outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Vi har testet Tentsile et par gange, men der er stor forskel på træ-teltene. Her er en guide over hvilken Tentsile du kan vælge ud fra dine behov. Alle modeller er lette at sætte op og mulighederne er uendelige.

tentsile

Se video fra vores Tentsile Camp i Sverige

Hvad er Tentsile

En Tentsile er et træ-telt. Et telt man hænger op i træerne og de er derfor ikke defineret som hængekøjer. Jeg har en mail fra Naturstyrelsen der definerer dem på samme måde og derfor må du hænge en Tentsile op og overnatte i den i skove med fri teltning. Der findes 5 modeller (+ en bund i myggenet kaldet Trillium):

Tentsile Stingray Stealth Connect Flite+
Vægt 9 kg. 10 kg. 7 kg. 3,2 kg.
Størrelse 4,1 x 4,1 x 4,1 m. 4,1 x 4,1 x 4,1 m. 4 x 4 x 2,7 m. 3,25 x 3,25 x 2,7 m.
Antal personer 3 3 2 2
Sæsoner 4 4 4 3
Døre 2 4 4 2
Kan bærer 400 kg. 400 kg. 400 kg.  220 kg.
Materialer bund 240D Polyester-Nylon  240D Polyester-Nylon  240D Polyester-Nylon  40D Nylon-Polyester
Materialer oversegl 70D PU Polyester 70D PU Polyester 70D PU Polyester 70D PU Polyester
Materialer stænger Aluminium Aluminium Aluminium Aluminium
Skraller 3 stks. 2,5 ton 3 stks. 2,5 ton 3 stks. 2,5 ton 1 stk. 2,5 ton
Tilbehør 3 pløkker 3 pløkker - -
Pris 5699,- (4560,- 20% Outsite+) 5999,- (4799,- 20% Outsite+) 3949,- (3160,- 20% Outsite+) 2999,- (2399,- 20% Outsite+)

Du kan også købe en masse ekstraudstyr:

Kopholder til Stingray/Vista kr. 125,- 
Repairkit 129,-
Tentsile wall 399,-
Tentsile Trillium 2999,-
Weblock 425,-
Enkel stige til Connect/Flite 699,-
Hatchet cover til Stingray/Vista 125,-
3 Treehuggers 199,-

 

Tentsile Stingray

Den første model der udkom er Tentsile Stingray. Træ-teltet er til 3 personer og tager ca. 10 min. at sætte op. Vi har testet modellen og den fungerer rigtig godt. Vær dog opmærksom på at opsætningen skal være i vatter og så stram som muligt, ellers kan natten godt blive lidt spøjs.

Du kan læse hele testen af Tentsile Stingray her: https://www.outsite.org/test-af-outdoor-udstyr/test-af-haengekoje/234-tentsile-stingray

Tentsile Vista

En sjov udgave af Stingray er Tentsile Vista. Stort set magen til, men denne kan du skille ad. Du kan slå bunden op for sig, hvis det er varmt eller du skal bruge en ekstra etage til din Stingray. Du kan også sætte myggenettet på hvis det er en flot sommeraften - dog med myg. Regner det, så sæt overseglet på.

tentsile vista

Vi har ikke testet Vista, men prøvet den og Vistaen er en rigtig godt tænkt og med god udsigt inde fra kabinen.

Tentsile Connect

Utrolig fed Tentsile med mulighed for uovertruffen udsigt. Connect er stabil og meget let at sætte op. Vær dog opmærksom på at liggeunderlag kan kambolerer nederst, da Connect går ind i bunden. Vi har testet Connect og det er klart den fedeste Tentsile.

Du kan læse hele testen af Tentsile Connect her: https://www.outsite.org/test-af-outdoor-udstyr/test-af-haengekoje/474-tentsile-connect

Tentsile Flite+

En letvægtsudgave af Connecten. Tentsile Flite+ er en opgraderet version af Tentsile Flite og mere stabil end 1'eren. Der er i princippet plads til to, men vi vil alligevel anbefale den som ego-telt + baggage. Vi har ikke testet Flite+, men vi har prøvet Flite versionen og det var klogt af Tentsile at opgraderer.

tentsile flite plus

Liggeunderlag til Tentsile

Som en nyhed har Tentsile og Klymit gået sammen og lavet et liggeunderlag specielt til Tentsile. SkyPad Camping Mat er lavet til at passe alle modeller så du slipper for slåskamp i enderne. Med brede liggeunderlag og en lidt skæv opsætning ender man med luftkrig, så det kan betale sig at tænke på Skypad hvis man investerer i en Tentsile.

