outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Fjällräven har med Abisko View 2 lavet et telt der har rigtig god udluftning og sjove samt anderledes features. Vil du falde i søvn under stjernehimlen, men stadig have en tør bund og myggenet samt rigtig god ventilation i de varme sommernætter, så er teltet nok noget for dig.

fjalraven abisko view 2

Se videoen om Fjällräven Abisko view

Teltets konstruktion

Teltets konstruktion er selvstående, hvilket betyder at du kan sætte teltstængerne i og let flytte teltet til den perfekte lokation. Du kan også helt lade værre med at slå pløkkerne i, hvis det er vindstille. Måden at stængerne krydser hinanden på skulle også gøre teltet godt vindstabilt. Yderteltet er 70D nylon og virker ganske solidt til vind og vejr. Bunden er 30D vandafvisende polyester. Inderteltet er forbundet med yderteltet, så man kan slå teltet op i regn, uden det indvendige bliver vådt.

Der er to indgange og to apsis. Udgangene er rare at have hvis der kommer vind, så kan du bruge den indgang der er i læsiden. De to apsis er ret store og der er masser af plads til rygsækken og mere til. 

Anderledes og godt tænkt

Teltet er ret godt tænkt og anderledes. Hvis der er vind, kan du slå apsis ud, så du kan sidde i læ og lave din mad. Du kan også slå begge sider op, så du kan falde i søvn til stjernehimlen og samtidig få rigtig god ventilation i teltet. Lynlåsene er store og de to åbninger er med læder rem så de er lette at åbne. Indvendig i sovekabinen er der de gode features der kendetegner Abisko-serien. Hele 8 lommer er der. 2 i loftet og 6 lommer i fod- og hovedende. I loftet er der også tørresnor. De tre snore kan du selvfølgelig bruge som du vil. Jeg brugte dem til at spænde min pandelampe op, så jeg kunne komme i seng med fint lys og ligge at læse lidt. I loftet er der også 2 lynlåse i hver ende ud til ventilationskanalerne, så du kan åbne dem. Kanalerne er forstærket, så vinden ikke lukker dem.

Fakta

Fjällräven Abisko View 2 personer
Indvendige mål: H: 110 cm. L: 220 cm. B: 135 cm.
Konstruktion: Selvstående
Vægt: 2700 gram

Testen

Jeg testede teltet på Outsite træffet. Selvom det var varmt om dagen, var det koldt om natten. Vi målte ned til 2 grader. Jeg ville ikke tage teltet med i disse temperature, for selvom jeg havde min dunsovepose med samt inderlagen, var det ligefør jeg begyndte at fryse. Til det sene efterår til det tidlige forår ville jeg dog rigtig gerne have det med.

abisko view

Jeg ville virkelig godt prøve at slå siderne op og opleve natten uden myg og andet kravl. Det er forholdsvis let at slå op og virker meget solidt i konstruktionen og teltstængerne. Der er fin plads i sovekabinen og masser af fede features. Vægten er dog lidt høj for et to personers telt, men du får et solidt telt hvor der er plads til to. Du behøver derfor ikke at købe et 3 personers telt for at være to.

Se mere

Du kan se mere om teltet her: https://www.fjallraven.dk/abisko-view-2

Brugervurdering: 4 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne inaktiv
 
Log-på for at kommentere

Julefrokost i shelter

  hængekøjekursus

Julefrokost

Kom med til vores julefrokost d. 20-22 december, og mød andre Outsitere.
Det koster kun 100,- og er inkl. julemaden om lørdagen.

Du kan komme og gå som du vil, eller blive hele weekenden. Vi glæder os til at møde dig!

Klik her og læs meget mere...

Vinterkursus

  hængekøjekursus

Vinterkursus

- Optimér dit grej til vinterbrug
- Hold varmen om natten
- Hold varmen om dagen
- Sikkerhed
- Overnatningsformer
- Optimering af sovegrej
- Start et bål om vinteren
- Vintervandring
- Vintercamp
- Vintergrej
- og meget mere...

Klik her og læs meget mere...

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk bjergkaeden rabat friliv.dk rabat spejdergear banner
outdoor45 rabat  slagelse camping og outdoorcenter  bornholmtour logo  

Samarbejdspartnere

msr logo teva logo lille Jetboil logo sea to summit logo lille
montane logo Tentipi ExpedAnnonce AclimaAnnonce
Yeti Nordisk fjallraven logo 283px Primus
Hilleberg the tent maker osprey rygsaek Trangia mountain equiptment
summit to eat logo ab camping og outdoor udstr STMNy odex
immeln kanotcenter logo lille robens GrowersCup logo waternlife logo

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2019 - Betingelser - Kontakt os - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.