outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Nye indlæg i forum

Flere emner »

Hvem er online

Vi har 699 gæster og 4 medlemmer online

Brugervurdering: 4 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne inaktiv
 

Test af Klymit Hammock V - Liggeunderlag til Hængekøje

Klymit overraskede alle ved at have et liggeunderlag til hængekøje som årets nyhed. Hammock V er speciel designet til køjer og med 2 anti-skrid felter under, burde liggeunderlaget blive under dig hele natten. Et liggeunderlag til en hængekøje er ellers ikke at anbefale, men mon Klymit har opfundet noget der holder?

klymit hammock v liggeunderlag til hængekøje

Se vores test af Hammock V

Hammock V specifikationer

Klymit Hammock V er kæmpe stort, men fylde og vægt er sådan set ok. Klymit har en lidt sjov måde at lave liggeunderlag på, så R-Værdien kræver lidt forklaring. Hammock V findes også i en isoleret udgave.

Liggeunderlag til hængekøje Klymit Hammock V Klymit Insulated Hammock V
Vægt 765 gram 900 gram
Størrelse 198 x 119 x 6,3 cm. 198 x 119 x 6,3
Pakstørrelse 20 x 10 cm. 25 x 12,7 cm.
R-Værdi R 1,6* R 4,4*
Antal pust 15-20 15-20
Materialer 20D Polyester 20D Polyester
Pris 1500,- (Outsite+ pris 1200,-) 1699,- (Outsite+ pris 1520,-)

Spar penge allerede i dag - Meld dig ind i Outsite+ for 199,- og få rabat i mange butikker. Se mere her...

*R-Værdien hos Klymit tager også højde for din sovepose. Rillerne i liggeunderlaget udnytter lidt af soveposens isolering og dermed kan du opnå mere isolering.

Tast af Klymit Hammock V

På Outdoor Messe i Tyskland falder vi over Klymits nye liggeunderlag til hængekøjer. Jeg er meget skeptisk, da vi eller fraråder liggeunderlag i køjer, da de karter rundt og dermed fjerner isoleringen nedefra. De forstyrrer søvnen og gør at du kommer til at fryse. Mon Klymit har skudt forbi?

Da jeg prøver udstillingsmodellen i en almindelig gathered end hængekøje, bliver jeg dog overrasket over komforten og deltajerne. Klymit har tænkt sig om.

De lover at sende et Hammock V liggeunderlag til test og der går ikke længe før at jeg har det. Faktisk kommer det samtidig med Amoks nye Segl hængekøje der også er en gathered end model. Der går derfor 10 minutter fra pakkerne er kommet, til jeg står ude i haven og nørder.

hammock v

Amok Segl er ikke lang, men Hammock V passer perfekt ned i den. Liggeunderlaget kan ikke lægge azymetrisk, så jeg frygter lidt at jeg vil få en banan-oplevelse (altså at køjen vil hænge for lavt på midten, så jeg får samme form som en banan - det er ikke rart at sove på den måde). Da jeg får bakset liggeunderlaget ned er hængekøjen dog overraskende flad i bunden og da jeg hopper op i den, ligger jeg faktisk ganske godt.

Så godt at jeg ikke gider lette røven igen. Solen skinner og en blid vind gynger hængekøjen frem og tilbage... Ahhhh det er livet.

Jeg beslutter mig for at købe en letvægtstarp og forsøge mig med en overnatning i Segl, der ellers på papiret er alt for lille til mig. I weekenden skal jeg på vandretur på Hærvejen, så det er en god undskyldning for at se hvor lidt et køje-setup kan fylde. På nedenstående billede er det DDs ultra light tarp med Hammock V og Amok Segl vs. DD Frontline, DD 3x3 Tarp og DD Underblanket (DDs under quilt).

haengekoeje og liggeunderlag til vandretur

Overnatning 1

Første nat må jeg dog undværre hængekøjen, for da det er et liggeunderlag, skal det selvfølgelig også testes på hårdt underlag. Første overnatning på vandreturen foregår i et shelter. En af fordelene ved at have et liggeunderlag til sin hængekøje vil jo være at liggeunderlaget også passer til shelter, telt, tarp osv. Denne tur er derfor perfekt til at teste det argument, da første nat ikke kan foregå i hængekøje.

liggeunderlag til haengekoeje og shelter

Natten går godt. Faktisk utroligt godt. Liggeunderlaget er langt og bredt, så jeg kan virkelig møve mig rundt, uden at falde ned. Jeg kan faktisk ligge som jeg vil uden at skulle tænke over at jeg skal blive på liggeunderlaget. Om morgenen er jeg derfor overrasket og meget positiv. Nu skal vi bare 20 km. sydpå, så jeg kan få sat min hængekøje op.

