outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Nyhedsbrev

Log på / af

Outdoor forum

Flere emner »

Pakkeliste til Glampingtur med familien

Outsites nok tungeste pakkeliste til dato. Med lidt over 200 kg. var det ikke en UL vandretur, men en skøn glampingtur med familien. Bilen måtte assisteres med en trailer og så var det af sted til Sydsverige. Vi var af sted i en uge og med to børn, kræver det lidt udstyr.

pakkeliste til glampingtur med familien

Overvejelser til pakkelisten

Vi har haft nogle testture i det store Vanaheim telt. Telt kan man nærmest ikke kalde det og palads er nok mere korrekt. Med 24 KVM. er det større end min kærestes første studenterbolig og kun 10 KVM mindre end vores gamle lejlighed. Udgaven af Vanaheim er den med økologisk bomuld og allerede nu kan jeg godt afslører at lyset og indeklimaet er rigtig godt.
Sagt på en anden måde, så havde vi plads nok, men der skal også underholdning til, når man er af sted med en pige på 3,5 år og en baby dreng på 6 måneder. Mor og far skal også underholdes, men der skal færre ting til, når børnene er puttet, bålet knitre og udsigten over søen er smuk.

glamping med familien

På testturene blev vi klar over at et legehjørne måtte indrettes i teltet og så skulle vi have vores havespil med (Klods major i stor udgave samt Bola). Da vi benyttede en af de frie teltpladser, var der også gode muligheder for at andre børn ville komme forbi med deres forældre i kano - og det gjorde der.

Men når man nu har mulighed for at nørde outdoorgrej og tilmed låne lidt godter med på turen fra nogle producenter, så øjnede jeg også chancen for hygge. I pakkelisten kan det godt se ud som om det tog overhånd, men det er ikke mange ting, der ikke blev brugt. Lommelygten kan nævnes som en af de få ting, der ikke kom op af rygsækken.

Kort sagt: når man har en bil og trailer, hvorfor så begrænse sig? Det kan faktisk være svært, når man er vandt til at pakke en rygsæk. Min første kanotur står stadig i hukommelsen som en tur hvor jeg havde pakket til en vandretur (do'h).

pakkeliste der kraever bil og trailer

Pakkelisten kan downloades på linket nedenunder og er lavet med vægt fra enten producenternes hjemmesider, butikker eller min egen køkkenvægt/badevægt. Nogle ting har jeg ikke kunne finde vægt på. Pakkelisten kan bruges som inspiration og du kan redigere i den lige så tosset du vil. Den er også tænkt som en inspiration til skabelon til pakkeliste. Ikke på mængden af grej, men som en idé til hvordan man kan dele den op, husk også at lave felter til "mangler" og "er pakket", da det giver ro at vide at udstyret  er i rygsækken.

Hent pakkelisten til Excel her...

En artikel og video om turen kommer snart.

Noget udstyr er privat og noget er venligst udlånt af producenter/importører.

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 
Log-på for at kommentere


NinaH's profilbillede
NinaH svaret på emne: #2 4 år 1 måned siden
Hold da op et flot telt :) glæder mig til artiklen kommer!
Tak for pakkelisten og ja der skal noget til når man slæber børnene med.
Panie's profilbillede
Panie svaret på emne: #3 4 år 1 måned siden
Ser bare så fedt ud. Jo jo, selvfølgelig er det tungt og med trailer men det er da ikke noget hvis man sammenligner med en campingvogn og I havde 2-3 gange så meget plads. Med den flotte pakkeliste må du da snart være uddannet : "statsautoriseret vejer og måler" !Glæder mig til at læse mere.
Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #4 4 år 1 måned siden
Tak Nina og Palle :)

Tja du har da ret Palle og med en sten på ovnen, så har man også naturlig gulvvarme (når man tager den af og sætter fødderne på den).

