outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Nyhedsbrev

Log på / af

Outdoor forum

Flere emner »

Kajaktur på Raslången

Raslången ligger i Sydsverige midt imellem søerne Immeln og Halen, præcis hvor Skåne og Blekinge mødes! Området er spændende og anderledes natur. De mange øer og vige gør orienteringen speciel og byder på mange flotte og unikke lejrmuligheder. Allemannsretten giver dig mulighed for at ligge hvor du vil, men du har også mulighed for at benytte shelterpladserne. 

Kajak Raslangen

Fra Kastrup lufthavn er der ca 2 timers bilkørsel til Raslången. Man kører mod Kristianstad, men drejer nordpå langs Ivösjön til Vånga og derfra videre nordpå af små veje til Västervik shelterplads forenden af Västerviksvägen eller op til isætning i Viken. Især den sidste del af turen er en god udsigtspause værd, idet man kører langs Ivosjöen og Vånga æbleplantage. Kommer man mens æbletræerne blomstrer er det et storslået syn.

Den 6. oktober 2011 blev Raslången udnævnt til ekopark Raslången, og er Sveriges sydligste ekopark.
Raslången er en lang og smal sø med 5 flotte og varierede bugter, eller vige. Der ligger mindst 6 shelter/lejrpladser langs bredden. Af civilisation ligger der en køn og typisk Astrid Lindgren gård samt en skøn lille landsby ved navn Alltidhult centralt i søen. Alltidhult er helt klart et landbesøg værd. Skolen i Alltidhult bestyres af en interesseforening som har ansvar for den gamle skole, samt afholder kulturelle arrangementer på stedet. Bortset fra disse koncentrerede bebyggelser har Raslångens omgivelser ikke megen bosættelse.

Nogle vil sige at Raslången er for lille til at ro på en hel weekend. Jeg har imidlertid to gange roet på Raslången over en weekend, og begge gange er vi ikke kommet hele vejen rundt omkring de 5 separate bugter på en weekend. Begge gange er vi ankommet fredag aften kun til lejrliv, og har padlet på søen hele lørdagen og det halve af søndagen.

Raslången byder på ganske stille sejlads, tæt langs kysten, til at få alle detajler de med som søens bredder byder på. Søen er relativ smal og omgivet at stejle skrænter og tæt blandet skov, hvilket giver god læ for vinden.
Der er flotte klipper langs bredderne, imponerende sten af mega størrelser, og flere øer på en pæn størrelse i søen og bugterne.  Skoven omkring hele søen er en skøn og varieret blanding af løv- og nåleskov.

RaslangenKajak4Omgivelserne er imponerende på alle årstider. Vandviveauet kan være ganske lavt, men også højt, så landgang til nogle af de gode primitive lejrpladser kan være lidt af en udfordring, på grund af sten langs bredden ved lavvande. Ligeledes kan indgangen til den sydvestlige bugt ned til Bökestad være lidt af en udfordring af samme grund. Til sø- og åsejlads i Sverige er det altid en fordel at pakke let så overbæringerne ikke bliver så hårde og kanoen eller kajakken ikke stikker for dybt!

Den nordlige halvdel af Raslången.
Viken er en meditativ flot langtrukken bugt i den nordvestlige ende af Raslången, og af sin helt egenart og et godt sted for isætning af kajakken i dens sydvestlige spids.
Husk at tage op forbi Ysnasnäsudden i den nordlige ende og gå ind og besøg broerne. Det er også udbytterigt at ro hele vejen rundt i denne lille nydelige bugt. En del klipper samt imponerende grotte ved lavvand i den vestlige ende af Raslångens mindste bugt.
Blankaviken er en noget bredere men også meget flot bugt, i den nordøstlige ende, som byder på en skøn shelterplads i den nordlige spids. Udsigten fra denne shelterplads mod syd er skøn. Pladsen har nogle gode solklipper. Denne plads er almen favorit og godt besøgt, da den er stor og nemt tilgængelig med bil.

