outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Outdoor forum

Flere emner »

Hvem er online

Vi har 256 gæster og 3 medlemmer online

Log ind

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 

Anmeldelse af Hilleberg Nallo 3 GT telt

Hilleberg Nallo 3 GT er et let 3-personers tunneltelt med forlænget apsis. Hilleberg er svensk designet kvalitet, og ligger i den øvre ende af prisskalaen. Men er teltet pengene værd?

Lidt om anmeldelsen:

Der er hård konkurrence mellem de skandinaviske teltproducenter Helsport og Hilleberg. De har telte, der minder om hinanden i konstruktion. Et væsentligt konkurrenceparameter er vægt, men det er svært at afgøre hvem der er lettest - for vægten opgøres ofte på forskellig måde - jeg mener, at man  burde veje teltet med samtlige pløkker, stænger, barduner og evt. reservedele. Men andre mener, at det vil presse producenterne til at levere teltet med for få pløkke, for korte barduner, i for små poser,  og vejer så kun telt og stænger.

I en norsk test af 2-personerstelte, er de glade både for Helsport Fjellheimen 2 og Hilleberg Nallo 2. De bemærker Hillebergs tynde teltstof, og at prisen er høj. Teltene har samme bredde, de måler, at Helsport lidt længere længde i inderteltet, Nallo lidt højere taghøjde - Nallo er lettest.

Jeg har været afsted én gang med et stort 3-personers Helsport, og synes stof, og detaljer ved stropper o.l. var mindre elegante end på Hilleberg. Problemet ved at anmelde ét telt, og det du selv kender, er, at det ikke giver noget reelt sammenligningsgrundlag. Der er nok også en tendens til, at man selv har valgt helt rigtigt, teltet er super - eller evt. man har fortrudt, teltet er noget ... skidt. Jeg har selvfølgelig også læst forskellige reviews på nettet, og der er generelt stor tilfredshed.

Jeg købte mit Nallo 3 GT fordi det kunne fås på tilbud, og fordi mit gamle Fjällräven var utæt. Alle billeder er "lånt" på internettet. Tak, og håber på tilgivelse.

Forfra åbning 800x533

Hilleberg:

Hilleberg har lavet telte siden 73, og lavede deres første tunneltelt, Keron, i 1981. Firmaet hævder, at de var de første med sammenkoblet yder- og indertelt, og først med at bruge silikoniseret væv, i modsætning til pu-belagt. Teltene blev tidligere syet i Sverige, Frösjön, og sys siden 1997 på egen fabrik i Estland.

Hilleberg Nallo 3 GT:

Et tunneltelt med 3 buer med én forlænget apsis. Den miderste bue er længere, og stangkanal og stang er farvekodet.

hilleberg nallo3gt gr 449x600

Teltet står med 4 pløkke, men bør have 2 mere til udspænding af ventil i apsis, og ventil i fodende.
Ydertelt og indertelt hænger sammen, men inderteltet kan nemt løsnes.

Yderteltet er grønt (eller rødt), med stangkanaler i kraftigere sort nylon.

Kanalpunylon 450x600

Der er 8 barduner, 2 på hver stangkanal, og 1 i hver ende. Man kan åbne teltet i venstre side midtpå, eller forrest til højre. Hele det forreste af apsis kan åbnes og rulles sammen i flere etaper, eller man kan rulle hele forenden væk - smart på stille dage, hvor du gerne vil nyde udsigten.

Forfra åbning1 800x600

Inderteltet er gult, med sort bund. Der er en lomme i hver side til småting, og en tørresnor i loftet.

Der er en myggenetforsynet ventil i fodenden, og lynlåsbart myggenet i hele åbningen. Inderteltet kan åbnes næsten helt, så døråbningen kun hænger fast i 20 cm i venstre side. Der er stropper, så det du lyner væk kan rulles op.

Udluftning: En ventil kan lynes ned og åbnes forrest i apsis, og man kan lade lynlåsen i venstre side af teltet være lidt åben for oven, der er en flap, der dækker lynlåsen, og beskytter mod regn. Bagerst kan teltet lynes og rulles ca. 10 cm op, så der opstår luftgennemstrømning i fodenden.

Teltet leveres med 20 aluminiumspløkke, 10 v-pløkke, og 10 "søm" til hård jord. Hvis man bruger alle barduner, sikrer alle stangender, og fæstner inderteltet seperat i fodenden, bruges alle 20 pløkke. Stængerne er også aluminium, eloxeret i flot gylden farve.

Smarte detaljer: Stængerne skal kun fæstnes i den ene side, de skubbes gennem stangkanalerne fra venstre side til stop. Stangenden sættes i en lille kop, og der er så en justerbar stangholder, forsynet med armespænde, så teltet og buen strammes ordentlig op.

