outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Nyhedsbrev

Magasinet Outsite

Outdoor forum

Flere emner »

Amok Draumr 3.0

Hængekøjemarked er forlængst gået amok og dette med god grund. Hængekøjer er geniale at sove i og så er der mange fordele i forhold til et telt. Amok Hammock er et norsk firma, der laver anderledes hængekøjer og Outsite har fået fingrene i Amok Draumr 3.0 før den udkommer i denne weekend.

amok draumr 3 haengekoeje

Anderledes hængekøje

Draumr 3.0 og hele Amoks serie er hængekøjer der hænger omvendt. I de fleste køjer hænger du fra træ til træ, med hovedet mod det ene og foden mod det andet. I Amok hængekøjerne har du træerne på højre og venstre side - og hvorfor så det?

Nogle mener at det gør køjen mere stabil og behagelig fordi den gynger som en båd. Andre der lider af søsyge ligger også mere behageligt i køjen, men det er individuelt. Draumr kan p.g.a. den anderledes opsætning også blive helt plan, så du ligger helt flat. I andre køjer kræver det at man ligger skævt på langs af køjen. En anden fordel med Amok hængekøjen er at den er fed at sidde i, og så er der kræset for detaljerne.

amok hammock draumr 3

Køjen kræver at man har et liggeunderlag med cellerne lodret. Amok selv anbefaler Exped liggeunderlag, men vi er i gang med at finde alternativer. Der er dog ingen tvivl om at liggeunderlaget er alfa og omega for Draumr, for er det ikke det rigtige, får du en lortenat i køjen.
Fordelen derimod er, at langt de fleste køjer ikke kan særligt godt med liggeunderlag, og de kræver derfor underquilts. Amok Draumr er designet til liggeunderlag, og du skal derfor ikke tænke på CBS (cold but syndrome) da isoleringen nedefra er på plads.

Test af Amok Draumr 3.0

Vi har vores køjeekspert Zach til at teste køjen. Han er grundig og har nægtet at lave en hurtig test. Det kan vi lide, for test af udstyr skal gøres ordentligt, og noget udstyr kræver mere end en weekend at teste. De første meldinger kan vi dog godt afsløre, og den første er at køjen vokser på en.
Det forstået, at man skal vænnee sig til hele køjesystemet. Der er slet ingen tvivl om at opsætningen er rigtig godt tænkt, og så kan hængekøjen justeres alle steder. Du behøver stort set ikke forlade køjen for at rette lidt på den.

pakstoerrelse paa amok hammock

Alle detaljer er gennemtænkt og materialerne er superlækre, men Amok Draumr 3.0 er også i den høje ende af prisskalaen. Den medfølgende tarp er genial og klart den største og bedste overraskelse, da Zach pakkede køjen ud. Tarpen til Draumr 3.0 er en blanding mellem en Hexatarp og en diamandtarp. Desuden står der en lille hilsen på indersiden af tarpen, der kan inspirere dig i dit friluftsliv. Hvad det er, og om den vokser sig til et fint forhold mellem mand og køje må testen vise. Den kommer senere (når Zach er tilfreds - bum!).

Hvor og hvornår udkommer Draumr 3.0

Draumr 3.0 kan ikke købes i Danmark endnu, men der er forhandlere der har kig mod Norge. Indtil de finder ud af det, kan du købe den direkte fra Amoks webshop: http://www.amokequipment.com/

Der er gratis forsendelse i hele verden.

Læs Zach's test af Draumr 3.0 her:

https://www.outsite.org/test-af-outdoor-udstyr/test-af-haengekoje/305-test-af-amok-hammock-draumr-3-0

Kom med på hængekøjekursus

haengekoejekursus for begyndere

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 
Log-på for at kommentere


Hermann svaret på emne: #2 3 år 5 måneder siden
Et tilfældigt billede på Facebook, vækkede interessen for hængekøjer. Jeg kører motorcykel og billedet er med en motorcykel der bliver brugt som "træ" :) Så ser jeg denne nyhed, der ser ud til at være ret sjov. Er testen færdig Zach?
Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #3 3 år 5 måneder siden
Jeg har også set det billede og det var nemt at fiske frem på google:



Mon det dog kan lade sig gøre i praksis?

