outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Nyhedsbrev

Outdoor forum

Flere emner »

Hvem er online

Vi har 150 gæster og 2 medlemmer online

Log på / af

Indbegrebet af en hængekøje tur er for mig lig med den hyggelige oplevelse, det er at sove i en let gyngende hængekøje, lytte til skovens lyde og overnatning på steder, hvor telt ikke lige til, samt ikke mindst nørderiet med opsætning og justering af hængekøjen. For den giver en masse muligheder.

grej til haengekoejetur

Det lyder det måske lidt mystisk, og straks tænker du måske, hvis du ikke har sovet i en hængekøje før, om det det virkelig er så teknisk? Både ja og nej - det er hvad man gør det til. Jeg kan godt lide det tekniske, og det bærer mine 5 bud nok en smule præg af.

1. Hængekøje
Køjen er selvfølgelig det vigtigste at have med. For uden en hængekøje så må man sove på jorden, og det er bare ikke det samme som at hænge imellem de mægtige træer, under trækronerne i skoven, gerne let gyngende! Jeg sover i en Warbonnet Blackbird. Det er en hængekøje i ypperste kvalitet, og så har den en masse finesser og muligheder. Den har fx en “hylde” til at lægge mine ting af på, hvilket er rart, når man ikke har en kæmpe bund som fx i et telt. I denne hængekøje ligger man en smule diagonalt, så man ligger næsten udstrakt, hvilket gør, at man kan ligge på både ryggen og siden, når man sover. Der er myggenet i køjen, så man kan nyde udsigten og samtidig være i læ for myg.

Der findes mange design af hængekøjer. Man kan ikke ikke bare sige at, "sover du på siden, så skal du vælge denne her". Men der er alligevel lidt om det, da man i nogen køjer ligger mere fladt, og i andre ligger man mere som en banans form. Et vigitgt råd er der, for dig der ikke har prøvet at sove i hængekøjer før. Prøv forskellige køjer før køb! 

2. Topquilt
Topquiten er et alternativ til en sovepose. Man kan godt bruge en sovepose i en hængkøje, men det tager ofte noget at komforten; dette især hvis man kravler ind i posen og lyner den. Hvis man bruger en sovepose, som man sagtens kan, er det at bruge soveposen oplynet nærmest som en dyne. Stoppet ned langs siderne af kroppen. Huske en hue! Jeg sover med en topquilt. Altså en sovepose der er åben på den ene side, nærmest som en sovepose uden lynlås og hætte. Den er let, behagelig og med massere af bevægelsesfrihed. Derfor er det min foretrukne form for “dyne” når der soves i køjen. Også om vinteren. Da der ikke er en hætte som på en sovepose, sover jeg altid med en hue og buff.

Min topquilt er specielt syet på mål af Ukhammocks, og det er nok ikke det, de fleste vil vælge. Der er mange mindre producenter, der laver disse topqulte. I Danmark findes der også nogle stykker, fx Fimbulgear, der laver topqulte og underquilte på bestilling. Der er også flere større producenter, der er begyndt at sælge topquilte, og mange friluftsfolk er begyndt at tage dem til sig, både til hængekøje og telt.

3. Underquilt
Underquilten er næsten essentiel for at sove bedst mulig i en hængekøje. I de fleste hængekøjer lader det sig gøre at sove med et liggeunderlag. Det giver oftest ikke den optimale komfort, da det let glider rundt i køjen. Et liggeunderlag giver også udfordringer om vinteren, da skulder og hofte ikke bliver isoleret. Der fås dog liggeunderlag lavet specielt til brug i hængekøjer. Klymit Hammock V.

Underquilten kan bedste forklares ved, at man forestiller sig, at det er en “åben sovepose”, man hænger uden på hængekøjen i et ophængssystem. Underquilten er måske hængekøjens største problem, da de er svære at justere i starten, hvilket gør, at man ofte får et par kolde nætter, inden der er korrekt justeret. Samtidig er der mange producenter og modeller af underquilte, og en underquilt skal også passe til lige præcis den hængekøje, man har. Men der er ikke noget bedre end at sove i en hængekøje med en dunfyldt underquilt!

4. Tarp
Tarpen er en vigtig del at setuppet, så man kan sove tørt, når det regner, sner, eller duggen falder.
En hængekøje uden en tarp er sjov om sommeren og om vinteren på de flotte stjerneklare sommernætter. Men når vejret er lidt dårligere, er det virkelig rart af sove tørt under tarpen. 
Tarpen har her også nogle andre anvendelsesmuligheder end bare at skabe ly i nattetimerne. Man kan slå den op, så man kan sidde i læ og tørvejr, når maden skal klargøres over brænderen. Den kan slås op, så man kan nyde udsigten fra køjen, når man vågner, fx ud over en sø. Jeg bruger en Warbonnet Superfly, som er let og samtidig giver en masse opsætnings muligheder. Kraftig vind er nok tarpen og hængekøjens største svaghed.

5. Kaffe
Der er ikke noget bedre end at drikke kaffe, mens man sidder i hængekøjen og får varmen. Det gør heller ikke noget, hvis man har hængt køjen op ud til en sø, så man kan nyde en flot udsigt, fulglene der kvidrer, mens soler står op. Eller der blot er helt stille og sneen daler ned. Kogegrejet er oftest stillet klar under hængekøjen aftenen før og gerne med vand i gryden. Så er det bare at svinge benene ud af køjen og tænde for brænderen, og vupti er der kaffe! Det kan være instant kaffe, men oftest er det frisk kaffe i Missblue kaffefiltre, da det er hurtigt og nemt! Godmorgen!

Du kan læse mere om valg af hængekøje her

Du kan også læse mere om mine fortrukne køjer her

Brugervurdering: 4 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne inaktiv
 
Log in to comment

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor Fjeld rabat
pro outdoor rabatkode og outdoor udstyr OutRoedovre stor friliv.dk rabat spejdergear banner
Vandregrej stor OutdoorProLogo tentsile  

Samarbejdspartnere

fjaellraeven udstyr Nordisk nalgene logo lille teva logo lille
Primus Yeti Tentipi Jetboil logo
ExpedAnnonce sea to summit logo lille AclimaAnnonce robens
immeln kanotcenter logo lille Odex summit to eat logo ab camping og outdoor udstr
STMNy The Good Karma GrowersCup logo  All Out

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 2002-2018 - Betingelser - Kontakt os - Foreningen Outsite - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.