outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Nyhedsbrev

Magasinet Outsite

Outdoor forum

Flere emner »

Hvem er online

Vi har 260 gæster og 5 medlemmer online

Log på / af

Nyheder 2017 - Deuter Astro Pro og AirContact Pro

Deuter er kendt tysk kvalitet. I 2017 kommer Astro Pro der er en opgradering af den meget populære Neosphere samt AirContact Pro, der er Pro udgave af den kendte vandrerygsæk. Vi må indrømme at vi glæder os til soveposen da vi er meget begejstret for stretch udgaverne.

deuter astro pro sovepose

Deuter

Min yndlings historie om Deuter er fra min tidligere chef Thomas fra Pro-outdoor. Han har en Deuter rygsæk som han købte for 25 år siden, til sin tur til Mount Everest. Rygsækken har han stadig og der er få brugsspor (alder taget i betragtning). Historien fortæller meget godt om Deuters kvalitet.

Ja Deuter vejer mere end UL mærkerne, men ligger nogen lunde på højde med f.eks. Fjällräven der også har fantastisk kvalitet. Du skal derfor forelske dig i Deuters produkter hvis du elsker grej som du kan smadre, uden det går i stykker.

Nyhederne på Outdoor messen

Palle (brugernavn Panie) og jeg (Milho) sniger os forbi Deuters stand på årets OutDoor messe i Friedrichshafen. Her møder vi deres sælger Christian der står for salg til Skandinavien. Han giver sig god tid til at vise os nyhederne og der er lidt overraskelser. Deuter har bl.a. lavet en serie af lette rygsække, men dog til klatrebranchen, så dem spriger vi over (de ser dog spændende ud, så du kan jo søge på "Deuter Gravity" hvis det har interesse).

outdoor messe i tyskland

Jeg hiver ham over til en ny sovepose, for det ser bestemt ud som om den har Stretch som f.eks. Deuter Exosphere og Neosphere som jeg er meget begejstret for.

Deuter Astro Pro

Med Christians tysk-engelske accent forklare han at Astro Pro er opgradering af Neosphere soveposen. Astro Pro har nogle sjove lodrette kamre i fodenden, men det er ikke lige til at se at den har stretch, men det har den altså, forsikre Christian.

Sovepose Astro Pro 400 Astro Pro 600 Astro Pro 800 Astro Pro 1000
Vægt (Regular) 1040 g. 1270 g. 1500 g. 1730 g.
Størrelse (Regular) 205 x 84 x 56 cm. 205 x 86 x 57 cm. 205 x 87 x 58 cm. 205 x 88 x 59 cm.
Person størrelse i cm. 175(SL) 185(R) 200(L) 175(SL) 185(R) 200(L) 175(SL) 185(R) 200(L) 185 (R) 200 (L)
Pakstørrelse (Regular) 16 x 36 cm. 18 x 38 cm. 19 x 41 cm. 21 x 44 cm.
Comfort, Limit, Extreme +2 C. -4 C. -20 C. -5 C. -10 C. -30 C. -7 C. -15 C. -33 C. -12 C. -20 C.  -44 C.
Sæsoner 3 4 4 4
Fyld 650+ Cuin /90/10 RDS 650+ Cuin /90/10 RDS 650+ Cuin /90/10 RDS 650+ Cuin /90/10 RDS
Materialer 30D Nylon, Pro Lite 30D Nylon, Pro Lite 30D Nylon, Pro Lite 30D Nylon, Pro Lite
Pris Ukendt Ukendt Ukendt Ukendt

Vægten er i den høje ende, som allerede nævnt, men på soveposerne skal du være opmærksom på at materialerne gør at du kan sove i shelters eller under åben himmel uden at vinden trænger ind. Nogle lettere soveposer er ikke vindtætte og lidt vandafvisende som Astro Pro er. Derudover er Stretchen med til at forøge vægten.

deuter astro pro

Stretch

Indvendig er der Thermo Stretch, der er et elastisk materiale der kan udvide sig med 25%. Det gør at du kan bevæge dig meget mere end i almindelige soveposer. Astro Pro giver derfor mere plads til os der godt kan lide at røre sig lidt mere og ikke gider de klaustrofobiske mumieformede poser. Materialet er også hurtigere at "varme op", da materialet ikke "suger kulde" men føles varmt fra start.

