outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Nyhedsbrev

Magasinet Outsite

Outdoor forum

Flere emner »

Tillykke med fødselsdagen, Trangia

Det er ikke kun den danske mastodont DR der fylder 90 i år. Det gør den svenske mastodont Trangia også. Vi vil gerne ønske tillykke med fødselsdagen og samtidig takke for 90 år med grej, der fortjener en plads i outdoor-udstyrets hall of fame! Trangia har i den grad sendt os skandinaviere ud i naturen med grej vi kunne stole på. Vi hylder Trangia for de mange gode oplevelser i naturen, og for deres brudsikre design. Trangias spritbrænder er uopslidelig, brudsikker og din mest pålidelige rejsekammerat. Men der er også en gave til dig. Trangia har lavet en speciel fødselsdagsversion. 

Hvad er dine sjove oplevelser med Trangia og har du billeder af dit gamle sæt?

Historien om Trangia

Trangia blev grunlagt i 1925 af John E. Jonsson, der samme med sin svigerfar, opfandt og udviklede Trangia op gennem tiden. Princippet var og er stadig at det hele skal være enkelt, robust og let at vedligeholde. Man må sige at de har levet op til det lige siden. 

Trangia Special edition

trangias jubilæums og fødselsdags sæt i rødt

Trangia lancere 25-5 UL/R samt 27-5 UL/R. En special edition med røde gryder.
Et sæt med spritbrænder og et sæt med gasbrænder.
25-5 UL/R sprit er ultralight aluminium med 2 stk. non-stick gryder på 1,75 liter og 1,5 liter, samt en non-stick pande på 22 cm. Total vægt på 930 gram.
27-5 UL/R gas er ultralight aluminium med 2 stk. non-stick gryder på 1 liter hver, samt en non-stick pande på 18 cm. Total vægt på 770 gram.
Sættene kan kun købes i begrænset antal og i en begrænset periode, så alle nørder - skynd jer ned til nærmeste grejpusher og få dit eget fødselsdagssæt.


Trangias special edition forventes i butikkerne efter påske. 

Men vi venter kan vi lige se på Trangias udvikling og med det ny design og specielt jubilæums flotte røde sæt i mende se tilbage på de oprindelige modeller.

Trangia 1Trangiaen ligner sig selv. Den oprindelige konstruktion var og er genial! Intet kan gå i stykker, der er kun noget der kan blive væk og den er altid funktionsdygtig.

Noget er dog blevet ændret gennem tiden, men æsken er stadig af karton og gryderne af aluminium. Forskellige belæøgninger er kommet til for at forbedre gryder og pander, men de er stadig i samme design. Remmen er udskiftet. Det var i starten en læderrem, men den er udskiftet med en af nylongjord.

På skærmene er der derimod sket ændringer. Der er kommet huller til gas- eller benzinslange så gasbrænder eller benzin eller multifuelbrænder kan indbygges og samtidig er der kommer en bajonetfatning så skærmene ikke kan falde fra hinanden mens man bruger sættet, hvilket modvirker kedelige uheld.

Gammel Trangia 1 

Din Trangiahistorie og billeder

Vi vil gerne se dine billeder af dit Trangiasæt, læse dine historier fra ture, og også om madoplevelser ud fra teten: Hvis dit Trangiasæt kunne tale, hvad ville det så fortælle? Jeg lægger ud med en historie fra fjeldet:

Når gassen går af Trangiaen

madlavning paa trangiaAndreas og Martin kommer tilbage fra fjeldstationen. De er fuldstændig vindblæste og gennemblødte. Gassen som Kasper har købt i et byggemarked passede ikke til fatningen til Trangiaen. Der stod ellers på dåsen at den passede, så der er ingen anden end producenten af gassen, der kan stilles til regnskab. Efter en omgang sten, saks, papir blev det demokratisk valgt at de to skulle tilbage efter ny gas. 

Vi er lidt pressede. Efter 9 måneders planlægning er vi her endelig, men vejret syntes ikke vi skulle nyde det. Udenfor brøler naturen med vindstød af orkanstyrke. Andreas og Martin er dog ved godt mod og Kasper og jeg har sørget for whisky med cola til de to tilbagevendte, og nu er det mad tid. Trangiaen bliver hevet frem. Den var eller i lang tid dømt ude men vi valgte at tage den med alligevel, da 4 drenge sagtens kan tage lidt ekstra på ryggen. Trangiaen har den fordel at have gryder, pande, kedel og der kan pakkes meget ned i den. Retten i aften er brændende kærlighed og sammen med whiskyen, er der dømt hyggeaften i orkanen. Trangiaen sprudler af sted og der breder sig en duft af bacon. Vi har taget røget bacon med fra kødcentralen, den lokale slagter med det potente navn - det kan kun blive godt. 

Vinden brager mod teltet og vi har sikret alt vi kan. I inderkabinen har vi én meter mindre, fordi vinden presser tunnelteltet så meget ned. I apsis bliver vi forkælet af "teltkrammer" som vi hurtigt døber den flade vi gang på gang får af teltdugen, når den bliver presset ind. I apsis danser røgen fra maden og man kan se at der dannes tryk hver gang et vindstød kommer forbi. Lige pludselig kommer der et drøn og da larmen lægger sig, kan man kun høre gassen sive... Trangiaen er blevet blæst ud! Inde i apsis, med læskærm og det hele.

Vi fik dog hurtigt tændt op igen og maden smagte skønt. Vi lå to dage i orkan og måtte lave en alternativ rute videre. 

Intet kan gå i stykker på en sprittrangia - der er kun noget der kan blive væk!

Sådan sluttede jeg en demonstration af Trangiaen for mange år siden på vildmarksholdet på Centralungdomsskolen i Sorø.

