outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Nyhedsbrev

Log på / af

Outdoor forum

Flere emner »

Jeg har testet Primus Microntrail-brænderen over 6 måneder. Det har givet mulighed for at afprøve den i mange forskellige situationer f.eks. på dagsture, weekendture og på en fjeldtur – altså en meget alsidig test.

primus microntrail regulated

Primus MicronTrail Regulated

Brænderen er en nytænkning og samtidig en opdatering af den gamle Primus Express brænder. Det ses bl.a. ved, at brænderhovedet er magen til den tidligere generation. Effekten på brænderen er stadig 2600 watt. Men her stopper sammenligningen også, da primus har udviklet en del på brænderens design.

Gasbrænder Primus MicronTrail Regulated
Vægt 94 gram
Mål (HxDxB) 6,6 x 5,7 x 7,7
Liter -
Effekt 2600 Watt
Kogetid 1 liter vand 02:30 min.
Brændetid 85 min på 230 g. gasdåse
Sæsoner 3 (4-5 med Primus vintergas)
Tænding Piezo
Antal personer -
Pris 699,- (Outsite+utsite+ medlemmers pris: 629,-)

Kan købes hos:

https://www.eventyrsport.dk/microntrail-stove-w-piezo-new-reg-0831701328.html 

Design

Armene, som gryden står på, kan foldes ned omkring brænderen, så den fylder minimalt. Armene er rillede, så også en glat grydebund står stabilt, også i praksis.
Håndtaget kan også foldes ind, og samtidig er håndtaget blevet større for at lette betjeningen. Det er et helt nyt håndtagsdesign som Primus har taget i brug på flere af deres nye gasbrændere. Det er anderledes end, hvad Primus indtil nu har brugt til deres gasbrændere. Måske er ideen hentet fra deres multifuelbrændere?
Som med alle brændere fra Primus kan også denne skilles ad. Det er nyttigt, hvis gasdysen trænger til en rensning. Det er dejligt, at denne detalje ikke er forsvundet i jagten på vægtreduktion.
Gasbrænderen kommer i en fin lille opbevaringspose, der kun vejer få gram. Posen er dog mindst dobbelt så stor som brænderen, hvilket jeg undrede mig over.

gasbraender fra primus

Brug og test

Første test foregik i en forlænget weekend i påsken, hvor der var temperaturer lige omkring frysepunktet. Brænderen skulle altså på arbejde. Alle måltider på turen bestod af rigtig mad, som skulle tilberedes ved brug af brænderen. Herunder flere gryderetter, pølser, pandekager, æg, bacon og kaffe m.v.
MicronTrail brænderen blev benyttet med en Primus Primetech 1,8l gryde med varmeveksler (for optimal udnyttelse af gas og varme) samt en Primus vintergasdåse.

Jeg kan afsløre, at min første tur med brænderen var en succes. Brænderen performede, som den skulle. Især simrefunktionen kom til sin ret, da jeg lavede pandekager, og da gryderetten skulle simre i længere tid. Simrefunktionen er perfekt, meget præcis og utrolig justerbar. Dette skyldes, at brænderen har en reguleret ventil, som leverer et konstant tryk og dermed også en ensartet flamme.

Det er dejlig nemt at ramme den ønskede effekt fra brænderen, uanset om man ønsker en lille flamme som på et fyrfadslys, en medium simreflamme eller fuldt blus. Man skal dreje flere omgange på håndtaget for at få gassen ud og flere endnu for at få fuld knald på flammen. Det er klart en fordel, når man skal bruge brænderen til madlavning.

primus microntrail

Desværre gik piezofunktionen i stykker efter et par dages brug. Dette overraskede mig, da jeg ikke har oplevet dette før på Primus brændere. Efterfølgende blev piezotænderen udskiftet, så brænderen igen var komplet, men mere om dette senere.

Da brænderen også er oplagt til små microeventyr i baghaven, kom den selvfølgelig med på en dagstur. Turen var en svampetur i efteråret, og brænderen blev brugt til at koge vand til kaffen. Det gjorde den lige efter bogen. Denne gang blev brænderen parret med en lille 0,6 l gryde. En gryde så lille, at den ikke dækker armene på brænderen. Men også her er der tænkt over sagerne, og armene er designet til at passe til selv små gryder. På sådanne kortere ture i nærområdet og på weekendture i Sydsverige har brænderen været min ledsager flere gange, og den er bestemt godkendt herfra.

