outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Outdoor forum

Flere emner »

Hvem er online

Vi har 402 gæster og 7 medlemmer online

Brugervurdering: 4 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne inaktiv
 

Du der har hund, tager du din hund med når du er på tur?
Mange friluftsfolk har hund og det at have hund er da også fint foreneligt med friluftslivet. Både hunden og mennesket holder jo af at være derude.

 Outsite hund paa tur out

Jeg har altid, eller i de år jeg har haft hund, haft min hund med pOutsite hund pa tur vagthundå forskellige ture og det er både hyggeligt og godt for hunden. Imidlertid har jeg mødt mange på mine ture som undrende har udbrudt ”har du din hund med”, hvorefter jeg har svaret at selvfølgelig har jeg det, for når jeg er ude skal hunden da ikke være inde.

Nogle hundeejere falder det åbenbart slet ikke ind at have hunden med de holder ferie uden, mens det selvfølgelig kan være relevant for andre hundeejere alt efter hunderace at lade den blive passet hjemme – alle hunderacer er sikkert ikke lige velegnede til alle slags ture. Man kan måske forestille sig en fjeldtur med en Chihuahua, hvilket nok betyder at den skal bæres det meste af vejen. Eller en hund der gør hele tiden eller er umulig at holde styr på, eller trækker i snoren så den er ulidelig at vandre med.

Der kan være mange årsager til at hunden må blive hjemme, men lad os se lidt på hvad der skal til for at have den med.

Den letteste hund at have med er naturligvis hunden man har rimelig styr på og som skikker sig i fremmede omgivelser, ikke farer rundt og gør ved det mindste eller hele tiden. Er man på tur med andre er det ret irriterende med uopdragne hunde der farer rundt, gørOutsite hund pa tur pa tæppet, hopper op eller stjæler mad eller hvad man nu kan forestille sig en hund kan finde på. Alle vi ”gamle” hundeejere har et helt repertoire af unoder ens hund kan finde på indtil man har fået den opdraget.

En velopdragen hund er derimod sjov at have med også for andre man er sammen med.

Det kan også være man har en hund der trækker, og hos nogle hunderacer opfattes det som en god egenskab man ikke ønsker at ændre på da hunden er et trækdyr. En hund der imidlertid ikke kan gå ordentligt i snor er nok mere til besvær end til glæde på en vandretur. Hunde må ikke være løse men skal holdes i snor de aller fleste steder.

Når man er på tur regner det indimellem og hunden bliver våd!

Nogle hundes pels har kun dækhår og ingen underuld, hvilket betyder at vandet trænger helt ind til hundens hud når den er ude i regnvejr. Dette vil resultere i at hunden kommer til at fryse hvilket man må tage højde for. Man kan ikke undgå at ens hund bliver både våd og meget snavset på tur. Hunde har det jo med at vade direkte gennem vand og mudder og have det herligt ved det.

Hundens pels er pr. definition selvrensende og ingen af mine schäfere har nogensinde være i bad i ordets egentlige forstand.Outsite Lemming

Og det er så ikke helt rigtigt Rikki sprang nemlig engang i åen lige ude imellem dunhammere og siv og præcis der hvor der er dejlig sort mudder der lugter råddent, og som næsten ikke er til at vaske af. Det var det heller ikek på hunden der lugtede råddent i en hel uge.

Det mislukkede forsøg på at få vasket mudderet og lugten af hunden kostede efterfølgende en halv dags rengøring af badeværelset - hunden rystede sig selvfølgelig og både vægge og lofter var stænkede med sort åmudder!

Jeg har kun erfaring med Schäfere på tur, men mine erfaringer kan sikkert fint overføres til andre hundereacer.

Vandreture

Inden du tager hunden med på tur bør hunden være udvokset, især hvis du vil lade den gå med kløv (Tasker) og selv bære sin mad. En vandretur er lige så stor en belastning for en hund som den er for os andre. Hunden skal derfor trænes op til at gå på tur.

Når jeg har haft mine hunde med på tur er jeg startet når hunden er ca. 3 år. I starten har den gået med kløven hjemme inde og i haven indtil den vænnede sig til det nye.