PowerBox

I fodenden er der ekstra meget dun og det er en god nyhed til dem der fryser om tæerne. Fra knæene og ned er dun-kamrene lodrette og giver meget bedre isolering, da dunene ikke kure rundt og klumper så let som andre konstruktioner.

ThermoHood

Hætten på Astro Pro har 5 (Astro Pro 400 & 600) eller 7 (Astro Pro 800 &1000) dun-kamre der holer dunene på plads, så isoleringen er i top. Man mister utroligt meget varme fra hovedet, så dette er med til at give dig en varm nat. Hætten er desuden udstyret med Deuters geniale snor-system hvor du kan åbne/lukke forskellige indstillinger. Fryser du f.eks. ikke om hovedet, men kan mærke at der kommer kulde ned til kroppen, så kan du justere for dette og ikke lukke alt på en gang. En ting som jeg fandt meget anvendeligt på Exosphere.

sovepose der kan udvides

Andet

Astro Pro har selvfølgelig Deuters "sider-ikke-fast" lynlås. Måske den eneste sovepose producent med en lynlås som du ikke skal bøvle med når du skal ind eller ud af posen. Du får pakpose og opbevaringspose med. Det er noget jeg har savnet fra andre Deuter soveposer, så det er rart hvis de endelig leverer dette med. Astro Pro 400. 600 og 800 kommer i Deuters SL serie, der er "Slim line". Hvis de er lidt mindre og tyndere (mange kvinder er fan af denne serie), så kan du evt. kigge efter SL modellerne (findes også i rygsække fra Deuter). Indvendigt i soveposen er der en lomme til briller eller f.eks. en lille lommelygte/pandelampe.

Vi går videre til de nye rygsække, men jeg skal lige drille Christian og høre om hvornår Deuter kommer med liggeunderlag? Det er jo oplagt at have mere i sortimentet, når nu de sælger så mange soveposer (også kendt som mersalg). Christian tager dog spørgsmålet meget alvorligt. "Det kommer nok aldrig" svare han. Deuter fokusere på det de er bedst til og er ikke interesseret i at have så meget som muligt, men det bedste. Okay, point taken, vi går videre...

AirContact Pro

Den populære rygsæk er opgraderet. Deuter AirContact Pro er til os der godt kan lide lommer, flere lommer og masser af mulighed for udvidelser (f.eks. med flere lommer). Samtidig er materialet med Deuters egne ord "Bombproof" og det passer sikkert meget godt.

Rygsæk 55+15 SL 60+15 65+15 SL 70+15
Vægt 3080 g. 3180 g. 3200 g. 3280 g.
Kapasitet 55 + 15 +8 L 60 + 15 + 8 L 65 + 15 + 10 L 70 + 15 + 10 L
Størrelse (H, B, D) 84 x 34 x 24 cm. 86 x 36 x 24 cm. 88 x 36 x 26 cm. 90 x 36 x 28 cm.
Materiale 330D Micro Rip 330D Micro Rip 330D Micro Rip 330D Micro Rip
Pris Ukendt Ukendt Ukendt Ukendt

Kapasiteten er f.eks. på 55+15 SL forstået: 55 liter i det store rum, 15 liter i toppen som kan udvides alt efter hvor meget grej du har med (ret smart) og 8 liter i toplommen, der, ret genialt, kan tages af og bruges til dagsture eller topture.

deuter aircontact pro

SL-modellerne kendes bl.a. på blomsten (der er en hårelastik)

