outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Nyhedsbrev

Log på / af

Outdoor forum

Flere emner »

Nyheder: Klymit Hammock V og Double V

Skal du bruge et liggeunderlag til hængekøjen er der endelig gode nyheder. Klymit Hammock V er et smart liggeunderlag, der kan gå hen at blive rigtig spændende. Double V er et liggeunderlag til 2 personer og er videreudviklet af den populære Static V liggeunderlag. Vi ser også på nye hovedpuder og et liggeunderlag til junior.

klymit hammock v og double v liggeunderlag

Klymit

Palle og jeg kommer forbi Klymits stand på årets OutDoor messe i Tyskland. Jeg har med overraskende success testet Klymits Inertia X Frame i hængekøje, men på jorden i telt bandede en UH'er som jeg. Klymit er et interessant brand der er nytænkende. De rammer trail runners og UL vandrer, men andre kan faktisk finde også spændende ting i deres katalog.

Klymit Hammock V

Noget der virkelig fanger øjet på Klymits stan er Hammock V. Det er et liggeunderlag til hængekøjer og det marked er både spændende og modigt. 

liggeunderlag til haengekoeje

Spændende blandt andet fordi liggeunderlag som regel er lettere og fylder mindre end under quilts. Men især også fordi det giver os muligheden for at lave anderledes ture hvor man f.eks. både sover i shelter og hængekøje, uden at skulle slæbe for meget med i rygsækken (både liggeunderlag og under quilt).

Modigt fordi vi ellers altid anbefaler at man IKKE sover med liggeunderlag i hængekøjen. Det fungere simpelthen ikke (med mindre du er en af de få der ligger musse stille om natten) da liggeunderlaget glider ud til siden og du dermed mister isolationen. Så pis-fryser du og skal bøvle med at få liggeunderlaget til at ligge rigtigt igen. Holder konceptet? Har Klymit ramt opskriften?

Liggeunderlag til hængekøje Klymit Hammock V
Vægt 765 gram
Størrelse 198 x 119 x 6,3
R-Værdi 1,6*
Antal blæs 15-20
Pakmål 20 x 10 cm.
Materialer 20D Polyester
Inklussiv Lappegrej, pakpose og livstidsgaranti
Pris ca. 1900,-

*R-værdi på Klymits liggeunderlag er lidt speciel. Designet gør at du udnytter isolering fra din sovepose og dermed forøges R-værdien i princippet. De specielle riller i liggeunderlagene tillader at sovepose ikke bliver mast flad og dermed bruges som ekstra isolation. I følge meget troværdige kilder, kan du benytter de uisolerede liggeunderlag i plus grader og isolerende i minus grader. 

klymit hammock v liggeunderlag til hængekøje

Jeg hopper op i hængekøjen og er især opmærksom på om liggeunderlaget er livligt og kunne have tendens til at glide rundt. Demo-køjen er fra Grand Trunk Hammocks og sådan set standard i form og design. Den er dog ikke lang nok til at jeg rigtig kan komme ud at ligge asymetrisk. Dog kan jeg klemme mig nok ud til at man fornemmer hvordan vingerne på Hammock V liggeunderlaget vil opføre sig i hængekøjer.

Vi har en lang snak med en af sælgerne fra Klymit og vi får også liggeunderlaget ned på gulvet og testet det hurtigt som almindeligt liggeunderlag. Her er fordelen at man kan lægge vingerne ind under og derme komme højere op fra jorden og det virkede faktisk udemærket. Men med det in mente at vi kun lå der 1-2 minutter.

klymit hammock v

Test af Klymit Hammock V

Da vi kommer hjem fra messen, får vi en mail om at der er et test liggeunderlag af Hammock Vfra Klymit på vej. Vi tager derfor liggeunderlaget med på det kommende hængekøjekursus og tester det samt viser til deltagerne. Hvis du er interesseret i kurset, så se det her: https://www.outsite.org/ture-kurser/46-haengekojetur-for-begyndere

Klymit Double V 

Et liggeunderlag til to fra Klymit. Double V vil foruden at spare plads i teltet, vægt og plads i rygsækken også give kæresten og dig en sjov tur. Vi mærker en tendens i marked hvor der kommer flere og flere produkter til kærestepar, der vil have samme putte.-komfort i naturen som hjemme. 

klymit double v

Selvom man måske ikke er nyforelsket mere, så kunne man jo blive det igen, ved at ligge sammen under åben himmel og kigge stjerner?