Tilvænningen går ret hurtigt, men selvom den vænner sig til at have noget på ryggen vænner den sig aldrig til at den er blevet bredere så man skal Outsite Kløvregne med at kløvet støder ind i alt muligt, og det gør den også når hunden på turen for eksempel skal mellem to træer.

Vær opmærksom på at kløven skal være vel afballanceret og må aldrig hænge skævt!

Herefter gav jeg hunden kløven på når jeg gik i Brugsen for at handle og hunden bar lidt af varerne på vej hjem, indtil den vænnede sig til vægt i kløven.

Da tilvænning til kløven var på plads begyndte træningsturene der gik ud på at træne hunden på længere og længere ture med sandposer i kløven og med tiltagende vægt, indtil den vægt den skulle bære på selve vandreturen blev nået. En hund kan bære ret meget i forhold til sin egenOutsite Hundeskovægt, men man skal passe på ikke at overbelaste og hunden skal stadig syntes det er sjovt.

Mine hunde har vejet omkring 35 kilo og jeg har vurderet at de kunne bære ca. 8-10 kg i kløven.

Her skal man naturligvis være opmærksom på at kløven skal passe og sidde rigtigt på hunden. Den må ikke genere unødigt og den må ikke gnave hunden noget sted.

Ser vi på schäferen så har den en ret markant rygsøjle der stikker op og kløvtyper som Ruffwear vil gnave hul i huden på en schäfers ryg, så vil man bruge en sådan på en hund med skarp ryg, må den modificeres med polstring. En labrador derimod har ikke det problem med ryggen.

På en hund med skarp ryg er den norske Leika-kløv et bedre valg. En Leikakløv har jeg selv anvendt på mine hunde. Jeg anvendte dog Ruff Wear i starten.

Hunde kan også komme til skade så derfor skal man også have førstehjælp med til den. Det værste der kan ske er at hunden slider sine poter på sten eller får sår når den passerer skarpe sten på fx. fjeldturen. Man tjekker naturligveis hunden ved alle dagens pauser hvor kløven også tages af den så den kan hvile ordentligt.

Jeg har altid haft hundesko med for en sikkerheds skyld hvis den skulle skade poterne.

Når hunden hviler eller skal sove

Jeg har altid medbragt et hundetæppe af den type der er af fleece og med vandtæt underside. Dels kan hunden der ligge tørt og fint isoleret fra undergrundens kulde, og dels har den sin egen plads ligesom kurveOutsite RikkiDyrlægen derhjemme. Det er der den ligger under pauserne og i absis i teltet og hunden lærer hurtigt at ”når vi er på tur” så er det dens plads hvor den kan ligge uforstyrret ligesom hjemme i kurven.

Mine hunde har altid været behandlet som hunde og ikke som mine egne børn, så hos mig er der ingen hunde i møblerne eller i sengene. Hunden har sin plads i sin kurv og på tur på sit tæppe der i teltet ligger i absis. Der kommer ingen beskidte hunde ind i inderteltet eller på soveposerne og det lærer hunden let.

Underlaget som jeg har anvendt er fra Ruff Wear og fylder sammenrullet som et gammeldags liggeunderlag så det kan hunden ikek selv bære. Det må du selv have bag på rygsækken.

Alt efter hvor man tager hen på tur og hvor let man kommer til drikkevand til hunden, kan man have en sammenklappelig vandskål med. Men mange steder finder hunden selv vand i søer, åer og vandhuller når den har behov for det.

Foder

Hunden skal have noget at spise og når den er på tur er den ekstra aktiv og skal have mere "krudt" end derhjemme og samtidig skal den jo selv bære sin mad i kløven så man må finde på noget for at holde vægten nede når man for eksempel er på en 2-ugers fjeldtur.

Jeg brugte højproteinfoder til aktive jagt- eller brugshunde. Det er bare at se på pakkerne og finde det der er mest energi i eller spørge dyrlægen. Vej foderet af i portioner og pak i plastposer så hunden har en portion om dagen så er det lettest at holde styr på. Min sidste schäfer var eminent til at fange mus og lemminger og det gav altid en del ekstra protein.

