outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Nyhedsbrev

Log på / af

Outdoor forum

Flere emner »

Nyhed 2017: Amok Segl

Meget spændende ny hængekøje fra Amok Equiptment. Segl er en gathered end hængekøje og tiltænkt fastpacking. Amok Segl har det geniale ophæng fra Draumr 3.0 og ellers samme detaljer i høj kvalitet. Segl er dog helt sin egen og vi glæder os til at prøve den.

amok out

Amok Segl hængekøje

En ny køje fra norske Amok Equiptment er altid spændende. Vores norske brødre forstår at tænke ud af boksen og skabe innovation. Amok Segl har lånt fra Draumr 3.0 men her stopper sammenligningen også.

Hængekøje Amok Segl
Vægt 435 g.
Kapasitet 150 kg.
Størrelse -
Pakstørrelse Ca. 18 x 11 cm.
Køjetype Gathered end.
Antal personer 1
Materialer 20D Robic Nylon
Pris 949,- Tilbud 850,- (Få 10% som +medlem)

Robic Nylon er ikke noget vi støder på så tit. Det er 50% stærkere end alm. nylon 6 stof og har en høj trækstyrke. Det gør Robic perfekt til f.eks. hængekøjer og stoffet føles fint mod huden. Ikke for nylon agtigt og mere henad blød. 
Vægten er lav, men man skal huske at det er uden myggenet og lynlås. Opsætningen er ikke den letteste (tree-hugger og whoopie sling ville nok være lettere),  men den er utrolig hurtig og nem at hænge op og justere.

amok segl

Umiddelbart kan prisen synes høj, men materialer og produktets funktionalitet retfærdiggøre prisen langt hen af vejen. Man kan slet ikke sammenligne med DD Hammock Frontline til ca. 500 kr. Sovekomforten skønner vi umiddelbart til at ligge mellem Warbonnet og Hennessy (seriøst!). 

Gathered end hængekøje fra Amok

Segl er gammelt norsk og betyder sejl. Vi har allerede fået en demo, men produktet er ikke færdigt, så vi kan ikke sige andet end at det tegner rigtig godt! Segl er en gathered end hængekøje og derfor helt anderledes end Draumr 3.0. 

suspension paa segl

Amok fortsætter med lækkert og gennemtænkt design samt materialer. Det kendte ophæng der er svine let at bruge. Sæt karabinerne på træerne og juster bagefter ved at hive i en snor - lettere kan det ikke blive. På billedet herover ses Segls cinch buckle

detaljer paa amok segl

Pakposen hænger fast på køjen, så du har en lomme (den passer fint til en øl!). Man smider ikke posen væk og det er rigtig let at pakke hængekøjen op og ned. 

ultralight haengekoeje

Amok segl fylder ikke meget.

Hvornår udkommer Segl

Amok Segl udkommer i foråret 2017. Vi glæder os meget til at fremvise Amok på det kommende hængekøjekursus samt til at teste køjen. 

Brugervurdering: 4 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne inaktiv
 
Log-på for at kommentere


Mini's profilbillede
Mini svaret på emne: #2 3 år 1 uge siden
En meget kryptisk artikel !!!
"Opsætningen er ikke den letteste (tree-hugger og whoopie sling ville nok være lettere) men den er utrolig hurtig og let. " ØØØHHHH, er det ikke lidt selvmodsigende ???
Og med alle de engelske "fagudtryk" i elsker at bruge (og ikke kun i denne artikel), burde i jo snart have en form for ordbog ;-)
Ved godt i nok tænker, endnu en dåååm fynbo. Men jeg er faktisk jævnligt afsted på tur hvor folk siger det samme !!! Så der er flere dåååmme end mig :-D
Keep it simple (engelsk ha ha ha), er en gang imellem godt for forståelsen. Det andet kan jo skræmme nogen væk ved tanken om at blive til grin på en evt kommende tur, med alle de fagudtryk man åbenbart skal kunne for at nyde naturen ;-)
Vi ses derude (eller er det out there??? ;-D )

Greetings Mini :-)
Pihlen's profilbillede
Pihlen svaret på emne: #3 3 år 1 uge siden
Ja alle de nørdede fagudtryk kan godt tage overhånd. Faktisk alt for ofte.

