outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Nye indlæg i forum

Flere emner »

Hvem er online

Vi har 600 gæster og 3 medlemmer online

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 

Yukon River, Eventyrlige Yukon!

Kan du hjælpe Erik B. Jørgensen?

Et nyt eventyr venter forude i sommeren 2016. Her vil min kæreste, Tine og jeg padle ned af Yukon River, fra Whitehorse til Beringshavet i Alaska. Det bliver endnu et eventyr både med storslået natur og rigt dyreliv. Det bliver også et eventyr med passage af en del byer og historiske steder, så der vil ligge en masse oplevelser i mødet med folk og historien.

yukon river i kano

Siden jeg i forsommeren 2014 kørte over Yukon floden under starten på "Alaska på tværs", har drømmen om Yukon vokset sig større. Vi har snakket om det mange gange, og vi glæder os til at få den oplevelse sammen, hvor vi hver især bidrager med forskellige ting.
 
Det er netop de forskellige ting vi bidrager med, der kommer til at gøre det sjovt og anderledes.

erik b joergensen og tine henriksen paa eventyr

Du kan besøge Erik B. Jørgensens hjemmeside her: http://komud.dk/

Har du lyst til at sætte dit præg på turen?

Jeg har haft mange tanker om, hvornår vi skulle melde ud om næste sommers tur. Denne gang har jeg valgt at melde ud tidligere, end jeg plejer. Men som jeg siger, ”hvis man ikke siger noget eller deler sine drømme, kan folk heller ikke hjælpe dig på vej”.
 
Vi er nu så langt i planlægningen, at vi ved, vi skal af sted og har styr på de grove ting, nu skal den mere detaljeret planlægning i gang, aftaler skal på plads og meget mere. Det vil jeg berette lidt mere om frem mod turen. Har du i den forbindelse spørgsmål eller kommentar så skriv endelig til mig eller i en kommentar her under.

erik b joergensen yukon river 2016
 
I den forbindelse vil jeg høre om du vil og kan bidrage til turen? Har du læst en god bog om Yukon, har du sjove historier, kontakter langs floden eller har du lyst til læse op om et stykke af Yukon River, en by eller andet og skrive et ultra kort resume, samle link eller andet, vil vi modtage det med kyshånd. 
 
På den måde håber vi, at vi kan samle så meget viden om Yukon og dens historie som muligt før turen, så vi kan lave en masse spændende beretninger undervejs på turen.
 
Vi glæder os og håber som altid, at du vil synes, at det er sjovt at følge med!

Har du gode råd, historier, kendskab til eller andet fra Yukon, så skriv her i kommentarfeltet (kræver login).

Log-på kommentar

Skrevet: 1 år 6 måneder siden af MortenA #22072
MortenA's profilbillede
Du kan jo altid læse "Ulvehunden" eller "Når naturen kalder" :-) (Jack London)
Skrevet: 1 år 6 måneder siden af Orla #22076
Orla's profilbillede
hej

Flemming Orneborg har skrevet en bog "VIDERE MOD VEST", der handler om Yukon MV Citat fra Randers Bibliotek

" Beretning om to rejsefællers tur i kano gennem Yukon og Alaska, hvor der bl.a. fortælles om mødet med en skør eneboer og med bjørne. Guldgraveri blev der også tid til"

Det er en rigtig god bog.

Held og lykke med planlægning og tur. Det lyder fantastisk.
Skrevet: 1 år 6 måneder siden af LarsM #22077
LarsM's profilbillede
En af dem, der startede på ingeniøruddannelsen på DTU sammen med mig i 1978, og som jeg havde haft meget kontakt med især i de første år på DTU og også fortsat havde nogen kontakt med, efter at vi var blevet færdige med uddannelsen, druknede i starten af 1990'erne (1992?) ved en kano-ulykke på Anderson River, som løber ud i Nordishavet længere østpå mellem McKenzie River og Horton River. Jeg deltog både i begravelsen, som vist nok foregik i Herstedøster Kirke, og i et lysbilledforedrag om turen. Lysbilledforedraget gav indtryk af en rigtigt fin tur - bortset fra et enkelt alvorligt uheld - og både ved begravelsen og ved lysbilledforedraget blev det understreget, at han druknede, medens han var i gang med det, han holdt allermest af. Jeg er sikker på, at deltagerne på denne tur ville have kunnet bidrage med mange erfaringer, hvis man kunne finde frem til dem nu efter så mange år, men jeg har ikke længere nogen kontakt her, så jeg kan ikke bidrage med noget. Jeg mener, at ekspeditionsdeltagernes fælles baggrund var, at nogle af dem havde gået i ungdomsklub sammen i den nordlige del af Albertslund op mod Herstedøster. Det er muligt, at I selv kan finde frem til noget, hvis i prøver at følge dette spor.
Skrevet: 1 år 6 måneder siden af ErikB.Jørgensen #22088
ErikB.Jørgensen's profilbillede
Tak MortenA, de er nu på listen :-)
Skrevet: 1 år 6 måneder siden af ErikB.Jørgensen #22089
ErikB.Jørgensen's profilbillede
Tak Orla
Den har jeg faktisk læs. Den er super. De kommer ud i Yukon et stykke ned, men er enig den bør jeg læs igen. Tak :-)
Skrevet: 1 år 6 måneder siden af ErikB.Jørgensen #22090
ErikB.Jørgensen's profilbillede
Hej LarsM Tak for den beretning. Selv om det er lidt triste omstændigheder. Den vil jeg også grave lidt ned i.
Skrevet: 1 år 6 måneder siden af ErikB.Jørgensen #22091
ErikB.Jørgensen's profilbillede
Jeg modtager forsat meget gerne bud fra alle jer. Svar jeg ikke den næste tid er det ikke for at være uhøflig, jeg er i Nordøstgrønland, som guide på Krydstogtskibet FRAM (en noget ny oplevelse), fra den 10-27 sep. Så skal jeg nok vende tilbage, efter det her lige eventyr :-)
Skrevet: 1 år 6 måneder siden af Outsite #22092
Outsite's profilbillede
Hør Erik B. Jørgensen hos Gandhi på P3. Udsendt imorges :)
www.dr.dk/radio/ondemand/p3/gandhi-2015-09-09#!/

Erik B. er på fra 01:07:00.

Vi bruger cookies

Jeg forstår.

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 2002-2017 - Betingelser - Kontakt os  - Foreningen Outsite 

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Alle artikler, tests osv. er ikke økonomisk støttet men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.