Nogle hundeejere sværger til bestemte former for foder som for eksempel Outsite fluefiskeriBarf eller hvad det nu hedder det der frosne kødnoget, og det er ikke let at have med på en langtur.

Vil man have sin hund med på tur af længere varighed kan det derfor være nødvendigt at overvejer om ikke hunden skal vænnes til forskellige fodertyper.

Jeg har aldrig haft hundeskål med som hunden kan spise af, men blot brugt en flad sten i terrænet elelr lagt det på græsset.

Hjemme har hundene alligevel været vænnet til ofte at få sin mad spredt ud over hele haven så den kunne underholdes med at finde det. Hunde skal jo aktiveres på forskellig vis.

Forskellige ture

- hunden er glad for det hele bare den er med!

Som tidligere nævnt så startede jeg træningen hjemme i nabolaget med korte ture til supermarkedet og derefter længere og længere dagsture med vægt i kløven. Ved samme lejlighed fik jeg så også seOutsite hund spiser fisklv trænet med rygsækken.

Da jeg syntes vi begge var klar tog vi på vandretur i Sydsverige og i den forbindelse skal man have hundens vaccinationer og papirerne i orden. Dengang var det noget bøvlet, men det er det ikke i vore dage så spørg hundens dyrlæge. Snyd ikke med det; bliver din hund opdaget i tolden uden papirerne i orden, ryger den i 3 måneders karantæne for din regning!

Der er altid lidt begyndervanskeligheder for begge parter, men hunden finder sig hurtigt til rette og har det sjovt og som nævnt har alle hunde det fint når de er sammen med ejeren.

Fisketure

Hunden kan også sagtens være med på fisketure og her falder jo ofte en lækkerbid af, men man skal passe lidt på hvad hunden foretager sig mens man fisker. Hunde er lidt ligesom børn, når man ikke hører eller ser dem så har de gang i et eller andet der ikke altid er af det bedste. Det værste de kan finde på er at tro at det man kaster ud skal apporteres hvilket jo er ret uheldigt når der er krog med modhager for enden af linen, men de kOutsite kano1an også finde på mere diskrete ting.

Engang var Rikki og jeg på fisketur og ved søen vi fiskede i var der et shelter. Jeg stod koncentreret med fluestangen og tænkte ikke over hvor hunden var. Rikki gik sjældent mere end 5 - 8 meter fra mig.

Den dag har der åbenbart været noget interessant på bagsiden af shelteret for da jeg gik om for at se efter hunden havde hun gravet sig næsten en meter ned og jorden stod op i kaskader bag hende mens poterne arbejdede som besatte.

Ret pinligt at skulle køre op til det nærmeste hus for at låne en skovl for at udbedre skaderne.

I sådanne situatione bør man selvfølgelig binde hunden et sted med skygge og hvor den kan se én.

Pas også på at hunden ikke lige pludselig farer efter vildt - det er aldrig populært. Uanset hvor godt opdraget ens hund er gør den et eller andet der er mindre godt en gang imellem.

Vær også opmærksom når du under turen møder andre hunde og andre vandrere hvilket du let kan gøre når du går ad stier og veje.

Du skal også være opmærksom på at det ikke er alle der bryder sig Outsite kano2om hunde så kommer du til en "beboet" shelterplads er det ikke sikkert at de der er der syntes det er sjovt med en hund i shelteret også.

Schäferhunden er en hyrdehund og derfor vil den når der er flere vandrere i flokken forsøge at holde sammen på tropperne hvilket kan være noget af et job når gruppen går spredt, så i starten indtil den lærer eller finder ud af at alle er med og mødes løbende vil den bruge en masse unødig energi og være godt og dejlig træt om aftenen.

Kanoture

Hunden skal altid med når ejeren er på tur og også på kanoture, det kan den sagtens. Her er der også lidt udfordringer for hunden skal helt ikke springe fra borde bare den ser en and eller andet.
Først skal hunden vænnes til at være i en vippende kano og det kan i sig selv være en morsom øvelse. Min hund plejede at følge mig i tykt og tyndt og ikke sådan lige lade sig blive efterladt så jeg regnede med at det var let nok at få hende ned i kanoen.

