outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Nyhedsbrev

Log på / af

Outdoor forum

Flere emner »

Test af Brunton powerbank der bare holder

Skal man have strøm til mobilen derude i naturen så er der masser af powerbanks, solceller og endda hydrogen og meget meget andet man kan tage med. Men det store spørgsmål der hele tiden debateres er: hvad er bedst?
Vi har prøvet det meste, men der er ingen powerbank der overbeviser mere end Brunton Heavy Metal.

test af brunton heavy metal 5500

Heavy Metal 5500 fakta

Det er jo bare et batteri. Men hvad betyder de forskellige ting og hvor meget kan den oplade? Det var let nok da man bare kunne sige: Den lader en iPhone op 3 gange. Der er efterhånden mange forskellige versioner og går vi over i Android, så er der mega mange forskellige.

Powerbank Brunton Heavy Metal 5500
Vægt 247 g.
Kapacitet 5500 mAh
Indgang/opladning Alm. USB. Via stikkontakt eller computer.
Udgange 2 stk.: 1 mini USB og 1 alm. USB
Mål 11,5 x 7,5 x 2 cm.
Pris Vejl 599,- set til 349,-

Af features kan nævnes batteri-indikator, autosluk og så har testen vist at der også sidder en smart sikring der sørger for at powerbanken ikke går i stykker.

Hvad skal man vælge af powerbank?

Jeg har været i mange diskussioner ang. powerbanks vs. Brunton Hydrogen Reactor. Desværre kun mod folk der enten ikke havde prøvet den eller ikke kunne finde ud af at bruge den. Hvad vægt angår, vinder powerbanks langt hen af vejen, men skal du have virkelig meget strøm med, så vinder Hydrogen Reactor. Men så skal du også have med til en hel landsby...

Det er nu heller ikke på vægten mit argument ligger, men på holdbarheden og det at Reactoren virker altid. Er en celle opladt, så vil den begynde at blive afladt engang om 200 år. Her kan powerbanks ikke være med. Desuden virker reactoren uanset vejr (jeg har testet den ned til - 10 grader). Bevares, ved kulde går det langsomt, men her er dit batteri også ned på 50-60% styrke.

Se testen af Brunton Hydrogen Reactor herunder:

Det med afladningen var dog mit vigtigste argument, for det er fandeme træls at slæbe på en klods af litium og lortet så har afladt sig selv med 30% før du overhovedet er kommet frem til lejren.
Det argument holdte indtil at jeg tilfældigvis stødte ind i Søren fra Brunton, der tilfældigvis havde en Brunton Heavy Metal 5500 i bilen som jeg måtte få til test. Den havde ca. ligget stille i et år, men da han trykkede på batteriindikatoren, så var den stadig 100% opladt.

Test af Brunton Heavy Metal

Se, nu er det jo ikke fordi jeg ikke stoler på Brunton, men det er alligevel meget rart at se med egne øjne. Så powerbanken har nu være med i rygsækken i godt og vel 1,5 år og jeg kan derfor komme med en ret præcis test.

Første og en ret vigtig ting at teste var for mig, var om batteriet afladte sig selv fordi batteri-indikator knappen sidder ret udsat og derfor bliver aktiveret under transport i rygsækken. Efter en togtur til Abisko på 24 timer, var der stadig fuld guf på - fint.

Anden test var så om batteriet kunne oplade min iPhone 5 de 3 gange som lovet. Det kunne den næsten (under gode sommer forhold). Jeg fik min mobil opladt 2 gange til 100 % og en gang til 84%. Alle gange fra 20% batteri. Husk ikke at gå under de 20% da det så virkelig hiver tænder ud at lade. Husk også at slå flyfunktionen til, det giver hurtigere opladning og du sparer strøm. 2 x 100 % og en gange 84% er ok - ikke perfekt, men ok.

Tredje test: Kan batteriet så holde sig selv opladt i et år? Det kan jeg ikke svare på (arr det kunne ellers have været blæret, men jeg har jo brugt den). Men Brunton Heavy Metal har på intet tidspunkt afladt sig selv og det længste stykke tid uden opladning er ca. 4 måneder, så det kan den holde. Det er også helt okay.

powerbank til vandretur

Fjerde test er kuldepåvirkning og her har jeg ikke været ude i koldt nok vejr til at påvirke powerbanken. Jeg har været i - 10 grader og her var der stadig ikke tegn på problemer over en weekend. Det er godkendt.

Femte test er sådan set bare test. Brug brug brug og se hvad der sker. Kender I det når man har et produkt i hånden som man efterhånden bare stoler på? Som f.eks en gammel Nokia 3110 eller 3310. Sådan har jeg fået det med Bruntons produkter. Jep, de koster lidt mere end kina-kopier, men her har du næsten evighedsgaranti. Jep den vejer lidt mere end andre på samme kapacitet, men du er til gengæld sikker på at det der står på pakken passer. 

