outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Kaffe på vandretur - DYPkaffe

DYPkaffe er en genial opfindelse. Vi har stort set alle fået tanken: "Hvorfor findes der ikke kaffe på tebreve?", men den er sikkert fejet væk af os selv med: "Det kan man sikkert ikke, ellers var det opfundet". Vi har højst sandsynligt også prøvet at være utålmodige og ville have kaffe hurtigt og måske syntes at kaffemaskinen var for meget at sætte i gang for én kop. Dette er allerede opfundet og hedder Nescafé, men hvad hvis nu man vil have en rigtig kop kaffe? Der er en dansker ved navn Bjørn Stålgren, der har samlet alt dette til et produkt: DYPkaffe. Det tager kun 30 sekunder med DYPkaffe. Lad os antage at du har en af de hurtigste brændere, der kan koge vand på ca. 1:30 min, så har du kaffe på 2:00 minutter. Men er det så kun tiden det kommer an på?

Vind en pakke DYPkaffe og smag den som en af de første i Danmark.

Kaffepausen gjort let og let

Der er utallige måde at få kaffe på vandreture, kanoture, kajakture osv. og jeg har set og prøvet mange af dem. Nescafé indtager klart førstepladsen på mindste vægt og fylde, dog er problemet her kompromisset med smagen. Så hvad gør man, når man holder pause og vil have rigtig kaffe på vandreturen? Man hiver DYPkaffen op af rygsækken. Det er let og hurtigt at lave. Du åbner kaffebrevet, dypper det i vandet i 30 sekunder og vupti - rigtig kaffe. Det at det er hurtigt er dog ikke hele pointen, for man kan selvfølgelig godt vente 5 minutter på kaffe derude i naturen, vil har jo som regel ikke såååå travlt igen.

hvordan bruger man DYPkaffe

Størrelsen betyder noget

DYPkaffe har endnu en fordel - størrelsen. Modsat andre emner, vil vi gerne have små, lette og funktionelle ting med i rygsækken og her vinder DYPkaffe. Hvis vi sammenligner vægt, størrelse og smag er der ingen tvivl om at DYPkaffen vil indtage pladsen i folks rygsække og blive slæbt med verden rundt til fods. Enten som kaffe på hele turen, for det er kaffebrevet lille nok til at kunne, eller som erstatning til pulverkaffen når man gerne vil nyde sin kaffe.

Vi skal dog overtale Bjørn til at lave to-tre Ultra Light DYPkaffe beholdere. En til weekendturene med plads til 5-6 breve, denne kan også bruges som suplementbeholder til længere ture. En anden til ugeturene, skal vi her regne med tre kopper om dagen? Okay okay - en elastik vil nok også kunne holde sammen på brevene, så du ikke skal rode toplåget igennem for at finde et brev.
Kaffebrevene kommer i en papbeholder, men denne vil man med det samme kassere, da den er for stor til rygsækken. Brevene ligger i en pose og den vil sikkert holde fint i rygsækken.

kaffe paa vandretur

Anmeldelse af DYPkaffe

Jeg ser tilfældigt et indslag med Bjørn og hans opfindelse. Hurtigt derefter ringer jeg til Bjørn, der viser sig selv at dyrke friluftsliv. Der går derfor ikke længe før samtalen går på hvordan kaffen kan bruges på f.eks. vandreture. Jeg ville egenligt bare høre om produktet, for jeg har desværre ikke mulihed for at besøge Kvickly i Aars, hvor man som eneste sted (på tidspunktet) kunne købe DYPkaffe. Bjørn mener dog ikke at vi skal vente med at prøve kaffen, til den kommer til nærområdet, så der kom kort tid efter en pakke med 6 æsker.

Jeg kunne selvfølgelig ikke vente, så den første æske blev åbnet og første brev testet med det samme. Det er jo ganske let og hurtigt så der gik ikke længe før jeg kunne nyde en kop kaffe. Mine kopper er dog ret store, fordi der skal noget til for at være frivillig på Outsite (hep hey!), så jeg skulle lige finde den rette mængde vand til brevet. Dette er selvfølgelig individuelt for hvor stærk skal kaffen være og hvor meget vil man have? Den gode nyhed er at min trækop har den perfekte størrelse til min kaffesmag, så det passer jo perfekt. Trækoppen bruger jeg mest på kanoture, men også nogle vandreture. 

Men hvordan smager det så?

DYPkaffe "intens og cremet" smager godt og smager af kaffe. Det sjove er dog at kaffen ikke er så "skarp" i smagen. Det er lidt svært at forklare, men jeg tror det er samme forskel som på grov te og tebreve. Det gør hverken kaffen bedre eller dårligere, det er bare en anderledes smag så konklussionen er at DYPkaffe smager af - kaffe.

DYPkaffe intens og cremet

Andre måder at nyde kaffe på tur

Jeg har nu prøvet 6 måder at få kaffe på vandretur:

1) Nescafé (pulverkaffe).
2) Growers Cup.
3) Stempelkaffe.
4) Cowboykaffe.
5) Handpresso.
6) DYPkaffe.

Der findes mange andre måder at få kaffe på på tur, men når alt kommer til alt, så handler det jo om hvor meget du har plads til og hvor meget du vil slæbe. 

Konkurrence - vind en pakke DYPkaffe.

Vi har fået tilsendt nogle pakker med DYPkaffe varianten "Intens og cremet". Vi har ikke ejerfornemmelser og deler da gerne oplevelsen med dig, så du også kan smage kaffen. Det eneste du skal gøre er at finde DYPkaffe logoet på en af artiklerne fra forsiden (kun side et). Hint: Nogen med Kvikkjokk ;)

Skriv dit svar i kommentarfeltet herunder (kræver login - opret dig gratis her):

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 

Hængekøjekursus

  hængekøjekursus

Hængekøjekursus

- Lån gratis køjer at sove i
- Suspensions (opsætningssystemer)
- Under quilts
- Tarps
- Gennemgang af 20 forskellige køjer
- 2 instruktører

Klik her og læs meget mere...

Vandretur på Island

  Kursus i vandring

Vandretur på Island med guide

Island og Laugavegur er en oplevelse du ikke vil gå glip af.
Vi vandrer fra Skogár hvor vi skal se et fantastisk vandfald
(og 10 mere efterfølgende), for derefter at ende mellem 
eyjafjallajökull og Katla vulkanerne, hvor vi overnatter.

Klik her og læs meget mere...

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk bornholmtour logo friliv.dk rabat spejdergear banner
outdoor45 rabat  slagelse camping og outdoorcenter rabat i bushcraftbutikken leave no trace proud partner 2020

Samarbejdspartnere

msr logo teva logo lille Jetboil logo sea to summit logo lille
montane logo Tentipi ExpedAnnonce AclimaAnnonce
Yeti Nordisk fjallraven logo 283px Primus
Hilleberg the tent maker osprey rygsaek Trangia mountain equiptment
summit to eat logo ab camping og outdoor udstr STMNy odex
immeln kanotcenter logo lille robens GrowersCup logo waternlife logo

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2019 - Betingelser - Kontakt os - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.