outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Nyhedsbrev

Outdoor forum

Flere emner »

Exped Downmat 9 LW vinter liggeunderlag

Vi har testet Exped Downmat 9 LW vinteren igennem og liggeunderlaget har bestemt ikke skuffet. Med dun isolering gør det Downmat til et af de bedste liggeunderlag til vinter brug, men der er nogle få ulemper.

Exped Downmat 9 LW er testet i 3 måneder med forskellige vintersoveposer.

exped downmat 9lw stort liggeunderlag

Downmat 9 LW specifikationer

Det er nogle voldsomt imponerende specifikationer på et liggeunderlag. Når man kigger på Expeds egen hjemmeside på Downmat 9LW, så er der også dejligt mange informationer om det - lækkert!

Liggeunderlag Downmat 9 LW
Vægt 1240 gram
Mål 197 x 65 x 9 cm.
R-Værdi 8.0 (-38 C.)
Pakmål 27 x 15 cm.
Materiale top 150D/75D Polyester, børstet
Materiale bund 75D Polyester
Isolering 700+ gåsedun
Fyld 320 gram.
Pris 2149,-

Isolering med dun i et liggeunderlag er blæret. Men hvad er forskellen på dun og syntetisk og er det bare blær eller er der rent faktisk noget i det?

Test af Downmat 9 LW

Jeg glæder mig meget til testen, for Exped Downmat 9 LW er i den tunge ende, både hvad angår vægt og pris. Er det mon det værd? Om vinteren er man jo i forvejen lastet med mere og tungere tøj og sovepose når man vandrer, men nu også liggeunderlag?

 exped liggeunderlag til shelter

Jeg har i forvejen fået 3 fede vintersoveposer, så jeg har en god mulighed for at give testen det bedste, ved at kunne udelukke eventuelle "fejl" i angiven komfort temperatur, der kunne gå ud over liggeunderlaget. 
På mine vinterturer er der især en ting, der har fået min fuldkomne opmærksomhed, når det gælder at holde varmen: Liggeunderlaget. Jeg har testet et liggeunderlag, der ikke havde isolering (fejlsending... for satan jeg frøs) og når man taler med nybegyndere på vinterture er det næsten altid den klassiske fejl: Satse på en varm sovepose, men ikke på liggeunderlaget.

Det er en stor fejl! Fryser man nedefra, så er det det samme som at fryse om fødderne - så fryser man over hele kroppen.

Første test

Outsite holder julefrokost i en shelter og temperaturen lover -5 C. Det er en fin forsigtig start. Jeg kravler i seng og ligger fandens godt (beklager sproget, men det gjorde jeg)! Soveposen er stor og varm, liggeunderlaget er stort og behageligt, hvad mere kan man ønske sig på en overnatning om vinteren? Det dog bortset fra en vægt på 3290 gram tilsammen.
Om natten vågner jeg hver gang jeg vender mig. Liggeunderlaget er som at sætte sig på et koldt toiletbrædt. Der hvor jeg ikke har ligget, er der koldt, så jeg skal først til at varme det op, før jeg igen kan lukke øjnene.

Da jeg vågner er jeg ret overrasket. Er det virkelig rigtigt at et liggeunderlag til 2149,- er koldt?

Anden test 

En Outsite bruger inviterer mig på en overnatning på Gershøj shelterplads. Nu skal sovepose to samt Downmat 9 LW testes sammen. Det er denne gang -6 C., men det er jo nærmest det samme som sidst. 
Soveposen har en højere komfort men mere mumie-formet, men jeg ligger stadig rigtig godt. Om morgenen har jeg sovet igennem og jeg har ikke oplevet kolde områder på Exped liggeunderlaget.

liggeunderlag til vinter

Tredje test

Kan det virkelig være soveposens skyld? Tredje test og nu lover vejrguderne -13 C. og de holder det. Soveposen går kun til -8, men jeg har en hel weekend til at teste og jeg har flere soveposer med. Jeg kan dog ikke dy mig for at teste soveposen under limit sammen med liggeunderlaget.
Jeg fryser - bevares, men slet ikke så meget som man kunne frygte. Liggeunderlaget er fint varmt og jeg er kun lidt kold fra toppen af soveposen. Liggeunderlaget har igen ingen kolde punkter, så denne gang er det bestemt godkendt.

