outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Nyhedsbrev

Log på / af

Outdoor forum

Flere emner »

×

Fejl

There was a problem loading image IMG_3253.JPG

Jeg har testet Hilleberg Nallo 3 GT på en fjeldtur og udsat teltet for vind og vejr. Hilleberg er en svensk og imponerende ”nørde” virksomhed der kun laver telte og tarps. Jeg tror de fleste fjeldvandrere kender de røde telte fra kilometers afstand, og netop rød, er ikke en dum idé i fjeldterræn.

hilleberg nallo 3 gt

Se videoen med test af Hilleberg Nallo 3 GT

Hilleberg

Hillberg startede i 1971, fordi Bo Hilleberg ville lave telte der kunne sættes op samlet, og ikke først inder også ydertelt. De begyndte i midten af 70erne og bruge silnylon i telte som de første der brugte disse til telte.

Hillberg Nallo 3 GT

Kommer fra Hillebergs red label serie, som er 4 sæsoners telte der kan klare langt de fleste forhold, undtagen de mest ekstreme, men derfor er lidt lettere end deres black label serie. Det er derfor et godt telt til alle os andre, som ikke krydser indlandsisen eller cykler til sydpolen, men har brug for et holdbart og stabilt telt til bjergmiljøer og andre steder hvor man telter meget udsat for vind og vejr.
Red Label serien og dermed Nallo 3 GT, har de ting der er vigtige på en sommer eller efterårs fjeldtur over trægrænsen, nemlig at yderteltet går helt ned til jorden, ordentlig vandtæthed og styrke til at klare en sommerstorm (testet med ombygget snekanon med 31 m/s hos Hilleberg). Ventilation kan både åbnes og lukkes, så man på vindblæste kolde dage, kan have et varmere indertelt, hvor telte med mange paneler af myggenet i inderteltet, vil være væsentligt koldere under disse forhold.

Telt Hilleberg Nallo 3 GT
Vægt 3100 gram
Størrelse 400 x 160 x 105 cm.
Materialer 30 D RipStop Nylon Kerlon 1200
Vandsøjletryk top 5000 mm.
Vandsøjletryk bund 15000 mm.
Sæsoner 4
Pris 7999,- Outsite+ pris ca. 6399,- 

Det er et telt der i sin original form først kom på markedet i 1987, og i 2002 kom GT modellerne med større apsis. Vi har altså at gøre med et gennemtestet tunneltelt design, hvor ingen er prøveklude og teltet her er stadig en af de mest populære Hilleberg modeller.

Teltet kan have 3 personer med normal størrelse liggeunderlag eller luksus for 2 personer, som vi gør det. I forhold til Nallo 2 GT vejer dette kun 200 gram mere, så det er 100 gr mere pr. person. Teltet vejer 3,1 kilo totalt, med alle 18 pløkker, rep. kit til stænger og pakpose. Læg mærke til at andre producenter kan opgive en nettovægt, som er teltet med indertelt, ydertelt og stænger. Sammenligner man nettovægt, så vejer Nallo 3 GT 2,6 kilo.

hilleberg telt

Så det er ikke et letvægtstelt i 2017, men det er heller ikke et tungt telt og de ca. 6-700 gram dette vejer mere end tilsvarende lette telte, er brugt på styrke og praktiske detaljer, man ikke ser i letvægtstelte. Teltet er leveret med alt hvad man skal bruge fra starten. Der er forstærkninger i alle stress punkter og man kan mærke at teltet er bygget for styrke og der er tænkt over alle detaljer. Kanaler til teltstænger, forstærkninger og flappen ved døre, er lavet af et stærkere materiale end silnylon, noget kraftigt sort gummibelagt nylon, så man er ikke nervøs når man sætter teltstænger i.

Der er også masser af ekstra udstyr man kan tilkøbe, såsom et fuldt indertelt i myggenet (hvis du skal på ferie under varme forhold), footprint, kit så man kan sætte indertelt op alene med stængerne, forskellige pløkker til sne og sand, og ekstra stænger (der kan sidde to stænger i alle kanalerne i teltet, for at styrke det i mod vind eller sne).

Testen

Hvordan var det så på en 18 dages fjeldtur. Det var en fornøjelse at have med, Først og fremmest er det et komplet telt fra starten. Man skal ikke selv sætte tørresnor i eller tilkøbe nok pløkker, det hele er der fra starten. For det andet er det et varmt telt, når det er koldt, da man kan justere udluftningen i inderteltet og yderteltet fra helt åben til helt lukket og alt ind imellem. Blæser det så meget at udluftning ikke er et problem, kan man lukke helt af for alt i inder og ydertelt. Er det en varm sommernat kan man åbne alt, inklusiv hele hovedenden af apsis og have en fuld dør i myggenet i indertelt, så er der panorama udsigt. Jeg oplevede flere gange at når jeg åbnede teltet efter en aften fototur og min kæreste allerede lå i teltet, fik jeg en strøm af varm luft ud, som jeg ikke har oplevet i andre telte.