Stångupdragere 487x600

Samme system findes på de 4 pløkholdere i teltets hjørner, her kan længden også justeres, praktisk ved ujævnt terræn, eller hvis pløkken ikke kan sættes i pga. sten et sted. De lange fæstepunkter, metalringe i justerbare stropper, giver også plads til at lægge sten på uden at slide på teltdugen.

Teltet har mange åbnings- og udluftningsmuligheder.

Jeg har været glad for mit køb, og har brugt det solo på kajak- og mc-ture, med 2 personer, hvor der er luksus-meget plads med den lange apsis, og det har også været anvendt af 3 personer i skærgården. De brokkede sig heller ikke. Jeg synes teltet er pengene værd. Gav 3900,-.

Fra siden1 448x600

Log in to comment


MortenA's profilbillede
MortenA svaret på emne: #2 2 år 2 måneder siden
Ved ikke hvornår du købte det - men i dag ville 3900 være en sygt lav pris. Nu ligger det på in 7000-8000 kr.
MS Greenland's profilbillede
MS Greenland svaret på emne: #3 2 år 2 måneder siden
Købte et Eureka Midori 2 i USA for nylig, det vejede 2 kg uden pløkker og pose, den vægt var korrekt. De 14 pløkker i meget tynd alu-tråd vejede 140g, de var ikke noget værd og blev erstattet. Den reelle vægt for telt med opbevaringspose og nye pløkker, ekstra barduner og underlag (letvægts presenning) endte på 2,6 kg., en del mere end de 2,05 kg telt og stænger vejede. Hvis producenterne så oplyser kunderne, hvilken vægt der gives info om, så er det klar tale, og man kan bedre sammenligne.
Georas's profilbillede
Georas svaret på emne: #4 2 år 2 måneder siden
Hej Terje
Tak for fin anmeldelse af Hilleberg telt!
Jeg opdagede for nyligt at Hilleberg nu vil til at lave endnu lettere, men stadig solide, telte. De har indtil videre lavet enmands teltet Hilleberg Enan i Kerlon 600, et lettere materiale end de plejer at bruge, men stadig med en kraftig rivstyrke. Det store spørgsmål er så om de vil lave et større telt i Kerlon 600, altså et superlet telt, som stadig har Hillebergs kendte kvalitet.
For at få et svar sendte jeg derfor for cirka en måned siden en mail til en fyr der hedder Thomas Jonsson, der er produktudvikler hos Hilleberg. jeg spurgte:

"Kære ansatte ved Hilleberg!
Jeg sendte jer en mail i går med et spørgsmål angående muligheden for at I vil lave et to-tre personers telt i Kerlon 600...?
Det håber jeg i gør!"

Dagen efter fik jeg det diplomatiske svar:
"Hej Rasmus
Tyvärr kan jag inte säga så mycket om vilka tält vi kommer med i framtiden, men jag kan säga att det kommer en nyhet till nästa år som kan vara av intresse för dig!

Med vänliga hälsningar/Best regards

Thomas Jonsson"

Hvad det så betyder helt præcist er jeg spændt på at finde ud af. Men det er selvfølgelig klart at de ikke vil afsløre for meget af salgsmæssige årsager.
Terje's profilbillede
Terje svaret på emne: #5 2 år 2 måneder siden
De første Hilleberg telte blev lavet i Kerlon 1800, så kom Nallo og Akto i 1200 - og de nye i Kerlon 600.

De nye lette Hilleberg er mere "luftige", bl.a. går yderdugen ikke ned til jorden. Det gir mere luft og ventilation - men jeg tror den væsentligste årsag er, at Hilleberg ikke vil undergrave deres egen modelrække. Derfor er der forskel i designet fra de "rigtige" fjeldtelte og de nye 3-sæsoners.

Jeg tror vi vil se flere lette telte fra Hilleberg fremover - konkurrencen fra Terra Nova, Nordisk, Helsport og fx. Big Agnes tvinger dem til det.

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor pro outdoor rabatkode og outdoor udstyr
OutdoorProLogo OutRoedovre stor friliv.dk rabat tentsile connect
Vandregrej stor FNE Outdoor BannerAlphastore tentsile
Kungsleden Abisko Kebnekaise SingleCover UrbanOutdoor

 Guide til Kebnekaise

outsite medlemskab

Sponsorer

Klatregrej stor Fjeld-og-fritid vandfilter net

 

outsite vandre og friluftsliv

Bliv sponsor på Outsite.org

Samarbejdspartnere

fjaellraeven udstyr Nordisk STMNy ab camping og outdoor udstyr
Primus Yeti Tentipi Lifestraw2
All Out GrowersCup logo

The Good Karma

Calazo
ImmelnPartner AnnonceSuunto Odex WXWileyx 2
  CasioProTrek   ExpedAnnonce   AclimaAnnonce  

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 2002-2017 - Betingelser - Kontakt os  - Foreningen Outsite 

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Alle artikler, tests osv. er ikke økonomisk støttet men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.