outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Nyhedsbrev

Outdoor forum

Flere emner »

Hvem er online

Vi har 279 gæster og 4 medlemmer online

Log på / af

×

Fejl

There was a problem loading image Kalix-138.jpg

Her kommer den helt udførlige beskrivelse af grej og pakkelisten til weekendtræningsturen til Hiddensee, samt roturen over Østersøen. Vigtig for det rette udstyr er, at man er dus med det. Det må gerne være tilpasset turens formål samt vejr og terræn.

Baltic out

Udstyret må gerne være multifunktionelt samt fylde og veje mindst muligt. Den sidste kategori er lidt udover mit budget, så der skal jeg nogle gange gå på kompromis. Ikke kun for vandreture, men også til kajakture bestræber jeg mig på at holde vægten nede, da kajakken tit skal pakkes, inden den kan søsættes, og da man på en flerdagestur alligevel løfter en del gange på den pakkede kajak eller på kajakken og alt bagage separat.

Til mindre ture tillader jeg mig klart at tage mere med i forhold til de længere ture. På Hiddensee rundtturen havde jeg for eksempel mange drikkevarer med.

Kajakken:
Vi ror Hiddensee til Møn-turen i Kayman kayaks, SEEKER til mig og SMUGGLER til Carsten.
De sidder rigtig godt til den laaaaaange tur og er super stabile til et åbent hav kryds på 60 km uden at gå for meget på kompromis med farten.

Pagaj:
Jeg bruger Aquabound Sting Ray Carbon abX, 2 delt med skive-indstilling fra 0 til 60 grader.
Denne pagaj er vildt behagelig i modvind og afslappet i medvind. Jeg nyder både høj og lav tag med den.
Den skåner mine led, samt nakke rigtig godt, men har stadig et tilfredsstillende tag i vandet.
Det er den ”lette” pagaj til mig og min rostil. Den er lavet med kulfiber skaft og kulfiberforstærkede nylonblade. Vægt: 837 g i 210 cm længde, inkl dråbefang.

Pagajline:
NRS pagajline. Jeg har altid roet med pagajline og vil aldrig ro uden.

Redningsvest:
Redningsvesten er fra Yak.

Drikkesystem:
Jeg har en 2 liter Deuter streamer drikkepose med slange, som er hægtet bag på redningsvesten i en netpose fra seals, således at jeg kan drikke løbende, mens jeg ror.

Sprayskirt:
Sneak fra Seals. Supersmart sprayskirt med top lynlås, samt 2 hjørnelommer.

Gelpude:
Skwoosh gelpude sætter prikken på i-et
Der har været mange og lange træningsture forude for denne tur. Vinteren over mest på ro-ergometer og fra 1. april måned mest i kajakken. Det har både på ro-ergometer samt i kajakken været et ikke overflødigt velbehag at sidde på Skwoosh.


Paddlefloat:
North water. Jeg kan bedst lide den hårde og firkantede paddlefloat. Den fylder, men er bedst, nemmest og sikrest i brug.

Håndpumpe:
Fra kajaksport

Svamp:
Turtle Jumbo svamp, den suger Jumbo.

GPS + ekstra batterier:
Garmin Etrex
Garmin Etrex er dejlig simple til mit behov for at bruge en GPS.

Kort og Kompas:
Et Silva kompas er godt at have med som back up, når batterier eller elektronikken svigter.

Førstehjælp:
Grundet letvægts vandreture havde jeg skåret voldsomt ned på førstehjælpsudstyret. Efter et vildmarksførstehjælpskursus fra Frontier Medical Solutions i marts 2012 har jeg dog revideret førstehjælpsudstyret lidt, som dermed er kommet op på 406 gram. Det kan godt være, jeg gennemgår det nøje atter en gang til.

Cure Tape:
Cure Tape må nævnes, som den del af førstehjælpsudstyret, som jeg bruger mest. Dette især forebyggende til den intensive træning op til turen og i hvert fald til selve turen for ikke at få visse overbelastningsgener og -skader, som vil kræve længere behandling og rehabilitation efter turen.

