outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Nyhedsbrev

Outdoor forum

Flere emner »

Hvem er online

Vi har 315 gæster og 4 medlemmer online

Log på / af

Dobbeltseng på fjeldtur - Exped SynMat HyperLite Duo

Jeg har testet Exped’s dobbelte liggeunderlag Sunmat Hyperlite Duo og deres puder AirPillow i Large, sammen med min dejlige kæreste, på en to ugers fjeldtur. Dobbelte liggeunderlag er noget af det nye fra liggeunderlagsfabrikanterne, for der er jo masser af kærestepar på fjeldture, og så er det jo ikke sjovt at ligge i hver sin enkeltseng, selv ikke hvis de er koblet sammen med remsystemerne, som har været normen før.

Det var en herlig test og jeg kan ikke lade være med at være forelsket i såvel liggeunderlag, puder og selvfølgelig min kæreste, for nu var fjeldtid også ”nusseputtetid”.

exped synmat hyperlite duo liggeunderlag til 2 personer

 

Dobbelt liggeunderlag 

Til at starte med er der de omtalte remsystemer, og jeg må indrømme jeg ikke kunne lide dem og stoppede med at bruge dem. Jeg kunne altid mærke remmene, da de jo skal sidde i ca. skulderhøjde og skinnebenshøjde. Uden remme har to liggeunderlag (afhængigt af underlagets beskaffenhed og hældning), en tendens til at flytte fra hinanden i løbet af natten. Især hvis der også skal laves et toilet besøg. Dette betyder at man tit vågner med en 7-10 cm afgrund om morgenen, eller endnu værre vågner ved at have trillet ned i denne afgrund. Som par har man også en tendens til at putte lidt hos hinanden, og det kan ikke lade sig gøre medmindre man har sat underlagene sammen med remme.

synmat hyperlite duo

Så dobbelte liggeunderlag har en berettigelse, så det skulle da testes og Exped stillede op. Når nu komforten er i højsæde, uden det er mange gram vi taler om, så testede vi også et par Exped Air Pillow i Large, ligesom for at have en gennemført dobbeltseng i et fjeldmiljø.

Exped Air Pillow L

Jeg har prøvet en del puder i min fjeldtid, både hjemmelavede, købte og en sovepose paksæk med tøj i. Problemet er jeg sover på siden og flytter mig lidt rundt, så hovedpuden er afgørende for en god søvn. Så sovepose paksækken kunne fint være pakket ind i fleece trøje når jeg sov, også vågnede jeg alligevel op midt om natten med fjæset i en kompressionsrem. Formen bidrog heller ikke til en bedre søvn. Hjemmelavede poser i fleece var ikke bedre. Jeg har også prøvet et par andre fabrikanters luftpuder, men ikke noget jeg har været rigtig glad for.

dobbelt liggeunderlag til 2 personer

Men for 90 gr ekstra i rygsækken, kan jeg have en rigtig oppustelig pude med. Den er 46 cm bred, altså næsten lige så bred som et almindeligt underlag, som typisk er 51 cm brede. Den er 30 cm dyb, så der er plads til hovedet i dybden. Den er bredere i den ene ende så den er imellem 8-12 cm dyb og der er udskæring i midten af puden til enten ørerne for sidesovere eller baghovedet for rygsovere. Endelig har den for sidesovere og pudekrammere, en lille udskæring i den tykke ende, hvor din skulder eller arm kan få plads.

Hovedpude Exped Air Pillow L
Vægt 90 gram
Størrelse 46 x 30 x 12 cm.
Pakstørrelse 14 x 6 cm.
Fyld Luft
Materialer 50D Tricot Nylon
Pris 279,- Køb det f.eks. her...

Test af Air Pillow L

Stoffet er ikke ubehageligt, men fint at ligge på uden overtræk, jeg brugte den både kølige og lune nætter på fjeldturen, og havde ingen problemer med at den enten var kold og klam, eller varm og fugtig. Man kan købe et overtræk, men jeg ville bruge den uden, for den røde side er fin at ligge hovedet på en hel nat.
Du puster den op med 2-3 pust, der er en indblæsnings/justerings ventil og en ventil mere for at tømme den helt. Måske kunne de have droppet ventilen til at tømme den helt, men siden den er lavet til at blive pustet op med munden, er det fint man lige kan ”blæse den igennem”.

exped air pillow large

Det er et rigtig godt gennemtænkt koncept, den virker bare for mig. Pudens asymmetriske form gør den føles som en rigtig hovedpude derhjemme, og fordybningen i midten gør man ikke krøller øre. En oppustelig hovedpude er jo ikke en memoryskum eller dunpude, det er en oppustelig luftpude, så den kan ikke formes på nogen måder, så grundformen skal være i orden. Helt og aldeles ukompliceret fungerer denne pude og dens formgivning. Jeg har fundet ”puden” jeg sover godt med på fjeldet. Og sammenpakket fylder den 14 * 6 cm. De 90 gr er fornemt båret i rygsækken, for at have noget af den bedste søvn man kan få, vi er jo på ferie derude og søvnen gør om man er superman eller søvnigman.