Dobbelt liggeunderlag til 2 personer Klymit Double V
Vægt 1100 g.
Størrelse 188 x 119 x 7,6 cm.
R-Værdi 1,6
Antal blæs 8-10 med pakpose
Pakmål 23 x 12,7 cm.
Materialer 75D Polyester
Medfølger Lappegrej, pakpose, livstidsgaranti
Pris 1800,-

Som mand ved du at hun alligevel kommer snigende i løbet af natten. Hun vil stjæle din varme, skubbe dig ned i revnen mellem jeres liggeunder og sørge for at din venstre side af kroppen ikke vågner før turen hjem... Opgiv - hop med på trenden og køb Double V i stedet for blomster, næste gang hun fortjener gaver!

liggeunderlag til 2 personer

Som kvinde ved du alligevel ovenstående, så du kan jo ligeså godt hoppe med på den romantiske outdoor-trend og købe Klymit Double V til ham og undgå en gnaven mand, der går underligt på vandreturen...

Læs også: Sovepose til 2 personer... (se længere nede i artiklen)

Klymit Double V er en videre udvikling af Static V. Liggeunderlaget er en udemærket fornyelse fraKlymit og bliver spændende at følge.

Andre nyheder fra Klymit

Klymit Static V Junior 

En anden tendens i branchen er også udstyr til børn. Klymit Static V Junior er endnu en videre udvikling på det populære Static V liggeunderlag og Junior udgaven er magen til, dog 3/4 dele af længden. Du spare også vægt og det er samtidig en god nyhed til Ultra Light vandrer eller folk under 128 cm. 

liggeunderlag til børn

Udstyr til børn bifalder vi meget. Det inspirere selvfølgelig til flere ture med børnene og samtidig giver det børnene en chance for selv at tage positivt ansvar for deres eget udstyr, ved simpelthen at kunne bære det og have plads til det i rygsækken.

Klymit Luxe Pillow og Pillow Large

Det er med hovedpuder til outdoor som med liggeunderlag til hængekøjer - lad vær'. Det var altså indtil årets OutDoor messe hvor producenterne modbeviste det.

Jeg har talt mange fra at købe hovedpuderne med en oppustelig pude indvendig fordi de for det første er skide dårlige at ligge på og for det andet punkterer efter 3 dage i brug. Man kunne lige så godt smide tøj ind i en t-shirt og bruge det som hovedpude.

hovedpude til vandretur

Nu er der heldigvis ved at ske noget. Vi prøvede en genial hovedpude fra en anden producent (bliver omtalt senere) og vi får en test af Klymits nye Luxe Pillow med på næste tur. Det glæder vi os til, for det er et marked der har været nedprioriteret længe og man sover trods alt bedre med en hovedpude.

Klymit har ikke sovet i timen

Klymit fortsætter med at bruse frem og de har ikke ligget på den lade side i udviklingen. Spændende og så glæder vi os til at formidle tests af deres produkter senere.

klymit pillow x large hovedpude

Mere info om Klymit

Klymit er ikke så kendte herhjemme endnu, men er du interesseret, så kig forbi deres hjemmeside: http://www.klymit.com/?SID=gpnuq4thjnuheq246nh0kdslv6

Klymit forhandles herhjemme af:

Outdoor Rødovre: http://www.outdoorrodovre.dk/113-klymit 

Eventyr Sport: http://www.eventyrsport.dk/

Eventyr Sport har primært Klmit i butikkerne, da de oplever at salget går hurtigt.

SpejderGEAR.dk: http://spejdergear.dk/shop/search-1.html?keyword=klymit

Brugervurdering: 4 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne inaktiv
 
Log-på for at kommentere


Panie's profilbillede
Panie svaret på emne: #2 2 år 10 måneder siden
Fede underlag !
Kan kun anbefale Klymit.
Jeg har selv to af dem, nemlig Static V og Insulated Stativ V Lite.
Super behagelig liggekomfort.
Meget let/hurtig at puste op og ligeledes meget let/hurtig at tømme for luft.
Fornuftig vægt sammenlignet med andre.
Fornuftig pris sammenlignet med andre.

Klymit Double V er set til 1900 kr hos dansk forhandler.
Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #3 2 år 10 måneder siden
Jeg har lige fået Vejl. udsalgspris, så dem tilføjer jeg :) Tak Palle.

Prøvede du Hammock V på OutDoor messen?
Panie's profilbillede
Panie svaret på emne: #4 2 år 10 måneder siden
Nej, jeg prøvede den ikke. Men har prøvet Static V i hængekøjen som jo ca. er det samme underlag men er sikker på "flapperne" gør en forskel så man ikke ryger til en af siderne.

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk bjergkaeden rabat friliv.dk rabat spejdergear banner
outdoor45 rabat      

Samarbejdspartnere

msr logo teva logo lille Jetboil logo sea to summit logo lille
montane logo Tentipi ExpedAnnonce AclimaAnnonce
Yeti Nordisk fjallraven logo 283px Primus
Hilleberg the tent maker osprey rygsaek Trangia mountain equiptment
summit to eat logo ab camping og outdoor udstr STMNy odex
immeln kanotcenter logo lille robens GrowersCup logo waternlife logo

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2019 - Betingelser - Kontakt os - Foreningen Outsite - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.