Rojakke:
Palm Free style, med sved t-shirt indunder, tilpasset luft og vand temperaturen. Denne rojakke er jeg rigtig glad for. Den er god at ro med, men også at have på i land eller lejr. Ingen behov for at skifte med det samme ved landgang eller i pauserne.

Robukser:
Kvark ¾ leggins Aqua Shell. Samme her som rojakken. Jeg bliver ikke koldt af at blive lidt våd, og jeg behøver ikke at have travlt med at skifte ved landgang.
 
Neophren sko:
Crewsaver lave sko. Dem er jeg ikke vildt glad for, men nu har jeg dem. Så længe jeg kan holde dem tørre, er de meget fine, men når de først er våde, er det klamt at sidde med dem på i kajakken i mange timer, så fortrækker jeg at ro i bare fødder. Crewsavers sko tørrer ekstremt langsomt og er dårlige, synes jeg. På tur med kajakken i Sverige fortrækker jeg mine Lacross støvler i den kolde tid og et par åbne sandaler eller netsko i den varme tid.

Robriller:
Prestige solbriller, i forhold til vind og vejr behov.

Kasket/Pandebånd:
Haglöffs elastisk kasket/Asics pandebånd med velcrolukning.

Buff:
Jeg elsker bare min Buff, fordi den har så mange gode anvendelsesformål.

Rohandsker:
Om vinteren bruger jeg roluffer og tynde handsker om nødvendigt.

Solstift:
Jeg bruger en ganske enkel faktor 30 lille solstift fra Matas, fordi den er så nem at have i lommen, og jeg kan bruge den til både huden og læberne. Dog skal jeg være lidt omhyggeligt med at stifte det i ansigtet. Jeg har prøvet at være solbrændt i striber, når det har gået lidt for hurtigt og nonchalant med at få solcreme i ansigtet inden afgang på roturen. Selv om jeg har kasket på, spejler solstråler sig i vandet og skolder nedenfra, lige som sneen gør det.

Sikkerhedsudstyr:
En fløjte bundet til redningsvesten. Kommunikationsudstyr m.m. er uddelegeret.

Lejrpakkeliste Hiddensee rundt i Kristi Himmelfart weekenden 2012

Kajaktransport
Thule´s tagbøjler på min bil med lås på. De er tyverisikrede og nemme at på- og afmontere.
Kajaksport skumklodser
Ligeledes nemt at på- og afmontere og super stødabsorberende for kajakken under transporten.

Stropper
Jeg bruger gerne 3 stropper. To henover kajakken ved hver tagbøjle og en rundt om de føste 2 stropper under kajakken for sidelæns stabilisering.

Kajak kædelås
Ekla kædelås til kajakken på 2½ meter med hængelås passer perfekt til Kayman kayaks indbyggede låsering på dækket. Nemt og sikkert at låse kajakken til bilen eller andre steder, hvor man skal forlade kajakken på tur.

Drybags:
3 medium til lejrgrej og lejrtøj + 1 small til dagspose undervejs, samt en 20 liters Haglöffs til provianten og køkkenet.
1 moneybælte og 1 telefonvandtætpose.

Telt
Hilleberg akto. Det er mit enmands telt, som er robust, nemt at sætte op og pakke sammen og lige tilpas til mig i størrelse.

Sovepose
Til vinter bruger jeg mest Deuter junior soveposen, som passer lige til lille mig. Om sommeren er det Marmot ladyposen.

Inderpose
Til vinter bruger jeg thermolite reactor eller en fleece inderpose, om sommeren en silkelagenpose, men altid en inderpose i soveposen.

Hovedpude
Cocoon. Jeg skal bare sove med hovedpude, alle mulige lappeløsninger med tøj og ting duer ikke for mig.

