outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Outdoor forum

Flere emner »

Hvem er online

Vi har 440 gæster og 5 medlemmer online

Log ind

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 

Centralgaardens Shelterplads er privat men kan bookes og ligger på Lolland. I hyggelige, rolige og stille omgivelser er shelteret perfekt som udgangspunkt til de mange seværdigheder på øen. En af seværdigheder er dog shelteret selv.

shelter paa lolland centralgaardens shelter

Shelter på Lolland

"Det' Peter Bak" lyder det i telefonen. Peter Bak? Det navn er da bekendt? "Peter øhm... er det dig fra Facebook? Det er Christian fra Outsite...". Jeg bliver fanget og overrasket. Den havde jeg ikke set komme. 

Jeg er igang med at planlægge en mini-ferie på Sydhavsøerne med familien. Jeg kan nemlig godt lokke dem alle sammen med på shelterture eller Glamping. De små telte er udelukket. Vi er Diana (mor), Drine på 4 år og Frej på 1 år samt mig selv. Vi har ikke røven fuld af penge og derfor er shelter-ferier en genial måde for os at kunne opleve mere. Skulle vi overnatte på Hotel til +1000 kr. pr. overnatning, var dette ikke muligt (jo, så skulle det være for at sidde og glo på hotellet...).

"Er der booket på tirsdag?" spørger jeg. "Nej, kom bare forbi!" svarer Peter "men kan du tage Amok Draumr 3.0 med? Den vil jeg gerne se?". Hængekøjen bliver pakket med i bagagen og da tirsdagen kommer, vender vi næsen mod Lolland.

Centralgaardens shelter

Det er sommerens flotteste dag. Det er varmt, skyfrit og ikke en vind der rører sig. Vi ankommer til en ligeså flot gård, der er charmerende og hyggelig. Peter tager imod os og giver os en rundvisning i haven og vi får også lov til at kige ind til fårene og så er børnene allerede solgt.

centralgaardens shelterplads

Shelteret er som gården. Flot og charmerende. Den ligger på privat grund, men er bygget med støttemidler og kan bookes (se link længere nede i artiklen). Shelteret er også godt tænkt. I starten er der et overdækket område hvor man kan sidde og lige efter kommer soveområdet. 

Detaljerne er der også tænk over. Foruden materialerne og det flotte design, er der også tænkt på de små og charmerende detaljer, der gør dette shelter unikt. Træstammerne ude i siden er gennemgående og bliver foruden at være konstruktion også til bænke i siden. Så er der krogene, der er grene. Det er godt tænkt. Den charmerende gæstebog inviterer til at blive skrevet i efter et godt ophold.

charmerende shelter

Faciliteter

Der er rigeligt med brænde og plads til et telt. Der er også bålsted og borde/bænkesæt. Så er der toilettet og vand. Kort sagt alt hvad man skal bruge. 

Sheltersæsonen

"Der kommer ikke så mange... der måtte gerne komme flere". Utroligt nok er der ikke mange der kigger forbi og det er synd. Shelteret er godt placeret i et område hvor der ikke er så mange andre og få som kan booke. Men på en eller anden måde kan jeg godt forstå barrieren, når shelteret ligger på privat grund. Jeg skulle selv tage mig mod til at ringe men jeg er virkelig glad for at jeg gjorde det. 

Jeg tror at følelsen af lidt "påtrængenhed" er den der begrænser en. Shelteret er jo privat og man vil jo ikke være påtrængende eller i vores tilfælde måske lidt forstyrrende, da vi har børn med, der måske ikke helt forstå den private grænse.

udsigten fra shelterpladsen

Jeg tror dog at man skal se de private shelters som et flot tilbud og gestus. Det er personer der har plads på grunden og selv har lagt arbejde i at søge støtte, opføre og passe shelteret. De får så også et shelter de selv kan benytte, men de vil bestemt også gerne dele oplevelsen med andre. Jeg vil derfor opfordre til at slippe begrænsningerne og benytte de private shelters. De er bestemt flotte og drevet af meget venlige personer som Peter Bak.

Hvordan kommer man hertil

For mig er turen magisk og et tegn på ferie. Når man kommer til Vordingborg-senderen på sydmotorvejen mod Rødby, har man forladt stress, kø og hverdagen og er på vej til afslapning og eventyr. Farøbroen og tunnelen mellem Falster og Lolland er to symboler på at man snart er ved færgerne. Så langt skal vi dog ikke.

toilet paa shelterplads

Med bil: Tag frakørsel 45 Guldborg eller 46 Sakskøbing og kør derefter til destinationen Killerupvej 23 4990 Sakskøbing.

Med det offentlige: 3 timer (eller 2,5 hvis du går hurtigt) fra København H. Skift tog i Nykøbing F. til lokalbanen og stå af i Sakskøbing. Herfra er der en hyggelig tur på 4 km. ca.

Mere info

Bookning: Peter Bak, tlf: 3115 4031

Se mere om Centralgaardens shelter på Udinaturen.dk her...

Der er gode indkøbsmuligheder i Sakskøbing: https://goo.gl/maps/FzkfBxHMWnM2

Attraktioner på Lolland: http://www.visitlolland-falster.dk/top-attraktionerne-paa-lolland-falster

Hvis du skal et smut til Tyskland: https://www.scandlines.dk/billetter/billettyper-og-priser/rodby-puttgarden.aspx

Shelters i nærheden

Efter besøget tog vi i Knuthenborg Safaripark og derefter ventede et nyt og anderledes shelter, nemlig:

bogoe fyr shelter

Bogø Fyr Shelter - bo i et fyr!

Log in to comment


Gurli's profilbillede
Gurli svaret på emne: #2 1 måned 5 dage siden
Christian! - nu må du lære det. Der er ingen bro der hedder Fejøbroen. Det er Farøbroerne du skal bruge for at komme til Lolland :-)
...men alligevel tak for artiklen.
Der er i øvrigt kommet et shelter ved Lyttesholm Naturcenter, tæt på Hyllekrog. Det var måske en idé til en anden gang.
Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #3 1 måned 5 dage siden
For f.... da også. Den anden ø går der en færge til... Nå det er rettet, tak Gurli :)

Vi bruger cookies

Jeg forstår.

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor pro outdoor rabatkode og outdoor udstyr
OutdoorProLogo OutRoedovre stor friliv.dk rabat tentsile connect
Vandregrej stor FNE Outdoor BannerAlphastore tentsile
Kungsleden Abisko Kebnekaise SingleCover UrbanOutdoor

 Guide til Kebnekaise

outsite medlemskab

Sponsorer

Klatregrej stor Fjeld-og-fritid vandfilter net

 

outsite vandre og friluftsliv

Bliv sponsor på Outsite.org

Samarbejdspartnere

fjaellraeven udstyr Nordisk STMNy ab camping og outdoor udstyr
Primus Yeti Tentipi Lifestraw2
All Out GrowersCup logo

The Good Karma

Calazo
ImmelnPartner AnnonceSuunto Odex WXWileyx 2
  CasioProTrek   ExpedAnnonce   AclimaAnnonce  

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 2002-2017 - Betingelser - Kontakt os  - Foreningen Outsite 

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Alle artikler, tests osv. er ikke økonomisk støttet men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.