outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Nyhedsbrev

Log på / af

Outdoor forum

Flere emner »

Delorme Inreach – et bud på sikkerheden i øde fjeldområder.

Ved færdsel i øde fjeldområder i de nordiske lande, i Grønland eller andre steder i verden, hvor hjælpen kan være langt borte, såfremt uheldet er ude, bør man altid færdes med omtanke. Dette gælder også i den nye tid, hvor der trods alt findes forskellige satellit-kommunikationsmidler, hvormed hjælp kan tilkaldes, og kontakten også kan holdes til civilisationen, selv når man er langt uden for mobilmasternes rækkevidde!

Delorme out

 
Jeg har tidligere haft en spot, som havde en SOS-knap, som man bare kunne trykke på for at sende et nødkald til en instans i Texas, som derefter kontakter nationalt beredskab i det land, man befinder sig i. Teknikken virker. Ulempen er, at spotten er en envejskommunikation og ikke indebærer mulighed for at præcisere problemets karakter og dermed, hvor meget en redningsaktion bør indbefatte. Redningsaktioner langt fra alfarvej er bekostelige. Og da det er let at trykke på SOS-knappen, har dette hos myndigheder i givne lande, f.eks. hos politiet i Sverige, haft den konsekvens, at et kald fra en spot ikke opfattes som et regulært nødkald og derfor ikke pr. automatik udløser en redningsaktion! Det andet problem er, at afsenderen af nødkaldet ikke får et feed back på, om vedkommende kan regne med, at hjælp er på vej!

Spotten er derfor en falsk tryghed, som jeg nu ikke anbefaler ved færdsel i fjeldet!

Se FindMeSpot brugt i rigtig redningssituation: 

Der findes to alternativer, som indebærer tovejskommunikation

  1. Lejet satellittelefon, en mulighed som kan være realistisk, såfremt man er en gruppe og kan deles om udgiften.
  2. Den anden mulighed for en tovejs-kommunikations-løsning er Delorme Inreach, som er økonomisk overskuelig i både anskaffelse og løbende abonnement og forbrug. Med inreachen er det muligt at sende og modtage emails og SMS-beskeder via satellit med sine pårørende. Inreachen har lige som spotten en SOS-knap, der kan bruges i en nødsituation. Men ved aktivering af inreachens SOS-knap vil der opstå en korrespondance, hvor brugeren vil være i stand til at formulere, hvad situationen drejer sig om. Og der vil komme en reaktion den modsatte vej.

    Delorme Inreach benytter Irridium satellitnetværket, som dækker stort set over alt på jorden med undtagelse af nogle mindre områder omkring polerne.

Her kan du læse mere om begge muligheder, især meget mere om Delorme Inreach: http://jensesvandringer.dk/artikler/fjeld-sikkerhed.html.

 

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 
Log-på for at kommentere


MortenA's profilbillede
MortenA svaret på emne: #2 2 år 7 måneder siden
Et par spørgsmål:
Hvor personligt er abonnementet?
- Dækker det andre folk hvis i rejser i en gruppe (eller hvis du møder nogen i nød)
- Kan man låne den ud til familien eller venner?
JensB's profilbillede
JensB svaret på emne: #3 2 år 7 måneder siden
Godt spørgsmål.
På Delormes Explorerside står der følgende under opsummering om mit abonnement under "Included in serviceplan":
"GEOS Emergency Response Coordination
Global, 24/7 monitoring and emergency dispatch.

When you activate SOS on your inReach, there is a person on the other end who will communicate with you and coordinate with the proper responders in your location. They will stay in communication with you until your situation is resolved. (Note: This benefit is available to anyone using your inReach.)"

Jeg må på denne baggrund tolke, at servicen også gælder mine medrejsende eller dem, jeg måtte møde derude.

Hvis jeg låner min enhed ud til en anden, som medbringer den på tur, hvor jeg ikke selv er med, er der på explorersiden under mit abonnement mulighed for at oplyse, hvem der aktuelt er bruger en enheden samt indskrive vedkommendes kontakter til brug i en nødsituation! Der er faktisk plads til at tilføje flere brugere ad gangen (uden at jeg dog kender et max.)
JensB's profilbillede
JensB svaret på emne: #4 2 år 7 måneder siden
Jeg har nu desuden for en sikkerheds skyld skrevet en mail til Delormes kundeservice og stillet de samme spørgsmål, som Morten A har stillet her!