Der er lommer i toppen, sidderne og front samt på hoftebæltet. Sidelommerne kan bl.a. bruges til vandsystem eller grej man skal kunne komme hurtigt til. Lommen på fronten er med stræk så du kan have ukurante ting der (som f.eks. en hjelm eller brænder). Under frontlommen er Deuters geniale lynlås, der føre ind til det store rum i rygsækken. Dette gør det meget overskueligt at pakke som have styr på grejet på vandreturene. Alle rygsække burde have den lynlås!

vandrerygsaek

Vægten er igen høj og du kan sagten spare 1000 g. eller mere ved andre mærker. Har du mere end 15 kg. med på dine ture, så vælg dog f.eks. AirContact serien. Deuters bæresystem er noget for sig og du kan indstille rygsækken til at føles som den kropsdel du altid har manglet. Sagt med andre ord er indstiller mange (dog overskuelige) og derfor kan du bære mange flere kilo i denne rygsæk end andre. 

330D Micro Rip vejer også. Det gør de mange lommer og lynlåse så sandelig også. Deuter kunne sagtens spare alt dette væk, men hvorfor? Personligt vil jeg heller have en rygsæk med behagelig bæresystem samt mange lommer, end et rum og snore om skuldrene, der kun er skabt til kaos i grejet eller afstraffelse af kroppen. Jeg er også en stor høj gut og kan bære mange kilo på ryggen. 

Som det er med sko, så skal du også prøve rygsækken før du køber (husk at du sagtens kan dette på webshops, men nogle tilbyder selvfølgelig ikke gratis retur forsendelse). Din ryg er individuel og derfor kan jeg og andre rose rygsække nok så meget, men hvis den ikke passer dig, så skal du selvfølgelig gå uden om.

dagsturs rygsaek i aircontact pro

Deuter AirContact kan indstilles efter ryghøjde og det gøres ret nemt. Du kan også indstille hvor meget luftcirkulation du vil have på ryggen (ret smart). 

Udenpå rygsækken kan du have vandrestave, isøkser eller teltstænger (eksternt rum) siddende.

Gammel vin på ny flaske eller ny vin på gammel flaske?

En spådom om Deuters nyheder er ganske god. Det er måske ikke de store nyheder på AirContact rygsækken, men Astro Pro soveposen SKAL vi simpelthen have til test. Vi håber at vi kan nå at skaffe en -10 C. eller -15 C. version til vinterworkshoppen. Ellers er -4 C. versionen også spændende som 3-sæsoners sovepose. Nå ja, og så ville det da også være sjovt med en rygsæk test.

let deuter sovepose

Deuter skulle se på vægt kontra materialer og måske komme med en UL-serie. Ikke bare for at gøre det, men for at have et alternativ og jeg er ret sikker på at Deuters dygtige produktudviklere kunne blive udfordret på den gode måde. Måske en rygsæk ikke skal kunne holde 25+ år, men måske "bare" 10 eller 15 år? Jeg ville måske nok stadig vælge det tungere grej, bare fordi jeg ikke gider tænke på at være forsigtig når jeg er ude, men andre bliver skræmt væk og det er synd.

Man kan dog ikke sammenligne Deuters produkter med UL produkter. Der er meget stor forskel på bæresystemer, materialer, lommer, størrelser osv. og det skal man ikke glemme i "vægt-kampen". Derfor skal man mere kigge på behovet og komforten end vægt. 

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 
Log-på for at kommentere

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk outdoor rodovre 283px friliv.dk rabat spejdergear banner
Vandregrej stor OutdoorProLogo tentsile  

Samarbejdspartnere

Fjällräven Nordisk nalgene logo lille teva logo lille
Primus Yeti Tentipi Jetboil logo
ExpedAnnonce sea to summit logo lille AclimaAnnonce robens
immeln kanotcenter logo lille odex summit to eat logo ab camping og outdoor udstr
STMNy The Good Karma GrowersCup logo  All Out

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2018 - Betingelser - Kontakt os - Foreningen Outsite - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.