outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Anmeldelse af “Fjeldferie skridt for skridt”. 2. udgave 2015. 

Det var ved et tilfælde, at jeg på Saxo.com stødte på e-bogen 'Fjeldferie skridt for skridt' fra John M.S. Pedersen. For en investering på 29 kr, altså mindre end en kop lunken café-kaffe, kunne jeg købe denne e-bog på 34 sider. Det gjorde jeg af nysgerrighed og læste bogen derhjemme med en god stor kop hjemmebrygget kaffe.

BogFront


 
Vandreguiden ”Fjeldferie skridt for skridt” skal ifølge John Pedersen selv “hjælpe læseren gennem planlægning af turen, valg af grej samt til en sikker færden gennem fjeldet.” Forfatteren vil også komme ind på “..de forudsætninger, som er nødvendige for at klare sig i naturen på egen hånd". Målet med bogen er "at hjælpe begynderen på vej med nogle gode værktøjer og en god basisviden, uden at tømme bankbogen."
 
John Pedersen deler ud af sine erfaringer med det velmente sigte, at andre ikke behøver at gøre de samme dårlige erfaringer som ham. Respekt for det, for John Pedersen har lige som jeg selv været ude i at købe noget, som vi i takt med indvundne erfaringer, nye behov og lytten til andre kasserer til fordel for nyt grej. Grejnørderi på weekendture er med til at fremme nyinvesteringer. Udfordringen for os, der hopper på den slags, er at komme af med det grej, der ikke nødvendigvis er gammelt, men hvor ens fokus bare er rettet andre steder hen.
 
Det er helt tydeligt begynderen, der er John Pedersens publikum; den nye i faget, som han selv siger. Andre mere erfarne vandrere vil ikke finde megen ny viden i e-bogen. Selv om John Pedersen i den lidt filosoferende indledning drister sig til at mene, at “erfarne fjeldvandrere og friluftsfolk kan blive inspirerede til andre måder at gøre tingene på,” leverer han efter min vurdering ikke denne vare.
 
Rundt om i e-bogen findes en række anbefalinger i stil med 'find information på nettet' og 'tøv ikke med at kontakte de nationale/regionale turistbureauer; de ofte er meget hjælpsomme.', ligesom 'lokale kontaktpersoner kan give tips om fiskemuligheder, vandstand i elvene'... Dette er for letkøbt for en bog, hvis mål er at hjælpe læseren. Generelt er e-bogen præget af mange selvfølgeligheder i stil med, at støvler og rygsæk skal passe til personen. “Soveposen skal også passe, den skal både være varm nok, og hverken være for lille eller for stor”. Tilsvarende lyder rådet senere vedrørende sokker, at man skal vælge de sokker, der passer bedst. Ved valg af tøj og telte omtaler John Pedersen primært mærker og produkter, han selv kender og dem, som kan købes i Grønland. Hans overvejelser om, hvad man som køber skal fokusere på, er i orden, men erfaringsgrundlaget og henvisningerne er begrænsede.
 
Grønland fremstår som forfatterens øjesten. E-bogens største værdi ligger for mig faktisk i netop de små afsnit, hvor John Pedersen omtaler grønlandske vandreruter og butikker, og hvor man i Nuuk kan købe friluftsgrej og -tøj. Det vil sikkert være almen viden for erfarne Grønlandsfarere. Jeg vil driste mig til at mene, at John Pedersen skulle have koncentreret sig om Grønland og så have arbejdet i dybden med det. Det kunne have sikret ham en større læserskare end den, han får med bogen i dens nuværende form.
 
Han henviser i øvrigt selv i teksten sin læser til Outsite.org, og jeg er sikker på, at følger man løbende med her i og i forskellige friluftgrupper på Facebook, vil man føle sig mindst lige så godt klædt på som efter læsning af bogen.
 
John Pedersens e-bog er sammenfattende anvendelig som den allerførste introduktion til en nybegynder, måske også til en skolelærer som dennes forberedelse inden en klassetur. De skal nok kunne finde sig hjulpet på vej, selvom det kan være svært at tro, at e-bogen vil kunne hjælpe nogen til en “sikker færden gennem fjeldet”, der er vandreguidens delmål. Når nybegynderen eller skolelæreren selv begynder at søge information på nettet, vil værdien af bogen aftage markant, blandt andet fordi man hér vil finde opdateret og bredere viden om tøj og grej end, hvad John Pedersen skilter med.

Som læser sad jeg efter læsningen tilbage med en følelse af, at John Pedersen rammes af sit eget motto 'Det kan aldrig gå værre end helt galt, og det gør det så også nogen gange'.

John M.S. Pedersen, eget forlag.
Se bogen her: https://www.saxo.com/dk/fjeldferie-skridt-for-skridt_pdf_9788799773619

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 
Log-på for at kommentere

Vinterkursus

  hængekøjekursus

Vinterkursus

- Optimér dit grej til vinterbrug
- Hold varmen om natten
- Hold varmen om dagen
- Sikkerhed
- Overnatningsformer
- Optimering af sovegrej
- Start et bål om vinteren
- Vintervandring
- Vintercamp
- Vintergrej
- og meget mere...

Klik her og læs meget mere...

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk bjergkaeden rabat friliv.dk rabat spejdergear banner
outdoor45 rabat  slagelse camping og outdoorcenter    

Samarbejdspartnere

msr logo teva logo lille Jetboil logo sea to summit logo lille
montane logo Tentipi ExpedAnnonce AclimaAnnonce
Yeti Nordisk fjallraven logo 283px Primus
Hilleberg the tent maker osprey rygsaek Trangia mountain equiptment
summit to eat logo ab camping og outdoor udstr STMNy odex
immeln kanotcenter logo lille robens GrowersCup logo waternlife logo

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2019 - Betingelser - Kontakt os - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.