Der er dog lidt hjælp at hente her:
outsite.org/tips-og-tricks/222-hvad-betyder-outdoor-ordbog-og-udtryk-du-maske-ikke-kender#hammock

:)
Pihlen's profilbillede
Pihlen svaret på emne: #4 3 år 1 uge siden

Mini skrev: En meget kryptisk artikel !!!
"Opsætningen er ikke den letteste (tree-hugger og whoopie sling ville nok være lettere) men den er utrolig hurtig og let. " ØØØHHHH, er det ikke lidt selvmodsigende ???


Jeg tror det der menes er at køjen er nem at sætte op og hurtig at justere. Men opsætnings systemet er ikke så let, altså vægt mæssigt, som andre systemer.
Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #5 3 år 1 uge siden
Vi skriver det ting hedder. Hvis vi kaldte det en kinesisk fingerfælde agtig opsætning, eller opfandt egne ord (klaske slynge, stramme slynge), så ville det selvfølgelig være forvirrende.
Ordbogen som Brian henviser til er netop lavet for at interesserede kan læse om fagudtryk. Jeg skal dog være bedre til at linke til ordbogen.

Vi afholder kurser i friluftsliv og den 23 september et hængekøjekursus. Vi betragter ingen som dumme, men elsker nysgerrige der vil opsøge viden.
Viden er blevet så let tilgængeligt. Det virker dog som om nogle bliver mere og mere passive i videnssøgning. Jeg brugte f.eks. 0,21 sekunder på at finde frem til sider om Whoopie slings...

Det er en ærgerlig tendens at se sig selv som "den dumme" hvis man ikke forstår et ord. Op med hånden manse! Spørg da løs! Vi er alle startet et sted. La' da vær' med at blive hjemme og gå glip af oplevelser på den baggrund. Det er da på ture man lærer. Det samme gælder turlederen, der også lærer hele tiden.

"Har du lært noget nyt i dag?" "Ja!" Godt, så har det været en god dag!".

Tak fordi du bringer det på banen Mini.
Mini's profilbillede
Mini svaret på emne: #6 3 år 1 uge siden
"Jeg brugte f.eks. 0,21 sekunder" Hvad for en internetforbindelse har du Christian ?? For den er satme hurtig :cheer:
Vil lige sige at jeg anser ikke mig selv som dum og her i mit hjem er Google=GUD ;) Men jeg skrev det ud fra, at jeg synes (os) friluftsfolk har meget med at snakke og skrive i fagudtryk (gåder for andre), og det er faktisk lidt synd for evt vordende friluftsfolk, der jo i vores stræbersamfund hvor alt skal være perfekt, nærmest bliver bange for at tage afsted når nu de ikke kan smide om sig med en masse fagudtryk over bålet :huh:
Og som tidligere skrevet, har jeg hørt det fra flere "nye" og erfarne friluftsfolk. Og det er IKKE kun her på Outsite B)
Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #7 3 år 1 uge siden
Det er den tid det tager Google at finde svar :)

Må jeg foreslå at folk der ikke forstår fagudtryk spørger (gratis) i denne tråd/dette forum eller f.eks. (fra 400,- for en weekends underholdning) tager med på et hyggeligt hængekøjekursus?

Det andet er da lidt "kaffe-køkken brok" der desværre ikke når derhen hvor det skal. Spørg meget gerne her - det er gratis for faen ;)
Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #8 3 år 1 uge siden
ps: jeg medgiver gerne at hængekøjeområdet er svært. Nok samlet set det sværeste valg af overnatningsmuligheder.
Det er også det område med flest uoverskuelige muligheder for opsætning. Et telt har pløkker (og hvis det bliver virkelig vildt, sand/sne anker). Hængekøjer har f.eks. Whoopie slings, daisy chains, decender rings osv. osv. osv. :)
Georas's profilbillede
Georas svaret på emne: #9 3 år 1 uge siden
Jeg er enig med redaktørerne her på sitet hvad angår redigering i artikler; skribenterne skal have lov at skrive det de skriver, og det skrevne står så for skribentens egen regning. Det er et fint princip som jeg selv er glad for, så tak for det!

