outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Nyhedsbrev

Outdoor forum

Flere emner »

Hvem er online

Vi har 255 gæster og 5 medlemmer online

Log på / af

Ny Shelterplads Vrads Sande 

I Vrads Sande er der opført en ny shelterplads. Den ligger på Hærvejen og du vandrer lige forbi shelteret. Lokationen er unik og pladsen er smukt opført med rigtig god udsigt mod nordøst. Der er masser af faciliteter og vandhanen er åben året rundt.

shelter paa haervejen ved vrads sande

Vrads og Hærvejen

Vrads lyder på sjællandsk som noget man kan være (sur, vrissen, Vrads), men man må ikke undervurdere den jyske perle, der ligger gemt i rigtig smuk og unik natur. Landskabet er kuperet og hede. Her på højderggen af Jylland, kan man gå den ene vej og opleve det flade landskab og den anden og opleve det bakkede landskab. Du kan også bare blive i byen, for her er masser at se og opleve - og det på trods af at det tager 100 skridt at gå igennem (nord-syd).

Vi er nået hertil, på vores vandretur på Hærvejen. Vi startede i Viborg for snart 2 år siden og har gået turen i foråret og efteråret. Det er blevet en tradition, der har udviklet sig til traditioner i traditionen. Vi kommer vandrende på den indtil videre smukke rute på hele Hærvejen. Vi er denne weekend gået fra Engesvang og skal ende i Nr. Snede.

Da vi når Vrads Sande, dukker der pludselig en ny shelter op, der ikke er på shelter-appen. Man får helt lyst til at blive og nyde duften af træstammer, harpiks og heden. For ikke at tale om udsigten!

shelter med vand

Shelteret i Vrads Sande

Shelteret er selvsagt i rigtig god stand (da det er nyopført). Det er solidt bygget af store stammer og her er ca. plads til 4-5 personer. Åbningen mod nord-øst er lidt lukket, så du er nogen lunde beskyttet mod vestenvinden. Det er nærmest også den eneste vej det kan blæse ind. 

Shelteret kan ikke bookes.

Der er desværre ikke et bålsted til selve shelteret.

Andre overnatningsmuligheder

Hvis shelteret er optaget, må du gerne slå telt op på pladsen. Du kan også gå videre til Vrads Købmandshandel shelter, der misvisende på shelter-appen og udinaturen.dk ligger placeret ovenpå købmanden. Shelteret er placeret på en mark syd for byen. Fra afstand ligner det en fold til kvæg, men selve shelterpladsen er hyggelig.

Der er også shelterpladsen ved Vrads station og shelterpladsen er meget anbefalesesværdig! Artikel om den plads kommer senere.

Andre faciliterer

Der er nærmest alt hvad du har brug for på shelterpladsen i Vrads Sande. Lille bålsted og branddasker (til ildslukning af steppebrand på heden) samt et bord-bænkesæt som kan flyttes rundt (det på artikelbilledet foran shelteret).

shelterplads vrads

Der er også brændeskur og et muldtoilet samt en vandhane der er åben året rundt. Det giver dig også mulighed for at tanke op på Hærvejsturen (der er desværre ikke alt for mange steder til det).

Sheltersæsonen

Jeg vil mene at shelterpladsen er til de varme 2 sæsoner. Da der ikke er bålsted foran shelteret, kan du ikke sidde og holde varmen i de kolde måneder. Det er både vigtigt og hyggeligt i den mørke vintertid. Pladsen er derimod velegnet til de varme måneder, hvor du på grill-risten kan lave mad og et lille hyggeligt bål (der ikke behøver at være varmegivende, men mere til hyggen).

Da shelterpladsen ligger lidt væk fra vejen, kan de fleste bilturister undgås og det er derfor op til turcykelisterne og vandrene.

Hvordan kommer man hertil

Til fods: Følg Hærvejen vandreetape 15 og du lander lige på pladsen. Nordfra kommer du af Ansøvej og drejer ind på Vrads Sande hedelandskab. Ganske tæt på Meditationscentret (bare rolig - de larmer ikke!) ligger shelteret på Hærvejsruten. Sydfra dukker pladsen pludselig op efter en kort tur igennem et krat.