Altså pakkede jeg naivt kanoen og gjorde plads til dyret i stævnen, satte mig godt til rette med padlen og kaldte på hunden, som naturligvis kom i fuld firspring indtil den opdagede kanoen. Her satteOutsite bro1 den katteagtigt alle klørene i bådebroen i en vældig opbremsning, vente om og satte sig på græsset i sikker afstand fra kanoen og broen. Schäferhunde er ikke bange for vand tvært imod, de elsker at svømme og hente ting man kaster ud så vandet var ikke det hun var bange for, men kanoen så åbenbart ikke helt tryg ud.

Altså tømte jeg kanoen for det meste, trak den op på land og placerede hunden på sit tæppe i kanoen hvorefter jeg forsøgte at skubbe kanoen i vandet. Det lurede kræet naturligvis og satte af i et mægtigt spring og sad nu atter og gloede mistroiesk på mig og kanoen.

Jeg forsøgte mig med flere andre ting der helelr ikke virkede så til sidst kom kanoen atter på land og hunden op i, men nu blev den bundet i meget kort snor til det nærmeste tværtræ i kanoen og så kunne hun ikke flygte. Det var selvfølgelig lidt ondt, men vi skulle jo på tur.

Da vi havde padlet lidt derudaf løsnede jeg hende med frygt for at hundOutsite bro2en skulle flygte og det måske med det resultat at kanoen kæntrede. Det gorde hun ikke og derefter var der ikke noget bøvl med at få hende op i kanoen selvom hun de føreste gange sprang i vandet lige inden vi skule landsætte på søbredden.

Der skal altså sættes god tid af til den indledende træning så er hunden også med på kanoturen og syntes det er sjovt. Især når der er ikke-hundeejere med der syntes hun skulle have lidt godbidder fra bålmaden. På den måde skaffede hun sig en masse venner.

Fjeldture

Du kan også fint have din hund med på fjeldturen og det uanset om du telter eller bor i hytter. Med hensyn til fjeldture har jeg mest erfaring med at have hunden med i de svenske fjelde, mange steder i Norge er broerne over vandløbene noget hundeuvenlige og det er ikke alle vandløb en hund kan svømme sikkert over.Outsite bro3

I de svenske fjelde er broerne noget venligere og her har jeg aldrig mødt en bro hunden ikke kunne gå over.

De svenske broer er ofte stålbroer der gynger lidt og det kan være en udfordring for hunden samtidig med at gangbroen er lavet af dørkplader man kan se igennem og afgrunde er ikke de fleste hundes force, men de lærer at gå over. Hold altid hunden i snor så du har kontrol over den så den ikek panikker og løber over med fare for at skade sine poters kløer i ristene.

I de svenske hytter som for eksempel på Kungsleden kan man sagtens have sin hund med og også inde i hytterne. Her er der både hundetæpper og specielle rum for hundeejere.

I hytterne skal man selvfølgelig regne med at der kan komme andre hundeejere med deres hund eller hunde så også her skal man have styr på sin hund. Ingen gider hunde der slås med andre hunde, er aggressive eller gør og hyler.

Du skal også være opmærksom på at hunden kun må være i det anviste hunderum Outsite blokmark1hvor du også skal sove. Hunden må ikke vandre rundt i hytten og hilse på de andre gæster eller på nogen måde være til gene.

Til og fra fjeldområdet er der også lidt udfordringer - man skal jo derhen!

Den med at flyve derop er alt for bøvlet så det opgives let. Så er der toget og her må man gerne have sin hund med, m,en ikke i ligge- og sovevognene hvilket betyder at man skal sidde op hele vejen og vil man til Abisko eller andre fjelde langt væk så er det en meget lang togtur hvis ikke man kan sove om natten.

På togturen skal man også have hunden af når toget standser på stationer så den kan luftes, men toget holde ret længe på visse stationer så det kan man sagtens nå. Hunden må selvfølgelig ikke besørge på perroner og du skal have hundeposer med.

Bilen er det letteste. I den bestemmer man selv hvor langt man vil køre hver dag og man bestemmer selv hvornår der skal holdes pause så hunden kan luftes. Tag noget legetøj med til hunden. En bold er fin og den kan man kaste med når der holdes pauser så hunden får motion og får løsnet musklerne lidt efter at have ligget i bilen.