Fjerde og femte test 

Ny sovepose og ny test. Liggeunderlaget og soveposen klare det fint og denne gang kan jeg virkelig koncentrerer mig om at mærke efter, om de dun er noget værd.

Liggeunderlag med dun isolering

Det er slet ikke så dumt! For at forklarer hvordan det føles, så kan man let sammenligne det med dunjakker. Har du haft sådan en, så ved du også at dun isolerer helt utroligt godt. Og ikke nok med det, dun er også utroligt åndbart så man har den der perfekte temperatur hvor man hverken fryser eller sveder - lige tilpas og behagelig. Man kan også sammenligne med dun og fiber dynen/soveposen. Det er nøjagtig samme fornemmelse.

Derudover er dun rigtig behagelige at ligge på. Normalt ville man jo tro at man trykker dunene flade og dermed ødelægge isoleringen, men her bliver man nusset i søvn og varmet af dunene.

Er det pengene værd? 

Er en dunjakke eller dundyne pengene værd? Svarer du ja, så har du svaret. Har du ikke lige det store grej-budget, jamen så kan du få liggeunderlag til vinterture billigere. 
Vi er ude i grej der er i jetset klassen, men jeg vil sige at du ikke betaler for noget, bare for historien om dun. Der er noget i det og det er et fedt liggeunderlag. Exped Downmat 9 LW er det bedste liggeunderlag jeg har prøvet, der stadig har en vægt, man kan forsvare hvis man er luksus-vandrer. Du kan igen sagtens få liggeunderlag med næsten samme R-værdi og på samme størrelse, der vejer det halve. Det larmer dog lidt mere og har ikke samme feel som Downmat.

liggeunderlag med pumpe

Dommen

Når alt kommer til alt, så er Exped Downmat 9 LW et liggeunderlag til ekspeditioner (Exped = Expedition). En R-værdi på 8 er fuldstændig overdrevet på vores breddegrader, men skal du en tur over indlandsisen eller lign. ekspeditioner, så er der ingen tvivl.
Men, Exped melder udsolgt så nogle herhjemme må jo købe det. Det er der mange der gør, for de bliver overbevist når de har prøvet det i en butik. Måske er R-værdien overdrevet, men det er ikke derfor man køber det. Sammenlignet med andre liggeunderlag, er det bare bedre og det kan man ikke tage fra det.

 Stoevle 4

Vi lander på 4 støvler fordi prisen og vægten stadig er en faktor. Ud med den pumpe Exped eller lav to versioner. Vi skal lidt ned i vægt og dermed lidt ned i pris og så har vi en 5'er! Pumpen virker og den er godt tænkt. Det tager bare for lang tid og det er krævende tidsspild.
Detaljerne trækker op. De store ventiler gør det utroligt let at punkterer liggeunderlaget, så man forholdsvis hurtigt kan pakke ned. Nedpakningen er ikke sjovt om vinteren og dine hænder bliver utroligt hurtigt kolde, så det er om at komme videre. Komforten trækker utroligt meget op og kan ikke sammenlignes med andet (i vægtklassen og R-værdi).

Brugervurdering: 3 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Log-på for at kommentere


stokrenden's profilbillede
stokrenden svaret på emne: #2 3 år 1 dag siden
Exped laver allerede en version uden den indbyggede pumpe, det hedder Downmat XP 9 LW, hvor du får en pumpepose med i stedet for den indbyggede pumpe.
Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #3 3 år 1 dag siden
Så er det satme svært at finde på deres site!
Har du et link?
stokrenden's profilbillede
stokrenden svaret på emne: #4 3 år 1 dag siden
Det er fordi den ikke sælges i Danmark, så man skal skifte fra "Denmark" til "international" på deres hjemmeside, så får man hele deres produktkatalog:

www.exped.com/international/en/product-category/mats/downmat-xp-9-lw
Prendal's profilbillede
Prendal svaret på emne: #5 3 år 1 dag siden
Den fås også i en TT udgave med individuelle luftkanaler. Så ved punktering er det ikke hele underlaget der ryger og man kan også justere luftmængden, evt. fylde lidt mere luft i siderne så man ikke falder ud over kanten.

