Hej Outsite
Først tak for et super godt og MEGET informativt site. Jeg har et spørgsmål som nogle her måske kan hjælpe med at give lidt input til. Jeg tager på min første tur i fjeldet til august. Jeg skal alene afsted og selv bære det hele. Der er allerede indkøbt en del udstyr efter grundig research (tak igen til Outsite, Rene's bøger og komud.dk) En masse af udstyret er allerede blevet grundigt testet af mig på et utal af småture, kanoture i sverige, ture med familien i tipi i sommervarme og vinterkulde. Alt godt så langt. Mit telt er et Nordisk oppland 3 LW, som opfylder mine krav ang vægt, komfort, muligheder, stabilitet osv. På mine ture i skoven har jeg medbragt et footprint til teltet. Spørgsmålet er: Vil det være en god ide at medbringe det på fjeldet? Det er jo lidt tungt (750 g) og det er lidt meget at slæbe med, hvis der ikke er brug for det. Omvendt, så er teltet jo ikke helt billigt og jeg vil gerne passe godt på det og gerne kunne ligge tørt og godt i det på regnfulde dage - også selvom jeg må slå teltet op på ujævn grund. På forhånd tak for inputs. Anders B