Brunton passer til mit temperament. Jeg gider ikke gå og pusse-nusse passe på mine ting i rygsækken. Det skal kunne holde til noget og så skal jeg kunne stole på at det virker.

Jeg faldt tilfældigt over en funktion som jeg umiddelbart ikke kunne læse mig til. Under en test med Bruntons HeatSynch Bench warmer, døde batteriet. Den slukkede simpelthen bare og så kunne jeg ikke få liv i batteriet igen. Det viser sig at det er fordi batteriet bliver "stresset" og derfor slukker batteriet, for sikkerhedens skyld. Det skal nævnes at min Heavy Metal er gammel og nye gør det ikke sammen med Brunton HeatSync (testet så sent som i efterårsferien).
Men man kan sagtens få liv i batteriet igen. Det skal bare til en kontakt eller computer. Det fede ved denne funktion er at man ikke mister sit batteri fordi det er gået i stykker, men kan "genstarte" det igen. 

Konklussionen

Det er et rigtig godt køb til 349,- men vi nærmer os dyrt til 599,- synes jeg. en hund mindre - altså 499,- og så ville prisen ikke spille ind. Selvfølgelig har man: You break it, we replace it" fra Brunton og det er også noget værd, men ser man på konkurrenterne, så kan man få meget for de penge. 
Men da Heavy Metal nu ikke aflader sig selv og når den nu holder hvad den lover samt er robust så er 349,- billigt.

Jeg har vist beskrevet min holdning i teksten, så jeg vil slutte af med at det er den bedste powerbank jeg har prøvet.

Heavy Metal serien

Der er to versioner af Heavy Metal:

Brunton Heavy Metal 4400

Brunton Heavy Metal 5500

Desuden skal Revolt 9000 også nævnes som et alternativ til dem der ønsker mere strøm på turen. Hvis du f.eks. har en Brunton HeatSync med, så vil jeg anbefale denne model.

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 
Log-på for at kommentere


stokrenden's profilbillede
stokrenden svaret på emne: #2 3 år 8 måneder siden
Jeg synes ærlig talt ikke man får særlig meget for pengene. Jeg vil faktisk sige at du kan få væsentligt bedre produkter til under halv pris.

Jeg har en to år gammel Anker Astro 2nd gen 9000 som jeg ikke har behandlet særlig godt, den har været udsat for både bidende frost og ekstrem varme. Den har de sidste 3 måneder ligget fuldt opladt så jeg tænkte at jeg lige ville lave en hurtigt test for at sammenligne den med Brunton enheden.

Jeg opladte min Sony Xperia Z1 compact 2,21 gange (5083mAh)

Enheden er opgivet til at have 9000 mAh den kunne altså som to år gammel levere ca. 56,5% af det den er opgivet til hvilket er ganske fornuftigt, når man tager i betragtning at den er blevet mishandlet og har ligget stille de sidste 3 måneder.

Til sammenligning gav Brunton batteriet i testen 2,24 Iphone 5 opladninger (3136mAh) hvilket er 57% af det Brunton angiver på pakken.

Mit Anker batteri koster omkring 200kr Brunton batteriet koster 600kr. (Kan dog fås til 359kr på tilbud)

Anker batteriet vejer 230 gram(inkl ledning og pose) hvilket er ca. 22 mAh per gram.

Brunton batteriet vejer 247 gram, hvilket kun er 12,7 mAh per gram.


Jeg synes heller ikke at det er betryggende at Brunton batteriet pludselig kan dø, og kun kan bringes tilbage til livet Vha. en computer.
Kaj's profilbillede
Kaj svaret på emne: #3 3 år 8 måneder siden
Hvorfor er der ingen solceller .. B) .. er det fordi de er beregnet til ture nordpå ?
Vi har en Brunton Restore solcelleoplader/powerpack.

den er vejet på køkkenvægten til 240 gram, og gav strøm
til mobil, kamera og gopro kamera i en hel måned. Opladetid til 100 % fra totalt fladt batteri er ca 12 timer hængende på rygsækken.
Kan anbefales herfra.
Pihlen's profilbillede
Pihlen svaret på emne: #4 3 år 8 måneder siden
Tak for anmeldelsen Hr Milbo, igen.

Jeg synes egentlig også at den er noget højt prissat! :(
Ellers virker den ganske fin, hvis bare den kostede mindre.

Flere andre powerbanks kan jo det samme, med gode kvalitets-batterier, -elektronik og effektivitet. Dog med mindre garanti og robust hed. Men det er vel også begrænset hvad man udsætter en powerbank for? :woohoo:

Alle powerbanks af god kvalitet ligger omkring de 70-80% i effektivitet når man oplader en smartphone.
(omformning af spændingen fra powerbankens batteri til usb og viseversa på smartphonen, som ommsættes til varmetab!!)