Jeg drog derefter afsted med holdet mod Kiruna for derfra at tage bussen til Nikkaluokta, hvorfra vores 2 uger lange fjeldtur skulle starte.

Vel ude af bussen startede vi vores vandring ind mod Kebnekaise fjeldstation, men drejede fra mod nord og op mod højsletten Čievrraláhku. Vi skulle blot op i ca. 900 moh. for at komme ovenfor trægrænsen inden vi skulle telte her den første dag på fjeldet..

Vel oppe ved et vandløb der fossede ud fra nogle små søer slog vi lejr. Det var tidligt på året, allerede lige efter Sct. Hans, og der lå stadig store felter af sne der ikke havde nået at smelte endnu i det tidlige forår. Lige ved vores lejr forsvandt vandløbet ned under en lav snebro hvorunder det løb stejlt ned.

De unge havde travlt med at slå teltene op og gøre kogegrej klar til aftensmad - unge mellem 14 og 18 år er altid sultne, og den lange stejle tur op gennem fjeldbirkeskoven dæmpede bestemt ikke sulten.

Jeg så i øjenkrogen én styrte hen til vandløbet med gryden i hånden for at hente vand, og jeg nåede lige at udbryde: "Pas nu på at fossen ikke river gryden ud af din hånd", da fyren stod måbende med kun håndtaget tilbage i hånden!

Hele gruppen spurtede ned langs vandløbet og snebroen for at fange gryden, men den forblev under den lange snebro.

Sådan opfandt eleverne fra fjeldholdet en 'Trangia Light" som den teltgruppes Trangia blev kaldt på resten af turen. Da vi spiste frysetørrede retter med kartoffelmos eller ris til hver aften skulle hvert hold bruge 2 gryder, så lightholdet måtte pænt vente med at spise hver aften indtil et andet telthold var færdigt og de kunne låne en gryde, inklusive opvasken af den 2 gange.

Egen Fanskare og Facebookgruppe

Trangia er stadig populær og selvom den måske ikke er førstevalg til alle ture, så har de fleste af os en stående og den bliver sikkert også brugt flittigt. Trangia har sin egen fangrupper på nettet, og en af dem der kan nævnes er "For os der bruger Trangia", der dog skiftede navn til at indeholde flere producenter. 

Flere artikler om Trangia

alt om trangiaLæs alt om Trangia artikler her...  Vi har samlet gode råd fra nær og fjern og skrevet en artikel med alt om Trangia. Hvilket Trangiasæt kan du vælge, fakta, gode råd osv. 

Mad på Trangia... Mette har delt sin opskrift "Calzone på Trangia" med os og man må sige artiklen og opskriften er populær. Faktisk ligger den i top ti over læste artikler.

Optimus Crux Lite & Terra Solo vs. Trangia 27... Vinder Trangiaen mon denne battle ?

Skriv din historie i kommentarfeltet. Har du billeder, så gå direkte til forummet: klik her..

Brugervurdering: 4 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne inaktiv
 
Log-på for at kommentere


ErikS's profilbillede
ErikS svaret på emne: #2 3 år 9 måneder siden
Tja, mit første Trangia sæt har jeg stadigvæk. Købt engang i firserne som erstatning for Forsvarets kogekar og enkeltmandsbrænder.

Et ældre Trangia 28 med tilhørende Trangia mug.


/Erik
MS Greenland svaret på emne: #3 3 år 9 måneder siden
Jeg har to i dag, det gamle er l liters udgaven brugt fra 1987 kun sparring er skiftet. Bruger storebroderen i fjeldet (til mig og min makker), det er noget ro over Trangiaen, om det tager få min. på gas, benzin eller andet eller lidt længere, det betyder ikke det store, du er væk hjemmefra. Trangia minder os om at friluftsliv er oplevelser snarere end det sidste nye udstyr, eller at man går op i hvor mange gram, man har sparet i forhold til sidst.


UdeLeif's profilbillede
UdeLeif svaret på emne: #4 3 år 9 måneder siden
Tillykke til Trangia og tak :)
Halvsvenskeren's profilbillede
Halvsvenskeren svaret på emne: #5 3 år 9 måneder siden
Vores første Trangia fik min kæreste i julegave i '91 (da jeg havde overbevist ham om at sådan en kunne vi ikke leve uden.) Dens første tur var en cykeltur i maj i Nordsjælland. På første dag hopper cykeltasken af og ind i hjulet med havari af cyklen til følge. Vi fik dog repareret cyklen og kom videre, og skænkede ikke indholdet af cykeltasken en tanke. Først da vi slog lejr og fik Trangian frem, så vi den var blevet trykket ind og sagde " Sikke noget bras, kan den ikke holde til at være pakket ned i en cykeltaske." Den virkede dog og først senere kom vi i tanke om at den havde været med inde i hjulet i fuld fart. Vores Trangia er still going strong med en bule, som den fik inden den havde været tændt første gang!
Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #6 3 år 9 måneder siden
Så er Trangias fødselsdags sæt udkommet :)

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk outdoor rodovre 283px friliv.dk rabat spejdergear banner
vandregrej dk outdoor45 rabat bjergkaeden rabat tentsile

Samarbejdspartnere

nalgene logo lille teva logo lille Jetboil logo sea to summit logo lille
montane logo Tentipi ExpedAnnonce AclimaAnnonce
Yeti Nordisk fjallraven logo 283px Primus
Hilleberg the tent maker osprey rygsaek Trangia mountain equiptment
summit to eat logo ab camping og outdoor udstr STMNy odex
immeln kanotcenter logo lille robens GrowersCup logo All Out

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2018 - Betingelser - Kontakt os - Foreningen Outsite - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.