Dommen

Det skal siges, at jeg er stor fan af Primus og selv har et velassorteret udvalg af Primus brændere i gemmerne.
Netop derfor synes jeg, at det var oplagt at teste denne nye brænder. Den opfylder mine behov på f.eks. en fjeldtur eller weekendtur, og den kan bruges til at varme vand eller lave mad fra bunden til en mindre gruppe. Simrefunktionen er super og nok noget af det bedste, jeg har prøvet på en brænder. Årsagen skal nok findes i den nyudviklede regulator, der gør det er let at justere flammen meget præcist, og som sørger for en stabil flamme. Faktisk er den også en fordel i frostvejr.
Det nye foldbare håndtag gør det let at bruge brænderen med handsker. Selv piezotænderen er let at bruge med handsker.
De foldbare arme som understøtter gryden, fungerer ganske fint og virker utroligt stabile. Dog skal man lige pakke brænderen sammen et par gange, før det føles naturligt at folde armene på den rette måde.
Med en kontrolvejet vægt, inkl pakpose på 95 gram, er det ikke den letteste brænder men bestemt en godkendt vægt, når man tænker på, hvor universel brænderen er, og at den er med reguleret ventil.

on top gasbraender fra primus

Piezodelen har jeg haft lidt problemer med, både det at tråden knækkede på en tur - faktisk skete dette 2 gange, samt at den ikke altid tænder så let.

Primus er blevet forelagt dette, og svarer her på kritikken:
”Vi er klar over problemet, der har også været et par andre småting vi ikke har været helt tilfredse med. Der kommer en opdateret model til foråret”

Primus MicronTrail er bestemt anbefalingsværdig. Det kan mærkes, at den er udført i kvalitetsmaterialer, men Piezodelen trækker ned hos mig.

Som bonusinfo kan nævnes, at forgængeren har vundet konkurrencen ”hurtigste brænder” på Danish Outdoor Festival hele 3 år i træk. Foreløbige uofficielle indledende tests viser, at den opdaterede version har gode mulighede for at vinde kronen i 2019! Vi får se!

primus microntrail regulated w piezo

Fordele +
Stabil til små og mellemstore gryder
Præcis simrefunktion
Reguleret gastryk
Stort håndtag
Forholdsvis let
Lille pakkevolumen

Ulemper -
Pris
Piezo

Rating
Vægt - 8
Gaseffektiv 8
Kogetid 10
Materialer 8
Larm 7
Piezo 5
Ekstra features 7

i alt: 7,57

7 stjerner 700

"I Outsite er vi uafhængige og må sige hvad vi vil, når vi tester grej.
Anmelderen har spurgt producenten om at få lov til at teste dette stykke grej. Testeren må efter endt test beholde udstyret”
- Brænderen er venligst udlånt af Fenix Outdoor Danmark.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Log-på for at kommentere


Panie's profilbillede
Panie svaret på emne: #2 2 måneder 2 uger siden
Super fed test som virkelig understreger testerens seriøsitet. Testet over en længere periode under forskellige forhold giver et glimrende billede af brænderens formåen. Kunne være rigtig interessant at se den i en sammenligningstest med den nye MSR Pocket Rocket de Luxe.
Pihlen's profilbillede
Pihlen svaret på emne: #3 2 måneder 1 uge siden
Tak har. nørd 😉
Mon ikke der på et tidspunkt kommer en anmelde af Msr Pockets rocker deluxe her på siden? Det kan jeg kun forestille mig.
Panie's profilbillede
Panie svaret på emne: #4 2 måneder 1 uge siden
Den håber jeg du får lov at teste Brian. Du har jo om nogen erfaringen ift. Primus Micron Trail. Du vil være den oplagte "sammenlignings-tester"

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk bjergkaeden rabat friliv.dk rabat spejdergear banner
vandregrej dk outdoor45 rabat    

Samarbejdspartnere

msr logo teva logo lille Jetboil logo sea to summit logo lille
montane logo Tentipi ExpedAnnonce AclimaAnnonce
Yeti Nordisk fjallraven logo 283px Primus
Hilleberg the tent maker osprey rygsaek Trangia mountain equiptment
summit to eat logo ab camping og outdoor udstr STMNy odex
immeln kanotcenter logo lille robens GrowersCup logo waternlife logo

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2019 - Betingelser - Kontakt os - Foreningen Outsite - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.