Downmat TT 9 LW
Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #6 3 år 22 timer siden
Ja, ret spøjs version. Nogen der har erfaring med den? Tænker at den er forholdsvis bøvlet at pumpe op/punkterer?

Det er ikke meget man spare på vægten ved at undvære den indbygget pumpe... Dog må det så være endnu hurtigere at pakke ned.
Prendal's profilbillede
Prendal svaret på emne: #7 3 år 12 timer siden
Der er ikke meget vægt sparet, men han bruger til gengæld 3½ posefuld luft til at puste det op i videoen. Noget hurtigere end med håndpumpen.
Gronlund's profilbillede
Gronlund svaret på emne: #8 3 år 10 timer siden
Exped DownMat Lite 5 M med dun

Dimensioner: 183 x 52 x 5 cm
Vægt: 645 g inkl. Minipump (45 g)
Paksæk: 17 g
Pakket: 26 x 13 cm
Nedre komforttemperatur: -12º C
R værdi: 4.1
Pumpe og Reparationssæt medfølger
........................oOo.........................
Reparation af huller optil omkring 1-2 cm, klares fint med den lim der medfølger, det er ikke nødvendigt at bruge de medfølgende lapper.
............................oOo.....................
Det er en fordel at kanalerne i siderne er en smule højere, det hjælper faktisk til at man ikke "triller" ud. ;-)
strandjaeger's profilbillede
strandjaeger svaret på emne: #9 3 år 39 minutter siden
Når vi ser på vægt og fylde af feks dette underlag - hvad så med et godt rensdyrskind i stedet - får vi ikke en test at se på det en gang ? ;-) Håber på lidt kulde i påsken - så vil jeg starte med at prøve en nat på mit elgskind. Det eneste er lige fugten, men det kan man måske imprægnere sig imod !?
Super små testfilm i laver - jeg glæder mig altid til kigget når en ny popper op !1
Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #10 2 år 11 måneder siden
Det sjove er, og jeg har ikke helt "færdig testet" fænomenet, men i videoen er det ca. -4-5 C. og der er pumpe meget langsom. Over frysepunktet er den MEGET hurtigere. Den er hurtigere til at suge luft ind og derfor kan man hurtigere pumpe igen. Mon andre har oplevet det samme?

@Gronlund, hvad vægt angår har Exped klart nogle lettere liggeunderlag end dette, også de syntetiske.

@Strandjaeger, Jeg har faktisk aldrig sovet på et rensdyr skind. Jeg har tre, men det ene er ikke imprægneret og fælder som en død kat. Jeg vil dog tro at det er rigtig behageligt :)
Rensdyrskind har jo også en R-værdi på 1000 :)
Tak for ros, om en uge kan du se test af MSR WindBurner, udsat for vind og vejr samt en hyggelig opskrift på lidt hurtig mad i den nye pande til Windburneren.
stokrenden's profilbillede
stokrenden svaret på emne: #11 2 år 11 måneder siden
Man kan også få den i en lettere udgave i et tyndere stof: www.exped.com/switzerland/en/product-category/mats/downmat-ul-9-lw
Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #12 2 år 11 måneder siden
Wow se Expeds danske side i dag - masser af 2016 nyheder!
outdoorpro.dk's profilbillede
outdoorpro.dk svaret på emne: #13 2 år 11 måneder siden
Den er godt nok lækker.
Har endnu ikke prøvet den, men overvejer at købe den til kommende sæson...
Men overvejer også kraftigt lite udgaven. Umiddelbart får man lidt mere for pengene?

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk bjergkaeden rabat friliv.dk rabat spejdergear banner
vandregrej dk outdoor45 rabat    

Samarbejdspartnere

msr logo teva logo lille Jetboil logo sea to summit logo lille
montane logo Tentipi ExpedAnnonce AclimaAnnonce
Yeti Nordisk fjallraven logo 283px Primus
Hilleberg the tent maker osprey rygsaek Trangia mountain equiptment
summit to eat logo ab camping og outdoor udstr STMNy odex
immeln kanotcenter logo lille robens GrowersCup logo All Out

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2018 - Betingelser - Kontakt os - Foreningen Outsite - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.