outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Deuter Exosphere sovepose med god plads

Test af en billig sovepose med god plads der også holder til minusgrader. Deuter Exosphere findes ned til -8 C. og har stretch der gør at du kan ligge som derhjemme under dynen. Men holder konceptet og vil soveposen ikke blive kold når du strækker den ud? Vi har testet Exospehere hele vinteren og her er resultatet.

Deuter Exosphere -8 specifikationer

Det er ikke en helt almindelig sovepose og selvom specifikationerne er noget voldsomme til en vandretur, så kan Exosphere bruges til så meget andet. Det er en fibersovepose men Deuters egen blanding og i Deuters kendte uopslidelige kvalitet.

deuter exosphere sovepose

 

Exosphere sovepose Large
Vægt 2150 g.
Personlængde op til 200 cm.
Mål 220 cm x 73 cm (91,25 med stretch)
Komfort temperatur -2 C.
Limit -8 C.
Extreme -26 C.
Pakstørrelse 49 x 22 cm.
Pris 1809,95,-

2150 g og en pakstørrelse på 49 x 22 cm. gør den til en klippe at slæbe rundt på, hvis man skal på vandretur. Men er du en stor gut som mig, så er der virkelig nogle fordele at hente - også på vandreturene.

Vintersovepose som ikke føles klaustrofobisk

Jeg står i Pro-Outdoor i Holbæk og kigger på Deuters Exosphere. Det har jeg gjort mange gange før men denne gang tog jeg mig sammen og ringede til Deuter. De var heldigvis klar på ideen og 20 minutter senere havde jeg soveposen - fedt!

Samme weekend holdt Outsite julefrokost i et shelter og temperaturene lovede -5 grader, der ikke burde være en stor udfordring for vintersoveposen. Shelters er noget af det koldeste at overnatte i, da du ikke har mulighed for at opvarme rummet som i et telt eller hængekøje og derfor var de -5 C. måske perfekt.

deuter exosphere stor sovepose

Det meget interessante ved Soveposen er det stretch der gør det muligt at udvide med 25% i breden. Jeg har længe søgt efter en sovepose der kommer tæt på komforten ved en dyne, men samtidig er til at slæbe på. For mange, hvor vægt er en faktor, er dette ikke lykkedes på grund af den høje vægt, men til jer er der en god nyhed: Den findes også i dun! Mere om dette senere.

Jeg pakker soveposen ud og åbner den. Den ser utrolig lækker og indbydende ud, så jeg glæder mig virkelig til at jeg skal i seng, men først skal der selvfølgelig holdes julefrokost.

Test af Deuter Exosphere -8

Jeg lyner posen op og det første der slår mig er, hvor let lynlåsen kører. Den sidder ikke fast i noget og dette er ellers det typiske problem i soveposer. Den er ret stor og den venter nærmest på at man hopper i den, for en god nats søvn.

Kanten ved kraven er det næste der er værd at bide mærke i. Det er dog ingen nyhed i soveposer, men den er rigtig rar, når man som mig, er vand til en 3 sæsoners pose optimeret til vinterbrug.
Jeg vender og drejer mig for at teste stretchen og det virker overraskende godt. Så godt at jeg faktisk kan ligge som der hjemme og kraven (puttekanten) hjælper også virkelig meget på komforten.

 verdens fedeste sovepose

Jeg vågner ikke før at en eller anden råber "Så er der kaffe". Jeg sætter mig op og opdager at jeg kan sidde i skrædderstilling i soveposen. Gæt om jeg gad stige ud i kulden, når man nu sidder så godt i det? Nej vel!
Den er kort sagt sindsygt lækker og der er virkelig skruet op for alt hvad der hedder komfort og lækkerhed. Snorresstemet er der også tænkt over og du kan både justerer hætten og kanten samt kraven. Alle tre ting lige som du ønsker det og ved -8 C. behøver du altså ikke kun ligge med næsen ude. Det gør at du ikke føler dig indelukket eller klaustrofobisk, hvilket man ellers hurtigt kommer til på vinterture, da man helst skal have hele kroppen (undt. den stakkels næse) inde i posen.