Dette glemmer de fleste at tage højde for! :dry:
Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #5 3 år 8 måneder siden
@Stokrenden, såvidt jeg kan se på producentens hjemmeside vejer batteriet nogenlunde det samme som Bruntons - altså 250g.?

Det er svært for mig at sammenligne de to, for umiddelbart virker 40% tab af 9000 mAh som ret meget og jeg kender heller ikke din mobil, dets batteri osv.

Anbefalinger/test er altid meget velkommen, så det kunne da være interessant at se nogle fra dig også?

@Kaj, alle er velkommen til at lægge tests op, så hvis du har erfaringer med solceller, så ville det være fedt at høre om? :)

@Brian, der er stor forskel. På en vintertur oplevede jeg en powerbank der ikke virkede p.g.a kulde. En anden havde batteriet tabt 33 % før jeg nåede at tage den op af rygsækken :)
Pihlen's profilbillede
Pihlen svaret på emne: #6 3 år 8 måneder siden
@Christian
Du har måske ret mht kuldepåvirkning.
Jeg har kun prøvet én af mine powerbanks i minus grader, omkring -7, der virkede den fint til én opladning. Har ikke prøvet med flere opladninger for at teste den fulde kapacitet i frost vejr.

Så jeg kan selvfølgelig ikke svare på hvordan kapacitet er i stuetemperatur vs frostvejr.

Men generalt er det jo kvaliteten af batteriet i powerbank'en der afgøres hvordan den virker i kulde.
Så hvis det er batteri celler af god kvalitet så virker de i let frostvejr. Og ja det er jo svært at påvise da de er pakket ind i powerbank'en! Men nogle powerbank opgiver batteri producent og så kan man jo få efter det.

Men enig i at det er ret besværligt at finde ud af.
Det er nemmere at købe en model som er testet i frostvejr.

Som fx din Brunton :-D (ja ja, du ved jeg er fan af det der fenix...)
Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #7 3 år 8 måneder siden
Jeg aner intet om batteri-kvalitet, kan du give nogle bud på det Mr. Pihl?
Pihlen's profilbillede
Pihlen svaret på emne: #8 3 år 8 måneder siden
Mit bud er:

Panasonic, Sanyo, Samsung, LG, Duracell, Energizer, Sony, GP

Disse er nogle af top producenterne og de fås ikke bedre.
Der er sikker også mange andre mindre kendte mærker som leverer varen..
Men det er vel i praktis bedre med en test af en power bank :)

btw et Li-ion batteri mister gerne kapasitet efter ca et års opbevaring og er ikke glad for at blive brugt i -20 grader og derunder.. :(
Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #9 3 år 8 måneder siden
Men er der ikke noget med at Li-tium baterier faktisk er noget krævende at lave og der hurtigt sker ups'ere? Jeg ved at nogle producenter (herunder Brunton) der har meget skarp QC for der ikke ryger defekte eller knapt så gode powerbanks ud.
Pihlen's profilbillede
Pihlen svaret på emne: #10 3 år 8 måneder siden
Det gælder vel det meste elektronik :)
QC er vel ofte årsagen til at vi vælgerne dyre produkter, frem for Kina kopi skrammel. Hehe
Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #11 3 år 8 måneder siden
Helt sikkert, der er som regel en grund til at prisen er højere på nogle produkter, med mindre vi taler design, hvor det er designet man betaler for :) Man betaler sikkert også for mærket nok også i Brunton's tilfælde :) Men jeg er også Fenix-fan-boy... uhh god idé til en ny FB-gruppe :dry:
Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #12 3 år 8 måneder siden
Genskabt...
stokrenden's profilbillede
stokrenden svaret på emne: #13 3 år 8 måneder siden

Milho skrev: @Stokrenden, såvidt jeg kan se på producentens hjemmeside vejer batteriet nogenlunde det samme som Bruntons - altså 250g


De 230g er det min enhed vejer inkl. ledning og opbevaringspose (batteriet vejer 218g)

Milho skrev: Det er svært for mig at sammenligne de to, for umiddelbart virker 40% tab af 9000 mAh som ret meget og jeg kender heller ikke din mobil, dets batteri osv.


"Tabet", er procentvis ca. det samme på Brunton enheden i testen, og Anker batteriet. Et tab på 40% er et tab på 40%. Anker enheden har stadig en væsentlig større batterikapacitet end Brunton enheden og så til en lavere vægt.