Bus/Tog: Drop det! Det er ikke lykkedes mig fra hverken Silkeborg, Skanderborg eller Århus at lave en rejseplan til Vrads (kan det virkelig passe?) Man skal mindre gå 4 km. fra nærmeste busstoppested...

MEN! Ganske passende kan du alligevel ankomme i tog til Vrads. Veteranbanen fra Bryrup - Vrads. Næste afgang er i skrivende stund 3 december med afgang kl. 10. Men du kan altid se gældende køreplan her...

I bil: Det tager 2 timer 46 minutter fra København, 56 minutter fra Århus (30 minutter med lokale hastigheder...) og 25 minutter fra Silkeborg (5 minutter i lokal tid).

Mere info

Shelterpladsen på Udinaturen: http://udinaturen.dk/facilitet/Primitiv-overnatningsplads-ved-Vrads/17852

Om Vrads og vradserne: http://vrads.dk/

Vrads Sande: http://www.silkeborg.com/vrads-sande-gdk608528

Vrads Købmand er en historie for sig selv og du SKAL besøge den! http://vrads.dk/koebmandsbutik

Vrads station skal du også besøg. Snyd ikke dig selv for deres lækre frokost eller kaf/kae: http://www.vradsstation.com/

En Outsite favorit i området er Ursus Outdoor og Lars Nyhus! Besøg siden her: http://ursus-outdoor.dk/

Danmark når det er bedst!

Mine egne oplevelser i Vrads og området er fantastiske. Det er Danmark når det er bedst! Du kommer utroligt hurtigt i snak med de lokale og Morten Korch bor her sten sikkert endnu! 

Se vandreturen igennem området herunder:

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 
Log-på for at kommentere


JensB's profilbillede
JensB svaret på emne: #2 1 år 11 måneder siden
Fin beskrivelse! Det er en superskøn plads. Lige en ting, der ikke holder helt stik. Jeg benyttede dette shelter den første weekend i april i år; og da var der lukket for vandet! Det tror jeg, man skal regne med i vinterhalvåret. Det var dog ikke værre, end at jeg kunne hente vand på meditationscenteret, hvor de var meget flinke!

I øvrigt indgår dette shelter og området der omkring i en ret omfattende vandreguide, som jeg har lavet over Det midtjyske Søhøjland med en masse foreslåede vandreruter.
Her: jensesvandringer.dk/ture-i-danmark/midtjyske-s-h-jland/index.html . Hærvejen er smuk på dette stykke, ja; men der er MEGET mere derud over! Også i både østlig og vestlig retning. Og ja, Vrads by, hvor lille den end er, er et sted, der byder på specielle oplevelser!
Milho's profilbillede
Milho svaret på emne: #3 1 år 11 måneder siden
De gør meget ud af at vandhanen er åben hele året med en frostsikret ventil (eller hvad sådan noget hedder). Måske den ikke var tilsluttet korrekt i april? Men det er spændende at vide, for det er ret væsentligt om der er vand eller ej :)
Kaj's profilbillede
Kaj svaret på emne: #4 1 år 11 måneder siden
Helt enig Christian.....det er simpelthen ikke godt nok, at man ikke ved NØJAGTIG, hvor der kan fås vand.....de har ellers efterhånden haft mange år til at få styr på det basale. Maybe Next year... :-)

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk outdoor rodovre 283px friliv.dk rabat spejdergear banner
vandregrej dk tentsile    

Samarbejdspartnere

Fjällräven Nordisk nalgene logo lille teva logo lille
Primus Yeti Tentipi Jetboil logo
ExpedAnnonce sea to summit logo lille AclimaAnnonce robens
immeln kanotcenter logo lille odex summit to eat logo ab camping og outdoor udstr
STMNy The Good Karma GrowersCup logo  All Out

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2018 - Betingelser - Kontakt os - Foreningen Outsite - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.