Det eneste der så mangler er TV og bad, men det må kunne fikses til næste tur :cheer:
Der blev vejet en masse, men til gengæld har jeg også vægt på noget af mit grej nu, så jeg har ikke langt til en komplet liste hvilket gør pakkelisterne meget lettere at lave fra start :)
Panie's profilbillede
Panie svaret på emne: #5 4 år 1 måned siden
Er sikker på denne her kan bygges på traileren ! Familien vil elske det ! ; grillpavillon.dk/wp-content/uploads/2014/04/spa.jpg
evalucie's profilbillede
evalucie svaret på emne: #6 4 år 3 uger siden
Hej Milho,
Rigtig flot telt-palads, må man sige! Jeg forestiller mig det oplyst med lanterner om aftenen! :-)
Har du ingen form for coolbox/køleskab med når du tager på "tung" camping/glamping, og vægten ikke er et problem? Det er altid den tungeste del af min glampingpakkeliste...

Mvh
Eva
Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #7 4 år 3 uger siden
Hej Eva,

det er et rigtig smukt telt oplyst af lanterne og ovnen :)
Ang. køle/frys så gør vi det at vi fryser noget ned og sammen kan det jo holde to-tre dage før det skal tilberedes.
Hvis jeg skal holde noget koldt, bruger jeg som regel sø som nedkøling.
Og så kan madvarer jo godt tåle at stå i skyggen noget tid.

Når det er sagt, er der faktisk ved at ske interessante ting på det område. Jeg har kig på Stanley der har lavet nogle kølebokse der er meget interessant til kanoture og til kød på kortere Glamping ture.

www.pro-outdoor.dk/shop/stanley-adventure-lunch-726536p.html

Der er også rygter om en kæmpe stor producent fra USA der laver vilde køletasker, men der får jeg lige bekræftet senere om jeg kan skrive om det ;)
evalucie's profilbillede
evalucie svaret på emne: #8 4 år 3 uger siden
Hej Christian

Tak for uddybende svar!
Her hvor jeg bor (Iran) har vi ikke for mange søer med svalt og kølende vand til nedkøling af madvarer eller solvarme lemmer! ;-) Af samme grund kan man ikke klare sig på længere glampingture uden en coolbox. Selv har jeg købt en fra Dometic, der er lidt anderledes end de andre ved at kunne køre på både 220V/12V og gaspatroner (220g). Sidstnævnte er helt perfekt til glamping hvis man ikke skal tænke på ekstra bilbatteri og den slags...
Men Stanley laver klart nogle af de bedst isolerede termobokse på markedet...

Hav en hyggelig aften!

Eva
Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #9 4 år 3 uger siden
Hmmm, det lyder da spændende Eva, har du et link til dem?
evalucie's profilbillede
evalucie svaret på emne: #10 4 år 3 uger siden
Hej Christian,
Blev lige forsinket af bøvl med nettet, men jo, her kommer link til producentens beskrivelse: www.dometic.dk/product/dometic-combicool-rc-1205-gc/

De bedste hilsener
Eva
Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #11 4 år 2 uger siden
Den ser ret spændende ud Eva.

Jeg fandt ud af at den anden ikke var så hemmelig igen: spejdergear.dk/shop/coleman-esky-55-6251p.html

Den er dog så stor at den næsten er et problem i en kano, men imponerende fakta :)
evalucie's profilbillede
evalucie svaret på emne: #12 4 år 2 uger siden
Hvis målene er korrekte, har den ca. 15cm tykke vægge! Sikke en moppedreng!

Hængekøjekursus

  hængekøjekursus

Hængekøjekursus

- Lån gratis køjer at sove i
- Suspensions (opsætningssystemer)
- Under quilts
- Tarps
- Gennemgang af 20 forskellige køjer
- 2 instruktører

Klik her og læs meget mere...

Shelteraften hos Slagelse Outdoor

  Kursus i vandring

Shelteraften

- Gode rabatter
- Konkurrencer
- Shelterworkshops
- Mød andre Outsitere
- Mød Robens
- Mød Outwell

Klik her og læs meget mere...

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk bjergkaeden rabat friliv.dk rabat spejdergear banner
outdoor45 rabat  slagelse camping og outdoorcenter    

Samarbejdspartnere

msr logo teva logo lille Jetboil logo sea to summit logo lille
montane logo Tentipi ExpedAnnonce AclimaAnnonce
Yeti Nordisk fjallraven logo 283px Primus
Hilleberg the tent maker osprey rygsaek Trangia mountain equiptment
summit to eat logo ab camping og outdoor udstr STMNy odex
immeln kanotcenter logo lille robens GrowersCup logo waternlife logo

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2019 - Betingelser - Kontakt os - Foreningen Outsite - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.