outsite vandre og friluftsliv                                                               Paa tur med outsiteOutsite frisk luft paa nettetOm Outsite frisk luft paa nettetoutsite tv outdoor youtube kanal

Nyhedsbrev

Log på / af

Outdoor forum

Flere emner »

Sponsorernes forum

Flere emner »

Indlæg uden svar

Flere emner »

Less is more

  • Malte59
  • Emne forfatter
  • Guld medlem
  • Guld medlem
Mere
5 år 5 måneder siden #1 af Malte59
Less is more blev oprettet af Malte59
Hej

Hvordan opfatter I begrebet "Less is more"?
Gælder det først og fremmest om, at grejet er lettest muligt - eller gælder det om at undgå at medbringe overflødigt grej?

venligst
Martin

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Georas
  • Georas's profilbillede
  • Guld medlem
  • Guld medlem
Mere
5 år 5 måneder siden #2 af Georas
Besvaret af Georas på emne Less is more
Hej Martin

Jeg tror personligt at begrebet "Less is more" først og fremmest er opfundet af et eller andet firma (Haglöfs måske?), så de kan sælge noget mere udstyr.

Derefter er "Less is more" begrebet vel meget forskelligt opfattet, afhængigt af om man er Karl Marx fan, bor i økologisk kollektiv, eller er glad for UL fjeldvandring.

En mand skal have fem ting i livet sagde en af mine kolleger engang: "Kone, ejerbolig, børn, arbejde og bil" - forkortet KEBAB.
Når man har opnået de fem ting, hvilket jeg er så heldig at have, kan man vel bare vente på at døden indtræffer - eller hvad :dry:

"Less is more" er for mig at være i naturen - at klare mig selv med få hjælpemidler. Det giver en stor oplevelse i en verden der ellers bliver mere og mere materialistisk.

De bedste hilsner
Rasmus

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • KaWa
  • KaWa's profilbillede
  • Entusiast
  • Entusiast
Mere
5 år 5 måneder siden #3 af KaWa
Besvaret af KaWa på emne Less is more
Det er nok ikke lige en eller anden grejpusher der har "opfundet" begrebet. Det bliver nævnt i filosofisk sammenhæng tilbage før 1900 ;)

... men benyttes jo i alle mulige sammenhænge - og det er helt fint. (man skal blot forsøge at undgå misforståelser)

Hvis jeg tænker "Less is more - OG - friluftsliv" bruger jeg mere begrebet "Keep it simple" - selvom det naturligvis intet har med hinanden at gøre.

Og jeg nyder, uagtet disse betragtninger, at være aktiv i naturen!

Hurtige hilsener Wahl

Nyd din tid i naturen - Wahl
Følgende bruger(e) sagde tak: Georas

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Kenn
  • Kenn's profilbillede
  • Bruger er blokkeret
  • Bruger er blokkeret
Mere
5 år 5 måneder siden #4 af Kenn
Besvaret af Kenn på emne Less is more
For mig er det hverken "less is more" eller noget.

Basalt set skal jeg ikke have noget med på en fjeldtur, som jeg ikke bruger undervejs (andet end førstehjælpskassen, handsker/hue, nøgler og pung). Smart kan det vel benævnes "Pack Right" eller noget, men det er meget individuelt og noget man lærer med erfaring, hvor meget man fryser, hvordan man sover osv osv :)

/Kenn

Det er bedre at gøre det mulige, end at drømme om det man aldrig gør :)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • NOB
  • NOB's profilbillede
  • Platin Eneboer
  • Platin Eneboer
Mere
5 år 5 måneder siden #5 af NOB
Besvaret af NOB på emne Less is more
Jeg tror på det enkle liv, hvor man er i harmoni med sine omgivelser, er et liv der er værd at leve. Ordet enkel her, skal her ikke pålægges nogen negativ værdi, for livet er generelt meget langt fra, at være enkelt.