Jeg vil dog omvendt også give Mini ret i, at der kan gå lidt for meget engelsk i sproget somme tider, nogle gange bør man måske bare kalde en spade for en spade.
Jeg tror det hænger sammen med, at mange ord simpelthen lyder lidt federe og mere avanceret på engelsk end på dansk.

Nogle eksempler:

Skolelærer - Classroom manager
Rengøringsmand hos Mc Donalds - Area controller
Telefonsælger på kontor - Key account manager

De bedste hilsner fra en
Wilderness operator :)
Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #10 3 år 1 uge siden
:woohoo:

Vi er vel også dårlige til at fordanske udtryk. Her er svenskerne f.eks. meget bedre.

Jeg kunne godt have oversat "fastpacking" til "dagsture". Her er det sjove som skribent at man ved at der kommer mange spørgsmål, hvis man ikke gør opmærksom på hvad producenten har tiltænkt produktet. Derfor var det vigtigt at pointere at køjen i sig selv ikke er tiltænkt ture med overnatning. Hertil skal man jo som regel bruge både tarp og myggenet og det medfølger ikke.

Jeg vil godt tage det på mig at forsøge at fordanske så vidt muligt.
Mini's profilbillede
Mini svaret på emne: #11 3 år 1 uge siden
Der har da været gang i indlæggene ;)
Alle skal da have lov til at skrive hvad de har lyst til (med mindre det kan skade andre), mit indlæg var fra start for at sætte lidt fokus på at vores sprog som friluftsfolk er svært for både nye og gamle, og at nogen synes det er svært at forstå, og denne artikel viser det på den simple måde. Se mit første indlæg.
Jeg er hverken smagsdommer eller nogen anden form for dommer, de dommere har vi :evil: :lol:
"Jeg vil også plædere for (ups. der var et fremmedord), at man nøjes med at tale for sig selv og ikke bruger den med: 'Jeg skulle spørge fra en ven' hvor det implicit (ups) er en selv der er spørgeren men ikke vil være ved det."
Jeg vil gerne stå ved mine spørgsmål om det jeg ikke ved, og det er meget. Både inden for friluft og livets mange andre facetter.

Håber i har en god dag i det fine vejr B)
Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #12 3 år 1 uge siden
Jeg frigiver først reviews (tests) når jeg har dummet mig tilpas mange gange. Så kan jeg nemlig med RETTE kalde mig expert.

VH CEO Explicit voulenter
Christian
Mini's profilbillede
Mini svaret på emne: #13 3 år 1 uge siden
:cheer: :cheer: :cheer:

Hængekøjekursus

  hængekøjekursus

Hængekøjekursus

- Lån gratis køjer at sove i
- Suspensions (opsætningssystemer)
- Under quilts
- Tarps
- Gennemgang af 20 forskellige køjer
- 2 instruktører

Klik her og læs meget mere...

Shelteraften hos Slagelse Outdoor

  Kursus i vandring

Shelteraften

- Gode rabatter
- Konkurrencer
- Shelterworkshops
- Mød andre Outsitere
- Mød Robens
- Mød Outwell

Klik her og læs meget mere...

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk bjergkaeden rabat friliv.dk rabat spejdergear banner
outdoor45 rabat  slagelse camping og outdoorcenter    

Samarbejdspartnere

msr logo teva logo lille Jetboil logo sea to summit logo lille
montane logo Tentipi ExpedAnnonce AclimaAnnonce
Yeti Nordisk fjallraven logo 283px Primus
Hilleberg the tent maker osprey rygsaek Trangia mountain equiptment
summit to eat logo ab camping og outdoor udstr STMNy odex
immeln kanotcenter logo lille robens GrowersCup logo waternlife logo

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2019 - Betingelser - Kontakt os - Foreningen Outsite - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.