Overnatning 2

Vi kommer frem til pladsen og jeg finder et godt spot mellem to træer. Hængekøje og tarp ryger op og Hammock V bliver proppet i. Det er lidt bøvlet, men ikke noget problem. Jeg lægger mig op og mærker om køje og liggeunderlag er som det skal. Jeg er lidt overrasket over at  liggeunderlaget bliver hvor man har lagt det, på trods af at man vender og drejer sig.

klymit hammock v liggeunderlag

I løbet af natten skal jeg lige ud at tisse. Da jeg skal i køjen igen, får jeg ramt liggeunderlaget, så det ligger lidt skævt. Jeg tænker at det sikker ikke gør noget, da jeg da bare får skubbet det på plads, når jeg ligger der. Det gør man bare ikke. Liggeunderlaget er stædigt og bliver liggende der hvor du har lagt det. Det er jo ganske fint, for det gør at du er sikker hele natten.

Overnatning 3

En ting er at en smal gathered end køje virker til Hammock V, men gør størrer hængekøjer som Hennessy Hammock også? Jeg tester liggeunderlaget i en Expedition Azym Classic, er giver anledning til nogle eventuelle forhindringer. Classic modellen har en åbning i bunden, så måske kommer Hammock V i kambolage der. Måske er Hennessy Hammocks så stor at liggeunderlaget alligevel karter rundt, når der ikke er støtte i siderne?

Nej, Klymit Hammock V bliver hvor det er lagt og der er ingen problemer ved ind og udgang. Faktisk fungere Hammock V bedre i den brede køje, men det er komforten der er bedre.

klymit insulated hammock v

Dog falder temperaturen drastisk og vi kommer ned på 0 C. hvilket på papiret er alt for lavt. Jeg fryser også. Jeg får kold røv syndromet (beklager sproget, men det hedder det altså) og bakser for at finde en stilling hvor jeg mindst muligt rammer liggeunderlaget. Min dunsovepose er dog varm nok til resten af kroppen, så jeg overlever trods alt.

Zach og Jonas tester

På Outsites hængekøjekursus er de to køjenørder og instruktører Zach og Jonas med og de skal selvfølgelig også teste Hammock V. Jeg glæder mig lidt til at høre deres mening, for vi har alle sammen dummet os tilpas nok til at kunne kalde os køje-eksperter.

liggeunderlag til haengekoeje

Zach får prøvet en lur i Amok Segl og sovet en hel nat i en Sea To Summit Pro Hammock Single Layer. Begge gange er en success og der er stort set samme meninger som mig. Jonas prøver i en Sea To Summit Pro Hammock Double og han er også begejstret. 

Dommen

Klymit Hammock V holder. Det giver nogle fede muligheder for at arrangere blandet ture hvor telt, shelter eller tarp den ene dag og hængekøje den næste er muligt uden at slæbe en masse udstyr med. Vil du spare lidt og ikke både købe liggeunderlag og under quilt så er der ogs muligheden i Hammock V da den virker til alt.

Der er dog et lille men. Anti-skrid feltet på oversiden skal væk. Vi bøvler alle med denne og der er ingen grund til at den er der. Hammock V er bredt nok til at man ikke glider af, hverken i køje eller andre steder. Det forstyrrer dog ikke mere end at man har en god nat ligegyldigt hvad. Jonas påpeger desuden at sover man med top quilt, så vil det forstyrrer endnu mere og det er der trods alt en del køjebrugere der gør.

 Stoevle 4

Klymit Hammock V lander på 4 ud af 5 støvler. Liggeunderlaget gør præcis det det er designet til, men sammenligner man det med en under quilt, så er quilten trods alt bedre. Her taler vi komfort. Prisen på 1500,- for det uisoleret er også liiiidt høj, men ikke åger pris. Hvis dine behov både er til telt/andet og køje så er prisen perfekt.

Log-på kommentar

Vi bruger cookies

Jeg forstår.

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 2002-2017 - Betingelser - Kontakt os  - Foreningen Outsite 

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Alle artikler, tests osv. er ikke økonomisk støttet men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.