outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Nyhedsbrev

Log på / af

Outdoor forum

Flere emner »

MSR Reactor

MSR Reactor var anderledes og på mange måder revolutionerende da den kom på marked og er det faktisk stadig. Med et nytænkende brænderhoved, regulator og spændende ekstraudstyr, har man en effektiv gasbrænder man kan stole på i al slags vejr. Vægten er dog noget i vejret sammenlignet med andre brændere, men det er svært at sammenligne på denne måde, da MSR Reactor er en 4 sæsoners gasbrænder.

 

MSR Reactor fakta

Enkeltmandsbrænderen har nogle spændende specifikationer. Kogetiden er selvfølgelig iøjnefaldende, men bag de tørre tal gemmer der sig faktisk en gasbrænder, der nogenlunde holder samme kogetid uanset vejr og vind og her begynder det at blive spændende. Mange tolker desværre kogetiden som at vi skal skynde os derude i naturen, men faktisk kan man bruge det til en indikation på hvor godt den performer og hvor sikker du er på at få kogt dit vand på turen. 

Brænder/Specifikationer MSR Reactor
Vægt (gram) 417 g.
Watt Ingen info fundet, ved du det? Skriv det i kommentarfeltet.
Tænding Med lighter/ildstål (ingen piezo)
Potstørrelse (liter) 1 L.
Kogetid 0,5 liter (minutter) 1:45
Forbrug .
Pris 1349,-

Masser af ekstraudstyr

Reactorsystemet er gennemtænk hvad ekstraudstyr angår. Du kan købe ekstra pot samt gryde og coffee press, hanging kit osv. En pot på 1,7 liter gør at du kan være 4 personer om brænderen og gryden på 2,5 liter gør at du også kan bruge brænderen til at lave mad på. Vi testede også madlavning på 2,5 liter gryden og det gik fint.

msr reactor gasbraender

Intern regulator

Ractoren har indbgget en regulator der sørger for at holde tryk på samme niveau uanset temperatur, tryk fra gasdåse osv. Der gør brænderen mere effektiv. Der er også et sikkerhedssystem der sørger for at brænderen selv slår fra, hvis den vælter eller bliver for varm.
Det er klart at dette også kan tolkes som et minus, for hvad gør man hvis man sidder på fjeldet og dette sker? Virker brænderen så ikke mere? Svaret er nej, det gør den ikke, men en ulykke er måske afværget, da der ikke er gået ild i noget. Derfor kan man jo igen bringe ideen med en lille ekstra brænder ind i billedet (f.eks denne på 44 gram eller denne på 48 gram).

gasbraender til vandretur om vinteren

Testen

På papiret sidder jeg med den hurtigste brænder og den er ikke bare hurtigt, men også gaseffektiv. Foruden 1 liter potten har jeg også fået hanging kit, coffee press samt gryden på 2,5 liter med til testen. Det hele er i fin kvalitet og anderledes tænkt og selvom jeg ikke har haft så meget fra MSR (Mountain Safety Research) i hænderne (bevares det er da 3 telte, 3 brændere og en masse div., men andre mærker kender jeg bedre) så tegner der sig det samme billede af produkterne: God kvalitet, gennemtænkt og ikke som de andre og let at bruge. Deres enkeltmandsbrændere er ikke letvægt men der tegner sig et billede af at MSR vil lave brændere der er til at stole på i al slags vejr. Derfor er det intet problem for hverken Windboileren eller Reactoren at performe flot i tests i koldt vejr, faktisk er det bare endnu en dag på kontoret. Udsætter man brænderne for meget mere end der fra fabrikken er tal på, kan du lægge 15-30 sekunder mere oveni de angivende tal (Se min test af MSR Windboiler hvor den får vindtæsk, men bare fortsætter...).

msr reactor med pot og hangingkit

Jeg sidder altså med brændernes Mike Tyson, bare i en kønnere version. Den er ganske let at bruge; skrue gassen på brænderen og tænd. Det næste skridt er her hvor MSR vinder førstepræmien, nemlig når man skal sætte potten på brænderhovedet. Hvor Jetboil stadig fejler stort her og hvor Primus virkelig prøver, så har MSR fra start gjort det virkelig simpelt at få potten på brænderen og her er hemmeligheden: Du sætter den bare på...
Du læste rigtigt! Ikke noget med at finde nogle punkter, både når du skal have brænderen på og af. Det værste er at få en kogende brænder af. Som skrevet før ser jeg stadig folk der har haft Jetboil i mange år, brænde sig i denne ellers simple process. Jeg prøver som regel at forstå hvorfor ting er lavet som de er, men her er der ingen fordel ved en enkeltmandsbrænder der skal svejses fast på brænderhovedet? Hvis man rammer potten på en Jetboil eller Primus ETA Lite vælter både pot, brænder og gas. Rammer man en MSR Reactor pot, så vælter potten kun. Så hvorfor? Hvorfor skal man bøvle med at få potten på brænderen, når det kan laves så simpelt som MSR kan? 

Nå det var lige dagens undren...

msr reactor logo

Der er ingen piezotænder på men det spiller ingen rolle for mig. De vejer og virker som regel ikke særligt godt og jeg har alligevel lighter, tændstikker eller ildstål med. Når man har tændt Reactoren, skal brænderhovedet lige "varme op", dette tager dog ikke lang tid og herefter stiller man potten på. Så venter du ca. 1:50 minutter og så er 0,5 liter vand i kog. 1:50 min. er indtil videre "Hvilken brænder skal jeg vælge" testens hurtigste brænder.