Da jeg endelig bliver sparket ud af soveposen, gør lynlåsene det de skal, men ikke gør i de fleste soveposer: de virker!

Anden test er igen i shelter, denne gang herhjemme. Temperaturene er ca. -3 C. så der er ikke så megetatskriveom her, andet end en god nats søvn.

Tredje test er på vores vinterworkshop hvor SMHI har lovet helt ned til -13 grader om natten. Det er noget under limit der er på -8 C. men jeg tager chancen alligevel.

Det er selvfølgelig koldt og jeg må for første gang have fat i snorresystemet for at stramme kraven ind. Det er stadig koldt, men ikke så koldt at jeg ikke kan sove fra det men de -8 grader er lige i skabet til soveposen. Temperaturer er selvfølgelig individuelle men det virker efterhånden som om at min kropsvarme er standard ud fra det som producenterne måler efter. Det er jo heldigt nok som tester.

sovepose til sheltertur

Soveposen er vandafvisende, især i fodenden. Det er ganske rart ved høj luftfugtighed og en god sikkerhed, hvis fodenden er endt udenfor tarpen eller regnen pisker ned fra loftet ishelteret. Der er ekstra fyld i fodenden, så du holder varmen. Fryser man om fødderne, fryser man i hele kroppen.

Konklussionen

Det er den fedeste sovepose jeg har prøvet og man ligger utroligt godt i den. Komforten, temperaturerne, kvaliteten og materialerne gør at ca. 1800 kr. for mig at se er et godt køb, som du ikke vil fortryde. Jeg plejer ellers ikke at sige sådan noget og det skal selvfølgelig (som med alle tests) ses ud fra mine erfaringer. 

Vægten er et minus men her er der håb forude, for Deuter har lavet en dun version der hedder Neosphere og til næste vinter vil jeg forsøge at "lokke" den ud af Deuter, for er den lige så god, så har vi noget der ligner en vintersovepose, der er noget nært perfekt for komfort-tosser som mig! Et andet minus er pakstørrelsen, men igen er den bedre på Neosphere.

Rating 4

Deuter Exosphere lander på 4 støvler. Vægten gør at det ikke er 5 støvler, men betyder vægten ikke noget for dig, så kan du tolke det som 5. Kører du ud til shelters eller base camps/lejrturer så er det et lækkert alternativ til dynen derhjemme.

Se meget mere om Deuter: www.deuter.com 

Sov rigtig godt!

Brugervurdering: 3 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Hængekøjekursus

  hængekøjekursus

Hængekøjekursus

- Lån gratis køjer at sove i
- Suspensions (opsætningssystemer)
- Under quilts
- Tarps
- Gennemgang af 20 forskellige køjer
- 2 instruktører

Klik her og læs meget mere...

Vandretur på Island

  Kursus i vandring

Vandretur på Island med guide

Island og Laugavegur er en oplevelse du ikke vil gå glip af.
Vi vandrer fra Skogár hvor vi skal se et fantastisk vandfald
(og 10 mere efterfølgende), for derefter at ende mellem 
eyjafjallajökull og Katla vulkanerne, hvor vi overnatter.

Klik her og læs meget mere...

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk bornholmtour logo friliv.dk rabat spejdergear banner
outdoor45 rabat  slagelse camping og outdoorcenter rabat i bushcraftbutikken leave no trace proud partner 2020

Samarbejdspartnere

msr logo teva logo lille Jetboil logo sea to summit logo lille
montane logo Tentipi ExpedAnnonce AclimaAnnonce
Yeti Nordisk fjallraven logo 283px Primus
Hilleberg the tent maker osprey rygsaek Trangia mountain equiptment
summit to eat logo ab camping og outdoor udstr STMNy odex
immeln kanotcenter logo lille robens GrowersCup logo waternlife logo

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2019 - Betingelser - Kontakt os - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.