Jeg mener det mere, som en tanke eller ide, der gennemstrømmer de mange store og små valg, vi træffer hver dag. Det er simpelt, og meget nemmere at træffe enkle valg, der virkelig betyder noget for dig og dine omgivelser end det modsatte. Det enkle liv handler, om at finde de værdier der udadtil er enkle, men indvendigt er rige.

Denne enkle livsholdning har naturligvis ført mig i berøring med naturen, for hvor ellers finder du helt basale værdier, der i den grad styrker din krop og sjæl. Naturen er smuk og fascinerende under alle fire årstider. Den har en positiv indvirkning på vores velbefindende, og er for mit vedkommende et af de få steder, der giver mig følelsen af total ro. Der findes et utal af måde at opleve naturen på. Du kan løbe, vandre, padle, klatre, fiske, cykle, sejle eller bare gå en tur med hunden. Fælles for dem alle er fokus på udendørs-oplevelsen.

Lysten til at opleve naturen i alt sin mangfoldighed er det fornemeste mål. Det enkle liv, med fælles såvel som individuelle oplevelser i naturen med stor miljøbevidsthed, er centrale elementer for mig.

Hilsen
Niels

”Friluftsliv handler mye om å inspirere til et rikt liv med enkle midler”, Helga Synnevåg Løvoll

Min blog om vandring og friluftsliv
Følgende bruger(e) sagde tak: Kenn, Malte59

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • KaWa
  • KaWa's profilbillede
  • Entusiast
  • Entusiast
Mere
5 år 5 måneder siden #6 af KaWa
Besvaret af KaWa på emne Less is more
BLA BLA BLA.....

Jeg mener det var Robert Browning "der sagde det først i 1855" - men det er jo fuldstændig ligegyldigt.

Begrebet har, efter min opfattelse, ikke noget med friluftsliv at gøre - det er "KIS" der hører hjemme her (Keep It Simple). Og så handler "det" om at tage så meget med som man har brug for. På længere sigt kan den så mængde blive mindre :)

Aktivehilsener Wahl

Nyd din tid i naturen - Wahl

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • LHL
  • LHL's profilbillede
  • Guld medlem
  • Guld medlem
Mere
5 år 5 måneder siden #7 af LHL
Besvaret af LHL på emne Less is more
Meget interessant spørgsmål, det som startede tråden.

For mig handler det primært ikke om letvægt eller lidt/meget.

Men mere i en filosofisk retning, som Niels er inde på.

Mennesker har i mange år tilstræbt det enkle og simple liv på forskellige planer.

Velhavende mennesker i 1800-.tallet tog på badehotel eller kurophold, lidt senere begyndte tendensen med kolonihaver, først uden hus, så med et lille meget primitivt hus.

I dag tager folk i sommerhus, selvom de har et meget større og bekvemmere hus til daglig.

Moderne udstyr gør at vi er i stand til at tage på fjeldvandring (også solo) i adskillige dage, hvilket krævede en mindre ekspedition for hundrede år siden, læs blot Axel Hambergs beretninger.

"Less is more" - det simple, det minimale, det mindste som er nødvendig for at opretholde livet (og et vist niveau af bekvemmelighed) giver så meget mere ro, mental optankning osv.

Tendensen og interessen for "Less is more" forstærkes af at i det øvrige samfund går tingene i den stik modsatte retning, Her hersker princippet "More is less".

Hvad mener jeg med det ? F.eks. i takt med at vi blive mere og mere forbundne, vi er altid online, altid i kontakt, jo flere mennesker føler sig mere og mere fremmedgjorte, isolerede og ensomme.

Jo mere moderne teknologi vi indføre, jo mere fremmedgjorte bliver vi. Vi skal ikke mange årtier tilbage hvor man ringede til vagtlægen, som så kom i hjemmet og tilså en. Nu ringer man til en omstillingscentral hvor man er nr 27 i køen og efter nogle timers ventetid kan man så få lov til selv at transportere sig til den nærmere skadestue.

Det var også dengang hvor man fik avisen og posten ind ad brevsprækken i døren, hvor der var et posthus hvor man kunne sende sine pakker eller en bankfileal som var åben for betjening.