Med hensyn til Lithium batterier og kulde, så skal man ALDRIG bruge powerbanken når den er frossen eller kold. Den afgiver bedst sin energi ved stuetemperatur. Man kan sagtens opbevare den i frost uden at den mister energi, men sørg for at batteriet er varmet op igen inden det bliver brugt til at lade noget op. Sørg for at både powerbanken og den ting du lader op er ca. 20 grader varme under opladningen. Smid dem f.eks. ind i jakken i en times tid, og begynd så opladningen.
Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #14 3 år 8 måneder siden
Jeg er helt med på hvad % er :) Min pointe er at der trods samme procentsats er stor forskel på udgangspunktet. Tab på 40% af 9000 kr. eller 5500 kr. - så tager jeg tabet på de 5500 kr. :)

Ligegyldigt hvad, er det ikke for at sige hvad der er bedst, for som skrevet har jeg ingen chance for at teste det ud fra tallene. Dog ganske interessant hvis vi havde en aftale med producenten (Anker?) samt ens enheder at lade.
Pelle2415's profilbillede
Pelle2415 svaret på emne: #15 3 år 8 måneder siden
Lige til info, hvis jeg lader min tlf. (iPhone 4) inden den når under 50 % så får jeg mere kraft ud af powerbanken (gælder alle dem jeg har)...!!!
Vær at tænke på hvis man er væk fra nettet lidt længere end bare en weekend...
Ennamaria's profilbillede
Ennamaria svaret på emne: #16 3 år 4 måneder siden
Ennamaria's profilbillede
Ennamaria svaret på emne: #17 3 år 6 dage siden
JEG FORTRYDER KØBET af min Brunton Heavy Metal 5500 :angry:

Spejdergear skriver på deres hjemmeside:
"Genial lille hjælper
Kender du det? - Du er på vej ud af døren om morgenen, griber telefonen og opdager til din skræk at den næsten er løbet tør for batteri, fordi du har glemt at sætte den i opladeren...
Med Brunton Heavy Metal 5500 genopladeligt batteri har du til 5 fulde opladninger af din telefon. Og med en størrelse der er lille nok til at være i enhver taske eller rygsæk."


Jeg ladede den fuldt op inden min fjeldtur, og opladede så min mobil fra 50 %. Fint.
Så ladeden jeg den op igen fra 20%- fint.
MEN - herefter var Brunton død.

Det samme skete for min svigerinde, som samtidtigt købte samme model.

Det er da for ringe!
Når jeg tænker på, at jeg har to små, lette og billige opladere, som klarer tilsammen 3 opladninger fra 20%, og hvis eneste problem er, at de aflader i koldt vejr, så synes jeg, jeg har gjort et rigtigt dårligt køb :S
TheMoose's profilbillede
TheMoose svaret på emne: #18 3 år 6 dage siden
Min Brunton 5500 er jeg egentlig meget tilfreds med.. Hvis bare telefonen ikke bliver drænet fuldstændig før opladning, og den ligeledes bliver sat på fly-funtion under opladning, så spiller det sgu udemærket..
Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #19 3 år 3 dage siden
@Susanne: Hvilken mobil har du? Du skal tænke på at det er længe siden 5500 kom på markedet og siden er der sket noget med størrelsen af batteriet. Det kunne måske være det du har oplevet? Altså f.eks.: du har en kapacitet på 3000 på mobilbatteriet og 5500 på powerbanken, så kan du ikke oplade 5 gange.

Min iPhone 6+ kan jeg ca. også oplade 1,5 gange hvor jeg med Brunton Revolt 9000 ca. får 2,5 - 3 gange.
Ennamaria's profilbillede
Ennamaria svaret på emne: #20 3 år 3 dage siden
Jeg har en iPhone 5.
Og hvor jeg er helt sikker på, at jeg havde den i flytilstand 1. opladning, er jeg mindre sikker på, hvordan det var ved 2. opladning.

Jeg giver den lige en chance mere. Prøver at lade den op igen og ser, hvad den kan klare.

Men det er lidt åndssvagt at have givet så mange penge for en så tung - om end high end - ting, når jeg har et par billige crapladere, der klarer dobbelt så meget....
Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #21 3 år 2 dage siden
iPhone 5 har en batterikapacitet på 1440 mah, 3,8V. Da jeg testede Heavy Metal 4400 kunne jeg lade min iPhone op 3 gange fra 20% og på flytilstand :)

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk bjergkaeden rabat friliv.dk rabat spejdergear banner
outdoor45 rabat      

Samarbejdspartnere

msr logo teva logo lille Jetboil logo sea to summit logo lille
montane logo Tentipi ExpedAnnonce AclimaAnnonce
Yeti Nordisk fjallraven logo 283px Primus
Hilleberg the tent maker osprey rygsaek Trangia mountain equiptment
summit to eat logo ab camping og outdoor udstr STMNy odex
immeln kanotcenter logo lille robens GrowersCup logo waternlife logo

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2019 - Betingelser - Kontakt os - Foreningen Outsite - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.