Med en R-værdi på 4,4 (ca. -12 C.) burde du kunne sove hele året på vores bredegrader. Hvis du har 3 Skypads kan du klikke dem sammen - smart!

tentsile skypad liggeunderlag

Skypad koster 999,-

Har du liggeunderlag i forvejen, så er det dog ikke det store problem. Det kan sagtens lade sig gøre og du kan jo prøve, før du køber de andre.

Læs også: Alt om hængekøjer og trætelte...

Hvilken Tentsile skal jeg vælge?

Du skal selvfølgelig vælge ud fra dit behov, men hvad er det så?

Hvor mange er I?

Er man mange afsted (6 personer), så kan man jo overveje Trilogy, men det er måske også værd at overveje flere Tentsiles. Alternativt kan I vælge en Stingray, en Vista og kombinere det med Tentsile walls. På denne måde er Stingray 2 sal og Vistaen 1 sal og I kan have stiger op til begge fra stuen (jorden). Er i 3 personer, 2 personer og hund eller 2 personer der ønsker ekstra plads til rod/baggage, så vælg Stingray eller Vista. Er I 2 personer, 1 person og en hund eller 1 person der vil have plads, så er Connect valget. Er man 1 person + hund eller 1 person + baggage så kan man vælge Flite+.

tentsile stingray

Let og hurtigt eller sjove muligheder?

Du sætter hurtigt Stingray, Connect og Flite+ op, men du kan få flere valgmuligheder med Vistaen. Vistaen kan du skille ad i bund, myggenet og oversegl og dermed vælge ud fra vind og vejr.

Hvilket ekstraudstyr til Tentsile er værd at kigge på?

Erfaringer: 

Jeg er super glad for min kopholder til Stingrayen/Vistaen... Jeg har bare aldrig brug den.
Jeg har ikke haft savnet Hatchet Cover (dække til hullet i midten) til Stingray/Vista. Ikke engang i -13 C.
Jeg er super glad for dobbelt stingen til Stingray/Vista. Selvom den er dyr, er den alle pengene værd.

tentsile connect
Jeg ville rigtig gerne have enkelt stigen til min Connect, så det skal jeg have købt.
Jeg ville gerne have to Weblocks. Nogle gange er træerne for tæt på til skrallerne. Samtidig kan man sætte Tentsiles op med kun en skralle og dermed spare vægt.

Drømme:

3 Skypads ville ikke være dårligt.
1 Stingray + 1 Vista + Walls + 2 x stige = Fed 2 etagers Tentsile til 6 personer - Det ville være fedt at prøve.
1 Stingray + Walls + 1 stige + G-Stove = Den fedeste vinter-camp. Dette har vi faktisk prøvet:

Desuden:

Treehuggers skal man overveje til træer med blød bark.
Repair kit er godt at have med. Myggenettet kan gå i stykker hvis man ikke pakker Tentsile korrekt (bitter erfaring).

Gode råd

Hvordan pakker man en Tentsile?

Sørg for at Tentsile er tør. Det er en god ide at pakke den med bunden udad. Bunden er helt klart stærkest og modstår evt. skraller. Disse er nemlig myggenet-dræberen så sørg for at pakke dem væk fra selve teltet.

Kan man jage fra en Tentsile?

Ja. Vi har hørt om jægere der benytter Tentsiles som jagttårne i bl.a. Sverige.

tentsile modeller

Hvad ville Outsite anbefale?

Ud fra vores tests og prøver, så er Vista og Connect fedest og giver gode muligheder. Begge har fantastisk udsigt og en fantastisk fornemmelse over sig. Vil du imponerer din frilufts-date, så er den helt sikkert hjemme, hvis du overrasker men en tur i en Connect (if the Tentsile is rocking...). Høhrøm... efter det er begge også et kæmpe hit hos børnene (det gælder dog alle versionerne).

Har du selv nogle gode råd/tips så del dem endeligt herunder (kræver gratis login).

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk bornholmtour logo friliv.dk rabat spejdergear banner
outdoor45 rabat  slagelse camping og outdoorcenter rabat i bushcraftbutikken leave no trace proud partner 2020

Samarbejdspartnere

msr logo teva logo lille Jetboil logo sea to summit logo lille
montane logo Tentipi ExpedAnnonce AclimaAnnonce
Yeti Nordisk fjallraven logo 283px Primus
Hilleberg the tent maker osprey rygsaek Trangia mountain equiptment
summit to eat logo ab camping og outdoor udstr STMNy odex
immeln kanotcenter logo lille robens GrowersCup logo waternlife logo

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2019 - Betingelser - Kontakt os - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.