Midt i Raslången
Endnu en biltilgængelig shelterplads ligger i den østlige sydende af halvøen i Björnsundet. Den har aftensol med super solklippe. Gerne besøgt af byfolket fra Olofstrøm.
Overfor denne shelterplads ligger en stor østvendt shelterplads med morgensol for enden af Västerviksvägen, på vestkysten af Björnesundet. Der er en bom ca 400 meter fra shelterpladsen, så husk vogn til at rulle kajakkerne fra parkeringspladsen ned til shelterpladsen, såfremt i vælger start-slutsted her.

Den sydlige halvdel af Raslången
Forskellen mellem Blankaviken og Viken i den nordlige ende, gør sig også lidt gældende mellem den østlige og vestlige vig i den sydlige ende. Den østlige er lidt bredere, med skøn og omgivelserne er mest kuperet skovteræn scenario langs den østlige kyst, og en perfekt rund ø i omfang og højde i bunden. Den vestlige vig er lidt smallere, med lidt udfordrende gennemgange og sø nørkleri, hvis man er til det.

Turens formål
Er turens formål at nyde den svenske natur fra vandet og have et skønt lejrliv, så er Raslången en perle i det sydsvenske. Satser man på åbent vand og kilometer sejlads, skal man vælge Immeln, Ivosjön eller Åsnen, som er mange gange større, og som byder på åbent vand til noget mere udfordrende sejlads.
Har du mange dage til rådighed, kan du sejle over alle 3 søer fra byen Immeln til byen Olofstrøm eller omvendt. Der er overbæringer mellem Immeln og Raslången og, ved Alltidhult, fra Raslången til Halen. Det er længere overbæringer, så husk kanovopgn! Du kan få dig et kanokort med sejlrute og overbæringer, samt lejrpladserne indtegnet på Immeln eller Olofstrøm kanotudlejning.

Koordinater til shelter/lejrpladser Raslången i WGS84
Viken isætning, i bunden af den nordvestlige bugt: N 56 15 577 – E 14 24 812
Stor shelter for enden af Västerviksvägen, i Bjørnesundet på vestkysten: N 56  15 625 – E 14 25 374
Bjørnesundets shelter på østkysten, overfor Västerviksshelter: N 56 15 594 – E 14 25 724
Blankaviken shelter, i toppen af den nordøstlige bugt: N 56 16 903 – E 14 26 338
Landgang Alltidhult: N 56 15 832 – E 14 27 198
Primitiv lejrplads, centralt langs østkysten: N 56 14 793 – E 14 26 271
Shelter i sydøstlige bugt: N 56 14 013 – E 14 26 374
Bökestad shelter, i den sydvestlige bugt: N 56 13 332 – E 14 25 482

Nyttige Links:
Ruten fra Kastrup lufthavn til Västerviksvägen: http://kartor.eniro.se/m/neNFw

http://www.sveaskog.se/jakt-fiske-och-friluftsliv/besoksomraden/ekopark-raslangen/ 
http://intresseforening.alltidhult.se/ 
http://www.immelnskanotcenter.se/ 
http://www.halenkanot.se/?gclid=CNmIt-Lr67wCFSbnwgodNG0Awg 

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 
Log-på for at kommentere

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk bjergkaeden rabat friliv.dk rabat spejdergear banner
vandregrej dk outdoor45 rabat    

Samarbejdspartnere

msr logo teva logo lille Jetboil logo sea to summit logo lille
montane logo Tentipi ExpedAnnonce AclimaAnnonce
Yeti Nordisk fjallraven logo 283px Primus
Hilleberg the tent maker osprey rygsaek Trangia mountain equiptment
summit to eat logo ab camping og outdoor udstr STMNy odex
immeln kanotcenter logo lille robens GrowersCup logo waternlife logo

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2019 - Betingelser - Kontakt os - Foreningen Outsite - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.