Bortset fra rejsen til og fra området er fjeldture ikke så forskellig fra andre vandreture, men du skal selvfølgelig planlægge ruten efter hunden som ikke kan klatre og har det svært i voldsom blokmark.

En anden udfordring mine hunde har været udsat for er helikopteren!

Jeg har altid anvendt helikoptere på mange af mine fjeldture. Outsite helikopter1Dels er det en god transport når man ikke gider vandre gennem skov man har vandret i mange gange før og dels er det en måde at komme længere ud for at starte fjeldturen elelr for at komme tilbage til udgangspunktet, men sådan et larmende uhyre vil de fleste hunde nok være mere end betænkelige ved at skulel nærme sig i hvert fald de første gange.

Nu er sådan nogle "piskeris" ret dyre i drift og have stående med roterende blade så her er der ikke tid til den langvarige tilvending for hunden.

Her er der ikek andet for end at få læsset grejet ind i bagegelugerne og derefter tage hunden under arbene og i en fart få den losset ind i "uhyret" og så hoppe med ind selv.

Snoren vikler man om benet så hunden ikke finder på unoder mens man spænder H-selen og så bliver hunden dækket af på bunden.

Nogle helikoptere har vinduer i bunden hvilket ikke gør oplevelsen for hunden mindre tryg, men som med så meget andet så vænnerOutsite helikopter2 hunden sig og næste gang hopper den selv ind og finder sig til rette, og så er det vist meget sjovt at kikke ud på verden i et andet end hundeperspektiv.

Hunden trives som regel fint i nye omgivelser bare ejeren er med og de mange nye indtryk og frem for alt dufte ansporer hunden og er spændende.

Jeg har tidlige nævnt at man skal tage hensyn til hunden og ikke planlægge ruter dOutsite telter vil være vanskelige eller ligefrem farlige for hunden. Dette kan være vanskelige vad hvor det kan være svært at få hunden sikkert over, og ruter med helt umulige broer som hunden ikke kan komme op på og det er ikke alle hunde der kan bæres og slet ikke en bange hund. Har man hund med på turen skal turen også være sjov for den!

Vær også opmærksom på at løse hunde er forbudt i fjeldet, eller på eget ansvar. Samerne har nemnlig ret til at skyde hunde der forstyrrer eller løber efter renerne.

Vandrer du Kungsleden og måske især den nodligste del, kan du, i højsæsonen ikke undgå at møde andre vandrere med hunde, men vandrer du uden for de markerede stier eller ad de markerede ruter der ikke er så befærdede og  i ydersæsonerne så møder du ikke mange.

Teltture syntes jeg er at foretrække for her kan jeg ligge med hunden uforstyrret af mennesker, eller i hvert fald af mennesker hunden ikke kender og uden at møde andre hunde på pladsen.

Har du en skikkelig hund andre mennesker også kan holde ud at være sammen med, så tage den med. Den vil elske det og være en rigtig god ven især hvis du ellers er alene på tur.


Outsite hund pa tur

En trofast hund er hyggelig og du har altid selskab og en at tale med og oven i købet en der beundrer dig og ikke brokekr sig over at det regner, er koldt, går op ad bakke eller er ubekvemt. Hunden vil altid være en god følgesvend uanset om du er på vandre-, kano eller anden tur hvor hunden naturligt kan indgå.

Der kan være mange udfordringer når man har hund med på tur, men ikke mange der ikke kan overvindes og som hunden ikke hurtigt vænner sig til.

Og så lige en lille advarsel til dig der tager på arrangerede ture hvor der er deltagere der ikke kender dig og som du måske heller ikke kendet!

Spørg turlederen om det er i orden at have hund med!

Ikke alle har lyst til at der er hunde med på turene og ikke alle kan lide hunde og nogle er måske allergiske!

RensdyrlogoLille

Log-på kommentar


Langkilde's profilbillede
Langkilde svaret på emne: #2 1 år 2 uger siden
God inspiration.
Som "ny" hunde ejer med planer om at tage hunden med på tur hen ad vejen, er meget god inspiration.
Og selvfølgelig skal hunden med ud når vi er ude.