Hvis der var problemer i skole, så tog man en snak om problemerne - nu laver man en 'handlingsplan' som blot er et symbol og dokumentation for magtesløsheden.

Problemet er ikke teknologien i sig selv eller den mulige effektivitet, men hvordan den bliver udnyttet og forvaltet, her mener jeg i mange tilfælde tingene går i den helt forkerte retning. Det er ikke blevet lettere eller enklere for den enkelte.

Dette ikke for at afspore debatten eller prøve at omdanne Outsite til et politisk debatforum, men personligt så synes jeg perspektiverne er relevante i forhold "Less is more".

Jo mere enkle tingene er, jo mere overskud er der. Derfor trækkes flere og flere mod (det simple) friluftliv, fordi personligt oveskud i hverdagen er en mangelvare.

mvh Lars
Følgende bruger(e) sagde tak: Ljunggren, Kenn, DKW, Malte59, Georas

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Malte59
  • Emne forfatter
  • Guld medlem
  • Guld medlem
Mere
5 år 5 måneder siden #8 af Malte59
Besvaret af Malte59 på emne Less is more
Hej

Tak for de indsigtsfulde afklaringer af begrebet :)
Jeg vil gerne tage stilling til begrebet UL med et åbent sind - og jeg skulle måske i stedet have valgt den anden gode danske betegnelse "Keep it simple" B)
Hvis det at vandre UL kan opfattes som et ønske at færdes i naturen, uden at medbringe unødvendigt grej, således at man færdes i de positive betydninger af "simpel" eller "enkel", som der allerede er redegjort så fint for i de tidligere svar, så finder jeg UL meget interessant.
Hvis det mere drejer sig om at medbringe en hel masse grej - hvor kriteriet for at medbringe det blot er, at det er let - så synes jeg ikke, at disciplinen opfylder mine personlige betingelser for "simpel" eller "enkel" i positiv modsætning til hverdagens komplekse, teknologiske og materialistiske indhold.
At ovenstående blot er udtryk for min personlige holdning, og at det står enhver frit for at medbringe, hvad han eller hun finder relevant, håber jeg er indlysende. :huh:
Jeg har nedskrevet mine pakkelister gennem mange år - og det har været en stor glæde for at mit at konstatere, at de bliver kortere og kortere. Samtidig er jeg blevet mere og mere bevidst om, at de ting jeg medbringer er multi-funktionelle. Lad mig tage en Buff som et åbenlyst eksempel. Den kan bruges som bl.a. halstørklæde, elefanthue, bandana, muffe, håndklæde og vandfilter. Den kan varme om dagen, den kan gøres våd og køle hovedet, hvis det er varmt og den kan bruges i soveposen om natten. Derfor er den, i min bevidsthed, UL-udstyr .. ikke fordi den er let - men fordi den overflødiggør en masse andet udstyr!
Er I enige - eller kan man kun tale om UL hvis man samtidig snakker om gram og kilo? :)

venligst
Martin

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • NOB
  • NOB's profilbillede
  • Platin Eneboer
  • Platin Eneboer
Mere
5 år 5 måneder siden - 5 år 5 måneder siden #9 af NOB
Besvaret af NOB på emne Less is more
Begreberne blandes lidt her. Ultralight er defineret, som vægten af din rygsæk minus hvad der forbruges eller spises undervejs. Er den vægt under 10 lbs (4,5 kg) så er du Ultralight. Er du under 20 lbs (9,1 kg) er du letvægt.

Egentligt bryder jeg mig ikke om begrebet "Ultralight", mest fordi det bare et et tal og ikke betyder noget for oplevelsen. Alt andet lige så må oplevelsen være det centrale i friluftsliv og ikke vægten på min rygsæk. Når det er sagt, er jeg af den overbevisning, at vægten på min rygsæk trækker min oplevelse i en positiv retning.