Zach er færdig og testen er "hemmeligt" frigivet, da der var stor efterspørgsel på den. Testen kommer på forsiden af Outsite når videoen er klar, men du skal være velkommen til at tage et kig på testen her: www.outsite.org/test-af-outdoor-udstyr/test-af-haengekoje
Panie's profilbillede
Panie svaret på emne: #4 3 år 5 måneder siden
Fedt billede. Tror sagtens det lader sig gøre.
Synes jeg kan se en strop fra styret/forgaflen så så det hele står stabilt. Hold da op det billede vækker minder (bortset fra hængekøjen)fra 1987 da jeg turede rundt i Australien på off-roader. B)
Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #5 3 år 5 måneder siden
Det er da også rigtigt, der går en strap ned til jorden eller lign.
Ved du hvormeget den vejer ca.?
Panie's profilbillede
Panie svaret på emne: #6 3 år 5 måneder siden
Ja da , stroppen vejer 384 gram uden pløk som du selvfølgelig kan vælge at købe i titanium. Stroppen kan også fås i kevlarforstærket udgave på kun 198 gram men den er skide dyr og fås kun i Tanzania.

Sådan er det bare med stropper, det er ikke det bare sjov !!!!
Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #7 3 år 5 måneder siden
For den da, du ved meget om stropper.

Nu var det det stroppen var spændt fast til (aka. motorcyklen) jeg spurgte til :woohoo:
Panie's profilbillede
Panie svaret på emne: #8 3 år 5 måneder siden
Ved ALT om stropper !!! Ha ha , ved godt det var motorcykler du spurgte til men det er jo lørdag. Den vejer mellem 140-160 kg. :woohoo:
Hermann svaret på emne: #9 3 år 5 måneder siden
Lige præcis det billede :) helt sikkert Panie, det leder tankerne tilbage til fede ture.
Tak for linket Milho, den skal læses med det samme.
MortenA's profilbillede
MortenA svaret på emne: #10 3 år 5 måneder siden
Nu hvor der er taget lidt fis på den, så vil jeg bare sige at det nu ligner noget "trucker bånd" noget. Når man er i bil/motorcykel/kano hvor vægten ikke er _så_ vigtig er det noget som gør opsætningen til en leg (synes jeg). Ingen komplicerede stik, let at stramme op og _meget_ stærkt.
Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #11 3 år 5 måneder siden
Som en tree-hugger f.eks. Morten?
Panie's profilbillede
Panie svaret på emne: #12 3 år 5 måneder siden
Skal lige finde min Outdoor-ordbog !
Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #13 3 år 5 måneder siden
Ja altså:



En Tree-hugger bruger man f.eks for at skåne barken på træet. Det gør det også let at sætte køjen op.



Panie's profilbillede
Panie svaret på emne: #14 3 år 5 måneder siden
Tror Morten mener noget i denne her retning ; images.biltema.com/PAXToImageService.svc/altimage/xlarge/34-290_xl_1.jpg Men hvad er det nu tree hugger er ?
Panie's profilbillede
Panie svaret på emne: #15 3 år 5 måneder siden
Nåhh det er til hængekøjer. Tak (fedt billede)
MortenA's profilbillede
MortenA svaret på emne: #16 3 år 5 måneder siden
Ja noget i den stil, men jeg har nu selv brugt en med en lidt mere simpel klemme bremse - dvs ingen skrælde. Men de er enormt stærke og lette at tilpasse i længden. Man kan nøjes med en - men jeg har nu en til hver "ende".
Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #17 3 år 5 måneder siden
Man bruger også skralderne til Tentsile.

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk outdoor rodovre 283px friliv.dk rabat spejdergear banner
vandregrej dk outdoor45 rabat bjergkaeden rabat tentsile

Samarbejdspartnere

nalgene logo lille teva logo lille Jetboil logo sea to summit logo lille
montane logo Tentipi ExpedAnnonce AclimaAnnonce
Yeti Nordisk fjallraven logo 283px Primus
Hilleberg the tent maker osprey rygsaek Trangia mountain equiptment
summit to eat logo ab camping og outdoor udstr STMNy odex
immeln kanotcenter logo lille robens GrowersCup logo All Out

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2018 - Betingelser - Kontakt os - Foreningen Outsite - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.