Langkilde
KimD's profilbillede
KimD svaret på emne: #3 1 år 2 uger siden
Fin artikkel for os der gerne vil have de firbenede venner med, lidt mere, ud.
Otto's profilbillede
Otto svaret på emne: #4 1 år 2 uger siden
Ja fin artikkel. Alle hunder bør selvsagt med på tur. Men du skriver at man kan bare gå vekk fra Kungsleden for å slippe å treffe folk. Det bør man IKKE gjøre der Kungsleden går gjennom en nasjonalpark. Utenom tiden fra 1/1 til 1/4 er hunder forbudt i alle nordsvenske nasjonalparker, med det ene unntak at de tillates langs Kungsleden. Man bør derfor ikke gå mer enn 50 meter vekk fra stien hvis man vil holde seg på rett side av loven.

Det er helårlig hundeforbud i Muddus, men det tror jeg er den eneste, og der går ikke Kungsleden. I alle de andre gjelder det jeg sa ovenfor, Abisko, Stora Sjøfallet, Sarek, og Pieljekaise. Pluss også Padjelanta som også ligger utenfor KL.

Otto
Ljunggren's profilbillede
Ljunggren svaret på emne: #5 1 år 2 uger siden
Ja Otto det er klart at man skal følge reglerne for nationalparkerne, men jeg nævner vist at min erfaring med hund i fjeldet basserer sig på områderne omkring Kebnekaise. Et område jeg også har skrevet bøger om.

Det er rigtigt, at Kungsleden går igennem Ábesko nationalpark, men da man jo ikke må telte andre steder end ved Nissonbroen og ved hytterne er det i den forbindelse ikke relevant at forlade stien, men fint at du pointerer det når nu jeg selv havde glemt det i artiklen :)
Fri, Luft og Liv's profilbillede
Fri, Luft og Liv svaret på emne: #6 8 måneder 2 dage siden
For os der absolut ikke ønsker kontakt med hunde i fjeldet, tak for at fremhæve lidt pointer om dette :) :

"Hunde må ikke være løse men skal holdes i snor de aller fleste steder."
"Pas også på at hunden ikke lige pludselig farer efter vildt - det er aldrig populært. Uanset hvor godt opdraget ens hund er gør den et eller andet der er mindre godt en gang imellem.

"Vær også opmærksom når du under turen møder andre hunde og andre vandrere hvilket du let kan gøre når du går ad stier og veje.
Du skal også være opmærksom på at det ikke er alle der bryder sig om hunde så kommer du til en "beboet" shelterplads er det ikke sikkert at de der er der syntes det er sjovt med en hund i shelteret også."

"Vær også opmærksom på at løse hunde er forbudt i fjeldet, eller på eget ansvar. Samerne har nemlig ret til at skyde hunde der forstyrrer eller løber efter renerne."

"Ikke alle har lyst til at der er hunde med på turene og ikke alle kan lide hunde og nogle er måske allergiske!"


Jeg ved dog desværre at der er mange hunde-ejere som ikke forstår hvorfor andre ikke synes at deres hund er den sødeste i verden og tror alle vil kæle med den, "jamen, den gør ikke noget" med hunde de ikke selv kan styre.

Hunde-ejere vil gerne hunde det bedste og under dem gerne så snart muligheden er der at lade dem løbe frit, det forstår jeg og fred være med det, hvis de lystre og ikke hopper op ad andre eller pisser op ad telte. Det kan ejerne blot ikke styre 100 %, nogen bedre end andre. Hunde er hunde.


Jeg går/løber af og til i et større naturområde, hvor hunde skal være i snor og hvor der er hundeskov til dem, men udenfor denne er de ofte heller ikke i snor. Det ske til tider at jeg må sætte hunden på plads inden den kommer for tæt på, fordi ejeren ikke selv kan finde ud af det.

Men nogen er måske bange for hunde og hos nogle kulturer/religioner bliver hunde anset for generelt at være beskidte.

Vi bruger cookies

Jeg forstår.

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 2002-2017 - Betingelser - Kontakt os  - Foreningen Outsite 

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Alle artikler, tests osv. er ikke økonomisk støttet men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.