Og så afventer jeg et mere konkret svar.

Til oplysning er Delorme i øvrigt blevet overtaget af Garmin-koncernen!
JensB's profilbillede
JensB svaret på emne: #5 2 år 7 måneder siden
Så er der et svar fra Garmin Support på min forespørgsel:
Det lyder sådan:
"Hello Jens,

Thank you for your inquiry. You may feel free to lend your device to others (and of course you may set up separate users on your account for them so that they can have their own preset messages, contacts etc). As for the SOS, you may always feel free to access the SOS function for anyone who needs help, whether it's someone in your group or if you run across a stranger who requires assistance. However, if you've signed up for the GEOS SAR coverage (the $100,000 coverage at $17.95 per year), that coverage is per person, so you would not be able to use your personal coverage to cover possible rescue costs for others (they would either need their own coverage, or would be responsible for paying any rescue costs incurred, if any)."

Man er altså fri til at benytte SOS-funktionen, både for sig selv og andre, man måtte være på tur med eller møde. Men man bør altså sikre sig, at alle er dækkede m.h.t. en evt. redningsaktion, hvis man er flere i en gruppe. Kan evt. være dækket gennem GEOS-abonnement for flere eller på anden vis.

Som danskere mener jeg imidlertid, de fleste vil være dækkede gennem SOS International. (Jeg havde en gang selv brug for en helikoptertransport i Nordsverige efter tilskadekomst, hvor jeg først selv lagde penge ud, men efterfølgende fik udgifterne dækket gennem SOS International (dog ikke i forb. med brug af inreach). Dette var dog en alm. taxitjeneste.

I tilfælde af en decideret redningsaktion, vil jeg mene, at dækning er i henhold til det blå sygesikringsbevis.
MortenA's profilbillede
MortenA svaret på emne: #6 2 år 7 måneder siden
Tak for det grundige svare :cheer:
Gronlund's profilbillede
Gronlund svaret på emne: #7 2 år 7 måneder siden
Der kommer en ny version af Inreach:
explore.garmin.com/en-US/inreach/
Gronlund's profilbillede
Gronlund svaret på emne: #8 2 år 7 måneder siden
Her er sidste nyt om Inreach..!!

buy.garmin.com/en-US/US/p/561286
Gronlund's profilbillede
Gronlund svaret på emne: #9 2 år 7 måneder siden
Jeg købte min i UK (den gamle model fra 2015).
Adressen findes på min hjemmeside.
JensB's profilbillede
JensB svaret på emne: #10 2 år 7 måneder siden
Min er også købt i England på denne adresse: www.globaltelesat.co.uk/

som skrevet i artiklen!
JensB's profilbillede
JensB svaret på emne: #11 2 år 2 måneder siden
Garmin Inreach kan nu købes i Danmark hos Spejdersport.

Til produkt her: www.spejdersport.dk/garmin-inreach-se.aspx .

Inreach er dog stadig billigere ved køb i England, som det ses her: www.globaltelesat.co.uk/inreach-se-global-satellite-tracker .
(selv om den også der er blevet dyrere, siden jeg købte min!)

Kursus i Vandring

  Kursus i vandring

Kursus i vandring

- Ruteplanlægning
- Pakkeliste (hvad skal man have med og hvordan pakker man)
- Hvordan man indstiller en rygsæk 
- Lejrlivet (hvad er smart, rutiner, regler osv.)
- Hvordan man laver et basis bål
- Mad på vandreture
- Drikkevand (hvor finder man det, kan man drikke af søer/vandløb)
- Sov godt (og varmt)

Klik her og læs meget mere...

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk bjergkaeden rabat friliv.dk rabat spejdergear banner
outdoor45 rabat  slagelse camping og outdoorcenter    

Samarbejdspartnere

msr logo teva logo lille Jetboil logo sea to summit logo lille
montane logo Tentipi ExpedAnnonce AclimaAnnonce
Yeti Nordisk fjallraven logo 283px Primus
Hilleberg the tent maker osprey rygsaek Trangia mountain equiptment
summit to eat logo ab camping og outdoor udstr STMNy odex
immeln kanotcenter logo lille robens GrowersCup logo waternlife logo

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2019 - Betingelser - Kontakt os - Foreningen Outsite - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.