telt til fjeldtur

Teltet er nemt at sætte op, også selvom det regner. Stængerne går forholdsvis nemt igennem de kraftige kanaler og der er mange muligheder for at stramme op og finjustere stramningen. Alle barduner har en eller to justeringsmuligheder. Alle barduner er kraftige (kunne måske være lettere), men det betyder samtidig at de er nemme at justere. Der er også reflekser i alle barduner, men det kunne jeg ikke vise i midnatssolens land. Det tager en 5-7 min at sætte teltet op og 3-4 min at pakke det ned. Den tilhørende pose er vandtæt (så dit regnvåde telt ikke gør ting i din rygsæk våd) og rigeligt stort til hele teltet inkl. stænger og pløkker.

Inderteltet er stort enten til 3 personer på standard liggeunderlag, eller to personer med brede liggeunderlag. Eneste anke er der mangler lidt flere lommer.

Apsis er lavet så man nemt kan komme ind i teltet igennem den store sidedør, eller en dør i hovedenden, der dog mere er en ”kravledør” som i andre telte. Sidedøren er god fordi man nærmest ”stiller” sig ind i teltet, og derefter bare kan sætte sig ind i inderteltet, uden at få våde knæ. I det store apsis er det fin plads til rygsække og hygge i regnvejr, med andre på turen. I en nødsituation, kan man sagtens have 2-3 mere sovende i apsis.

test af hilleberg nallo 3 gt

Ingen telte er fri for kondens i specielle vejrforhold og det er dette telt heller ikke, men inderteltet er så kraftigt i stoffet, at kondensen ikke drypper ind, selv når jeg igen oplever 24 timers regn uden vind. Der kan være en smule kondens i fodenden, men ikke mere end hvad jeg har oplevet i andre tunneltelte uden apsis i forenden.

Dommen

Så vi har at gøre med et meget rummeligt telt til 2 personer og 1550 gram per person. Bortset fra man ikke kan stå i det, så mangler 2 personer intet i et Hilleberg Nallo 3 GT. Man kan pakke sin rygsæk i læ af regn og vind, man kan have et socialt liv i apsis, man har plads til at puste sine liggeunderlag op og man har plads til alligevel at kunne komme ud og ind af teltet.

 Stoevle 5

Så alt i alt er det et praktisk talt perfekt sommer og efterårs fjeldtelt, for dem der ikke er minimalister og gerne vil have et ordentligt læ for vejr og vind på tur uden at få klaustrofobi. Det vejer 200 gr mere end 2 mands udgaven, så medmindre I begge er små, så synes jeg de 200 gr er godt givet ud. Man kan have to liggeunderlag i 63 cm bredde indeni og alligevel plads til lidt småting i siderne.

Materialer:
Yderteltet er lavet i 30D ripstop nylon med en rivestyrke 12 kilo (ISO standard, hvor andre test evt. kunne give et mere taknemmeligt resultat). Dette er sammenligneligt med andre telte af silnylon, men ikke letvægtstelte, som er lavet i 10D eller 20D silnylon med væsentlig lavere rivestyrke.
Inderteltet er på 3,4 m2 og apsis er på 2,7 m2. Yderteltet er lidt over 4 meter langt, 180 cm bredt, 115 cm højt. Inderteltet er 105 cm højt, 160 bredt i hovedenden og 127 cm i fodenden.
Pris ca. 8000 kr, men du kan jo få 20% rabat med et medlemskab af Outsite

Du kan f.eks. købe teltet her:

https://www.friluftsland.dk/sovegrej/telte-1/hilleberg-nallo-3-gt-sand 

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 
Log-på for at kommentere

Kursus i Vandring

  Kursus i vandring

Kursus i vandring

- Ruteplanlægning
- Pakkeliste (hvad skal man have med og hvordan pakker man)
- Hvordan man indstiller en rygsæk 
- Lejrlivet (hvad er smart, rutiner, regler osv.)
- Hvordan man laver et basis bål
- Mad på vandreture
- Drikkevand (hvor finder man det, kan man drikke af søer/vandløb)
- Sov godt (og varmt)

Klik her og læs meget mere...

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk bjergkaeden rabat friliv.dk rabat spejdergear banner
outdoor45 rabat  slagelse camping og outdoorcenter    

Samarbejdspartnere

msr logo teva logo lille Jetboil logo sea to summit logo lille
montane logo Tentipi ExpedAnnonce AclimaAnnonce
Yeti Nordisk fjallraven logo 283px Primus
Hilleberg the tent maker osprey rygsaek Trangia mountain equiptment
summit to eat logo ab camping og outdoor udstr STMNy odex
immeln kanotcenter logo lille robens GrowersCup logo waternlife logo

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2019 - Betingelser - Kontakt os - Foreningen Outsite - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.