Som med de andre brændere (Jetboil og Primus) kan man også lave mad på sin Reactor enkeltmandsbrænder. Forskellen er her at man kan tilkøbe en 2,5 liters gryde, der passer ned på brænderen. Det er måske fint nok, men både Jetboil og Primus har et system der gør at du kan bruge lige den gryde du vil og ikke er bundet til kun en slags (og hvad med pander?). Det virker dog rigtig godt at lave mad i gryden og man har fint styr på varmen. Det brænder ikke hurtigt på i midten af gryden. Gryden er også let at rengøre (Se denne video, der dog er en "hyldest" til Growers Cup, hvor jeg viser hvor let grden er at rengøre, klik her og spring direkte til gryden).

MSR Reactor er altså en brænder du kan stole på i al slags vejr og vil være en trofast ven derude i naturen. Om sommeren er der dog andre brændere der vil være lettere at slæbe med i rygsækken, men hvis du ender i kraftig vind er Reactoren stadig et godt valg til sommerbrug.

 hvilken braender skal jeg vaelge Denne artikel er en del af serien "Hvilken brænder skal jeg vælge".
Du kan se tests af mange andre brændere her...

Brugervurdering: 3 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Log-på for at kommentere


Chrholmen svaret på emne: #2 3 år 9 måneder siden
Hej den yder ca 3000W
Jeg har haft min i ca 4år med 1,7l og 2,5 liter gryder. Den er fantastisk huirtig. Dog fortrækker jeg at bruge den med 450g dåser da de giver en super stabilitet, og de holder ca 1 uge.
Panie's profilbillede
Panie svaret på emne: #3 3 år 9 måneder siden
Chrholmen ; Har lige et spørgsmål ang. reactoren. Jeg købte den for ikke så længe siden, har ikke brugt den så meget endnu men synes den er rigtig fed.
Desværre synes jeg den er al al for dyr og da jeg så fandt den på tilbud købte jeg den lille med 1,0 liter gryden.
Mit spørgsmål er så (inden jeg investerer i de store gryder) om den er ok til at lave mad på ? Jeg tænker simrefunktion eller du kun bruger den til vandkogemaskine ?
I øvrigt fandt jeg denne her til at sætte på toppen så der også kan anvendes andre gryder/pander .
www.ebay.com/itm/New-Coola-Crown-Pot-Stand-for-MSR-Reactor-Gas-Stove-Stainless-Wind-Block-Outdoor-/221693651972
Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #4 3 år 9 måneder siden
Gryden man kan købe til, var fin at lave mad på (jeg mener den er på 2,7 liter). Man skal dog være lidt over den.
Chrholmen svaret på emne: #5 3 år 9 måneder siden
Som milho skriver så kan den godt simre, men er lidt vanskelig at indstille da det forgår på de sidste 5 grader på hanen. 2,5 liter gryden er bedst da den fordeler varmen bedre.
Det er en smart adapter du har fundet der, hvis du bestiller vil jeg gerne være med på en ordre.
Panie's profilbillede
Panie svaret på emne: #6 3 år 9 måneder siden
Tak for svar. Ved ikke lige hvornår jeg bestiller den men skal nok huske at bestille to stk. Synes også den lyder smart. Har en primus gryde med heat exchanger i bunden og så vidt jeg kan måle mig frem til passer den perfekt.
Chrholmen svaret på emne: #7 3 år 9 måneder siden
Det lyder godt, jeg har har også en af de gryder, og har brugt den til min trangia gasbrænder. Jeg er ikke sikker på at den vil stå super godt på takkerne på adaptoren. Min ide er at bruge den til pander.
Panie's profilbillede
Panie svaret på emne: #8 3 år 8 måneder siden
Chrholmen ; Har sendt en personlig besked til dig.
Panie's profilbillede
Panie svaret på emne: #9 3 år 3 måneder siden
Har på Globetrotter.de set de angiver 2640 watt på reactoren.

Kursus i Vandring

  Kursus i vandring

Kursus i vandring

- Ruteplanlægning
- Pakkeliste (hvad skal man have med og hvordan pakker man)
- Hvordan man indstiller en rygsæk 
- Lejrlivet (hvad er smart, rutiner, regler osv.)
- Hvordan man laver et basis bål
- Mad på vandreture
- Drikkevand (hvor finder man det, kan man drikke af søer/vandløb)
- Sov godt (og varmt)

Klik her og læs meget mere...

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk bjergkaeden rabat friliv.dk rabat spejdergear banner
outdoor45 rabat  slagelse camping og outdoorcenter    

Samarbejdspartnere

msr logo teva logo lille Jetboil logo sea to summit logo lille
montane logo Tentipi ExpedAnnonce AclimaAnnonce
Yeti Nordisk fjallraven logo 283px Primus
Hilleberg the tent maker osprey rygsaek Trangia mountain equiptment
summit to eat logo ab camping og outdoor udstr STMNy odex
immeln kanotcenter logo lille robens GrowersCup logo waternlife logo

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2019 - Betingelser - Kontakt os - Foreningen Outsite - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.