Exped Synmat Hyperlite Duo

Produktet har allerede fået flere priser bla. Outdoor Industry Award og 2015 og Backpackers Editors Choice Award 2016. Det svarer til at have to Synmat Hyperlite M med på tur, med lidt ekstra plads i midten.
Enkelt underlagene er 183 cm lange, 52 cm brede i skuldrene og 35 cm i fodenden. Dobbeltunderlaget er 105 cm bredt i skuldrene og 82 cm bredt i fodenden. Så man vinder en cm i skuldrene og 12 cm i fodenden.

2 personers liggeunderlag

To enkeltunderlag vejer 350 gram stykket, dvs. 700 gram tilsammen. Et Exped Coupler kit, altså remmene til at sætte dem sammen vejer 50 gram. Dobbeltliggeunderlaget vejer 790 gram, så det er 40 gram mere for den ekstra plads og komfort, der er jo ingenting.
Vi testede med to dun soveposer af andet fabrikat, som vi har købt som henholdsvis højre og venstrevendt lynlås, så de kan lynes sammen. Specielt med sammenlynede soveposer virkede liggeunderlaget rigtig godt. Så er der også dømt kæreste puttesov og nussetid på tur, plus at man altså holder varmen bedre i dobbeltsovepose og endda med ekstra komfort, da der er langt mindre ”mumiefølelse” når man sover.

 Liggeunderlag Exped SynMat HyperLite Duo 
Vægt 790 gram
Størrelse 183 x 105 x 7 cm. 
Pakstørrelse 20 x 14 cm. 
R-Værdi 3,3 (-6 C.) 
Pakken indeholder Liggeunderlag, pakpose, reparationskit, manualer 
Materialer 20D Polyester 
Isolering Texpedloft microfibre 
Pris 1799,- bestil det f.eks. her...

Test af HyperLite Duo 

Luften er opdelt i hver halvdel, så man kan vælge forskellig oppustningsgrad og endnu vigtigere, at man ikke påvirker hinandens søvn, når man vender sig. Liggeunderlaget har en forhøjning i hver side, så man kan mærke ydersiden, før man falder ud over.
Farven er gul/orange på oversiden og grå på undersiden. Liggeunderlaget passede godt i et Nordisk Halland 2 LW og vi havde plads i kanterne af teltet til toilettasker og andet grej. Jeg er 188 cm høj, så jeg fylder 5 cm mere end underlaget er langt, men jeg ligger bare mit tøj foldet i hovedenden af underlaget og hovedpuden ovenpå dette. Min kæreste på 174 cm gør det samme, fordi det virker fint og hovedet har ikke brug for dobbelt luftpude, når man har en fin pude med.

Jeg har i en del år sovet på Exped, så jeg er glad for de langsgående kanaler og de lidt tykkere kanaler i siderne. Jeg har intet haft at udsætte på kvaliteten, da mine ældste underlag fra Exped er 6 år gamle og jeg har ikke haft problemer med dem.

exped liggeunderlag

Man sover altså fremragende på dette underlag og det virkede fint ned til de ca. 2 grader vi havde om natten på denne tur. Når det var varmere så fungerede det også fint som madras med soveposen som dyne.
Men vigtigere for alle jer par derude, så kan ferien blive mere romantisk. Pludselig ligger man ikke i hver sin sovepose og snorker. Pludselig giver det mening at have soveposer der kan lynes sammen. Pludselig kan man efter at have bandet af hinanden i regnvejr, ligge sammen og kramme, så man bliver gode venner inden man sover. Liggeunderlaget og sammenkoblede soveposer gør man føler man er et par på tur, og man får masser af de oxytociner (hormon der udløses af nærhed til en anden), som giver os velvære.

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 
Log-på for at kommentere

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk outdoor rodovre 283px friliv.dk rabat spejdergear banner
vandregrej dk tentsile    

Samarbejdspartnere

Fjällräven Nordisk nalgene logo lille teva logo lille
Primus Yeti Tentipi Jetboil logo
ExpedAnnonce sea to summit logo lille AclimaAnnonce robens
immeln kanotcenter logo lille odex summit to eat logo ab camping og outdoor udstr
STMNy The Good Karma GrowersCup logo  All Out

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2018 - Betingelser - Kontakt os - Foreningen Outsite - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.