fleste ikke tænker over, hvad deres telt er lavet til. Det er surt at stå på sommerens vandretur med et ødelagt telt, fordi det ikke er lavet til forholdene eller overdrive teltets formåen og slæbe alt for meget med. Desværre tager alt for mange telte med, der ikke er lavet til forholdene og ender med at give teltet skylden for eventuelle fejl.

Bare lige: 2-sæsoner betyder at Hubba Tour egner sig rigtig godt til forhold på vores breddegrader (Danmark, Sydsverige, Nordtyskland osv.) fra sent forår til tidligt efterår. 

1 test (af Christian)

Det indbyggede footprint kommer virkelig til sin ret her. Der er mudret og der ligger slud. Det er virkelig rart at have plads til tør bagage samt de våde støvler - på samme tid. Fotoprintet er, som det kan ses på billederne, V-formet, og det gør at man kan beholde støvlerne på, selvom man skal ind i teltet. Det er fedt, når man skal pumpe liggeunderlag op og rede seng, samt når man pakker ned igen. Skal man lige ind at hente noget i teltet, skal man heller ikke smide støvlerne.

msr telt

En detalje vi spottede her er, at der sidder metalringe ved samlingen mellem inder- og yderteltet hele vejen rundt i bunden. Det er ret smart, for hvis der ryger en syning eller andet, så kan man sættet en pløk, pind eller andet i, så inderteltet stadig er spændt ud. Smart. Der er iøvrigt ok med pløkker med, man mangler dog stadig de sidste, men dem må man så tilkøbe.

2 test (af Christian)

Vi spoler hurtigt frem til maj, hvor vi (foruden Danish Outdoor Festival) igen hev teltet frem.
Vi overnattede to nætter, på et dobbelt liggeunderlag og det var luksus. Inderkabinen har plads til to liggeunderlag på 51 cm. (mere kan ikke være der), men man skal være opmærksom på at man ligger lige op af hinanden. Det er nu også fint nok, med mindre man ikke kan lide hinanden (det er f.eks. perfekt til par eller gode venner).

Vi har fantastisk vejr og MSR Hubba Tour yder sit bedste. Der kan luftes rigtig godt ud og vi oplever ikke kondens under disse forhold.
Der er myggenet i dørene - også "hoveddøren", så teltet kan udluftes i løbet af dagen, uden der sniger sig alt for mange kryb ind.

telt med apsis og footprint

Det er et telt der "bare" er der. Som en trofast partner, der ikke kræver for meget opmærksomhed, men som man virkelig værdsætter, når det gælder. Teltet fungerer upåklageligt og er - som de fleste MSR telte - lige til, når først man har lært teltstangssystemet at kende (det kræver kun en enkelt opsætning).

3 test (af Brian)

Vi er på fjeldet i juli, på Kungsleden. Teltet er ikke lavet til disse forhold, så vi kan virkelig teste Hubba Tours evner. Med et vandsøjletryk på 10.000 i bunden, er der intet at være bekymret for, også selv om bunden virker tynd. Det indbygget footprint kommer igen til sin ret, da vi skal slå teltet op i regnvejr og fugtig jord, der er rart at man kan lægge sine ting tørt, mens "sengen" bliver klargjort!

Der opstår dog et problem med regn i inderteltet. Når det blæser og regner, kommer der regn ind af udluftningskanalerne. Disse kan kun lukkes fra apsis (så du skal ud af soveposen). Hvis du har sat pløkker i bardunerne, så skal du helt ud af teltet for at lukke kanalerne. Ikke så fedt i regn og blæst. Samtidig mister du alt ventilation i teltel, så det giver ekstra kondens.

msr hubba tour 5 out

Teltet ryger op i ca. 800 meter i lejr, men her er der svag vind. Teltet får dog lidt mere vind på fjeldet, nok til at godkende det til de 2-sæsoner. 
Som fjeldtelt fungerer det fint, men igen skal man være klar over at forholdene her, kan være 4-sæsoner - selv om sommeren. Dog anser jeg teltet til at kunne holde til en del vind og regn.

Der er rigtig meget plads og siddehøjde i hele teltet. Dette kan man virkelig nyde når man er afsted på tur.
En ting, der også er fedt, som jeg normalt har problemer med, er at inderkabinen lige er lidt længere end i mange andre telte, også i forhold til de andre Hubba modeller!
Jeg havde lidt problemer med at få den ene side af teltet til at stå rigtigt, usanset hvordan det det slås op. Måske der er en fejl i den model vi har? Jeg har ikke hørt andre har oplevet dette.

Dommen

MSR Hubba Tour gør altså det teltet skal. Til prisen er det et rigtig godt køb, og er du bekendt med MSR teltene, er der virkelig sket noget.

 Stoevle 4

Vægten og kondens/regn i inderkabine trækker ned. Prisen inkl. footprint og apsis trækker op. Er du til vandring eller turcykling på vores breddegrader, vil du elske teltet. Hubba Tour findes også som en 1-personers udgave og i 2018 udkommer 3-personers udgaven, der har en interessant vægt.

Du kan f.eks. købe teltet her: http://spejdergear.dk/shop/msr-hubba-tour-7681p.html

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 
Log-på for at kommentere

Julefrokost i shelter

  hængekøjekursus

Julefrokost

Kom med til vores julefrokost d. 20-22 december, og mød andre Outsitere.
Det koster kun 100,- og er inkl. julemaden om lørdagen.

Du kan komme og gå som du vil, eller blive hele weekenden. Vi glæder os til at møde dig!

Klik her og læs meget mere...

Vinterkursus

  hængekøjekursus

Vinterkursus

- Optimér dit grej til vinterbrug
- Hold varmen om natten
- Hold varmen om dagen
- Sikkerhed
- Overnatningsformer
- Optimering af sovegrej
- Start et bål om vinteren
- Vintervandring
- Vintercamp
- Vintergrej
- og meget mere...

Klik her og læs meget mere...

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk bornholmtour logo friliv.dk rabat spejdergear banner
outdoor45 rabat  slagelse camping og outdoorcenter    

Samarbejdspartnere

msr logo teva logo lille Jetboil logo sea to summit logo lille
montane logo Tentipi ExpedAnnonce AclimaAnnonce
Yeti Nordisk fjallraven logo 283px Primus
Hilleberg the tent maker osprey rygsaek Trangia mountain equiptment
summit to eat logo ab camping og outdoor udstr STMNy odex
immeln kanotcenter logo lille robens GrowersCup logo waternlife logo

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2019 - Betingelser - Kontakt os - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.