Liggeunderlag
Thermarest lady oppustelig liggeunderlag. Fint og tilfredsstillende. Om vinteren bruger jeg en bilrude beskytter som isolerende underlag.

Jetboil + gasdåse + lighter
Jeg har forskellige friluftskøkkenløsninger og sammensætninger, men på denne tur skulle jeg ikke beskæftige mig mere med madlaving eller opvask end højst nødvendigt, så hedder det jetboilen og frysetørret mad.

Tallerken, kaffekrus og spork
Af hele mit Light my Fire spisestel tager jeg kun låget med som tallerken og drikkekruset, samt en spork. Drikkekruset fik jeg ikke engang brugt på denne tur.

½l thermoflaske
Den bruger jeg det meste af året, fordi jeg er glad for en kop te midt på dagen, også når det er varmt. Jeg plejer at lave en halv liter drikkeklar te i den om morgenen, når jeg alligevel koger vand til morgenmaden, og den holder lige til sen eftermiddag tit.

1½ l vandflaske
Til at fylde frisk vand i.

Lejrtøj, sko og jakke
I forhold til årstid, men på denne tur var det et langærmet T-shirt, en adidas trøje med hætte, to par strømper, 3 underbuks, en ¾ gamashe, Wolf Campers vinterbukser og en softshell jakke samt mine dagligdags kondisko.

Camera + ekstra batteri
Jeg har Olympus tough med på tur. Den er lille og kan klare lidt vand og lidt stød.

Smartphone + oplader
Jeg efterlod faktisk telefonen i bilen, men havde opladeren med på denne tur.

Pandelampe
Petzl er min tredje pandelampe, men den første som bare holder og har et kraftigt lys + blinklys og så bruger den AAA batterier, som kan fås hvor som helst.

Tøjsnor
Jeg har altid min tøjsnor med, som udover at hænge soveposen til udluftning eller tøj til tørre kan bruges til alle mulige andre formål, på denne tur til at hænge kajakken fast i land.

Sygesikringskort, Visakort, Kørekort, Pas, Bilregistreringsbevis, 500 DK

Toiletartikler:

Lille tandpasta, sammenklappelig tandbørtse, 3 engangsvaskeklude, en lille swiss kniv, et par vatpinde og en lille tube danatekt creme.

Toiletpapir

Affaldsposer lille og stor

GAFFAtape
Intet liv uden Gaffatape. Jeg glemte at få klemmen med til Deuters drikkeposen, så den blev lukket med Gaffatape på denne tur.

Forplejning til Hiddensee rundt
3 x 7 spiseskeer havregryn
½ pose mandler
Lille nalgene flaske sukker
Lille nalgene flaske instant kaffe
Stor nalgene flaske sødmælkspulver
5 teposer earl grey
6 rugklapper fra Pågen
1 dåse nøddepostej
2 snack spegepølser
1 pakke nøddepålæg i skiver
1 rulle digestive med mørk chokolade
1 mørk rittersport med hele hasselnødder
2 gang frysetørret middag fra Travellunch, 1 persons
2 dåser cocio
3 pakker multifrugt juice
1½ l dansk vand, samt 1½ liter faxe kondivand
Jeg blander kondivandet med danskvand 50/50. Det virker bedst for mig.

Håber at have fået det hele med. Som en lang liste på papir ligner det faktisk meget mere end i virkeligheden.

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 
Log-på for at kommentere

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk outdoor rodovre 283px friliv.dk rabat spejdergear banner
vandregrej dk OutdoorProLogo tentsile  

Samarbejdspartnere

Fjällräven Nordisk nalgene logo lille teva logo lille
Primus Yeti Tentipi Jetboil logo
ExpedAnnonce sea to summit logo lille AclimaAnnonce robens
immeln kanotcenter logo lille odex summit to eat logo ab camping og outdoor udstr
STMNy The Good Karma GrowersCup logo  All Out

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2018 - Betingelser - Kontakt os - Foreningen Outsite - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.