Så ja, begrebsmæssigt kan du kun tale Ultralight hvis du taler kilo og gram. Jeg vil dog til enhver tid personligt mene, at den beskrivelse du har af din Buff er i fuld overensstemmelse med, hvad Ultralight er i mine øjne.

Vi havde en gang en tråd startet af Quest omkring hvad en Buff kunne bruges til, den var pænt morsom til sidst og meget kreativ. Måske ligger den stadig på det gamle Outsite.

Fandt den:

outsite.org/index.php/vandreforum-og-outdoorforum-for-friluftsliv/beklaedning-a-fodtoj/1782-wool-buff-multifunktionsomrader

Hilsen
Niels

”Friluftsliv handler mye om å inspirere til et rikt liv med enkle midler”, Helga Synnevåg Løvoll

Min blog om vandring og friluftsliv
Sidste redigering: 5 år 5 måneder siden ved NOB.
Følgende bruger(e) sagde tak: Malte59

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Malte59
  • Emne forfatter
  • Guld medlem
  • Guld medlem
Mere
5 år 5 måneder siden #10 af Malte59
Besvaret af Malte59 på emne Less is more
Hej Niels

Tak for svaret. Det var jeg ikke klar over - det med definitionerne af 10 og 20 lbs.
Det giver ikke nogen mening for mig - men derfor vil alligevel blive ved med at minimere mine pak-lister :)

venligst
Martin

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Kenn
  • Kenn's profilbillede
  • Bruger er blokkeret
  • Bruger er blokkeret
Mere
5 år 5 måneder siden #11 af Kenn
Besvaret af Kenn på emne Less is more
I virkeligheden er vores forbruger adfærd i dag, det totalt modsatte af "less is more"...hvor mange af os køber ikke en ny dims, fordi den gamle vejer 50 gram mere, hvor mange af os bruger ikke tynde plastic kopper, plastic flasker, fordi det skal være let osv.

Det kan sagtens være vi friluftsfolk er mere i kontakt med naturen og historien lyder godt som blår i øjnene. Men på en eller anden måde er vi alle inkl. mig selv, mere eller mindre stadig forbrugere, som fylder skabene derhjemme med grej, eller udskifter udstyr, som sjældent er slidt op.

Måske er jeg en halvgammel kyniker :P

/Kenn

/Kenn

Det er bedre at gøre det mulige, end at drømme om det man aldrig gør :)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • NOB
  • NOB's profilbillede
  • Platin Eneboer
  • Platin Eneboer
Mere
5 år 5 måneder siden #12 af NOB
Besvaret af NOB på emne Less is more
Er du sikker?

Detailbranchen og politikerne synes ikke vi forbruger nok!

Personligt er jeg blevet bedre til at være "tilfreds" med det jeg har, men det er en kontinuerlig proces.

Hilsen
Niels

”Friluftsliv handler mye om å inspirere til et rikt liv med enkle midler”, Helga Synnevåg Løvoll

Min blog om vandring og friluftsliv

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Tid til at oprette siden: 0.092 sekunder

Hovedsponsorer

Friluftsland b wild EventyrsportStor fjeld & fritid
pro-outdoor holbæk bjergkaeden rabat friliv.dk rabat spejdergear banner
outdoor45 rabat  slagelse camping og outdoorcenter    

Samarbejdspartnere

msr logo teva logo lille Jetboil logo sea to summit logo lille
montane logo Tentipi ExpedAnnonce AclimaAnnonce
Yeti Nordisk fjallraven logo 283px Primus
Hilleberg the tent maker osprey rygsaek Trangia mountain equiptment
summit to eat logo ab camping og outdoor udstr STMNy odex
immeln kanotcenter logo lille robens GrowersCup logo waternlife logo

Outsite.org - Frisk luft på nettet - © 1995-2019 - Betingelser - Kontakt os - Foreningen Outsite - Medie info

Outsite er drevet af frivillige og du kan støtte vores arbejde her... - Ingen tests, anmeldelser o.l. er økonomisk støttet, men baseret på godt samarbejde med producenter, importører og butikker.